Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.6727,12.4747"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.6727,12.4747 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.6727,12.4747 og fandt 43 billeder.

KS 376 fra vinduessiden på Ålholm Plads, Valby

KS 376 fra vinduessiden på Ålholm Plads, Valby

Linje 6 blev i maj 2003 omdøbt til 26 og samtidig indskrænket og omlagt i betydeligt omfang. Linjen overtog bl.a. kørslen ad Frederiksberg Allé fra linje 28 og den inderste del af Sølvgade fra linje 10, ligesom betjeningen af Østerbrogade og Strandvejen helt ophørte til fordel for forskellige linjegrene i Nordhavnen. Ålholm Plads er dog stadig endestation for linjen. KS 376, Leyland-DAB serie 2 årg. 1969, som linje 6 på Ålholm Plads.

Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.

Arriva 1332 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1332 på Jydeholmen, Vanløse

Arrivas busser 1332-1334 er kun halvandet år gamle. Alligevel har de allerede nået at skifte garage tre gange! De begyndte som faste vogne på Ryvang garages linje 19, som imidlertid blev nedlagt i marts 2008. Det næste års tid kørte de på linjerne 30, 32, 33, 36, 75E og 76E på Amager - først fra Vasbygade garage og efter dennes nedlæggelse i januar 2009 fra den nye garage på Ved Amagerbanen. Primo april 2009 blev linjerne 75E og 76E så nedlagt, og busserne vendte tilbage til Ryvang garage for at blive faste busser på linje 14. Denne linje skal i øvrigt have nye busser i november 2009, men det er muligt, busserne 1332-1334 har fået lov at tælle med som en del af disse. Bus 1332 en af de første dage i trafik på linje 14 ved endestationen på Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1498 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1498 på Jydeholmen, Vanløse

De seneste par måneder har gasbusser været et dagligt syn på linje 22. Det skyldes, at Gladsaxe garage i januar 2009 fik overført en del af de gasbusser, som på Amager blev erstattet af nye Scania OmniLink'er. Bus 1498 (ex. Veolia 6247), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 22 på Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1333 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1333 på Jydeholmen, Vanløse

Arriva 1333, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2007, som linje 14 i sløjfen ved Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 7. april 2009.

Arriva 1229 på Ålholm Plads, København

Arriva 1229 på Ålholm Plads, København

To af Arrivas busser er i januar 2009 blevet udsmykket som totalreklamer for Haribo-slik. Det er bus 1327 fra linje 15 og bus 1229 fra linje 26. Her ses den sidstnævnte på Ålholm Plads.

Foto: Peter Hobel, 3. februar 2009.

KS 342 ved Jydeholmen, Vanløse

KS 342 ved Jydeholmen, Vanløse

Ved endnu en ombytning af endestationer, kom linje 14 igen til at køre til endestationen i Jydeholmen, og det har været linjens endestation siden 1960'erne. Selv ikke metroforlængelsen til Vanløse i 2003 fik den ellers planlagt konsekvens, at linje 14 blev forlænget ad Ålekistevej til Jyllingevej. Til gengæld forlængedes linje 14 tidligere samme år på et antal ture via Hellerup og Charlottenlund til Klampenborg - og fik derved stort set sin ruteføring i 1936-37 igen. Københavns Sporvejes Leyland-DAB serie II-bus nr. 342 ved endestationen på Jydeholmen i Vanløse. Om linje 14's historie kan der i øvrigt henvises til Sporvejshistorisk Selskabs bøger med titlerne "Linie 14" og "Linie 17".

Foto: Torben Liebst, ukendt dato.

Arriva 1329 ved Damhustorvet, Rødovre

Arriva 1329 ved Damhustorvet, Rødovre

Arriva 1329, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 6A på Roskildevej ved Damhustorvet.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. maj 2008.

Veolia 5125 på Jydeholmen, Vanløse

Veolia 5125 på Jydeholmen, Vanløse

Veolia 5125, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 på Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 25. september 2006.

Connex 6162 på Hvidovre st.

Connex 6162 på Hvidovre st.

I en kortere periode kørte der Scania MaxCi'er på en del af turene på linje 22, Tingbjerg-Brøndbyøster st. Bus 6162, Scania CN113CLL MaxCi/Katrineholm årg. 1994, som linje 22 ved Hvidovre st. I 2008 kan linje 22 i øvrigt fejre sin 70 års fødselsdag.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.

Bus Danmark 1287 på Jydeholmen, Vanløse

Bus Danmark 1287 på Jydeholmen, Vanløse

De københavnske Volvo B10R-busser var i drift helt til 2001, og linje 14 var den sidste linje, der havde dem. Bus 1287, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1981, i Jydeholmen-sløjfen i Vanløse i maj eller juni 1999.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Arriva 1951 på Jydeholmen i Vanløse

Arriva 1951 på Jydeholmen i Vanløse

Linje 14 er nok den københavnske buslinje, der har undergået færrest forandringer i nyere tid. Siden omstillingen til busdrift i 1960'erne har linjen kun været omlagt omkring Nørreport i forbindelse med metrobyggeriet, og det var kun midlertidigt. Endvidere blev en del ture forlænget til Klampenborg fra 2003. Ellers er ruteføringen den samme, og linjen har også siden slutningen af 1960'erne været kørt af Ryvang garage, uanset om selskabet så hed KS, HT, Busdivisionen, Bus Danmark eller Arriva. Selv Jydeholmen-endestationen i Vanløse ligner sig selv. Bus 1951, en DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, blev oprindeligt leveret i forbindelse med oprettelsen af linje 350S, men er nu fast vogn på linje 14. Til oktober udrangeres den.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2006.

