Alle billeder tagget med Leyland
Der er 404 billeder med dette tag:
Bus Danmark 1518 på Køge st.

Natlinje 921 mellem Københavns Rådhusplads og Køge kørte med ledbusser. I første halvdel af 1990'erne var det vogne, der om dagen kørte på linje 11, heriblandt Bus Danmark 1518, en Leyland-DAB 6-31-TL11/5 fra 1982. Natten til 14. januar 1996 forulykkede bussen dog på Køge st., og den kom ikke ud at køre igen. Her ses den om morgenen, mens Falck gør klar til at trække den hjem til Artillerivej garage.
Foto: Thomas de Laine, 14. januar 1996.
Thorkils Rutebiler BC 88 142 på Køge rtb.

Thorkils Rutebiler BC 88 142, Leyland-DAB serie II-bybus årg. 1971, som linje 505 mod Ejby på den daværende Køge rutebilstation. Billedet er taget i 1980, og få år efter var området ændret til ukendelighed: S-banen blev ført frem til Køge station, og en ny stor busterminal blev anlagt. Bussen er i øvrigt anskaffet af Thorkils Rutebiler i forbindelse med åbningen af linjen til Ejby, som indtil 1977 hed linje 4.
Foto: Thomas Hildebrand, 19. maj 1980.
Thorkils Rutebiler DT 96 516 på Køge Torv

Thorkils Rutebiler DT 96 516 (senere vogn 11), Leyland-DAB serie III årg. 1975, som linje 505 på Køge Torv.
Foto: Thomas Hildebrand, 22. juni 1981.
Thorkils Rutebiler 11 på Vordingborgvej, Herfølge

Thorkils Rutebiler 11, Leyland-DAB LIDRT 6857/3 (serie III) årg. 1975, som linje 504 på Vordingborgvej i Herfølge i maj 1985. Bussen har fået internnummer samme år og er desuden inden for de seneste år oplakeret i "opdateret" bemaling uden den grå farve, firmaet tidligere brugte.
Foto: Thomas Hildebrand, 28. maj 1985.
Thorkils Rutebiler BK 97 874 på Københavnsvej, Køge

Thorkils Rutebiler BK 97 874 på Københavnsvej (i dag Nørre Boulevard) i Køge - formentlig på vej til rutebilstationen for indsættelse i bybusdriften. Bussen er en Leyland-DAB serie II fra 1971.
Foto: Thomas Hildebrand, 27. oktober 1981.
A.P. Hansen 8/AX 90 541 ved Roskilde st.

Leyland-DAB serie 2-busser med dørarrangement 1-1-0 var ikke så almindelige, bortset fra hos A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik. Her ses vogn 8/AX 90 541 som linje 212 ved Roskilde st. Bussen er årgang 1970.
Foto: Thomas Hildebrand, 18. marts 1982.
A.P. Hansen 5/DC 90 997 på Køgevej, Roskilde

A.P. Hansen, Roskilde, vogn 5/DC 90 997 som linje 213 på Køgevej i Roskilde.
Foto: Thomas Hildebrand, 15. april 1982.
A.P. Hansen 5/DC 90 997 ved Havdrup st.

A.P. Hansen, Roskilde, vogn 5/DC 90 997 som linje 214 på Havdrup st. Bussen er en Leyland-DAB LIDRT 6857/3 (serie 3) fra 1975. I baggrunden en bus fra Thorkils Rutebiler, Køge, på linje 210.
Foto: Thomas Hildebrand, 24. februar 1982.
Vagn Dam, Sorø, ER 92 199 ved Dianalund st.

Vagn Dam, Sorø, betjente i 1980'erne den daværende VT-rute 82. Her ses vognmandens Leyland-DAB LK 575-690/3 ("serie 5") årg. 1978 med vognnr. 1 og reg.nr. ER 92 199 ved Dianalund st. Rute 82 blev senere erstattet af rute 27, og i dag er det en af de nye R-linjer, der står for kørslen. Bussen blev solgt til DAB i 1986 og året efter ophugget.
Foto: Thomas Hildebrand, 23. juli 1985.
HT 800 i Hørsholm garage

HT 800, Saurer-Leyland-DAB SLG 18-550/3 årg. 1977, hos HT i Hørsholm.
Foto: Andreas Szekacs, ukendt dato.
HT 651, 620, 653 m.fl. i Hørsholm garage

En række Volvo B58-60/Aabenraa-nærtrafikbusser hos HT i Hørsholm. De nærmeste er numrene 651, 620 og 653 m.fl. Bagest nogle Leyland-DAB serie 6-ledbusser fra linje 75E.
Foto: Andreas Szekacs, ukendt dato.
HT 798 på Rådhuspladsen, København

