Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.737,12.474"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.737,12.474 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.737,12.474 og fandt 76 billeder.

Fronter på 6A-busser hos Veolia i Gladsaxe

Fronter på 6A-busser hos Veolia i Gladsaxe

En stribe 6A-fronter på Veolias busanlæg i Gladsaxe under en arbejdsnedlæggelse.

Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2007.

6A-busser på Veolias garage i Gladsaxe

6A-busser på Veolias garage i Gladsaxe

Cirka halvdelen af linje 6A's vognpark på Veolias garage i Gladsaxe. Foto under arbejdsnedlæggelsen i juni 2007.

Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2007.

Berkhof-busser på Veolias garage i Gladsaxe

Berkhof-busser på Veolias garage i Gladsaxe

Veolia i Gladsaxe har fået overført et mindre antal DAF SB220GG-LF/Berkhof-gasbusser fra Køge. Under arbejdsnedlæggelsen i juni 2007 kunne de ses side om side på busanlægget. Fra venstre 6279, 6266, 6274 og 6268.

Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2007.

Veolia 52 og 51 i Gladsaxe garage

Veolia 52 og 51 i Gladsaxe garage

Veolia i Gladsaxe havde to DAB 15-1200C mk. I-busser, der ikke brugtes til kørsel for Movia, men derimod som skolebusser i Gentofte Kommune. Busserne fremstod i Veolias eget gule og blå design. Til venstre vogn 52, der også bar navnet Sputnik, og til højre vogn 51, Apollo. Busserne er oprindeligt DSB nr. 331 hhv. 329 fra december 1992. De to busser udrangeredes ved begyndelsen af skolesommerferien 2007.

Foto: Sikandar Sahil, 24. april 2007.

Resterne af Veolia 6326 i Gladsaxe set indefra

Resterne af Veolia 6326 i Gladsaxe set indefra

"Interiørbillede" af Veolia 6326 efter branden. Bussen var en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003, som normalt kørte på linje 6A. Gladsaxe garage.

Foto: Sikandar Sahil, 19. juni 2007.

Veolia 6379 i Gladsaxe garage

Veolia 6379 i Gladsaxe garage

En fremtidsvision: Veolias bus 6379, Volvo B12BLE-59/Carrus årg. 2006, skiltet som linje 15 i Gladsaxe garage. Denne garage overtager fra oktober 2007 driften af linje 15 fra Arriva.

Foto: Sikandar Sahil, 22. juni 2007.

Veolia 6334, 6335 og 6336 i Gladsaxe garage

Veolia 6334, 6335 og 6336 i Gladsaxe garage

Tre linje 6A-busser i Gladsaxe garage: bus 6334, 6335 og 6336. Bussen i midten, nr. 6335, er åbenbart udvalgt som forsøgskanin, idet den både på et tidligt tidspunkt fik LED-destinationsskilte som den eneste i serien, ligesom den har fået udskiftet den almindelige femtrins ZF-gearkasse med en sekstrins.

Foto: Sikandar Sahil, 22. juni 2007.

Veolia 6326 i Gladsaxe garage efter branden

Veolia 6326 i Gladsaxe garage efter branden

Natten til lørdag 2. juni 2007 udbrændte Veolias bus 6326, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, under et endestationsophold i Tingbjerg i forbindelse med kørsel på natbuslinje 82N. Branden, der muligvis var påsat, har gjort det af med store dele af bussen. Efter et par dages henstand i Tingbjerg blev den flyttet til Gladsaxe garage, som den tilhører. Den udbrændte bus 6326 i Gladsaxe garage.

Foto: Sikandar Sahil, 19. juni 2007.

Veolia 6326 set bagfra efter branden

Veolia 6326 set bagfra efter branden

Sådan ser resterne af Veolia 6326 ud efter branden, i hvert fald bagfra. Bus 6326 er nu afmeldt, og der skulle komme en nye Volvo B7RLE til erstatning.

Foto: Sikandar Sahil, 19. juni 2007.

Arrivas lånevogn 8740 på Gladsaxe Trafikplads

Arrivas lånevogn 8740 på Gladsaxe Trafikplads

Arriva havde en længere periode i 2006 lejet tre Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994. Busserne havde en fortid hos De Hvide Busser, hvor de havde kørt med numrene 8739-8741. Først et stykke inde i lejeperioden blev busserne omnummereret. Arrivas lånebus 8740 som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads, mens den endnu kørte med dette nummer. Senere blev den til nr. 1051. 22. oktober tilbageleveredes bussen.

Foto: Sikandar Sahil, ukendt dato.

Arriva 1009 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1009 ved Gladsaxe Trafikplads

Fra 22. oktober 2006 har linje 300S fået 5-minuttersdrift i myldretiderne. Udvidelsen er en erstatning for den næsten parallelle linje 174E, der samtidig er nedlagt. Selvom linje 300S ved denne lejlighed også blev afkortet fra Kokkedal til Nærum, er linjens busbehov steget en del, og der er derfor kommet en række nye S-busser til. Ingen af disse havde dog mandag 23. oktober endnu fået blå S-bus-hjørner. Blandt de overførte busser er fire Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusser, der tidligere kørte på linje 184 og 354 hos Kokkedal garage. Busserne leveredes oprindeligt til linje 150S og er nu igen blevet S-busser på deres gamle dage. Bus 1009 som linje 300S ved Gladsaxe Trafikplads. Tre af linjens "nye" ledbusser sås i drift denne dag.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Arriva 1166 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1166 ved Gladsaxe Trafikplads

Mange af de nytilkomne 300S'ere er Scania L94UB/Berkhof'er fra 1998-99. Her er det bus 1166 ved Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Arriva 1969 som City-Trafik-lånevogn på Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1969 som City-Trafik-lånevogn på Gladsaxe Trafikplads

