Søgeresultat: "55.68034,12.39005"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.68034,12.39005 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.68034,12.39005 og fandt 28 billeder.
Nobina 6017 på Nordre Ringvej, Glostrup
Nobina 6017, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 300S på Nordre Ringvej mellem Glostrup og Ejby.
Foto: Thomas de Laine, 27. august 2024.
Nobina 6047 på Nordre Ringvej, Glostrup
Nobina 6047, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 300S på Nordre Ringvej i Glostrup, lidt syd for Fabriksparken. To år efter nedlæggelsen af linje 30E bærer bussen stadig grønne hjørner, som til gengæld matcher de letbanevogne, der siden august 2024 kører prøvekørsel parallelt med linje 300S mellem Glostrup st. og letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter ved Ejby.
Foto: Thomas de Laine, 27. august 2024.
Hovedstadens Letbane 101 på første prøvekørsel ved stop "Glostrup Nord, Hersted"
Den første prøvekørsel på Hovedstadens Letbane er nået frem til stoppestedet "Glostrup Nord", som senere har fået tilføjet "Hersted" af hensyn til Albertslunds byudvikling i den gamle Hersted Industripark. Vognen er nr. 101, den første i en serie på 29, hvoraf cirka halvdelen på fototidspunktet var leveret.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. august 2024.
Aarsleff Rails sporstoppemaskine "Lillan" ved Glostrup Hospital
Aarsleff Rail er med til at anlægge Hovedstadens Letbane. Blandt de arbejdskøretøjer, der anvendes, er sporstoppemaskinen "Lillan" med nummeret 99 74 9422 524-3. Det er en Plassermatic 08-275/4 ZW fra Plasser & Theurer i Østrig, som her ses i færd med at justere sporet på Nordre Ringvej ud for Glostrup Hospital. "Lillan" har tidligere været i arbejde så fine steder som Saltsjöbanen ved Stockholm i efteråret 2018 og Mariager-Handest Veteranjernbane i sommeren 2019, ligesom den har været i brug til opgaver for Banedanmark. Maskinen har tilhørt Aarsleff Rail siden 2019.
Foto: Thomas de Laine, 5. september 2023.
Nobina 6036 på Nordre Ringvej, Glostrup
Nobina 6036, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 30E på Nordre Ringvej i Glostrup ud for hospitalet. På denne strækning vil letbanen ligge i vestsiden af Ringvejen, cirka hvor fotografen stod, da billedet blev taget. Dermed bliver der nem adgang til hospitalet, som også ligger på vestsiden af vejen.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2022.
Nobina 6024 på Nordre Ringvej, Glostrup
Letbanebyggeriet sætter i disse år sit præg på Ring 3 og de buslinjer, især linje 300S, som kører på strækningen. Nobina 6024, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 300S på Nordre Ringvej i Glostrup.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2022.
Nobina 6488 på garageanlægget i Glostrup
Den første brintbus i Movia-regi bliver kørt af Nobina i Glostrup. Det er en Caetano H2.City Gold, som i begyndelsen af 2022 skal sættes i drift på linje 300S (Ishøj-Glostrup-Herlev-Gladsaxe-Lyngby-Gl. Holte). Her ses bussen, alias vogn 6488, på garageanlægget i Fabriksparken i Glostrup i midten af december 2021.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2021.
Demo-brintbus fra Caetano på værkstedet hos Nobina, Glostrup
Natten til onsdag 25. august 2021 ankom en demo-brintbus til Nobina i Glostrup. Bussen er af typen Caetano H2.City Gold, der gik i produktion i 2020. Modellen anvender Toyotas brændselscelleteknologi og har tankene til brint og brændselscellerne placeret på taget. Bussen skulle kunne køre 400 km på en tankfuld brint, og en påfyldning tager 9 minutter. Den bus, der nu er kommet til Danmark, har tidligere på året været i test i Frankfurt am Main hos DB Regio Bus Mitte. Her ses bussen på værkstedet hos Nobina i Fabriksparken, Glostrup. Den bærer portugisiske nummerplader, som den også kørte med i Frankfurt. En bus af samme type, men med Movia-specifikationer, vil senere blive leveret og skal bruges i et forsøg på linje 300S.
Foto: Patrick Haag Johansen, 25. august 2021.
Keolis 2951 på Nordre Ringvej, Glostrup
Keolis 2951, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2008, som linje 149 på Nordre Ringvej i Glostrup, hvor Ring 3-letbanen er ved at tage form. Bussen er en af de fire "brandbiler", som er lånt ind efter branden på Naverland garage, som i øvrigt ikke ligger så langt fra, hvor billedet er taget.
Foto: Thomas de Laine, 24. april 2021.
Naverland garage efter branden
Keolis' garageanlæg på Naverland i Glostrup efter branden skærtorsdag 1. april 2021. Kranen var til stede, fordi det var nødvendigt at rive dele af bygningen ned, som var i fare for at kollapse. Driften på Naverlands linjer var indstillet.
Foto: Kim Løvenskjold, 1. april 2021.
EasyMile EZ10-bus hos Nobina, Glostrup
Den første af de selvkørende shuttlebusser til forsøget på DTU er nu blevet testet hos Nobina i Glostrup. Det er nemlig Nobina, der er operatør på busserne. Her ses en af de i alt tre små busser på Glostrup-anlægget 16. december 2020. Denne type er fra EasyMile og hedder EZ10. Der er plads til omkring 10 passagerer ombord, og under forsøget vil busserne køre højst 15 km/t. Ligesom de andre forsøg med selvkørende shuttlebusser, der for tiden foregår på dansk jord, er busserne selvkørende på niveau 3. Kørslen på DTU forventes at begynde i januar 2021.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2020.
