Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.7188,12.5573"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.7188,12.5573 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.7188,12.5573 og fandt 163 billeder.

Nobina 4143 i busterminalen ved Hellerup st.

Nobina 4143 i busterminalen ved Hellerup st.

Busterminalen ved Hellerup station blev indrettet i forbindelse med de meget store linjeændringer i april og maj 1989, hvor man bl.a. nedlagde Hellerups mangeårige busendestationer på Callisensvej (linje 1 m.fl.) og Tingskiftevej (linje 21) til fordel for mere tidssvarende forhold ved jernbanestationen, hvor Therkildsens linje 165 hidtil blot havde haft endestation på Ryvangs Allé foran stationsbygningen. Der er siden skiftet meget ud i linjerne, der kommer i busterminalen ved Hellerup station, men i vinteren 2022-23 optræder både linje 1A og linje 21. Der er dog også nyere konstruktioner som f.eks. linje 192, Lyngby st.-Vangede-Gentofte-Hellerup st.-Charlottenlund Fort. Nobina 4143, en helt ny Ebusco 2.2-elbus, ses her ved Hellerup station på linje 192 en sen eftermiddag mellem jul og nytår 2022.

Foto: Thomas de Laine, 27. december 2022.

Keolis 8436 på Jagtvej, København

Keolis 8436 på Jagtvej, København

Keolis 8436, VDL Citea SLE årg. 2013, som linje 14 på Jagtvej ved Sankt Augustins Kirke.

Foto: Thomas de Laine, 19. februar 2023.

Keolis 2584 som linje 12 på Sankt Kjelds Plads, København

Keolis 2584 som linje 12 på Sankt Kjelds Plads, København

Keolis 2584, VDL Citea LLE årg. 2014, som linje 14 på Sankt Kjelds Plads på Østerbro.

Foto: Thomas de Laine, 19. februar 2023.

Sidste bus går i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen

Sidste bus går i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen

Den sidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage på Østerbro, blev Arriva 1186, en Scania OmniLink fra 2012. Bussen havde udkørsel lidt efter kl. 9.30 lørdag morgen 12. november 2022, og den skulle til Kokkedal for at gå i drift på linje 150S. Med denne bus var alle linje 150S' 11 lørdagsvogne kommet på gaden. På garagens sidste driftsdag havde man derudover blot en enkelt bus ude på linje 27. Ryvang garage nåede at eksistere i 53 år. Den blev åbnet af Københavns Sporveje i oktober 1969 og fulgte med ind i HT fem år senere. Herfra kom garageanlægget via Busdivisionen og Bus Danmark med ind i Arriva i 1999. Fra søndag 13. november 2022 er det Gladsaxe garage, der kører linje 150S. Busserne med de grønne hjørner, der ses i baggrunden, hører til linje 15E, som ikke kører om lørdagen.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.

Arriva 1187 på Ryvang garage, København

Arriva 1187 på Ryvang garage, København

Arriva 1187, Scania OmniLink årg. 2012, blev den næstsidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage 12. november 2022, som blev garagens sidste driftsdag. Med to tredjedele af garagens vognpark og en endnu større andel af chaufførvagterne var linje 150S den absolut største af Ryvang garages tilbageværende aktiviteter, efter at linje 1A overgik til Umove i juni 2022.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.

Arriva 1178 på Sibeliusgade, København

Arriva 1178 på Sibeliusgade, København

Den tredjesidste bus, der kørte i drift fra Ryvang garage på lukningsdagen lørdag 12. november 2022, blev Arriva 1178, en Scania OmniLink årg. 2012, der lidt over kl. 9 om morgenen kørte mod Nørreport for at blive indsat som linje 150S mod Gl. Holte. Her ses bussen på vej ud ad garagen, der ligger for enden af Sibeliusgade, som ellers det meste af garageanlæggets levetid har heddet Borgervænget.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.

