Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.683,12.60364"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.683,12.60364 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.683,12.60364 og fandt 95 billeder.

Arriva 1323 på Danneskiold-Samsøes Allé, København

Arriva 1323 på Danneskiold-Samsøes Allé, København

Fra april 2017 blev linje 9A forlænget til Refshaleøen efter gennem sine første fire år at have haft endestation ved Operaen. Men det var ikke første gang, linje 9A var nået til Refshaleøen. Over nogle dage i maj 2014 blev linjen nemlig, som ekstrakørsel, forlænget ud til "Eurovision Island" på Refshaleøen, hvor Danmark var vært for det europæiske Melodi Grand Prix, der var blevet vundet året før. Den permanente forlængelse til Refshaleøen var i øvrigt kun én blandt flere større og mindre omlægninger på 9'eren, indtil den i oktober 2019 skiftede helt karakter som følge af Metrocityringens åbning.

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.

Arriva 1855 og 1138 på Refshaleøen, København

Arriva 1855 og 1138 på Refshaleøen, København

Der har i en periode været problemer med nogle af ladestanderne på linje 2A, og for at kunne opretholde driften har Arriva derfor ladet nogle løb køre med dieselbusser. Derved har man igen kunnet opleve Scania OmniLink'er på linje 2A. Her får 1855, VDL Citea SLFA 180-ledbus årg. 2019, noget tiltrængt strøm, med bus 1138, Scania OmniLink årg. 2012, ved siden af. Sidstnævnte bus måtte lånes fra linje 1A for dagen.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 16. februar 2021.

Red City Buses 1214 ved Kastellet, København

Red City Buses 1214 ved Kastellet, København

Ex. City-Trafik 2803, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, ombygget til open-top-sightseeingbus ved Kastellet i København. Bussen tilhører her Red City Buses.

Foto: Thomas de Laine, 1. maj 2016.

City-Trafik 2741 på Fabriksmestervej, København

City-Trafik 2741 på Fabriksmestervej, København

City-Trafik 2741, Volvo B12BLE/Aabenraa (8500LE) årg. 2003, som ekstrabus på linje 9A mod Islands Brygge st. på Fabriksmestervej på Holmen. Bussen bærer EU-flag i kombination med Dannebrog, formentlig i anledning af Melodi Grand Prix, der på dette tidspunkt afholdtes i København.

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.

Arriva 1161 og 1200 på Refshalevej, København

Arriva 1161 og 1200 på Refshalevej, København

Da der i maj 2014 blev afholdt Melodi Grand Prix på Refshaleøen, undskyld, Eurovision Island, var der indsat massiv ekstrakørsel på linje 9A mellem Refshaleøen og Hovedbanegården. Det var tre år, før linje 9A på ordinær vis blev forlænget til Refshaleøen - linjens endestation var endnu ved Operaen. To Scania OmniLink-busser fra Arriva, vogn 1161 på 14,6 m fra linje 150S og vogn 1200 på 13,7 m fra linje 1A, mødes på linje 9Ax på Refshalevej.

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.

Arriva 8812 "Holmen" ved Nyhavn, København

Arriva 8812 "Holmen" ved Nyhavn, København

Flere af de nye elektriske havnebusser, som blev indsat i sommeren 2020, har arvet navnene fra de tidligere motorfærger, bl.a. "vogn 8812", som hedder Holmen - navnet fra den ene af de to færger, som i sin tid åbnede havnebusdriften i august 2000. Her stævner Arriva 8812 alias Holmen ud fra stoppestedet ved Nyhavn som en sydgående linje 991. I alt fem nye færger er leveret.

Foto: Thomas de Laine, 3. august 2020.

HT 556 på Christianshavns Torv, København

HT 556 på Christianshavns Torv, København

Ved køreplansskiftet 13. oktober 2019 forsvandt linje 9 for anden gang fra Christianshavns Torv på grund af en metroåbning. Men i 1980'erne, mens alt endnu åndede fred og ro, var linje 9 en stor linje, som i myldretiderne blev suppleret med faste ekstravogne, de såkaldte karrusel-9'ere, mellem Christianshavns Torv og Østerport st. HT 556, Volvo B59-59/Aabenraa årg. 1972, som linje 9x på Christianshavns Torv. i juni 1988.

