Søgeresultat: "55.69943,12.54267"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.69943,12.54267 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.69943,12.54267 og fandt 77 billeder.
Arriva 1551 ved Nørrebro st., København
Arriva 1551, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 350S på Nørrebrogade ved Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2007.
Veolia 6232 på Lersø Parkallé, København
Veolia 6232, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 43 på Lersø Parkallé.
Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2007.
Arriva 1095 på Frederiksborgvej, København
Arriva 1095, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 på Frederiksborgvej.
Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2007.
Arriva 1092 på Nørrebro st., København
Arriva 1092, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 på Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2007.
Arriva 1206 med politi i Griffenfeldsgade, København
Arriva 1206 (ex. Veolia 5161) på linje 3A måtte 18. marts 2008 foretage en undvigemanøvre, da en bilist kørte over for rødt i krydset Rantzausgade/Griffenfeldsgade. Det lykkedes ikke uden problemer. Oprydningen tog nogen tid, hvor linje 3A var omlagt. Her ses bus 1206 med omgivende politi i Griffenfeldsgade. Bussen er en DAB 15-1200C-gasbus fra 1998.
Foto: Mick Bruce, 18. marts 2008.
Arriva 1206 bagfra efter uheldet i Griffenfeldsgade, København
3A-bussen nåede ikke hele vejen til Nordhavn st... Arriva 1206 i Griffenfeldsgade.
Foto: Mick Bruce, 18. marts 2008.
Arriva 1206 i Griffenfeldsgade, København
Arriva 1206 nedlagde bl.a. et gadeskilt og et trafiklys og landede på fortovet i Griffenfeldsgade.
Foto: Mick Bruce, 18. marts 2008.
Arriva 1206 med smadret front i Griffenfeldsgade, København
Fronten af Arriva 1206 efter uheldet i Griffenfeldsgade. Bussen blev senere fjernet af Falck.
Foto: Mick Bruce, 18. marts 2008.
Arriva 1390 ved Nørrebro st., København
Arriva 1390, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 5A på Nørrebrogade ved Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2007.
Arriva 1097 i Rantzausgade, København
Rantzausgade på Nørrebro fik sin tætte bebyggelse i 1870'erne som del af byggeeksplosionen uden for voldene. Gaden hed oprindeligt Nordvestvej, men skiftede i 1906 navn til Rantzausgade efter den adelige slægt Rantzau. Degang gik gaden dog kun fra Åboulevard til Brohusgade, men den blev senere ført igennem til Jagtvej. Rantzausgade fik kollektiv trafik, da sporvognslinje 13 blev oprettet i 1915. Den kørte fra Rådhuspladsen gennem bl.a. Rantzausgade til Borups Allé/Hillerødgade. Fra en af de sidste dage i 1933 omlagdes linje 8 også ad gaden til sin nye endestation ved Borups Allé/Hillerødgade. Den forlængedes i 1936 videre til Brønshøj Torv. Sporvognslinje 19 oprettedes i 1943 og kørte mellem Bispebjerg og Amager via Rådhuspladsen, og også denne linje førtes ad Rantzausgade, hvis sporvejsmæssige højdepunkt nåedes i årene 1944-53, hvor også linje 11 gik gennem Rantzausgade. Sporvognene forsvandt fra Rantzausgade som et af de første steder i byen: linje 13 og 19 omstilledes til busdrift i 1964 og linje 8 året efter. I dag betjenes gaden af buslinjerne 12, 66 og 69, der faktisk stort set er arvtagerne fra hhv. linje 13, 8 og 19. Arriva 1097, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 i Rantzausgade ved Jagtvej i juli 2006.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.
Arriva 1417 på Nørrebrogade, København
Nørrebrogade er den strækning i København, hvor busserne proppes aller mest med mennesker. Gaden løber fra søerne til Nørrebro st., og i dag trafikeres den af linje 5A og 350S. Før voldenes fald var Nørrebro et landområde med spredt og sparsom bebyggelse, men fra 1852, hvor demarkationslinjen blev flyttet ud, gik omfattende byggeri igang. Frem til århundredskiftet tidobledes befolkningstallet på Nørrebro. Nørrebrogade eksisterede allerede i den landlige periode, hvor den som landevej blev benyttet at nordsjællandske bønder, der leverede landbrugsprodukter til torvehandlen i København. Den kollektive trafikforsyning kom i 1857, hvor de første hestesporvogne forbandt gaden med Kgs. Nytorv, og Nørrebrogade havde sporvognsdrift helt til linje 5 som den sidste københavnske sporvognslinje omstilledes til busdrift i 1972. Siden da har busserne været enerådende. Og busser kom der faktisk først ret sent på Nørrebrogade, nemlig da sporvognslinje 16 i 1970 blev bus. Linjerne 5, 7 og 16 var de klassiske Nørrebrogade-linjer, mens 5A og 350S først er oprettet i 2002 henholdsvis 1995. Arriva 1417, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2001, som linje 5A ved Nørrebros Runddel i august 2007. Dette er allerede nu et historisk billede, idet Netbus to måneder senere overtog linjen.
Foto: Thomas de Laine, 19. august 2007.
Veolia 6392 og 6394 på Jagtvej, København
To linje 18-busser på Jagtvej ved Borups Allé. Bussen til venstre er Veolia 6394 på vej mod Valby, mens bussen fjernest i billedet er 6392, der skal til at svinge til venstre ad Borups Allé, da Jagtvej var spærret pga. rydningen af Ungdomshuset. Begge busserne er Volvo B7RLE/Carrus fra 2006.
