Søgeresultat: "55.68,12.3786"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.68,12.3786 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.68,12.3786 og fandt 32 billeder.
Keolis 2459 under ophugning hos HJM Recycling i Glostrup
Keolis 2459 var en DAF SB4000 med VDL Jonckheere Transit-karosseri, som i efteråret 2006 blev leveret fra VDL Bus på Naverland i Glostrup til City-Trafiks garage på Naverland, også i Glostrup. Bussen blev dog bygget på VDLs fabrik i Heerenveen i Holland. Den kørte så godt som hele sit aktive liv hos City-Trafik og Keolis på Naverland garages linjer. Den sidste store opgave var som fast vogn på den nye linje 55E fra marts 2016, og i den anledning fik bussen sine grønne hjørner. Efter 16 års daglig udkørsel fra Glostrup var det dog slut i efteråret 2022, hvor bussen blev udrangeret. I februar 2023 fik den kloen - hos HJM Recycling på Naverland i Glostrup!
Foto: Kim Løvenskjold, 16. februar 2023.
Lokalbus 9051 under ophugning i Glostrup
Gislinge Turistfart fik i 2005 leveret fire DAF SB4000/Jonckheere-rutebiler til kørsel for det daværende Vestsjællands Trafikselskab. Det var i begyndelsen af VDLs fremstød som busleverandør i Danmark, og Gislinge Turistfart har næppe været glade for at modtage deres nye busser, fem måneder senere end de skulle bruges! Omkring samtidig leverede VDL bybusudgaven af samme model til Connex til brug på bl.a. linje 26 i København, og en håndfuld blev også solgt til De Hvide Busser i Hørsholm. Året efter fulgte flere af slagsen til City-Trafik, De Blaa Omnibusser, De Hvide Busser og Fjord-bus, og i 2007 og 2008 kom der også flere i rutebiludgaven til DitoBus, ligesom en serie treakslede blev indsat af Fjord-bus på linje 600S. Gislinge måtte indstille kørslen med sine i efteråret 2008, men senere kørte Gislinge-busserne nogle år for Movia hos DitoBus. Alle fire kom i 2014 i drift hos Lokalbus i Køge, hvor to af dem blev almindelige Movia-kontraktbusser, mens de to andre - herunder den på billedet - blev brugt til fast ekstrakørsel og togbuskørsel mv. og derfor fik 9000-vognnumre: 9051 og 9052. I efteråret 2021 var det dog slut for bus 9051' vedkommende, og bussen blev tilintetgjort hos HJM Recycling i Glostrup, hvor de sidste rester her er foreviget.
Foto: Kim Løvenskjold, 12. oktober 2021.
Arriva 1802 under ophugning i Glostrup
Arriva 1802 var en 13,7 meter lang Scania OmniLink, som i 2003 blev leveret til motorvejsbuslinje 150S mellem Nørreport og Kokkedal. Linjen kom på det tidspunkt på ny kontrakt, hvor busser af denne type erstattede ledbusserne anskaffet ved linjens oprettelse i vinteren 1998. Bus 1802 kørte på linje 150S hele kontrakten ud, men blev i foråret 2012 erstattet af en ny OmniLink, denne gang på 14,6 meter. Dens afløser står dermed til at blive skiftet ud netop i foråret 2024. Men som kun 9 år gammel blev Arriva 1802 ikke opgivet tilbage i 2012, og den kørte helt frem til 2019 på andre store Arriva-linjer i Københavnsområdet, nemlig 6A, 200S og 350S. I alt tilbagelagde den 1,1 mio. kilometer, før den mødte sin skæbne i "Klostrup".
Foto: Jeppe Steensgaard, 18. november 2020.
City-Trafik 2209 på Formervangen, Herstedøster
Linje 149 har i mange år betjent Herstedøster industrikvarter og været en af den gode gamle slags forstadslinjer, som forbandt sådanne steder - alternativt boligområder - med S-togsstationer og gerne med 20-minuttersdrift i store dele af driftstiden, så det matchede S-banens 20-minutterstakt. City-Trafik 2209, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 149 på Formervangen på vej mod Albertslund st. Linjens ophav var i øvrigt firmaet De gule Busser, som havde garageanlæg på netop Formervangen i Herstedøster nogle få hundrede meter fra det sted, hvor billedet er taget. "Stoppestedsboblerne", som engang fandtes overalt, står stadig på Formervangen i 2024.
Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2010.
Keolis 220 under ophugning i Glostrup
En X-bus bliver til en ex-bus! Keolis vogn 220 var en VDL SBR4000/Jonckheere Mistral, der som ny blev leveret til Tylstrup Busser med samme vognnummer. Tylstrup blev overtaget af Nettbuss i 2011, og Nettbuss i Danmark og Keolis-ejede City-Trafik fusionerede i 2014 med Keolis som det fortsættende navn. Bussen forblev dog hele vejen igennem i Nordjylland, hvor den kørte som X-bus, indtil udrangeringen i sommeren 2021. Den mødte sin skæbne hos HJM Recycling i Glostrup i foråret 2022, mens en anden tidligere Nettbuss, vogn 8454 fra København, nervøst så til fra sidelinjen.
