Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.69174,12.58634"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.69174,12.58634 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.69174,12.58634 og fandt 263 billeder.

Arriva 1173 som sidste dieselbus på linje 150S ved Nørreport st., København

Arriva 1173 som sidste dieselbus på linje 150S ved Nørreport st., København

Sidste afgang med Arriva- og dieselbus på linje 150S sent om aftenen lørdag 23. marts 2024. Turen blev gjort af Arriva 1173, Scania OmniLink årg. 2012, som i løbet af sine tolv års daglige slid på linjen fik præsteret omkring 1,1 mio. km.

Foto: Sikandar Sahil, 23. marts 2024.

Umove 7901 som første elektriske linje 150S ved Nørreport st., København

Umove 7901 som første elektriske linje 150S ved Nørreport st., København

Første elektriske afgang på linje 150S blev kørt af Umove 7901, Yutong E15 årg. 2024, med afgang fra Nørreport st. i København kl. 0.15 natten til 24. marts 2024. Her ses bussen opsamle passagerer, inden den første tur nord på.

Foto: Sikandar Sahil, 24. marts 2024.

Keolis 8431 ved Lille Triangel, København

Keolis 8431 ved Lille Triangel, København

Linje 14 i København blev oprettet 30. december 1908 og kunne således i slutningen af 2023 fejre sin 115-års fødselsdag. Lidt afhængigt af definitioner er linjen den ældste linje i København, som stadig kører på en del af sin oprindelige rute (hvis linje 2A og 5C godtages som direkte aflæggere af sporvognslinje 2 og 5, er de dog begge ældre). Sporvognslinje 14 blev ved oprettelsen udskilt fra den daværende sporvognslinje 4 som et selvstændigt linjenummer for dennes Klampenborg-ture. Linjen udgik fra Rådhuspladsen og førtes ad Farimagsgaderne, Østerbrogade og Strandvejen til Svanemøllen, Hellerup, Charlottenlund og Klampenborg. Fra 1918 kørte den via den nye Nørreport station, og i 1931 blev den forlænget til Vanløse. Linje 1 og 14 byttede dog vestlige endestationer i 1937, men ved linje 14's omstilling til busdrift i 1965, byttedes endestationerne igen, og frem til 2013 kørte linje 14 derfor på ny til Vanløse. I nordenden afkortedes linjen etapevist fra Klampenborg til Charlottenlund til Hellerup i årene 1949-53, men fra omstillingen til busdrift blev den nordlige endestation Svanemøllen. Herefter var linjen reelt uændret frem til maj-køreplansskiftet 2003, hvor den igen forlængedes til Hellerup, Charlottenlund og Klampenborg. Linjen blev til gengæld radikalt omlagt i marts 2013, og siden da har kun stykket fra krydset Frederiksborggade/Nørre Farimagsgade til Trianglen været tilbage af den oprindelige linjeføring. Keolis 8431 ved Lille Triangel, dvs. krydset Øster Farimagsgade/Østerbrogade, på 115-årsdagen. Bussen er en VDL Citea SLE 120, som blev leveret til Keolis' overtagelse af linjen i 2013, hvilket var sammenfaldende med dens omkalfatring.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2023.

Keolis 8436 på Østerbrogade, København

Keolis 8436 på Østerbrogade, København

Københavnske linje 14 har nu været fast inventar på Østerbrogade gennem 115 år. I 2023 er dog kun stykket mellem Trianglen og Lille Triangel tilbage. Keolis 8436, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Østerbrogade ved Ryesgade på linjens 115-års fødselsdag.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2023.

Keolis 8438 i Øster Farimagsgade, København

Keolis 8438 i Øster Farimagsgade, København

Keolis 8438, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 i Øster Farimagsgade, hvor linjen denne dag havde kørt uafbrudt som sporvogn og senere bus i 115 år.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2023.

