Alle billeder tagget med Leyland
Der er 404 billeder med dette tag:
Københavns Sporveje serie 1, 2 og 3 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporvejes serie 1, 2 og 3 side om side. Vogn 995 (til venstre) er leveret 1964 i forbindelse med de første omstillinger af sporvognslinjer til busdrift. Vogn 322 (i midten) fra 1968 er en videreudvikling af serie 1 og også anskaffet i forbindelse med bussificeringerne. Bus 531 (til højre) er prototypen på serie 3 og på Volvo B59 i det hele taget. Serie 3 erstattede de sidste sporvogne i København.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Tylstrup Busser 129 og Aalborg Omnibus Selskab 245 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

To nordjyder mødes på Sjælland: Tylstrup Busser vogn 129 og Aalborg Omnibus Selskab 245. Begge vogne indgår i Busbevarelsesgruppen Danmarks samling.
Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.
Busser ved Svanemøllen, København (1975)

Linje 14 har betjent Svanemøllen i mere end 100 år siden oprettelsen i 1908. Omkring årtusindskiftet havde linjen særstatus som den eneste af de gamle KS-, NESA- og Amagerbanen-linjer, der aldrig havde været ændret under HT. Det blev der 24. marts 2013 rådet bod på, idet linjen er omlagt radikalt i både nord og syd. Det eneste tilbage af linjens gamle rute er herefter strækningen fra Trianglen til Sølvtorvet! Endnu i 1975 var HT dog ikke nået så meget længere end til at sætte sit eget bomærke på busserne. Dette år sås HT 511, en Volvo B59/Aabenraa overtaget fra Københavns Sporveje, på linje 14 i selskab med en Leyland-DAB serie II, sandsynligvis HT 2008, overtaget fra NESA, der kørte som ekstravogn mellem Svanemøllen og travbanen i Klampenborg. Linje 14 blev i øvrigt oprindeligt drevet i samarbejde mellem netop KS og NESA og kørte dengang helt til Charlottenlund og Klampenborg, indtil NESA fra 1953 indførte trolleybusdrift, og linje 14 afkortedes i nord. Fra 2003 kom linjen igen til Charlottenlund og Klampenborg, men det ændredes altså i marts 2013.
Foto: John Kåre Bjørnson, ukendt dato.
HT 966 i Ryvang garage, København

HT 966, Leyland-DAB LS 575-680/5 (serie 4) årg. 1978, i Ryvang garage efter udrangering. Bussen blev i en periode i 1990 udlånt til DSV bus, der brugte den på linje 18. Efter tilbagelevering udrangeredes bussen, og i 1991 blev den ophugget. Her ses den i Ryvang garage i 1991.
Foto: Jens Madsen, ukendt dato.
HT 961 som DSV-lånevogn i Ryvang garage, København

Da DSV bus i 1990 overtog driften af linje 12, 13 og 18 i København, viste der sig hurtigt problemer med en del af de busser, selskabet via HT havde overtaget fra andre HT-entreprenører. Der verserede længe en voldgiftssag mellem HT og DSV bus om busserne, og imens lånte DSV bus et antal busser af HT i stedet for egne, hensatte vogne. Én af lånevognene var HT 961, en Leyland-DAB LS 575-680/5 (serie 4) årg. 1978, som her ses mellem to af DSVs tidligere Roskilde Omnibusselskab-vogne i Ryvang garage. De vogne, DSV lånte af HT, kørte altovervejende på linje 18. Efter tilbagelevering fra DSV i 1991, blev 961 udrangeret.
Foto: Jens Madsen, ukendt dato.
HT 1879 og 1882 i Ryvang garage, København

HT 1879 og 1882, begge Volvo B10M-60/DAB årg. 1989, i Ryvang garage. Linje 14 havde garage i Ryvang fra anlæggets åbning i oktober 1969, indtil linjen blev ændret til ukendelighed og overgik til Nettbuss i marts 2013.
Foto: Jens Madsen, ukendt dato.
HT 970 i Valby garage

HT 963, Leyland-DAB LS 575-680/5 (serie 4) årg. 1978, i Valby garage.
Foto: Jens Madsen, ukendt dato.
KS 329 ved Frederiksberg Rådhus

Under årets Golden Days-festival, hvor temaet var 1950'erne, udførte Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm lørdag 15. september 2012 nogle ture med et par veteranbusser mellem Frederiksberg Rådhus og Søerne. Den ene deltager var Københavns Sporvejes vogn 329, en Leyland Comet fra 1949. Her ses bussen foran Frederiksberg Rådhus.
Foto: Jens Madsen, 15. september 2012.
KS 329 fra vinduessiden ved Frederiksberg Rådhus

Københavns Sporveje 329, Leyland Comet årg. 1949, fra vinduessiden ved Frederiksberg Rådhus.
Foto: Jens Madsen, 15. september 2012.
Fjord-bus 7418 og 7426 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

De to Leyland-DAB serie 7'ere, som Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i sommeren 2012 overtog fra Fjord-bus: Vogn 7418 (ex. Birkerød Bus Compagni 43), Leyland-DAB serie 7 type 1 årg. 1984, og nr. 7426 (ex. Birkerød Bus Compagni 52), Leyland-DAB 7-1200B årg. 1986. Bussen til venstre skal bevares, mens den til højre skal levere reservedele. Foto på Sporvejsmuseet dagen efter ankomsten.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 24. juli 2012.
Museumsbus KS 995