To EasyMile EZ10-busser til forsøget på DTU
To af de tre EasyMile EZ10, der skal bruges til forsøget på DTU med selvkørende shuttlebusser. Der vil blive rejst en telthal på DTU som "garage" for busserne, der køres af Nobina.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2020.
Arriva 1472 på Hovedgaden i Glostrup
Movialands sidste Volvo B10BLE, der ikke kun kører ekstrakørsel, er bus 1472 hos Arriva i Roskilde. Det er dog bestemt ikke en bus, man skal forvente at møde i ret meget af driftstiden, men derimod som hovedregel kun i myldretiderne på linje 202A eller 123. Og det varer højst, indtil Arriva i Roskilde lukker i april 2019, hvor kørslen er tabt. Bus 1472 blev i sin tid leveret til linje 400S, hvor den kørte indtil 2008. Her ses den som linje 123 på Hovedgaden i Glostrup.
Foto: Nikolaj Barfoed-Thaysen, 14. december 2018.
HT 7010 på Smedeland, Glostrup
HT 7010, Leyland-DAB LS 575-690/3 årg. 1978, som linje 143 på Smedeland i Glostrup. Bussen er overtaget fra De gule Busser i Herstedøster i 1980.
Foto: Niels Hertz, 18. april 1985.
City-Trafik 8966 forfra på værkstedet hos City-Trafik, Naverland
Den ene af de to BYD-batteribusser på City-Trafiks værksted på Naverland et par dage efter ankomsten til Danmark. Bussen fik senere nummeret 8966.
Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013.
City-Trafik 8966 på værkstedet hos City-Trafik, Naverland
City-Trafiks BYD-elbus på værkstedet på Naverland garage. Som det ses, er bussen kun udstyret med for- og midterdøre.
Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013.
Nobina 6017, 6058 og 6027 hos Nobina i Glostrup
Nobina i Glostrup kører kun tre, men til gengæld store linjer, nemlig 300S, 330E og 400S/400 (samt om natten de tre regionale natlinjer 92N, 93N og 96N). Her en opstilling på garageanlægget i Glostrup: Fra venstre bus 6017 skiltet som linje 300S, i midten 6058 skiltet som 330E og til højre 6027 skiltet som 400S. Alle tre busser er af typen Volvo B12BLE-62/Säffle anskaffet til overtagelsen af linje 300S og 400S i 2008. Bus 6058 har siden mistet de blå hjørner, hvilket skete i forbindelse med oprettelsen af linje 330E i foråret 2010.
Foto: Ole Koch, 9. november 2010.
City-Trafik 2484 på Naverland garage
City-Trafiks nye bus 2484, VDL Ambassador årg. 2009, omgivet af City-Trafik-chauffører på Naverland-anlægget.
Foto: Mick Bruce, 3. december 2009.
City-Trafik 2482 på Naverland garage
Når City-Trafik 20. december 2009 overtager linje 29 og 166 fra Arriva, bliver der indsat VDL Ambassador-letvægtsbusser på linjerne. Bortset fra de hvide klimatopmødehjørner, er det altså et realistisk syn med City-Trafiks bus 2482 som linje 29. Foto på Naverland garage.
Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009.
City-Trafik 2483 på Naverland garage
Under klimatopmødet i København 2009 ("COP15") skal City-Trafik stå for driften på to særlige buslinjer for topmødets deltagere. Linjerne kører i dagene 6.-19. december. Der er tale om en rute mellem Bella Center og City og en anden mellem Bella Center og Lufthavnen. Kørslen kræver 27 busser, og City-Trafik indsætter de nye busser, som selskabet fra 20. december skal bruge på linjerne 29, 42/43 og 166, som overtages fra Arriva. Klimatopmødebusserne får hvide hjørner, som det her ses på bus 2483 på Naverland garage.
Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009.
City-Trafik 2495 på Naverland garage
City-Trafik 2495, VDL Ambassador årg. 2009, med COP15-beskiltning og -design på Naverland garage. I alt har City-Trafik anskaffet 18 nye busser af typen, nr. 2481-2498.
Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009.
City-Trafik 2952 og 2951 i Naverland garage, Glostrup
Et par af City-Trafiks nye DAF SB4000/Jonckheere Transit-rutebiler til kørslen på rute 320 og 330-333 på Vestsjælland. Til venstre bus 2952 og til højre 2951 på Naverland garage.
Foto: Mick Bruce, 28. marts 2008.
City-Trafik 2715 på Naverland-anlægget
City-Trafik 2715, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2003, på busanlægget på Naverland i Glostrup.
Foto: Sikandar Sahil, 23. august 2007.
City-Trafik 2458 på Naverland-anlægget
City-Trafiks nye bus 2458, DAF SB4000/Jonckheere, blandt andre busser på City-Trafiks nye busanlæg på Naverland i Glostrup.
Foto: Sikandar Sahil, 25. oktober 2006.
City-Trafik 2458 fra dørsiden på Naverland-anlægget
City-Trafik 2458 på Naverland-busanlægget i Glostrup. Billedet antyder, at der er tale om et ægte gruspladsanlæg, men faktisk er der asfalt på en del af pladsen.
Foto: Sikandar Sahil, 21. oktober 2006.