Foto: Bart Kawinski, 6. marts 2007.
Arriva 1407 som linje 5A i Lundtoftegade
Rydningen af Ungdomshuset gav anledning til betydelige omlægninger af busdriften. Arrivas bus 1407, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 5A i Lundtoftegade.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Arriva 1565 og 1426 ved Nørrebro st. under rydningen af Ungdomshuset
Linje 5A og 350S holder normalt på Nørrebro st., men ved stoppestederne i Nørrebrogade. Ved rydningen af Ungdomshuset var linjerne omlagt ad bl.a. Lundtoftegade og kom derved ad en anden vej til og fra Nørrebro st. Arriva 1565 som linje 350S tv. og 1426 som linje 5A th. på Folmer Bendtsens Plads ved Nørrebro st. Busserne er hhv. en Scania OmniLink fra 2006 og en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Arriva 1094 m.fk. ved Nørrebro st. under rydningen af Ungdomshuset
Arriva 1094, DAB 15-1200C-gasbus fra 1998, passer sin faste opgave på linje 66 omgivet af et væld af andre busser. Lige bag 1094 ses en linje 4A, der også er på ret kurs, men resten af busserne er ude på diverse omveje pga. den igangværende rydning af Ungdomshuset: Yderst til højre er det bus 1391 på linje 5A, S-bussen er bus 1562 på linje 350S, og bagest på Nørrebrogade anes en DAB-gasbus på linje 18.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Veolia 6359 holder ved stoppested i Lundtoftegade
Veolia 6359, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, på linje 18, der var ført ad Lundtoftegade under rydningen af Ungdomshuset. Bussen gør holdt ved et linje 66/69-stoppested med en linje 5A i halen.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
Arriva 1570 i Lundtoftegade, København
Under rydningen af Ungdomshuset kørte linje 350S ad Lundtoftegade til og fra Frederiksundsvej. Her er Arrivas bus 1570, Scania OmniLink årg. 2006, fanget med telefonhuset på Borups Allé i baggrunden.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 1. marts 2007.
City-Trafik 2455 ved Fuglebakken st.
Med de seneste leverancer til City-Trafik, De Blaa Omnibusser, De Hvide Busser og Fjord-bus er antallet af Jonckheere Transit-busser i Hovedstadsområdet nået op 85 eller cirka 7-8 pct. af den samlede HUR-vognpark. City-Trafik fik 22 stk. til linje 12, 21 og 69, og her ses nr. 2455 som linje 12 ved Fuglebakken st.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2461 på Borups Plads
Linje 12 passerer Borups Plads, hvor der er omstigning mellem linjerne 12, 66, 67, 68 og 69. Bus 2461, en helt ny DAF SB4000/Jonckheere, ved Borups Plads på City-Trafiks første dag på 12'eren.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2465 på Borups Allé
Linje 12 kører ad Borups Allé under Bispeengbuen, der ses i baggrunden på dette billede af City-Trafik 2465, DAF SB4000/Jonckheere.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
City-Trafik 2467 på Borups Plads
City-Trafik overtog 22. oktober 2006 linje 69, der kan føre anerne tilbage til sporvognslinje 19. Bus 2467, DAF SB4000/Jonckheere, på Borups Plads.
Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2006.
Odense Bytrafik 130 ved Nørrebro station
Odense Bytrafik 130, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra december 1982, er bevaret af en gruppe under Busbevarelsesgruppen Danmark. Denne bustype var meget karakteristisk i Odense, og de sidste vogne af typen blev først taget ud af drift i 2006. Bussen har 14. oktober 2006 fået en opgave som udflugtsbus for Foreningen Busfronten, og den har lige passeret et syn i september 2006. 27. juli samme år aflagde bussen besøg på Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2006.
Ex. Odense Bybusser 130 på Nørrebrogade i København
En meget talrig bustype i Odense var Volvo B58 og B10M med den karrosserimodel, som Aabenraa Karrosserifabrik byggede i lidt forskellige udgaver i årene 1973-83. Odense Bytrafik fik de sidste eksemplarer i 1983, og først midt i 2006 udgik de sidste af typen - i øvrigt som del af en ekstraordinært stor udskiftning. Selvom Odense Bybusser fortsat har højgulvsbusser fra 1987-90 i drift, udrangerede man samtidig de første Volvo B10L/Säffle-lavgulvsbusser fra 1995-96! Odense Bybusser nr. 130 er fra december 1982 og har således kørt i Odense i mere end 23 år. Bussen besøger her Nørrebrogade i København. I København blev tilsvarende busser af samme årgange renoveret for omkring 500-700.000 kr. pr. bus. Det skete i 1992-95, men alligevel forsvandt de sidste af busserne i 2000-02. Odense-busserne er aldrig blevet renoveret.
Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2006.
DSB S-tog SE 15 på Nørrebro st.
DSB S-togs SE-tog, der også går under navne som hamsterunger eller cocktailpølser, skal stå for trafikken på Ringbanen, når den nye intensive køreplan med 5-minuttersdrift træder i kraft til januar 2007. Men allerede nu kan togene opleves i trafik på Ringbanen, hvor "2-vognstoget" således er gendindført! Her er det SE 15 på Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2006.
Arriva 1994 som linje 66 ved Nørrebro st.
Arrivas bus 1994 blev leveret til bl.a. linje 190 og 354 i Nordsjælland i forbindelse med HTs 6. udbud i 1997. I dag er det en Ryvang-bus, og den ses her indsat som linje 66 mod Refshaleøen ved Nørrebro st.
Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2005.