Danmarks første ledbus - HT nr. 798 - som linje 75E på Rådhuspladsen. Bussen er den første vogn i en serie på 10 stk. Saurer-Leyland-DAB SLG 18-550/3-ledbusser, som HT i 1977 anskaffede til kørslen på bl.a. linje 121 og 122E i Køge Bugt-oområdet. Efter at S-banen blev forlænget til Køge i 1983, flyttedes ledbusserne til kørsel i Nordsjælland.
Foto: Andreas Szekacs, ukendt dato.
HT 1298 bagfra på Rådhuspladsen, København

HT 1298, Leyland-DAB 6-35-TL11/6-ledbus årg. 1981, som linje 75E på Rådhuspladsen. Bussen kørte helt til 1999 og alle årene på ekspressen mellem City og Kokkedal - først med linjenummeret 75E, senere 173E og til sidst som linje 150S.
Foto: Andreas Szekacs, ukendt dato.
HT 456 på Toftegårds Plads, Valby

HT 456, Leyland-DAB serie II årg. 1969, som linje 39 på Toftegårds Plads. Bussen blev renoveret og opmalet i den nye gule farve i 1984 og holdt ud i drift til 1988.
Foto: Ib Erik Nielsen, 23. maj 1986.
Nye linje 2-busser i Gyldenløvesgade, København

Et større antal af de nye linje 2-busser deltog i kavalkaden, da Københavns Sporveje 19. oktober 1969 markerede nedlæggelsen af sporvognslinje 2. Her ses kolonnen af nye Leyland-DAB serie II-busser i Gyldenløvesgade.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 402 på Rådhuspladsen, København

Første bus på linje 2 efter omstillingen til busdrift blev KS-vogn 402, der var en nyleveret Leyland-DAB serie II. Foto på Rådhuspladsen.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 402 på Sundbyvester Plads, København

Første linje 2-bus fra Sundbyvester Plads blev KS 402, en nyleveret Leyland-DAB serie II.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 400 i Irlandsvej garage, København

Indvielse af busdriften på linje 2 i Irlandsvej garage tidligt om morgenen 19. oktober 1969. Bussen er KS nr. 400, en Leyland-DAB serie II leveret samme måned. Irlandsvej garage lå under en kilometers kørsel fra linje 2's endestation på Sundbyvester Plads. Sporvejene havde haft planer om en forlængelse af linje 2 ad Amagerbrogade og Gyldenrisvej til et nyt remiseanlæg på Irlandsvej, men ingen af delene blev nogensinde til noget. Grunden blev i stedet brugt til et nyt busanlæg, som åbnedes i 1967 og fungerede som garage for linje 2 fra omstillingen til busdrift og frem til garagens nedlæggelse i marts 1992.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 402 i Irlandsvej garage, København

KS 402, Leyland-DAB serie II årg. 1969, i Irlandsvej garage, inden den gik i drift på linje 2 for første gang.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
Linje 2-busser i Irlandsvej garage, København

En stribe helt nye Leyland-DAB serie II-busser parat til indsættelse på buslinje 2 i Irlandsvej garage. Det er første morgen med busdrift på linjen.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 416 på Sundbyvester Plads, København

Københavns Sporvejes linje 2-bus nr. 416 i sløjfen på Sundbyvester Plads efter omstillingen til busdrift. Linjen fortsatte med at have endestation her resten af sin levetid. En tidlig morgen 33 år senere kørte den første bus på linje 5A, som erstattede den nedlagte linje 2 mellem Sundbyvester Plads og Amager Boulevard.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 403 m.fl. på Brønshøj Torv, København

KS 403 og andre Leyland-DAB serie II-busser på Brønshøj Torv den første dag med busdrift på linje 2. I alt leveredes der 70 nye serie II-busser til Københavns Sporveje i efteråret 1969, herunder linje 2-vognene.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
KS 416 på nært hold på Sundbyvester Plads, København

KS 416, Leyland-DAB serie II årg. 1969, som linje 2 på Sundbyvester Plads den første dag med busser på linjen.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.
HT 2022 i Øster Farimagsgade, København

HT 2022 (ex. NESA 22), Leyland-DAB serie II årg. 1973, som linje 40 i Øster Farimagsgade.
Foto: Niels Hertz, 21. september 1983.
HT 997 på Ved Stranden, København

HT 997, Leyland-DAB LS 575-680/5 årg. 1978, som linje 41 på Ved Stranden, hvor også linje 43 havde endestation. I dag kører her slet ikke busser.
Foto: Niels Hertz, 19. november 1983.