Sidste bus er kommet hjem til Ryvang garage på lukningsnatten

Sidste bus er kommet hjem til Ryvang garage på lukningsnatten

Arriva 1185, Scania OmniLink årg. 2012, i Ryvang garage på Østerbro natten til søndag 13. november 2022 efter at være kommet hjem som sidste vogn i drift fra garagen i døgnets femte time. Med ankomsten er der ikke længere nogen aktive Movia-busgarager tilbage i København, for denne nat lukkede Ryvang garage.

Foto: Jens Palmqvist, 13. november 2022.

Arriva 1430 på Lyngbyvej, København

Arriva 1430 på Lyngbyvej, København

Arriva 1430, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 150S på Lyngbyvej ved Ryparken st., kort før typen forsvandt fra linjen.

Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2012.

HT 358 i Kildesvældsgade, København

HT 358 i Kildesvældsgade, København

HT 358, Leyland-DAB serie II årg. 1968, som linje 39 i Kildevældsgade på Østerbro i april 1988.

Foto: Kim Løvenskjold, ukendt dato.

Arriva 1856 ved leveringen i Ryvang garage, København

Arriva 1856 ved leveringen i Ryvang garage, København

Arriva 1856, en elektrisk VDL Citea-ledbus, er netop ankommet pr. lastbil til Arrivas Ryvang-garageanlæg på Østerbro. Disse busser, der skal bruges på linje 2A, har fået fire dobbeltdøre egnet til "frit flow" og er desuden bestykket med 49 sidde- og 84 ståpladser.

Foto: Kim Løvenskjold, 1. oktober 2019.

Arriva 1856 fra vinduessiden i Ryvang garage, København

Arriva 1856 fra vinduessiden i Ryvang garage, København

Arriva 1856 efter leveringen hos Arriva i Ryvangen. Bussen er ud af en serie på 21 elektriske VDL Citea-ledbusser til linje 2A med vognnumrene 1855-1875. Busserne får garage i Ryvang, der overtager linje 2A fra Gladsaxe garage.

Foto: Kim Løvenskjold, 1. oktober 2019.

Arriva 1856 set fra bagende og dørside i Ryvang garage, København

Arriva 1856 set fra bagende og dørside i Ryvang garage, København

Arriva 1856, VDL Citea-elbus til linje 2A, under levering på Arrivas Ryvang garageanlæg på Østerbro. Der indføres pr. 13. oktober 2019 "frit flow" med ind- og udstigning af alle døre på A-buslinjerne i København, så "stop-klistermærkerne" på de tre bageste sæt dobbeltdøre bliver nok pillet af igen...

Foto: Kim Løvenskjold, 1. oktober 2019.

Arriva 1856 set fra bagende og vinduesside i Ryvang garage, København

Arriva 1856 set fra bagende og vinduesside i Ryvang garage, København

Arriva 1856, en nyleveret elektrisk VDL Citea-ledbus til linje 2A, i Ryvang garage.

Foto: Kim Løvenskjold, 1. oktober 2019.

Arriva 1880 i Ryvang garage, København

Arriva 1880 i Ryvang garage, København

Arriva 1880, en netop leveret VDL Citea-elbus, i Ryvang garage. Bussen skal bruges på linjerne 156 og 147/157, der fra december 2019 skal have elbusser på alle ture.

Foto: Kim Løvenskjold, 1. oktober 2019.

Arriva 1880, 1877 og 1879 i Ryvang garage, København

Arriva 1880, 1877 og 1879 i Ryvang garage, København

Tre af de nye VDL Citea-elbusser til linje 156 og 147/157 i Ryvang garage.

Foto: Kim Løvenskjold, 1. oktober 2019.