Foto: Jeppe Steensgaard, 21. april 2022.
Arriva 1666 under ophugning i Glostrup
Efter at have trukket det store læs på først linje 5A og senere andre tunge linjer som 2A, 6A, 7A, 200S og 350S blev de sidste norskkarosserede Volvo B12BLE-busser taget ud af driften i København i februar 2022. Her bliver Arriva 1666 (opr. Nettbuss 8466), Volvo B12BLE-61/Vest Center årg. 2007, klippet i stykker hos HJM Recycling i Glostrup i maj 2022, tre måneder efter udrangeringen. Bussen forsvandt dog ikke hundrede procent fra jordens overflade, for motoren fik en anden bus at trække, nemlig Nobina 6032 - en B12BLE fra 2008, men med Säffle-karosseri, som er fast vogn på linje 300S.
Foto: Kim Løvenskjold, 23. maj 2022.
Aarsleff Rails sporstoppemaskine "Lillan" ved Glostrup Hospital
Aarsleff Rail er med til at anlægge Hovedstadens Letbane. Blandt de arbejdskøretøjer, der anvendes, er sporstoppemaskinen "Lillan" med nummeret 99 74 9422 524-3. Det er en Plassermatic 08-275/4 ZW fra Plasser & Theurer i Østrig, som her ses i færd med at justere sporet på Nordre Ringvej ud for Glostrup Hospital. "Lillan" har tidligere været i arbejde så fine steder som Saltsjöbanen ved Stockholm i efteråret 2018 og Mariager-Handest Veteranjernbane i sommeren 2019, ligesom den har været i brug til opgaver for Banedanmark. Maskinen har tilhørt Aarsleff Rail siden 2019.
Foto: Thomas de Laine, 5. september 2023.
Nobina 6036 på Nordre Ringvej, Glostrup
Nobina 6036, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 30E på Nordre Ringvej i Glostrup ud for hospitalet. På denne strækning vil letbanen ligge i vestsiden af Ringvejen, cirka hvor fotografen stod, da billedet blev taget. Dermed bliver der nem adgang til hospitalet, som også ligger på vestsiden af vejen.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2022.
Nobina 6024 på Nordre Ringvej, Glostrup
Letbanebyggeriet sætter i disse år sit præg på Ring 3 og de buslinjer, især linje 300S, som kører på strækningen. Nobina 6024, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 300S på Nordre Ringvej i Glostrup.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2022.
Nobina 6038 på Søndre Ringvej, Glostrup
Søndre Ringvejs viadukt over jernbanen i Glostrup befares siden begyndelsen af august 2022 ikke længere af busser, da linje 30E er blevet nedlagt, og ressourcerne i stedet er overført til linje 300S, som dermed forhåbentlig bedre kan holde stand i forhold til trafikproblemerne på Ring 3 under letbanebyggeriet. Dette billede illustrerer også, hvorfor anlægsarbejdet forstyrrer trafikken: Letbanen går fra at ligge i midten af Ringvejen til østsiden for at nå rampen ned til Glostrup station, og dermed skærer den kørebanerne diagonalt. Nobina 6038, Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) årg. 2008, som nordgående 30E-bus i krydset mellem Ring 3 og Hovedgaden i Glostrup på linjens næstsidste driftsdag.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2022.
Nobina 6488 på garageanlægget i Glostrup
Den første brintbus i Movia-regi bliver kørt af Nobina i Glostrup. Det er en Caetano H2.City Gold, som i begyndelsen af 2022 skal sættes i drift på linje 300S (Ishøj-Glostrup-Herlev-Gladsaxe-Lyngby-Gl. Holte). Her ses bussen, alias vogn 6488, på garageanlægget i Fabriksparken i Glostrup i midten af december 2021.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2021.
Demo-brintbus fra Caetano på værkstedet hos Nobina, Glostrup
Natten til onsdag 25. august 2021 ankom en demo-brintbus til Nobina i Glostrup. Bussen er af typen Caetano H2.City Gold, der gik i produktion i 2020. Modellen anvender Toyotas brændselscelleteknologi og har tankene til brint og brændselscellerne placeret på taget. Bussen skulle kunne køre 400 km på en tankfuld brint, og en påfyldning tager 9 minutter. Den bus, der nu er kommet til Danmark, har tidligere på året været i test i Frankfurt am Main hos DB Regio Bus Mitte. Her ses bussen på værkstedet hos Nobina i Fabriksparken, Glostrup. Den bærer portugisiske nummerplader, som den også kørte med i Frankfurt. En bus af samme type, men med Movia-specifikationer, vil senere blive leveret og skal bruges i et forsøg på linje 300S.
Foto: Patrick Haag Johansen, 25. august 2021.
Keolis 2951 på Nordre Ringvej, Glostrup
Keolis 2951, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2008, som linje 149 på Nordre Ringvej i Glostrup, hvor Ring 3-letbanen er ved at tage form. Bussen er en af de fire "brandbiler", som er lånt ind efter branden på Naverland garage, som i øvrigt ikke ligger så langt fra, hvor billedet er taget.