Foto: Kim Løvenskjold, ukendt dato.

Arriva 1657 på Christianshavns Torv, København

Arriva 1657 på Christianshavns Torv, København

Arriva 1657 (opr. Nettbuss 8457), Volvo B12BLE/Vest årg. 2007, som linje 2A på Christianshavns Torv folieret som reklame for filmen "The Boss Baby" på Netflix.

Foto: Kim Løvenskjold, 22. oktober 2018.

Arriva 1920 på Refshalevej, København

Arriva 1920 på Refshalevej, København

De efterhånden mange nye boliger ved Lynetten kommer til at nyde godt af linje 9A's forlængelse til Refshaleøen fra 9. april 2017. Linjen arver nemlig stoppestedet her fra linje 37, der afkortes til Amagerværket, hvorved Lynetten går fra én bus i timen, dog tillempet halvtimesdrift i myldretiderne, til otte busser i timen. Det må kunne mærkes! Arriva 1920, Scania OmniLink årg. 2008, som linje 37 på vej mod Refshaleøen ved stoppestedet Lynetten, der allerede er blevet gjort klar til at tage imod A-busser.

Foto: Thomas de Laine, 8. april 2017.

Arriva 1502 på Eurovision Island, Refshaleøen, København

Arriva 1502 på Eurovision Island, Refshaleøen, København

Arriva 1502 som helt ny og helgul på "Eurovision Island" på Refshaleøen i København i forbindelse med ekstrakørslen til Melodi Grand Prix 2014. Bussen er en MAN NL313 Lion's City CNG-gasbus leveret i 2014.

Foto: Peter Hobel, 10. maj 2014.

Red Blue Bus Tours 1206 på Folke Bernadottes Allé, København

Red Blue Bus Tours 1206 på Folke Bernadottes Allé, København

Ex. City-Trafik 2811, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som sightseeingbus på Folke Bernadottes Allé ved Østerport station. Den kører nu hos Red Blue Bus Tours som vogn 1206.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Red City Buses SS4 på Folke Bernadottes Allé, København

Red City Buses SS4 på Folke Bernadottes Allé, København

Ex. Arriva 1443, en Volvo B7LT/East-Lancs-dobbeltdækker leveret 2001 til linje 10, i brug som sightseeingbus hos Red City Buses. Her er bussen på vej under Langeliniebroen ad Folke Bernadottes Allé. Bussen kørte 2001-03 på linje 10 i København og herefter på linje 15, indtil kontrakten udløb i 2007. Serien af ellers ret nye busser blev da solgt til Ensignbus i England, men ironisk nok vendte bl.a. 1443 senere tilbage til København. Siden 2013 har Red City Buses således benyttet ex. 1443, der nu har vognnummer SS4.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Arriva 1119 ved Østerport st., København

Arriva 1119 ved Østerport st., København

Arriva 1119, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Strömma AM 65 504 ved Kastellet, København

Strömma AM 65 504 ved Kastellet, København

En af de gamle Berlin-dobbeltdækkere fra Strömma drejer fra Folke Bernadottes Allé ind på Ved Norgesporten for at køre passagererne til Langelinie. Denne bus er bygget i 1983 til Vestberlin, men kom i 2001 til København som sightseeingbus hos Auto-Paaske. Den har nået at være en tur i Finland i løbet af sit liv, men var i maj 2015 igen i drift i København.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Arriva 1118 på Kalkbrænderihavnsgade, København

Arriva 1118 på Kalkbrænderihavnsgade, København

Arriva 1118, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på Kalkbrænderihavnsgade.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Arriva 1123 ved Østerport st., København

Arriva 1123 ved Østerport st., København

Arriva 1123, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på vej ud af sløjfen ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Arriva 1124 på Folke Bernadottes Allé, København

Arriva 1124 på Folke Bernadottes Allé, København

Arriva 1124, Scania OmniLink årg. 2011, som linje 26 på Folke Bernadottes Allé.

Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.

Arriva 1130 ved Østerport st., København

Arriva 1130 ved Østerport st., København

Arriva 1130, som er en Scania OmniLink leveret i 2011 til den nye kontrakt på linje 26, blev overført fra Ejby garage og linje 26 til Ryvang garage og den nye linje 27, da denne linje blev oprettet i april 2015. Her ses bussen i sløjfen ved Østerport station. Folk med hang til det gamle NESA vil måske finde det hyggeligt, at busser på linje 26 og 27 løbende mødes i denne sløjfe.

Foto: Peter Hobel, 2. maj 2015.

Arriva 1054 på Sankt Annæ Plads, København

Arriva 1054 på Sankt Annæ Plads, København

En linje 66 på Sankt Annæ Plads den sidste eftermiddag inden afkortningen til Holmens Kirke. Stoppestedet ved Kvæsthusbroen var på dette tidspunkt flyttet fra Kvæsthusbroen ved Skuespilhuset til Sankt Annæ Plads ved Lille Strandstræde/Store Strandstræde. Også ved tidligere arbejder i området har linjerne med endestation ved Kvæsthusbroen været flyttet hertil i længere perioder. Det har f.eks. været tilfældet for de nedlagte linjer 29 og 650S/65E. Med afkortningen af linje 66 til Holmens Kirke står Toldbodgade og Holbergsgade i øvrigt helt uden busbetjening, idet linje 11A blev nedlagt ved årsskiftet 2014/15. Arriva 1054, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 66 på Sankt Annæ Plads.

Foto: Thomas de Laine, 4. januar 2015.

Arriva 1044 på Sankt Annæ Plads, København

Arriva 1044 på Sankt Annæ Plads, København

Arriva 1044, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 66 på Sankt Annæ Plads.

Foto: Thomas de Laine, 4. januar 2015.

Arriva 1702 på Refshalevej, København

Arriva 1702 på Refshalevej, København

Arriva 1702, Volvo 7700-hybridbus årg. 2010, på Refshalevej på vej mod Eurovision Island. Bussen, der tidligere har kørt hos City-Trafik i Aalborg som bybus, var lånt ind for en kort periode til kørslen ved Melodi Grand Prix.

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.

Arriva 1706 på Refshalevej, København

Arriva 1706 på Refshalevej, København

Arriva 1706, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1999, som egentlig blev udrangeret i 2011, var under Melodi Grand Prixet i maj 2014 for en stund i Movia-drift igen som ekstrabus. Her ses den på Refshalevej på vej mod "Eurovision Island".

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.

Arriva 1950 som Rejsekort-bus i Nyhavn, København

Arriva 1950 som Rejsekort-bus i Nyhavn, København

Mens der var Melodi Grand Prix i København i maj 2014, fungerede et par af de små batteribusser fra linje 11A som Rejsekort-busser på begge sider af havnen, idet nogle af de ekstraindsatte havnebusser var havnerundfartsbåde uden Rejsekort. Her ses Arriva 1950 i Nyhavn ved havnebusstoppestedet.

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.

Arriva 1251 på Kongebrovej, København

Arriva 1251 på Kongebrovej, København

Arriva 1251, Volvo B12BLE/Aabenraa (8500LE) årg. 2004, som linje 9A-ekstrabus på Kongebrovej på Holmen i København. Bussen kører normalt på bybusserne i Roskilde (linje 201A og 202A).

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.

Arriva 1839 på Refshalevej, København

Arriva 1839 på Refshalevej, København

Arriva 1839, Scania OmniLink årg. 2004, som ekstrabus på linje 9A til Eurovision Island. Bussen tilhører egentlig linje 4A, hvor man stiger ind i midten, hvilket de grønne mænd på midterdørene skal signalere. Foto på Refshalevej.

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2014.