Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

55.67545,12.57557 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.67545,12.57557 og fandt 534 billeder.

Arriva 1610 på Nørreport st., København

På grund af vognmangel har der ofte kørt en bus uden røde hjørner på københavnske linje 6A i februar. 27. februar var det bus 1610 (ex. Veolia 5134), der er en Volvo 10BLE-60/Aabenraa fra 1998. Foto på Nørreport st.

Foto: Sikandar Sahil, 27. februar 2008.

Arriva 1980 på Nørreport st., København

Arriva 1980 som natbus 81N til Ballerup optager passagerer på Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 24. februar 2008.

Bus Danmark 1581 på Sølvtorvet, København

I juni 1996 udrangeredes de sidste af HTs Scania-busser med DABs såkaldte serie 6½-karrosseri. Der leveredes 135 af disse mellem 1979 og 1984. Karrosseriet var i det ydre søgt tilnærmet Leyland-DABs serie 6-busser, men det var i mange henseender mere at sammenligne med serie 7, idet det var opbygget i Alusuisse M5438-systemet. Serie 7 introduceredes imidlertid ikke før 1982. Bus 1581, Scania N112CLB/DAB årg. 1984, som linje 10 på Sølvtorvet i maj 1996.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Bus Danmark 1292 på Sølvtorvet, København

Ledbusserien 1292-1301 leveredes i 1980-81 til brug på motorvejsbussen mellem København og Kokkedal. Dengang hed den 75E, men senere blev den til linje 173E, og i dag hedder den 150S. Ledbusserne var bygget hos Leyland-DAB, som HT ellers kun købte bybusser fra. De adskilte sig dog fra bybusserne ved at have Allison-gear, som HT foretrak til nærtrafik- og landevejsbusserne, i stedet for Voith-gear, som alle bybusserne fik. Bus Danmark 1292, Leyland-DAB 6-35-TL11/6 årg. 1980, som linje 173E på Sølvtorvet i maj 1996.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Bus Danmark 1790 på Sølvtorvet, København

Bus Danmark 1790, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1987, som linje 184 på Sølvtorvet, København. Maj 1996.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Bus Danmark 1298 ved Hovedbanegården, København

HT oprettede linje 150S mellem København og Kokkedal ad Helsingørmotorvejen på den iskolde søndag 1. februar 1998. Linjen erstattede det meste af linje 173E, der indtil da var en meget stor linje. Der blev købt nye busser til den nye S-buslinje, men de fleste var ikke klar til første driftsdag. Derfor blev ledbusserne fra linje 173E udstyret med blå og hvide S-busstriber og sat ind som S-busser. Kort efter oprettelsen blev det nødvendigt at indsætte flere ture på den succesrige nye linje, så linje 173E's gamle ledbusser fra begyndelsen af 1980'erne fik lov at køre videre... Bus Danmark 1298, en Leyland-DAB 6-35-TL11/6 fra 1981, ved linje 150S' første endestation ved Hovedbanegården i februar 1998.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Duobus 2 ved præsentationen på Rådhuspladsen, København

Det københavnske duobusforsøg kunne 2. august 1993 indlede driften. Det skete på en særlig linje 50E mellem Hovedbanegården, Rådhuspladsen, Nørreport, Tagensvej og Hans Knudsens Plads. Forsøget var dog forfulgt af problemer og på premieredagen kunne ingen af busserne køre på strøm. Ledningerne med kørestrøm blev pillet ned i efteråret 1997. De to duobusser, der var leveret af Mercedes-Benz, ved præsentationen på Rådhuspladsen med nr. 2 nærmest.

Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.

Duobus 2 på Rådhuspladsen, København

Det første års tid kørte de to duobusser beklædt med en foliereklame, hvor nogle af forsøgsprojektets parter var nævnt: AEG og Nesa. Selvom busserne blev leveret i 1993 var det højgulvsbusser. Duobus nr. 2 ved præsentationen på Rådhuspladsen.

Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.

KS 314 på Rådhuspladsen, København

Ved duobuspræsentationen i 1993 deltog også HT-Museets Reo-bus fra 1934. Bussen kørte i sin tid hos Københavns Sporveje, hvor den havde nr. 314. I dag tilhører bussen Sporvejhistorisk Selskab.

Foto: Troels Zahren Martens, 2. august 1993.

Combus 5135 i Børsgraven, København

Vittige sjæle hævder, at havnebusserne havde forpremiere 5. februar 1999. Den morgen kørte en bus nemlig i Børsgraven, mens den var på vej fra Combus' busanlæg i Vasbygade til linje 100S' endestation på Østerbro. Bussen var nr. 5135, en Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, og den blev så ødelagt af turen i vandet, at den kasseredes. Chaufføren slap i øvrigt heldigt fra ulykken ved at klare op gennem bussen og ud ad bagruden.

Foto: Troels Zahren Martens, 5. februar 1999.

Bjærgning af Combus 5135, København

Man forsøger at bjærge Combus 5135 fra Børsgraven i København. Denne bus og dens søstre 5134 og 5136 leveredes ikke som S-busser, men var forberedt herfor, idet den daværende linje 100S skulle udvides nogle måneder efter leveringen af busserne.

Foto: Troels Zahren Martens, 5. februar 1999.

City-Trafik 1854 ved Hovedbanegården, København

City-Trafik overtog 2. juli 2000 linje 250S og skulle indsætte nye dobbeltdækkere. De blev dog først leveret mange måneder senere, og indtil da brugte City-Trafik et antal Volvo/Aabenraa- og Volvo/DAB-højgulvsbusser, som Arriva havde udrangeret. City-Trafik 1854, Volvo B10M-60/DAB årg. 1988, i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården i juli 2000. Bussen fik aldrig et nummer i City-Trafiks egen serie. Bemærk vejarbejdet i højre side af billedet: Store dele af 2000 gik med at etablere busøen, der i dag udgør busterminalen ved Hovedbanegården.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Odense Bybusser 10 fra dørsiden på Rådhuspladsen, København

FynBus har som det første trafikselskab i landet lanceret SMS-billetter. Kunder hos visse mobilselskaber kan benytte den nye rejsehjemmel i Odenses bybusser og busserne på de regionale ruter på Fyn. Systemet præsenteredes også 29. januar 2008 på Rådhuspladsen i København, hvor Odense Bybussers spritnye Volvo B7RLE/Säffle med vognnr. 10 var opstillet. Bussen fremstår i FynBus' kontraktbemaling for bybusser og er blandt de forholdsvis få Odense-bybusser, der ikke skal overtages af vinderen af bybuskørslen i Odense, som for tiden er i udbud.

Foto: John Christensen, 29. januar 2008.

Odense Bybusser 10 fra vinduessiden på Rådhuspladsen, København

Odense Bybusser vogn 10 på Rådhuspladsen i København ved demonstationen af SMS-betaling hos FynBus. Om morgenen var bussen opstillet foran Hovedbanegården og medvirkede i TV2's Go' Morgen Danmark.

Foto: John Christensen, 29. januar 2008.

Netbus 8474 på Rådhuspladsen, København

En af Netbus' forpremierebusser: Bus 8474 som passagerbefordrende linje 5A på Rådhuspladsen fredagen inden overtagelsen.

Foto: Thomas de Laine, 19. oktober 2007.

Arriva 1385 på Rådhuspladsen, København

Arriva måtte aflevere linje 5A, Danmarks største buslinje, til Netbus i oktober 2007. Lørdag 20. var således sidste dag med Arriva-busser på linjen, og sidste tur sent om aftenen blev kørt af bus 1385. Bussen ses her på Rådhuspladsen tidligere på dagen. Det er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2000, der oprindeligt er leveret til linje 11, som linje 5A delvist erstattede i 2002.

Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.

