Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Arriva

Der er 1.663 billeder med dette tag:

Arriva 7029 som linie 123 på Taastrup st.

Arriva 7029 som linie 123 på Taastrup st.

Arrivas bus 7029 som linie 123 på Taastrup st. Bussens fire søstervogne er alle taget ud af drift, og det gør 7029 til Danmarks ældste lavgulvsbus i 12 m-klassen, der stadig kører. Bussen blev leveret til linie 29 i København, der 29. marts 1992 blev Danmarks første almindelige buslinie med regelmæssig drift med lavgulvsbusser.

Foto: Thomas de Laine, 13. maj 2004.

Arriva 1072 som linie 123 på Glostrup st.

Arriva 1072 som linie 123 på Glostrup st.

I HURs 14. udbud lykkedes det kun for Arriva at genvinde linie 123 mellem Roskilde og Valby. Linien har siden den nuværende kontrakts begyndelse været kørt med Mercedes-busser som den her viste. Disse busser tages alle ud af drift pr. 23. maj 2004, hvor den nye kontrakt begynder. I stedet tilføres Volvo-busser fra andre Arriva-garager. Bus 1072, Mercedes-Benz O.405N årg. 1998, på Glostrup st.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.

Arriva nr. 1065 på Roskilde st.

Arriva nr. 1065 på Roskilde st.

Arriva anskaffede i 1998 30 stk. Mercedes-Benz O.405N-busser (nr. 1051-1080) til de landruter, man overtog fra Linjebus i 7. udbudsrunde. Nu har Arriva selv tabt kørslen, og busserne sælges tilbage til EvoBus, og forsvinder dermed fra gadebilledet den 23. maj 2004. Her er det bus 1065 som linje 215 på Roskilde st. Linjen overtages 23. maj af Wulff Bus.

Foto: Thomas de Laine, 26. april 2004.

Arriva nr. 7029 på Roskilde st.

Arriva nr. 7029 på Roskilde st.

Arrivas bus 7029, Scania/Wiima-laventrébus årg. 1992, på Roskilde st. De gule firkanter med HT-bomærker vækker minder til årene 1990-96, hvor de HT-entreprenørbusser, der endnu ikke var gule, skulle bære gule HT-bomærker på front og sider - dog forsynet med underteksten "Kontraktkørsel for HT".

Foto: Thomas de Laine, 26. april 2004.

Arriva nr. 7029 på Roskilde st.

Arriva nr. 7029 på Roskilde st.

29. marts 1992 indsatte Unibus Danmarks første lavgulvsbusser af normal busstørrelse, når der ses bort fra DAB-Travolator-prototypen hos Århus Sporveje, der kørte 1987-92. Unibus indsatte 5 stk. Scania/Wiima-laventrébusser på københavnske linje 29, som selskabet samtidig overtog i HTs 3. udbudsrunde. I den anledning var busserne særligt udsmykkede, og linje 29's køreplan var udformet, så ture med lavgulsbusser var særligt markerede. Senere mistede busserne dog udsmykningen og fremstod blot HT-gule som de øvrige bussser. I 1997 ændredes numrene til 7026-7030, og i 1998 overførte Unibus vognene til bybusserne i Herning, som selskabet havde vundet ved licitation. Busser i trafik for Herning Offentlige Trafik (HOT) skal være hvide med gule HOT-striber i tagkanten, og busserne 7026-7030 ommaledes i overensstemmelse hermed. Ved sammenlægningen med Bus Danmark i 1999 skiftede selskabet navn til Arriva Danmark. Kun én af busserne kører stadig, nemlig nr. 7029, og den er vendt tilbage til Hovedstadsområdet. Bussen har siden ultimo 2003 kørt hos Arriva i Roskilde, der anvender den som servicebus på de linjer, som selskabet med kort varsel overtog fra ES-Bus, der gik i betalingsstandsning. Selvom bussen kører for HUR, fremstår den stadig i hvid HOT-bemaling - dog suppleret med små gule HT-bomærker. Bussen kan nok forventes udrangeret 23. maj 2004, hvor mere passende materiel overflødiggøres fra tabt kørsel. Her ses nr. 7029 - en af Danmarks første lavgulvsbusser - holde pause på Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 26. april 2004.