KS 995, Leyland-DAB serie 1 årg. 1964, tilhører i dag Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm som museumsbus. Her bliver den luftet en solskinsdag i november 2011.
Foto: Kim Løvenskjold, 12. november 2011.
HT 36 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT 36, Leyland-DAB serie 1 årg. 1965, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen er ikke en museumsbus, men er hentet til museet, der i forvejen har en serie 1'er, efter mange år i en grusgrav i Jylland.
Foto: Kim Løvenskjold, 12. november 2011.
HT 36 og KS 995 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT 36 og KS 995, begge Leyland-DAB serie 1-busser fra 1960'erne, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Mens 995 er museumsvogn, er den miserabelt udseende nr. 36 nyligt afhentet i en grusgrav og skal ikke bevares.
Foto: Kim Løvenskjold, 12. november 2011.
De Bornholmske Jernbaner 18 i Køge

I weekenden 3.-4. december 2011 lå det bornholmske juleskib ved Baltic Kaj på havnen i Køge, hvorfra også Bornholmerbåden nu til dags sejler. I den anledning var der tilslutningskørsel med veteranbus i halvtimesdrift mellem Baltic Kaj, Torvet og stationen. Kørslen fandt sted med Bushistorisk Selskabs Leyland-DAB Tiger Cub årgang 1967, der i sin tid blev født til De Bornholmske Jernbaner som vogn 18. Her runder bussen Teaterbygningen på vej mod havnen.
Foto: Thomas de Laine, 4. december 2011.
Busbevarelsesgruppens serie 7'ere i Sjælsmark

Busbevarelsesgruppens to Leyland-DAB serie 7-busser på Sjælsmark Kaserne. Til venstre er det den lille 7-948L fra 1989, der har kørt som bybus i Thisted, og til højre den mere traditionelle 7-1200L-rutebil fra 1987, der har kørt på landevejene i Nordjylland - senest hos Nettbuss (Tylstrup Busser), der har overgivet bussen til bevaring.
Foto: Kim Løvenskjold, 23. juli 2011.
Fjord-bus 7426 i Frederiksværk garage

Fjord-bus 7426 (opr. Birkerød Bus Compagni 52), Leyland-DAB 7-1200B årg. 1986, på garageanlægget i Frederiksværk.
Foto: Thomas Weidekamp, 29. april 2011.
HT 3078 på Nørre Boulevard, Køge

Sporvejsmuseets HT 3078, Leyland-DAB serie II årg. 1973, på Nørre Boulevard i Køge. Serie II-busser kørte i en årrække i 1970'erne og 1980'erne også som bybusser i Køge, bl.a. netop her - dog i andre farver.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
HT 3078 ved Køge Stadion

Sporvejsmuseets HT 3078, Leyland-DAB LIDRT 6857/2 (serie II) årg. 1973, på Ringvejen i Køge ved Stadion.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
HT 3078 på Ringvejen, Køge

Sporvejsmuseets HT 3078, Leyland-DAB LIDRT 6857/2 årg. 1973, på Ringvejen i Køge.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
HT 801 i Alsted

HT-ledbus 801, Saurer-Leyland-DAB SLG 18-550/3 årg. 1977, i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms depot i Alsted. Bussen er fra den første serie ledbusser i Danmark, som HT indsatte på linje 121 mellem Valby og Køge. Efter færdiggørelsen af S-banen langs Køge Bugt fik busserne nye opgaver i Nordsjælland. Midt i 1990'erne overgik 801 til bevaring. Desværre fik den, mens den opholdt sig på den lukkede Ørnevej garage, smadret alle ruderne.
Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011.
HT 428 i Alsted

HT 428, Leyland-DAB serie II årg. 1969, i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms depot i Alsted. Bussen fremstår endnu i kunstbusbemaling.
Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011.
Smukfest XE 44 750 ved Skanderborg st.

Smukfest (Danmarks Smukkeste Festival) er ejere af denne Leyland-DAB 7-1200L årg. 1987. Bussen er oprindeligt født til Odsherreds Jernbane som vogn 77.
Foto: Thomas de Laine, 19. marts 2011.
Carlsberg Bryggerierne SH 93 709 i Hammerichsgade, København

Carlsberg Bryggerierne er indehaver af en tidligere HT-entreprenørbus, nemlig ex. H.C. Stephansen, Charlottenlund, vogn 17. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B med bagperron årgang 1986. Den overgik med Stephansens kørsel til HT i 1988 og fik vognnummer 8017. Herfra solgtes den i 1992 til Carlsberg Bryggerierne. Hammerichsgade i København.
Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 2010.
HT 804 på Solrød Strand st.

HT 804, Saurer-Leyland-DAB SLG 18-550/3 årg. 1977, som linje 121 på Solrød Strand st. en dag i 1982.
Foto: Niels Hertz, ukendt dato.
HT 807 på Jersie Strand

HT 807, Saurer-Leyland-DAB SLG 18-550/3 årg. 1977, som linje 122E på Jersie Strand en februarmorgen i 1983.
Foto: Niels Hertz, 22. februar 1983.