Søgeresultat: "56.11371,10.17485"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
56.11371,10.17485 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 56.11371,10.17485 og fandt 4 billeder.
Midtjyske Jernbaner Ys 44 ved Viby st.

Y-togene står til endegyldigt at blive historie i 2025, når Midtjyske Jernbaner udrangerer de sidste fire af racen på Lemvigbanen (Vemb-Lemvig-Thyborøn), hvor der indsættes nye batteritog. Men tilbage i sommeren 2011 stod Y-togene endnu for hele trafikken hos Midtjyske Jernbaner, nemlig også på strækningen Aarhus-Odder. Et tog mod Odder med Ys-styrevogn nr. 44 forrest er på vej ind på Viby station. Denne vogn er bygget i Uerdingen i 1973 og var i brug på Odderbanen helt frem til december 2012, hvor trafikken overgik til DSB. Siden dette tidspunkt har Y-togene kun været at finde på Lemvigbanen. DSB stod i øvrigt kun for driften på Odderbanen nogle få år, da banen helt lukkede for ombygning til letbane i 2016. Et Y-togsæt fra Odderbanen er senere tilgået Jernbanemuseets samling; herunder Ys 44.
Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2011.
Århus Sporveje 330 ved Holme Kirke, Århus

Den sydlige endestation for Århus' linje 24 er Holme Kirke, hvor man 30. november 2007 endnu kunne være så heldig at træffe serie 12-busser, som nu f.eks. sporvejsbus 330, DAB 12-1200B årg. 1996.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 330 bagfra ved Holme Kirke, Århus

Århus Sporvejes bus 330 med Holme Kirke i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 343 ved Viby Torv, Århus

Århus Sporvejes bus 343 som linje 26 ved Viby Torv. Bussen er en DAB 12-1200B årgang 1997 og fra den sidste levering af typen.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.