Alle billeder tagget med Lyngby
Der er 105 billeder med dette tag:
Arriva 1830 på Lyngby st.
Arrivas Scania OmniLink-bus 1830 kører normalt som linie 4A hos Arriva i Ryvang, men i sommerregnen er denne bus og nogle af dens søskende i stedet trafik hos Arriva i Ballerup på linie 300S og 400S. I den anledning er de røde hjørner erstattet af lyseblå. Linie 300S på Lyngby st.
Foto: Thomas de Laine, 26. juli 2004.
City-Trafik 2060 på Lyngby st.
City-Trafik overtog 23. maj 2004 linje 200S, Friheden st.-Lyngby st., fra Connex. Selskabet har anskaffet i alt 13 nye busser til linien, men kun tre af dem er leveret. Indtil videre kører der derfor en 13,7 m Scania OmniLink som lånevogn, nr. 4050, og et antal højgulvsbusser. Her ses bus 2060, DAB 12-1200B årg. 1992, som linje 200S på Lyngby st. Bussen blev oprindeligt anskaffet, da City-Trafik i 1992 overtog linje 9 i København.
Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2004.
De Blaa Omnibusser 1048 på Lyngby st.
De Blaa Omnibusser har nu fået sat navnetræk på sine lånevogne: Henover Arriva-logoet er klistret et stort hvidt felt med teksten "DE BLAA OMNIBUSSER A/S" i blåt. Bus 1048, Volvo B10BLE/Säffle årg. 1998, på Lyngby st. som linje 170.
Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2004.
Arriva 1037 kører linie 194 for De Blaa Omnibusser
De skilter ikke ligefrem med det: De Blaa Omnibussers bomærke på chaufførens uniform er det eneste, der afslører, at Arrivas bus 1037 i virkeligheden kører for De Blaa Omnibusser. Arrivas logo er ikke overdækket. Der er næppe mange passagerer, der har opdaget, at linierne 170, 190, 191, 192, 193, 194 og 195 23. maj 2004 overgik til De Blaa Omnibusser i Holte. Indtil "De Blaas" nye busser kan leveres, har man lejet et antal Volvo B10BLE/Säffle årgang 1998 fra Arriva.
Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2004.
Connex 5139 som linie 200S på Lyngby st.
City-Trafik overtog linie 200S den 23. maj 2004. Forinden trafikerede Connex-linien med et antal Volvo B10BLE/Säffle-busser af årgang 1998 som denne, nr. 5139. Bussen er leveret til Combus i 1998, men overgik med linie 200S og Combus' øvrige københavnske aktiviteter til Connex i 2001. Foto på Lyngby st.
Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004.