Arriva 1051 som erstatning for Metrocityringen ved Østerport st., København

Arriva 1051 som erstatning for Metrocityringen ved Østerport st., København

Over to uger i januar 2020 måtte Metrocityringen, der var åbnet kun få måneder tidligere, erstattes fuldt ud af busser, fordi man skulle forberede åbningen af metrogrenen til Nordhavnen, som åbnede i slutningen af marts samme år. Der kørte tre forskellige metrobuslinjer: Linje 111M erstattede metroen i kørselsretning med uret, mens linje 222M kørte mod uret. Gennem City og ud ad Østerbrogade til Svanemøllen st. kørte i begge retninger en linje 444M. Trafikken var omfattende, men som med så megen anden togbuskørsel, valgte mange metropassagerer at søge helt andre ruter. Derfor var busserne ikke specielt fyldte, men det var jo bare en smagsprøve på den Corona-pandemi, der snart fulgte... Arriva stod for kørslen på linje 111M, hvor bus 1051, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, her gør holdt på Oslo Plads ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 26. januar 2020.

City-Trafik 2711 som midlertidig linje 51 på Nytorv, København

City-Trafik 2711 som midlertidig linje 51 på Nytorv, København

Verdensmesterskaberne i landevejscykling blev i september 2011 afviklet i København. Hele indre by blev spærret over flere dage med ændring af stort set alle buslinjer til følge. Inden for afspærringen kørte to midlertidige ringlinjer, linje 51 og 52, som begge havde udgangspunkt ved Nørreport station. Her ses City-Trafik 2711, Volvo B12BLE/Aabenraa (Volvo 8500LE) årg. 2003, i trafik på linje 51 på Nytorv. Linje 51 kørte fra Nørreport via Gammeltorv, Nytorv og Christiansborg Slotsplads til Kgs. Nytorv, hvorfra der returneredes til Nørreport ad Gothersgade. Ingen af de to midlertidige linjer havde ret meget at køre med, men de opretholdt en basal betjening inden for den ring af veje, der var afspærret til cykelløbet.

Foto: Thomas de Laine, 19. september 2011.

Arriva 1695 som midlertidig linje 52 ved Nørreport st.

Arriva 1695 som midlertidig linje 52 ved Nørreport st.

Arriva 1695, Scania OmniLink årg. 2002, indsat på den midlertidige linje 52, som i dagene 19.-21. september 2011 kørte bag afpærringerne, mens Københavns indre by var lukket inde af den cykelrute, som blev brugt til VM i landevejscykling. Linje 52 udgik fra Nørreport st., hvor billedet er taget i den daværende busterminal. Herfra kørtes ad Øster Voldgade til Østerport st., videre ad Store Kongensgade til Kgs. Nytorv og ad Holmens Kanal til Christiansborg Slotsplads samt endelig ad Vindebrogade og via Nytorv-Gammeltorv tilbage til Nørreport. På den sidste del af ruten fra Kgs. Nytorv til Nørreport kørte den anden midlertidige linje, linje 51, i den modsatte retning. Bus 1695 blev som ny leveret til Connex, da dette selskab overtog bybuskørslen i Esbjerg fra det famøse Ri-Bus. Connex' danske busselskab blev overtaget af Arriva i 2007, og Arriva overflyttede i efteråret 2009 bussen til København, hvor den først indsattes på linje 6A og derfor blev forsynet med røde hjørner. Men allerede i løbet af 2010 fik bussen andre anvendelser, og den bar resten af sin tid tydeligt præg af, at den tidligere havde haft farvede hjørner. Bemærk også Socialdemokratiets reklame med Helle Thorning-Schmidt på siden af bussen. Billedet er taget seks dage efter Folketingsvalget, som sikrede hende statsministerposten, men der er nogen, som vil hævde, at hun var lige så lidt rød som 1695' hjørner...!

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2011.

Arriva 1120 i Øster Voldgade, København

Arriva 1120 i Øster Voldgade, København

Arriva 1120, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 i Øster Voldgade i september 2019, få uger før linjen på denne strækning blev erstattet af den nye linje 23 med betydeligt færre afgange. Bygningen til højre for bussen er den gamle Sølvgades Kaserne, opført 1763-71, som 1926-2013 husede DSBs hovedsæde.

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2019.