Foto: Thomas de Laine, 24. april 2021.
Naverland garage efter branden
Keolis' garageanlæg på Naverland i Glostrup efter branden skærtorsdag 1. april 2021. Kranen var til stede, fordi det var nødvendigt at rive dele af bygningen ned, som var i fare for at kollapse. Driften på Naverlands linjer var indstillet.
Foto: Kim Løvenskjold, 1. april 2021.
EasyMile EZ10-bus hos Nobina, Glostrup
Den første af de selvkørende shuttlebusser til forsøget på DTU er nu blevet testet hos Nobina i Glostrup. Det er nemlig Nobina, der er operatør på busserne. Her ses en af de i alt tre små busser på Glostrup-anlægget 16. december 2020. Denne type er fra EasyMile og hedder EZ10. Der er plads til omkring 10 passagerer ombord, og under forsøget vil busserne køre højst 15 km/t. Ligesom de andre forsøg med selvkørende shuttlebusser, der for tiden foregår på dansk jord, er busserne selvkørende på niveau 3. Kørslen på DTU forventes at begynde i januar 2021.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2020.
To EasyMile EZ10-busser til forsøget på DTU
To af de tre EasyMile EZ10, der skal bruges til forsøget på DTU med selvkørende shuttlebusser. Der vil blive rejst en telthal på DTU som "garage" for busserne, der køres af Nobina.
Foto: Bo Kristensen, 16. december 2020.
Arriva 1472 på Hovedgaden i Glostrup
Movialands sidste Volvo B10BLE, der ikke kun kører ekstrakørsel, er bus 1472 hos Arriva i Roskilde. Det er dog bestemt ikke en bus, man skal forvente at møde i ret meget af driftstiden, men derimod som hovedregel kun i myldretiderne på linje 202A eller 123. Og det varer højst, indtil Arriva i Roskilde lukker i april 2019, hvor kørslen er tabt. Bus 1472 blev i sin tid leveret til linje 400S, hvor den kørte indtil 2008. Her ses den som linje 123 på Hovedgaden i Glostrup.
Foto: Nikolaj Barfoed-Thaysen, 14. december 2018.
HT 505 på Naverland, Glostrup
HT 505, Leyland-DAB serie II årg. 1970, som linje 149 på Naverland i Glostrup. Bemærk den mindre, trecifrede linjenummerkassette, der er placeret i linjenummerkassen. Sådanne løsninger fandt man for flere af de serie II'ere, der på deres gamle dage kom i trafik uden for det tocifrede område.
Foto: Niels Hertz, 18. april 1985.
HT 7010 på Smedeland, Glostrup
HT 7010, Leyland-DAB LS 575-690/3 årg. 1978, som linje 143 på Smedeland i Glostrup. Bussen er overtaget fra De gule Busser i Herstedøster i 1980.
Foto: Niels Hertz, 18. april 1985.
City-Trafik 8966 forfra på værkstedet hos City-Trafik, Naverland
Den ene af de to BYD-batteribusser på City-Trafiks værksted på Naverland et par dage efter ankomsten til Danmark. Bussen fik senere nummeret 8966.
Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013.
City-Trafik 8966 på værkstedet hos City-Trafik, Naverland
City-Trafiks BYD-elbus på værkstedet på Naverland garage. Som det ses, er bussen kun udstyret med for- og midterdøre.
Foto: Oliver Løvgard, 13. oktober 2013.
City-Trafik 2484 på Naverland garage
City-Trafiks nye bus 2484, VDL Ambassador årg. 2009, omgivet af City-Trafik-chauffører på Naverland-anlægget.
Foto: Mick Bruce, 3. december 2009.
City-Trafik 2482 på Naverland garage
Når City-Trafik 20. december 2009 overtager linje 29 og 166 fra Arriva, bliver der indsat VDL Ambassador-letvægtsbusser på linjerne. Bortset fra de hvide klimatopmødehjørner, er det altså et realistisk syn med City-Trafiks bus 2482 som linje 29. Foto på Naverland garage.
Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009.
City-Trafik 2483 på Naverland garage
Under klimatopmødet i København 2009 ("COP15") skal City-Trafik stå for driften på to særlige buslinjer for topmødets deltagere. Linjerne kører i dagene 6.-19. december. Der er tale om en rute mellem Bella Center og City og en anden mellem Bella Center og Lufthavnen. Kørslen kræver 27 busser, og City-Trafik indsætter de nye busser, som selskabet fra 20. december skal bruge på linjerne 29, 42/43 og 166, som overtages fra Arriva. Klimatopmødebusserne får hvide hjørner, som det her ses på bus 2483 på Naverland garage.
Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009.
City-Trafik 2495 på Naverland garage
City-Trafik 2495, VDL Ambassador årg. 2009, med COP15-beskiltning og -design på Naverland garage. I alt har City-Trafik anskaffet 18 nye busser af typen, nr. 2481-2498.
Foto: Jeppe Steensgaard, 2. december 2009.