Søgeresultat: "56.17177,10.17217"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
56.17177,10.17217 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 56.17177,10.17217 og fandt 4 billeder.
Aarhus Sporveje 184 i Frydenlund-sløjfen, Aarhus
Aarhus Sporveje 184, Volvo 8900-elbus årg. 2019, "tanker op" som linje 13 i Frydenlund-sløjfen i det nordlige Aarhus på første dag med elbusser i drift. I hvert fald i den første køreplanperiode med elbusser er alle endestationsopholdene her på mindst 18 minutter. Der er leveret fire elbusser, Aarhus Sporveje nr. 183-186, og linje 13 kræver også netop fire busser.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 11. august 2019.
Solaris-demohybridbus ved Frydenlund, Århus
Århus Sporveje prøvekørte i januar 2011 en Solaris Urbino-hybridbus på linje 4/24. Bussen er bygget som dieselbus i 2008, men blev året efter ombygget til hybridbus og har efterfølgende været i trafik som demobus flere steder i Europa. I Århus bliver den efterfulgt af Volvos demohybridbus. Selvom Solaris er en velkendt bus for århusianerne, stak hybridbussen ud på flere punkter. Udover det afvigende lydbillede og den udvendige bemaling havde bussen f.eks. halvgennemsigtige platicsæderygge og en dobbeltbred midterdør udført i ét dørblad. Her ses bussen på linje 24 ved Frydenlund.
Foto: Thomas de Laine, 19. januar 2011.
Solaris-demohybridbus og Århus Sporveje 140 ved Frydenlund, Århus
Den klart største Solaris-kunde i Danmark har hidtil været Århus Sporveje, så det kan vel ikke undre, at byen også skulle blive den første, der prøvekørte en Solaris-hybridbus. Den var i trafik på linje 4 og 24 fra 7. til 19. januar 2011. Demohybridbussen og Århus Sporvejes egen vogn 140, begge Solaris Urbino årg. 2008, som linje 24 henholdsvis 4 i linjernes fælles vendesløjfe ved Frydenlund.
Foto: Thomas de Laine, 19. januar 2011.
Århus Sporveje 384 i Frydenlund, Århus
Efter mange år som fast kunde hos DAB, begyndte Århus Sporveje i 1990'erne i stedet at købe Volvo-busser. En meget talrig type blev således Volvo B10M med Aabenraas System 2000-karrosseri. Bus 384 er et eksemplar af racen leveret i 2000. Den ses her i Frydenlund-endestationen, hvor linje 4 og 24 vender. Begge linjer indgår i det igangværende første udbud af Århus Sporveje-kørsel.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.