Netbus 8448 i Jernbanegade, København

Københavnske linje 5A kører bl.a. gennem Jernbanegade, der i dag forbinder Vesterport st. med Rådhuspladsen. Netbus 8448 i Jernbanegade.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Netbus 8448 på Rådhuspladsen, København

Netbus 8448 krydser H.C. Andersens Boulevard på vej ind på Rådhuspladsen som linje 5A mod Husum Torv. Det er første dag, Netbus kører på linjen.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Netbus 8484 ved Hovedbanegården, København

Som nogle af landets første bybusser lever linje 5A's nye vognpark op til Euro 5-normen. Movia reklamerer lidt for dén sag med den grønne "sommerfugl" i forreste siderude i dørsiden. Netbus 8484, Volvo B12BLE-61/Vest, efter afgang fra Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.

Netbus 8481 på Rådhuspladsen, København

De sorte dørpartier er et markant træk ved Vest Center-karrosseriet, som linje 5A's nye busser har. Netbus 8481 på vej fra Vester Voldgade ind i Rådhuspladsens busterminal.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Netbus 8471 på Rådhuspladsen, København

Linje 5A og 6A mødes i Rådhuspladsens busterminal. Netbus 8471 som linje 5A den første dag, Netbus kørte linjen.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Netbus 8466 ved Hovedbanegården, København

I forbindelse med oktoberkøreplansskiftet 2007 blev A-busserne udstyret med en reklame i forreste venstre siderude, hvor linjens laveste interval oplyses. For linje 5A er det 4 minutter. En helt ny Volvo B12BLE-61/Vest ankommer til Hovedbanegården fra Amager dagen efter Netbus' overtagelse af linje 5A. Bussen er nr. 8466.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.

Arriva 1927 på Knippelsbro, København

Den nuværende Knippelsbro har forbundet Sjælland med Christianshavn siden 1937. Broen, der netop er blevet fredet, er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, der også har tegnet Langebro, som i samme ombæring også er gjort fredet. Kaj Gottlobs Knippelsbro er den syvende i rækken: Christian IV anlagde en træbro til sin nye bydel i 1618-20, og broen fik med tiden navnet Knippensbro efter brofoged Hans Knip. Navnet har siden ændret sig til Knippelsbro. Flere træbroer senere kom der fra 1869 en jernbro, der igen i 1908 erstattedes med en stålbro. Sporvognene kom til Christianshavn og Knippelsbro, da Kjøbenhavns Sporvei-Selskab i 1872 oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby, den senere linje 2. Dengang mundede Knippelsbro ud i Slotsholmsgade. Senere kom også sporvognslinjerne 5 til Christianshavn og 9 til Amagerbro. Linje 9 erstattede senere linje 5 på Christianshavn, og denne del af linjen erstattedes i 1921 af linje 19, der i 1927 blev skiftet ud med linje 8. Derefter var det 2'eren, 8'eren og 9'eren, der i mange år betjente Knippelsbro. Linjerne omstilledes til busdrift i 1969, 1965 og 1966. Linje 2 blev i 2002 til linje 2A, mens linje 8 i 2004 blev erstattet af linje 66. Endelig er linje 19 siden 2002 resterne af den gamle linje 9. Arriva 1927, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 på Knippelsbro. Broens jernportaler, hvoraf én ses bag bussen, eksisterer i øvrigt til brug for ophæng af sporvognenes kørestrøm.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005.