Lånebusserne til linje 21 kan også opleves på linje 161, da vognløbene for linje 21 og 161 flettes. Bus 1969, DAB 15-1200C årg. 1995, som linje 161 på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

City-Trafik 2455 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafik 2455 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafiks bus 2455, DAF SB4000/Jonckheere, på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

City-Trafik 2462 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafik 2462 på Gladsaxe Trafikplads

Gladsaxe Trafikplads er efterhånden omstigningspunkt mellem flere af City-Trafiks linjer, idet City-Trafik passerer pladsen med både linje 69, 153E, 161 og 200S. Bus 2462, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 69 på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

City-Trafik 2204 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafik 2204 på Gladsaxe Trafikplads

City-Trafik overtog ved køreplansskiftet i oktober 2006 linje 153E og 154E fra Arriva som kompensation for linje 174E, der nedlagdes. City-Trafik anvender naturligvis DAB 15-1200C mk. III-busser på linjerne. Her ses bus 2204 som linje 153E på Gladsaxe Trafikplads den første dag med City-Trafik på linjen.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2006.

Arriva 1159 på Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1159 på Gladsaxe Trafikplads

Linje 153E overgår sammen med linje 154E til City-Trafik 22. oktober 2006. Linje 153E kører i dag mellem Gladsaxe Trafikplads og Ballerup st. Bus 1159, Scania L94UB/Berkhof årg. 1998, på trafikpladsen.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.

Arriva 1185 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva 1185 ved Gladsaxe Trafikplads

Arriva har i sommeren 2006 været igang med et renoveringsprojekt for selskabets 14 Mercedes-Benz O.405GN-ledbusser, der hører til på linje 300S. Der har derfor været lejlighed til at se en del andre busser i drift på 300S, heriblandt bus 1185, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999. Bussen er, når dette skrives, igen i drift hos Ryvang garage. Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2006.

Connex 6225 og 5177 under afhentning til Ungarn

Connex 6225 og 5177 under afhentning til Ungarn

Et antal Connex-gasbusser er nu sendt til Ungarn. Nogle ungarske chauffører afhentede i januar fire busser hos Connex i Gladsaxe, her nr. 6225 og 5177, begge DAB 15-1200C af årg. 1999 hhv. 1998. Busserne er blevet til overs i forbindelse med, at Connex tabte linje 350S til Arriva med virkning fra oktober 2005. Efter nogle måneders henstand på det lukkede busanlæg i Ejby, søger busserne nu nye veje.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

Connex 5177 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5177 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5177 med ungarske nummerplader, sne på taget og en beskiltning, der er lidt sjov, taget i betragtning af, at linje 66 ikke køres af Connex. Bussen er nu kørt til Ungarn. Hvor mon de tankede den undervejs? Bus 5177 er oprindeligt leveret til Combus, men fulgte med Combus' HUR-kørsel ind i Connex 1. maj 2001. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

Connex 6225 ved afhentningen til Ungarn

Connex 6225 ved afhentningen til Ungarn

Connex' bus 6225 indledte sin karriere på linje 3, 5 og 67 i 1999. Efter nogle omflytninger af busser og linjer kom den fra oktober 2002 til køre på linje 350S. Bussen kørte det første år under Linjebus-navnet. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

Connex 5152 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5152 ved afhentningen til Ungarn

Connex 5152 er i sin tid leveret til Combus til linje 12 og 13 m.fl. i 1998. Den er siden hen kommet til Connex, der siden oktober 2005 ikke har haft brug for den. Nu er den på vej til nye oplevelser i Ungarn. Gladsaxe garage.

Foto: Ole Koch, 25. januar 2006.

Busdivisionen 1486 på Gladsaxe Trafikplads

Busdivisionen 1486 på Gladsaxe Trafikplads

Hvorfor er der så stille i vaskekælderen? Det er fordi, Bamseline er koncentreret. I mere end tre år var Busdivisionens bus 1486 totalreklame for Bamseline-vaskepulver. Da den ikke længere skulle være totalreklame, blev den heloplakeret i HT-gul, for straks at blive udrangeret, da den kom tilbage fra maleren. Bussen er en Leyland-DAB 6-1-690/5 fra august 1981, og den blev udrangeret i januar 1995. Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Busdivisionen 1657 på Gladsaxe Trafikplads

Busdivisionen 1657 på Gladsaxe Trafikplads

Busdivisionens vogn 1657 var en Leyland-DAB af den HT-specifikke type 8-1200B (serie 8). Typen forekom bl.a. en del på linje 19 mellem Rådhuspladsen og Gladsaxe Trafikplads. Linjen blev i september 1994 forlænget til Ballerup og fik linjenummer 69, som vi kender den under i dag. Bus 1657 på Gladsaxe Trafikplads en vinterdag mellem 1992 og 1994.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Bus 3078 på Gladsaxe Trafikplads

Bus 3078 på Gladsaxe Trafikplads

Denne Leyland-DAB serie II-bus overgik i 1974 fra Forenede Rutebiler/Herlev-Ruterne til HT, hvor den fik nr. 3078. Efter udrangering blev bussen bevaret, men i forbindelse med nedlæggelsen af HT-Museet overgår vognen til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Lørdag d. 20. september 2003 var bussen på sin uigenkaldeligt sidste opgave for HT-Museet, idet Foreningen Busfronten havde lejet den til en udflugt. Efter udflugten blev bussen kørt til Sporvejsmuseets depot i Kværkeby. Udflugten begyndte på Gladsaxe Trafikplads, hvor Forenede Rutebiler slog sine folder. Her er bussen skiltet linie 161, som Forenede Rutebiler kørte indtil 1974.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.