Arriva 1985 på Jydeholmen i Vanløse

Arriva 1985 på Jydeholmen i Vanløse

Linje 14 får udskiftet en del af materiellet, når HURs 18. udbud træder i kraft i oktober 2006. Arriva skiller sig ved denne lejlighed af med sine DAB 15-1200C-dieselbusser. På 14'eren skal der i stedet udelukkende køre DAB 15-1200C-LPG-gasbusser. Et mange år gammelt princip om, at netop linje 14 altid skal køre med gamle busser bliver derved opretholdt! Bus 1985, DAB 15-1200C årg. 1996, som linje 14 på Jydeholmen i Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2006.

Arriva 1826 ved Ålholm Plads

Arriva 1826 ved Ålholm Plads

Arriva 1826 blev taget ud af drift og eksporteret i maj måned 2006. Dermed er der kun tre 12 m-B10L'er tilbage i trafik i hele HUR-området. Her ses bus 1826 ved Ålholm Plads tre uger før afskibningen. Bussen er oprindeligt leveret i november 1996 til Aalborg Omnibus Selskab, hvor den havde nr. 353.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.

Arriva 1771 på Ålholm Plads

Arriva 1771 på Ålholm Plads

Arriva 1771 er leveret i 1997 til Bus Danmark i Vejle som nr. 3053, og fulgte med resten af Bus Danmark over i Arriva i 1999. Bussen forblev i Vejle, indtil Arriva tabte bybuskørslen i byen til Wulff Bus i 2002. Derefter blev den overført til HUR-området og omnummereret til 1771. Bemalingen blev der ikke ændret ved: den beholdt skyggebemalingen omkring vinduerne, der også kendtes fra Linjebus og De Blaa Omnibussers Säffle-busser i årene 1993-98. Siden hen har Arriva købt Wulff Bus, og i juni 2005 er bussen overført til Wulff Bus i Haderslev. Ved den lejlighed bliver den dog omlakeret. Bus 1771 på Ålholm Plads, hvor nogle af turene på linje 15 vender.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2005.

Connex nr. 6352 på Ålholm Plads

Connex nr. 6352 på Ålholm Plads

Jonckheere er sammen med bl.a. Berkhof en del af VDL-gruppen. Arbejdsdelingen er således, at Berkhof producerer turistbusser, mens Jonckheere leverer bybusser. Dette er forklaringen på, at der kan spores et vist slægtsskab med Connex' DAF/Berkhof-gasbusser nr. 6266-6299, der kendes fra linje 2A. Bussen her er Connex 6352 på Ålholm Plads i Valby. I baggrunden en Arriva-dobbeltdækker på linje 15.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005.

Arriva 3067 på Ålholm Plads

Arriva 3067 på Ålholm Plads

Arriva i Roskilde er begyndt at anvende deres Volvo B12BLE/Aabenraa'ere en del på linje 123, Roskilde st.-Ålholm Plads, selvom de rent kontraktsligt hører hjemme på Roskildes bybusser. Sandsynligvis af samme grund "fører" bybusserne nu linjekøreplanen for linje 123. Bus 3067 på Ålholm Plads.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2005.

Connex 5109 som linie 129 på Hvidovre st.

Connex 5109 som linie 129 på Hvidovre st.

Linie 129 overgår 23. maj 2004 til City-Trafik, der får linien som kompensation for kørselsnedskæringer på andre af City-Trafiks linier. Samtidig udløber Connex' kontrakt på denne og andre linier, der gives i kompensation. Connex' bus 5109, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, på Hvidovre st.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.

Connex 6165 bagfra som linie 22 på Hvidovre st.

Connex 6165 bagfra som linie 22 på Hvidovre st.

Som noget lidt utraditionelt anvender Connex Scania MaxCi-busser på linie 22 mellem Tingbjerg og Brøndbyøster st. Disse busser leveredes 1994-95 til Linjebus, som Connex dengang hed, hvor de bl.a. prægede bybuslinierne i Roskilde. Bus 6165, der her ses bagfra på Hvidovre st., blev således leveret i 1994 til anvendelse som bybus i Roskilde. 23. maj 2004 udrangeres typen, og ironisk nok har Wulff Bus købt Scania MaxCi'erne, hvilket resulterer i, at de i en periode vender tilbage til Roskildes bybusser, indtil fabriksnyt materiel kan leveres. Endnu et tilfælde, hvor historien gentager sig... Og ja: Billeder er taget bagfra. Bagenden er en ofte overset vinkel, der bør foreviges som de andre.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.