Alle billeder tagget med 2017
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2017.
Der er 151 billeder med dette tag:
Arriva 1920 på Refshalevej, København
De efterhånden mange nye boliger ved Lynetten kommer til at nyde godt af linje 9A's forlængelse til Refshaleøen fra 9. april 2017. Linjen arver nemlig stoppestedet her fra linje 37, der afkortes til Amagerværket, hvorved Lynetten går fra én bus i timen, dog tillempet halvtimesdrift i myldretiderne, til otte busser i timen. Det må kunne mærkes! Arriva 1920, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 37 på vej mod Refshaleøen ved stoppestedet Lynetten, der allerede er blevet gjort klar til at tage imod A-busser.
Foto: Thomas de Laine, 8. april 2017.
Umove 7529 på Danneskiold-Samsøes Allé, København
Umove 7529, VDL Citea LLE årg. 2015, drejer fra Danneskiold-Samsøes Allé for at køre ad Fabriksmestervej til Operaen. Fremover fortsætter linje 9A i stedet ligeud ad Kongebrovej og Refshalevej til Refshaleøen - i øvrigt samme rute, som linjen midlertidigt havde, mens det europæiske Melodi Grand Prix i maj 2014 blev afholdt på Refshaleøen.
Foto: Thomas de Laine, 8. april 2017.
Umove 7536 ved Operaen, København
Umove 7536, VDL Citea LLE årg. 2015, forlader Operaen som linje 9A mod Glostrup. Ved linjens forlængelse til Refshaleøen vokser busforbruget, hvorfor en enkelt vogn overføres fra Umoves Kvistgård-afdeling til linje 3A/9A.
Foto: Thomas de Laine, 8. april 2017.
Umove 7531 ved Operaen, København
Umove 7531, VDL Citea LLE årg. 2015, som linje 9A ved Operaen på Holmen. Operaen blev indviet i januar 2005 og fik fra maj samme år busbetjening i form af den dengang næsten nye linje 66. I marts 2013 overtog linje 9A betjeningen, der i både linje 66- og 9A-tiden har været suppleret med ekstrabusser i forbindelse med forestillinger i Operaen. Fra centrum kan Operaen alternativt nås med havnebussen og siden juli 2016 til fods via Inderhavnsbroen. Fra april 2017 holder der ikke længere ordinære rutebusser ved Operaen.
Foto: Thomas de Laine, 8. april 2017.
Arriva 1661 på Otto Mønsteds Plads, København
Arriva 1661 (opr. Nettbuss 8461), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 5A på Otto Mønsteds Plads.
Foto: Sikandar Sahil, 7. marts 2017.
Nobina 6184 ved Harløse
Nobina 6184 (ex. Fjord-bus 7436), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 325 på Harløsevej ved Harløse.
Foto: Sikandar Sahil, 9. februar 2017.
Arriva 1401 ved Trongårdsskolen, Lyngby
Arriva 1401, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som ekstravogn på linje 182 ved Trongårdsskolen i Lyngby. Bussen blev oprindeligt anskaffet til linje 300S, men kørte 2008-16 hos Arriva i Hillerød på pendulbuslinjen mellem stationen og handelsskolen. Efter afgivelsen af kørslen i Hillerød og lukningen af Hillerød-anlægget ved december-køreplansskiftet 2016 fik bussen andre opgaver, men kun i det små som f.eks. på faste ekstrakørsler.
Foto: Sikandar Sahil, 26. januar 2017.
Arriva 1135 ved Hellerup st.
Arriva 1135, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A ved Hellerup st.
Foto: Sikandar Sahil, 18. februar 2017.
Keolis 2569 i Lynge
Keolis 2569, Iveco Crossway LE årg. 2014, som linje 336 i Lynge.
Foto: Sikandar Sahil, 24. januar 2017.
Arriva 1802 på Nørrebrogade, København
Arriva 1802, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 350S på Nørrebrogade i København.
Foto: Sikandar Sahil, 16. marts 2017.
Arriva 1626 i Ryvang garage, København
Arriva 1626, MAN NG313-gasledbus til den nye linje 5C, i Ryvang garage i København. Linje 5C skal køres fra Gladsaxe ligesom linje 5A hidtil har været gjort, men de nye busser kommer lige en tur via Ryvang - ellers ikke et sted, man i reglen kan træffe ledbusser!
Foto: Sikandar Sahil, 2. marts 2017.
Arriva 1617 i Ryvang garage, København
Arriva 1617, MAN NG313-ledbus til den kommende linje 5C, i Ryvang garage i forbindelse med leveringen til Arriva.
Foto: Sikandar Sahil, 2. marts 2017.
Arriva 1610 på Toftegårds Plads, Valby
Arriva 1610, den ene af de 41 nye MAN NG313-CNG-gasledbusser til linje 5C, der oprettes 23. april 2017. Bussen blev 1. marts 2017 præsenteret foran Movias hovedsæde på Toftegårds Plads. Designet er en let revideret version af det, en enkelt af de nuværende 5A-busser forsøgsvist var folieret i en periode i 2015.