Arriva 1133 ved Østerport st., København

Arriva 1133 ved Østerport st., København

Arriva 1133, Scania OmniLink årg. 2012, som linje 1A på Oslo Plads ved Østerport st. Netop Østerport blev betjent af linje 1 helt tilbage i hestesporvognenes tid, hvor der endnu ikke var indført linjenumre, og da den oprindelige linje 1 i maj 2003 måtte aflevere sit linjenummer til den nye A-buslinje, overtog bus 1A også hele strækningen fra Stormgade via Kgs. Nytorv og Østerport og ud ad Østerbrogade. Men ved metrocityringens åbning i oktober 2019 forsvandt linje 1(A) - og de fleste busafgange i det hele taget - fra Østerport station. Og efter 10 år med linjen i Arriva-regi, blev Arrivas OmniLink'er i juni 2022 erstattet af Umoves elbusser fra Yutong.

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2019.

Arriva 1569 på Holmens Kanal, København

Arriva 1569 på Holmens Kanal, København

Arriva 1569, Scania OmniLink årg. 2006, som linje 350S på Holmens Kanal ved Niels Juel.

Foto: Thomas de Laine, 6. maj 2017.

Arriva 1415 ved Nørreport st., København

Arriva 1415 ved Nørreport st., København

Arriva 1415, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, ankommer til Nørreport st. som linje 173E. Da Nørreport til en forandring er under ombygning, er der stablet nogle skurvogne ved busterminalen.

Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2012.

Red City Buses 1214 ved Kastellet, København

Red City Buses 1214 ved Kastellet, København

Ex. City-Trafik 2803, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, ombygget til open-top-sightseeingbus ved Kastellet i København. Bussen tilhører her Red City Buses.

Foto: Thomas de Laine, 1. maj 2016.

Holo CN 91 877 på Sandkaj, København

Holo CN 91 877 på Sandkaj, København

3. august 2020 begyndte endnu et forsøg med selvkørende minibusser - denne gang i Nordhavnen i København, hvor der køres på og syd for Århusgade, bl.a. langs kajen. Det er Holo/Autonomous Mobility, der kører, og der anvendes en af de Navya-minibusser, som også kendes fra forsøgsruten på et stisystem i Aalborg eller kørslerne på sygehusene i Køge og Slagelse. Ruten i Nordhavn er en ringlinje med uret, der betjenes cirka fire gange i timen kl. 10-17. Det er gratis at køre med, og linjen ligger uden for Movia-systemet. Bussen rummer egentlig 11 sidde- og 4 ståpladser, men kapaciteten er ekstra begrænset i begyndelsen for at undgå Corona-smitte. Og det er også stadig nødvendigt at have en operatør med ombord, ligesom der højst køres 18 km/t. Her kanter CN 91 877 sig gennem Sandkaj. Bussen er indregistreret første gang 5. marts 2020. Samme dag blev en søstervogn indregistreret CN 91 876.

Foto: Thomas de Laine, 3. august 2020.

Arriva 8812 "Holmen" ved Nyhavn, København

Arriva 8812 "Holmen" ved Nyhavn, København

Flere af de nye elektriske havnebusser, som blev indsat i sommeren 2020, har arvet navnene fra de tidligere motorfærger, bl.a. "vogn 8812", som hedder Holmen - navnet fra den ene af de to færger, som i sin tid åbnede havnebusdriften i august 2000. Her stævner Arriva 8812 alias Holmen ud fra stoppestedet ved Nyhavn som en sydgående linje 991. I alt fem nye færger er leveret.

Foto: Thomas de Laine, 3. august 2020.

Arriva 1643 i Øster Voldgade, København

Arriva 1643 i Øster Voldgade, København

Arriva 1643 (opr. Connex 6307), Volvo B12BLE/Aabenraa (Volvo 8500LE) årg. 2003, som linje 6A i Øster Voldgade.

Foto: Thomas de Laine, 25. april 2010.