Keolis 8436 på Nørre Allé ved Vibenshus Runddel, København

Keolis 8436 på Nørre Allé ved Vibenshus Runddel, København

+Sporet på Lyngbyvej og i Øster Allé giver ikke mulighed for at køre til og fra Øster Allé, og derfor har linje 14 i lang tid ikke betjent stoppestederne mellem Hans Knudsens Plads og Øster Allé ved Vibenshus Runddel, hvor der findes et midlertidigt stoppestedspar på Øster Allé i svinget ud for Fælledklubhuset. Keolis 8436, VDL Citea SLE årg. 2013, i retning mod Trianglen ses her i venstresvingsbanen i Nørre Allé på vej til at dreje tværs over +Sporet ind i Øster Allé. Til højre for billedet ligger stoppestedet for linje 150S m.fl. ved Vibenshus Runddel, som linjen ikke kan betjene. Med den nye linje 14-ruteføring ad Jagtvej, Lersø Parkallé og Haraldsgade genindføres der "lokalbefordring" på linje 14 i området!

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2017.

De Blaa Omnibusser 4082 ved Hellerup st.

De Blaa Omnibusser 4082 ved Hellerup st.

De Blaa Omnibusser 4082, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE med "ny" front) årg. 2010, som linje 179 ved Hellerup st.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2017.

Arriva 1135 ved Hellerup st.

Arriva 1135 ved Hellerup st.

Arriva 1135, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A ved Hellerup st.

Foto: Sikandar Sahil, 18. februar 2017.

Arriva 1626 i Ryvang garage, København

Arriva 1626 i Ryvang garage, København

Arriva 1626, MAN NG313-gasledbus til den nye linje 5C, i Ryvang garage i København. Linje 5C skal køres fra Gladsaxe ligesom linje 5A hidtil har været gjort, men de nye busser kommer lige en tur via Ryvang - ellers ikke et sted, man i reglen kan træffe ledbusser!

Foto: Sikandar Sahil, 2. marts 2017.

Arriva 1617 i Ryvang garage, København

Arriva 1617 i Ryvang garage, København

Arriva 1617, MAN NG313-ledbus til den kommende linje 5C, i Ryvang garage i forbindelse med leveringen til Arriva.

Foto: Sikandar Sahil, 2. marts 2017.

Fire udbrændte busser i Ryvang garage, København

Fire udbrændte busser i Ryvang garage, København

Natten til fredag 8. maj 2015 sneg ukendte gerningsmænd sig ind på Arrivas Ryvang-garageanlæg på Østerbro i København og satte ild til de fire busser, der holdt parkeret nærmest indkørslen. Det var nogle af de tre år gamle 14,6 m-busser fra linje 150S, det gik ud over. Grafittibudskaber på en femte bus mere end antød, at brandattentatet var en reaktion på, at Movia en uge tidligere havde krævet en reklame fjernet fra nogle af Arrivas busser. Det blev dyrt at efterkomme det krav, som i øvrigt er en del af Arrivas kontrakt: Her ses for en håndfuld millioner kroner svedent letmetal. Ryvang garage et par dage efter branden.

Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.

Arriva 1179 udbrændt i Ryvang garage, København

Arriva 1179 udbrændt i Ryvang garage, København

Arriva 1179, Scania OmniLink årg. 2012, i Ryvang garage efter den påsatte brand natten til 8. maj 2015.

Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.

Arriva 1177 udbrændt og set bagfra i Ryvang garage, København

Arriva 1177 udbrændt og set bagfra i Ryvang garage, København

Den udbrændte Arriva 1177 i Ryvang garage. Nogle busser får en hårdere skæbne end andre...

Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.

Arriva 1177, 1166, 1171 og 1179 bagfra i Ryvang garage efter branden

Arriva 1177, 1166, 1171 og 1179 bagfra i Ryvang garage efter branden

De fire udbrændte 150S-busser i Ryvang garage: Fra venstre mod højre er det 1177, 1166, 1171 og 1179.

Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.

Arriva 1177 udbrændt i Ryvang garage, København

Arriva 1177 udbrændt i Ryvang garage, København

Arriva 1177, Scania OmniLink årg. 2012, i Ryvang garage efter branden.

Foto: Torben Liebst, 10. maj 2015.