Arriva 1087 på Sankt Annæ Plads, København

Sankt Annæ Plads er opstået ved opfyldningen af en kanal i 1750. Langs pladsens nordside ligger den mondæne Frederiksstad, mens pladsen i øvrigt blot blev brugt til bl.a. brostenslager og staldplads. Først hundrede år senere kom haveanlægget i midten af pladsen. Kanalan mellem Toldbodgade og havnen blev senere også opfyldt, så Sankt Annæ Plads fik den udstrækning, den har i dag. Københavns første sporvognslinje, den senere linje 1, der oprettedes af C.F. Tietgens selskab Copenhagen Railway Company, havde 1863-65 endestation på Sankt Annæ Plads, og det samme havde Sølvgadelinjen, den senere linje 10, fra 1889 til 1893. Bortset fra disse korte perioder har Sankt Annæ Plads "kun" været betjent af sporvogne på Bredgade. I årene 1982-1991 havde Sankt Annæ Plads HT-bus to gange om dagen, hvor den særlige linje 66 kørte i tilknytning til Bornholmsfærgen, der udgik fra Kvæsthusbroen, der ligger i pladsens havneende. Fra 1991 omlagdes linje 28 til Kvæsthusbroen og kørte derefter via Sankt Annæ Plads, og linjen erstattede samtidig linje 66. Linje 28 blev skiftet ud med 1990'ernes flagskib, nemlig S-busser i form af linje 550S. Det skete i 1996. S-busperioden varede dog kun til 2003, hvor linjerne 29 og 65E i stedet førtes til pladsen, som også blev linje 65E's endestation, mens linje 29 i første omgang blot kørte tværs over pladsen i Toldbodgade. Den afkortedes dog senere til Sankt Annæ Plads, hvor der vendes ved at køre rundt om haveanlægget. Udover disse linjer har sightseeingbusser betjent pladsen i en årrække. Arriva 1087, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, afgår som linje 29 fra Sankt Annæ Plads.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2007.

Veolia 5057 i Øster Farimagsgade, København

Mens København endnu havde sine volde, lå "Farimagsvejen" uden for disse, men inden for søerne, som en slags udenbys ringvej. Efter voldenes fald midt i 1800-tallet blev området bebygget mere tæt, og i 1875 ændredes vejens navn til Vester, Nørre og Øster Farimagsvej. Senere igen blev det til Vester, Nørre og Øster Farimagsgade. Langs den inderste del af Øster Farimagsgade omdannedes et stykke af Østervold med tilhørende glacis til den nuværende Botanisk Have. Det skete fra 1871. På den modsatte side af vejen opførtes 1859-1863 Kommunehospitalet, tegnet af arkitekt Christian Hansen. Farimagsgaderne får sporvogne i 1883, hvor Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab opretter en hestesporvognslinje fra Trianglen og ad Østerbrogade og Farimagsgaderne til Halmtorvet, det nuværende Rådhuspladsen. Denne linje omstilles i 1901 til elektrisk drift og tildeles det efterfølgende år linjenummeret 4. Fra 1903-04 forlænges hver anden tur til Charlottenlund, Skovshoved og Klampenborg, mens de korte ture fra 1908 forlænges til Svanemøllen. Kort efter opdeles linjen, så de lange ture til Klampenborg udskilles som en selvstændig linje 14. De to linjer omlægges og forlænges senere, men fortsætter med at køre i Øster Farimagsgade mellem Østerbrogade og Frederiksborggade. 1884-1903 havde linjerne følgeskab i Øster Farimagsgade af en anden af Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskabs hestesporvognslinjer, som i 1902 blev tildelt nummeret 11, og 1908-63 af den elektriske linje 15. Linje 4 omstilles som en af de første sporvognslinjer i København til busdrift allerede i 1955. Busserne kører dog under linjenummeret 40. Linje 14 overlever derimod som sporvognslinje til 1965, og samtidig med 14'erens bussificering omlægges buslinje 43 ad Øster Farimagsgade. Der er ikke sket meget med linjerne gennem netop Øster Farimagsgade siden da, idet linjerne 14, 40 og 43 stadig står for betjeningen her. Fra 1990 omdøbtes cirka hver anden tur på linje 43 dog til 42, og 1988-2002 kørte også myldretidsekspresbusserne på linje 72E/79E gennem Øster Farimagsgade. Veolia 5057, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, som linje 40 i Øster Farimagsgade.

Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006.