De Blaa Omnibusser 4080 i Gothersgade, København

De Blaa Omnibusser 4080 i Gothersgade, København

En periode i foråret 2010 havde linje 185 fået flyttet endestationen ved Nørreport til Gothersgade for at frigøre kapacitet i den daværende busterminal ved stationen. I retning mod Klampenborg kørte busserne derfor via Kommunehospitalet. De Blaa Omnibusser 4080, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2009, som linje 185 ved endestationsstoppestedet i Gothersgade.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2010.

Arriva 1689 i Gothersgade ved Nørreport st.

Arriva 1689 i Gothersgade ved Nørreport st.

Fra oktober 2019 er det slut med kollektiv trafik i den indre del af Gothersgade - gaden der sågar engang rummede Københavns Sporvejes hovedsæde, som HT også anvendte i sine første år. Arriva 1689 er en Volvo B12BLE/Vest, som blev nyleveret til Nettbuss' linjer i Hornsherred i 2007. Bussen har kørt i København siden 2012, hvor den fik røde hjørner og blev indsat på linje 5A. Efter at 5A blev ændret til C-linje, kom bussen over på linje 350S, hvor den her ses i Gothersgade ved Nørreport st. Den bærer EU-flag, men mangler Dannebrog, som ellers er den flagkombination, Movia-busserne kører med hvert år 9. maj.

Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2019.

HT 1329 ved Nørreport st., København

HT 1329 ved Nørreport st., København

HT 1329, Volvo B10M/Aabenraa årg. 1981, som linje 84 ved Nørreport st.

Foto: Niels Hertz, 24. april 1983.

HT 848 og 2018 ved Nørreport st., København

HT 848 og 2018 ved Nørreport st., København

Busendestationen på Nørreport st. med HT 848, Volvo B58/Aabenraa årg. 1978, på linje 84 og HT 2018, ex. NESA 18, Leyland-DAB serie II årg. 1973, på linje 24. De tidligere NESA-serie II'ere afveg på flere punkter fra sporvejenes, bl.a. ved at have ZF-automatgear. 2018 blev udrangeret senere i 1983.

Foto: Niels Hertz, 26. september 1983.

HT 1449, 1295 og 520 ved Nørreport st., København

HT 1449, 1295 og 520 ved Nørreport st., København

Busendestationen ved Nørreport, som den så ud frem til anden halvdel af 1980'erne. På Nørre Voldgade holder HT 1449, Volvo B10M/Aabenraa årg. 1982, som linje 7 mod Ballerup st. Inde i terminalen køres linje 84 mod Holmegårdsparken i Kokkedal af HT 1295, Leyland-DAB 6-35-TL11/6-ledbus årg. 1980, og på linje 24 til Jægersborg træffer man HT 520, en Volvo B59/Aabenraa fra 1971.

Foto: Niels Hertz, 24. april 1983.

HT 498 ved Nørreport st., København

HT 498 ved Nørreport st., København

HT 498, Leyland-DAB serie II årg. 1970, som linje 16 i Frederiksborggade ved Nørreport st.

Foto: Niels Hertz, 22. april 1983.

KS 435 ved Fiolstræde, København

KS 435 ved Fiolstræde, København

KS 435, Leyland-DAB serie II årg. 1969, holder ved det daværende stoppested for linje 14 på pladsen ud mod Nørre Voldgade mellem Nørregade og Fiolstræde. Billedet er taget i begyndelsen af 1970'erne. (Myldretid modtager gerne flere oplysninger om fototidspunkt og fotograf. Billedet har muligvis været bestillingsbillede i Bytrafik omkring 1982-85).

Foto: Arkivfoto, ukendt dato.

Arriva 1346 på Strandboulevarden, Østerbro

Arriva 1346 på Strandboulevarden, Østerbro

Arriva 1346, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2017, som linje 8A i krydset mellem Strandboulevarden og Nordre Frihavnsgade på Østerbro.

Foto: Thomas de Laine, 10. december 2017.

Arriva 1372 i Nordre Frihavnsgade, København

Arriva 1372 i Nordre Frihavnsgade, København

Arriva 1372, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2017, som linje 37 i Nordre Frihavnsgade på Østerbro.

Foto: Thomas de Laine, 10. december 2017.