Arrivas lånevogn nr. 4000 som bybus i Roskilde.

Arrivas lånevogn nr. 4000 som bybus i Roskilde.

Bus 4000 som linje 606, "Roskilde citybus", på Stændertorvet i Roskilde. I 1997-99 leverede DAB i Silkeborg sin serie 15-lavgulvsbus i en særlig gasbusversion. Denne version er kun leveret til Combus (nr. 5042-5092, 5149-5209 og 5267), Bus Danmark (nr. 1082-1147, 1173-1181 og 4000 samt 1172, der opr. var Combus nr. 5209) og Linjebus (nr. 6225-6265). Bus Danmarks busser kører i dag hos Arriva Danmark, mens Combus' og Linjebus' kører hos Connex Danmark (alle internnumre uændrede). De to sidste gasbusser med internnumrene 4000 og 5267 har dog kun kørt hos selskaberne som lånevogne (dvs. mere løst end de øvrige, der reelt også er leasede alle sammen). Bus 4000, der ses på billedet, kørte først hos Arriva i Ryvang på den gamle linje 6 i en længere periode. Herefter har den bl.a. været en kort tur i Aalborg, ligesom den har nået at køre for Connex. Senere er den kommet tilbage til Arriva. 26. april 2004 dukkede den pludselig op som bybus i Roskilde. Bussen leveres tilbage til udlejeren 23. maj 2004, hvor også et større antal af de i 1998 leverede gasbusser udrangeres.

Foto: Thomas de Laine, 26. april 2004.

Arriva 2574 ved Odense Banegård

Arriva 2574 ved Odense Banegård

En fynsk rutebil: Arriva Danmarks bus 2574 ved Odense Banegård. Bussen er en Scania-DAB SC-1200L, der oprindeligt er leveret til Combus, men i 2001 overgået til Arriva i forbindelse med Arrivas overtagelse af Combus.

Foto: Thomas de Laine, 21. januar 2004.

Arriva nr. 1029 på Hillerød st.

Arriva nr. 1029 på Hillerød st.

Den 23. maj 2004 overgår linie 335, Hillerød st.-Allerød-Farum st., til City-Trafik. Arriva har kørt linien siden 1998 og anvender Volvo B10BLE/Aabenraa-busser som denne, nr. 1029, der er bygget til kontrakten i 1998. Før da kørtes linien af Linjebus, der 1. april 1994 overtog den fra Birkerød Bus Compagni, der havde betjent linien siden dens oprettelse i 1977. Bemærk i øvrigt "blandingsstilen" på bussens destinationsskilt.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.

Arriva nr. 1776 på Holte st.

Arriva nr. 1776 på Holte st.

I 2002 overførte Arriva nogle overtallige busser fra den tabte bybuskørsel i Vejle og Fredericia til HUR-området. Heriblandt var et par højgulvsbusser, nemlig nr. 1775 og 1776. Her er det 1776/LZ 88 559, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1990, der holder på Holte st. - sandsynligvis som personaletransportvogn. Bussen er oprindeligt leveret til Vejle Bustrafik, der dengang kørte bybusserne i Vejle. Herfra kom den i 1995 til Unibus Rutetrafik II, der i 1996 lod den gå videre til Bus Danmark, hvor den fik internnr. 3016. I 1999 blev Bus Danmark til Arriva Danmark, og 26. juni 2002 måtte selskabet afgive bybusserne i Vejle til Wulff Bus efter licitation. Bussen blev da overflødig, og senere på sommeren overførtes den til HUR-området.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.

Bus 1718 på linie 121, Friheden st.

Bus 1718 på linie 121, Friheden st.