Foto: Jeppe Steensgaard, 1. marts 2017.
Arriva 1610 fra højre baghjørne på Toftegårds Plads, Valby
De nye ledbusser til linje 5C er forsynet med ekstra mange døre: Hele fire dobbeltdøre samt en enkelt fordør. Men så bliver der også mulighed for cykelmedtagning på linjen, hvilket nok skal blive spændende!
Foto: Jeppe Steensgaard, 1. marts 2017.
Arriva 1610 fra venstre baghjørne på Toftegårds Plads, Valby
Arriva 1610, MAN-ledbus til den nye linje 5C, set fra venstre baghjørne på Toftegårds Plads. Der er ikke sparet på +'erne langs siden.
Foto: Jeppe Steensgaard, 1. marts 2017.
Keolis 2623 på Bellahøj, København
Keolis 2623, Volvo B7RLE/Säffle (Volvo 8900LE) årg. 2011, som linje 13 på Bellahøj. Den runde bygning og projektørerne er karakteristiske for denne terminal, der blev indrettet i 1969 samtidig med anlægget af Frederiksundsvejstunnelen.
Foto: Thomas de Laine, 11. februar 2017.
Keolis 8423 på Hareskovvej ved Mellemvangen, København
Keolis 8423, VDL Citea XLE årg. 2012, som linje 250S på Hareskovvej ved den gamle linje 38-endestation på hjørnet af Mellemvangen.
Foto: Thomas de Laine, 11. februar 2017.
En række af Københavns Kommunes skovbørnehavebusser parkeret bag Grøndalscentret, København
Bag Grøndalscentret, på parkeringspladsen ved Hvidkildevej, parkerer Københavns Kommune en del af sine skovbørnehavebusser, når de ikke er "på arbejde" - f.eks. i weekenden. Her ses en god blanding, hvoraf de fleste er Volvo'er.
Foto: Thomas de Laine, 11. februar 2017.
Lokalbus 4410 på busvendepladsen på Værftsvej, Køge
En ny busvendeplads på et kommunalt areal på Værftsvej nordøst for Køge station blev taget i brug i januar 2017 af linje 102A og 260R. Vendepladsen erstatter den midlertidige vendeplads ved hjørnet af Ivar Huitfeldtsvej og Niels Juelsgade, idet der nu køres tom via den nye vejtunnel under banearealet til Værftsvej og ad denne til vendepladsen. Turen er ca. 900 meter, der altså skal gøres både frem og tilbage, hver gang busserne kommer til Køge st. vest. I den forbindelse har linje 102A, der ellers kører hvert kvarter, nu et endestations-"ophold" i Køge på intet mindre end 20 minutter, hvorfor linjen er udvidet med en bus. Linje 260R nøjes med 10 minutter, mens linje 245, der indtil køreplansskiftet 30. januar 2017 også kørte til Køge st., er blevet afkortet til Ølby st., da linjen ellers ville kræve en bus mere. Afkortningen frigav samtidig den nødvendige ekstra bus til linje 102A! Her ses Lokalbus 4410, Irisbus Crossway LE årg. 2011, på busvendepladsen en tirsdag morgen efter at have gjort turen fra Præstø til Køge på linje 102A.
Foto: Thomas de Laine, 31. januar 2017.
Lokalbus 4414 ved Køge st. vest
Ved ibrugtagningen af den nye busvendeplads på Værftsvej nordøst for Køge station blev der behov for en bus mere på linje 102A. Samtidig afkortedes linje 245, hvilket frigav en bus. Lokalbus vogn 4414 er således cirka januar 2017 blevet udstyret med røde A-bus-hjørner til kørsel på linje 101A og 102A, og bussen ses her på linje 101A ved Køge stations vestside. Bagved skyder det omfattende Køge Kyst-byggeri op på det område, hvor Køge stations gamle busterminal lå. Bussen er en Irisbus Crossway LE fra 2011.
Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017.
Arriva 1010 ved Greve st.
I forbindelse med renovering af forpladsen ved Greve station er den gamle, overdækkede busterminal fra 1979 fra 22. januar 2017 blevet spærret af, og imens er busserne på linje 224, 225 og 600S/91N henvist til en midlertidig busterminal indrettet på et område, hvor der normalt er parkeringspladser. Arriva 1010, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, ses her som linje 600S i den midlertidige busterminal. Linje 600S holder i begge retninger sådan her, mens stoppestedet i baggrunden til venstre bruges af linje 224 og 225.
Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017.
Lokalbus 4427 ved Greve st.
Lokalbus 4427, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 224 i den midlertidige busterminal ved Greve st.
Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017.
Lokalbus 4429 ved Greve st.
Lokalbus 4429, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 224 i den midlertidige busterminal ved Greve st.
Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017.
Arriva 1012 ved Greve st.
Arriva 1012, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, ankommer til den midlertidige busterminal ved Greve station. Arriva indsatte 23 busser af typen på linje 600S i december 2016.
Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017.
Lokalbus 4431 ved Greve st.
Lokalbus 4431, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 225 i den midlertidige busterminal ved Greve st.
Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017.