Linie 121 blev ved køreplansskiftet den 14. december 2003 afkortet fra Valby st. til Friheden st. I 80 år - siden 1920 - har linien ellers kørt ind og ud ad Valby på Gl. Køge Landevej. I midten af 1930'erne blev linien forlænget til Køge, og i 1951 blev den tildelt linienummeret 121. Frem til færdiggørelsen af S-banen til Køge i 1983 spillede ruten en særdeles stor rolle, og fik derfor også i 1977 Danmarks første ledbusser. I tidligere tider har både sættevognsbusser og dobbeltdækkere trafikeret ruten. HURs seneste sparerunde betyder imidlertid, at der spares 4 ud af 10 vognløb på linien. Dette opnås ved at afkorte linien fra Valby st. til Friheden st. og at indskrænke kørslen i myldretiderne fra 20- til 30-minuttersdrift. Ved en tilsvarende indskrænkning på linie 126 spares yderligere 1 bus. Her ses bus 1718, Volvo B10BLE-59/Aabenraa årg. 1999, på Friheden st. den sidste dag med kørsel til Valby st. I baggrunden ses en DAB-gasbus årg. 1998 på linie 39, der blev helt nedlagt ved samme køreplansskift. Fra 14. december 2003 er linie 18 alene på Gl. Køge Landevej mellem Valby st. og Friheden st.

Foto: Thomas de Laine, 13. december 2003.

Bus 7122 på linie 34, Sundbyvester Plads

Bus 7122 på linie 34, Sundbyvester Plads

De nye busser til linie 4A, der 14. december 2003 oprettedes og erstattede linie 39 og 100S, kunne ikke leveres til tiden. Derfor måtte Arriva udruste en række ældre lavgulvsbusser med røde hjørner mv. Disse kunne i en tid op mod køreplansskiftet ses i drift på andre linier, f.eks. linie 34. Her er det bus 7122, DAB 15-1200C, på Sundbyvester Plads. En del af Arrivas busser med numrene 1917 m.fl. af samme type som den her viste, er oprindeligt leveret til linie 39. Nu vender de for en kort overgang tilbage til strækningen, idet de også har fået røde hjørner og linieføring i tagkanten til linie 4A. Linie 34 overgik i øvrigt pr. 14. december til City-Trafik efter licitation.

Foto: Thomas de Laine, 13. december 2003.

Bus 1791, 695 og 3078 på Ballerup st.

Bus 1791, 695 og 3078 på Ballerup st.

En spontant arrangeret opstilling: En næsten helt ny Scania OmniLink fra Arriva, nr. 1791, en Volvo B59/Aabenraa fra foreningen Helsingørbussen, ex. HT nr. 695, og bus 3078 side om side på Ballerup st. Historien melder ikke noget om, hvordan Torben Liebst fik overtalt chaufføren i 1791 til at deltage.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.

Bus 1007 på Nørreport st.

Bus 1007 på Nørreport st.

Bus 1007 på Nørreport st. som linie 150S. Bussen har ikke S-busstriber, idet den ikke længere skal anvendes til S-buskørsel, når de nye 13,7 m-busser er indsat på linie 150S, hvilket forventes at ske i august måned 2003. De mærkelige lodrette, hvide streger i destinationsskiltet er reflektioner af vinduesrammer på en bygning bagved fotografen. Den bus må have været usædvanligt ren!

Foto: Thomas de Laine, 16. august 2003.

Linie 704 på Hillerød st. den første dag

Linie 704 på Hillerød st. den første dag

Arrivas bus 1777 på linie 704 på Hillerød st. på liniens første driftsdag. Linie 704 samkøres i øvrigt med linie 575P. Bussen er en DAB serie 15-lavgulvsbus fra 1997, der oprindeligt er leveret til Bus Danmark i Fredericia som nr. 3054 og i 2002 overført til HT-området. Bussen er søstervogn til bus 1999, der altid har kørt i HT-området.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2003.

To nyleverede Scania OmniLink-busser på Ballerup st.

To nyleverede Scania OmniLink-busser på Ballerup st.

Bus 1792 (nærmest) og 1784 bagfra som hhv. linie 157 og 147 på Ballerup st. Begge busserne er nyleverede Scania OmniLink-busser til Arriva Danmark.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2003.

Bus 1793 som helt ny på Ballerup st.

Bus 1793 som helt ny på Ballerup st.

Bus 1793 som nyleveret på linie 159 på Ballerup st. Bussen mangler endnu HT-logo.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2003.