Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.66997,12.5628"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.66997,12.5628 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.66997,12.5628 og fandt 465 billeder.

ÅS 272 på Rådhuspladsen i København

ÅS 272 på Rådhuspladsen i København

Danmarks nyeste veteranbus er denne DAB 12-1200B fra 1990. Bussen blev tidligere i 2005 overtaget af Sporvejshistorisk Selskab, hvilket skete i forbindelse med udrangeringen fra Århus Sporveje. Hos ÅS havde bussen nr. 272. Bussen var 14. oktober 2005 i København i forbindelse med kulturnatten, hvor den fungerede som lokale for Sporvejsmuseets personale.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2005.

Busforsyningens Otto

Busforsyningens Otto

Busforsyningen kunne i september 2005 indvie sin nye Volvo B10M-58B/Van Hool. Bussen er købt i Sverige, hvor den tidligere har kørt hos Swebus. Efter endt ombygning og omlakering er den nu klar til nye opgaver som orkesterbus. Busforsyningens busser har navne efter figurer i Ole Lund Kirkegaards bøger, og nyanskaffelsen er døbt Otto efter næsehornet i "Otto er et næsehorn".

Foto: Thomas de Laine, 10. september 2005.

Schmidts Turisttrafiks lavbagperronbus fra 1986 i København

Schmidts Turisttrafiks lavbagperronbus fra 1986 i København

Schmidts Turisttrafik kører en shuttlebusforbindelse mellem Rådhuspladsen i København (ved Lurblæserne) til krydstogtskibet "Costa Atlantica" et sted i Nordhavnen. 21. august 2005 anvendtes denne lavbagperronbus, der er født som rutebil med dørarrangement 1-1-0. Bussen er oprindeligt leveret til De Forenede Bilruter (L. Jacobsen) i Løgstør som vogn 9/KS 93 896 i 1986, og den fulgte med over til Søndergaards Rutebiler, der købte De Forenede ud i 1991. Hos Søndergaard kørte bussen med nr. 109 indtil 1992, hvor den blev solgt til Sommer. Her blev den ombygget med lav bagperron og dobbelte udsvingsdøre bagi på foranledning af Frederiksværk Kommune for midler fra Trafikministeriets handicappulje. Ifølge Frederiksværk Kommune er bussen prototypen for lavbagperronbusser fra Volvo! Samtidig med ombygningen fik fronten et 'facelift', og fra august samme år anvendtes bussen med sit nuværende registreringsnummer, NB 92 150, på skolebusrute 466 i Frederiksværk hos Schmidts Turisttrafik. Der er tale om B10M nr. 12610 med karr.nr. 1600. I 2001 blev bussen på rute 466 erstattet af en fabriksny bus, men Schmidts ejer altså stadig bussen.

Foto: Thomas de Laine, 21. august 2005.

Moderne lavbagperronbus fra Schmidts Turisttrafik i København

Moderne lavbagperronbus fra Schmidts Turisttrafik i København

Umiddelbart skulle man måske tro, at en Volvo B10M-60/Aabenraa-lavbagperronbus med punktmatrixskilte fra 2001 hos et turistbusselskab måtte være et brugtkøb. Men det er det ikke! RX 96 818 er indregistreret 31. august 2001 til Schmidts Turisttrafik i Frederiksværk, og det er Volvo B10M nr. 53883 med Aabenraa-bygget Säffle System 2000-karrosseri nr. S010165. Bussen indsattes på skolebusrute 466 i Frederiksværk kommune 3. september 2001, efter at Schmidts havde genvundet kørslen. Skolebusruten er åben for alle passagerer, og Frederiksværk Kommune prioriterer, at ældre og gangbesværede har adgang til bussen. Derfor har skolebusruten siden 1992 kørt med lavbagperronbusser. RX 96 818 ses her 28. august 2005 i København som shuttlebus til et krydstogtskib. Udover denne bus og en Volvo B10M fra 1986 med reg.nr. NB 92 150 har der også været anvendt deciderede turistbusser til shuttlebuskørslen i København. Når der ses bort fra Frederiksværk-afdelingen, er Schmidts Turisttrafik et turistbusfirma med base i Glostrup og omkring 15 busser. Firmaet er stiftet i 1952 med navnet Frederiksværk Turisttrafik, men flyttede 1957 til København. Firmaet er endvidere medejer af Edelskov Turisttrafik.

Foto: Thomas de Laine, 28. august 2005.

Connex 6323 på Rådhuspladsen

Connex 6323 på Rådhuspladsen

Connex 6323, der er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003, har fra ny af været dekoreret med børnetegninger. Selvom bussen er tilklistret med A-bushjørner, A-buslinjefrise og reklamer bagpå, kan den med lidt god vilje siges at være en genoplivning af 1980'ernes "kunstbusser". 6323 træffes til dagligt på linje 6A.

Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2005.

Connex 5067 på Nørreport st.

Connex 5067 på Nørreport st.

Linje 40 på Nørreport station!? Jo, den er god nok. I perioden 1. marts-16. september 2005 er linje 40 omlagt i retning mod Artillerivej ad Frederiksborggade - Nørre Voldgade - Hammerichsgade med stop ved stoppestederne undervejs. I modsat retning køres som normalt ad Farimagsgade. Omlægningen skyldes arbejde med en ny fjernvarmeledning, der har betydet lukning af hele den ene halvdel af Nørre Farimagsgade. Den sydgående trafik må derfor søge andre veje.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005.

Connex 6375 på Rådhuspladsen

Connex 6375 på Rådhuspladsen

Den ene af Connex' nye linje 10-busser, nr. 6375, er netop ankommet til Rådhuspladsen og skal nu i garage efter end tjeneste i morgenmyldretiden. De fire nye Volvo B12BLE/Aabenraa-busser skal kun køre på linje 10 indtil efteråret 2005, hvor de sammen med DAF/Jonckheere-busserne erstattes af ca. 30 DAB-gasbusser fra linje 350S.

Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2005.

FS 7248 på Vesterport st.

FS 7248 på Vesterport st.

S-tog bestående af MM 7748-FU 8043-MU 8543-FS 7248 (nærmest) som linje B mod Høje Taastrup på Vesterport st.

Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2005.

City-Trafik nr. 2035 set indefra

City-Trafik nr. 2035 set indefra

De første lavgulvsbusser til City-Trafik var indvendigt meget karakteristiske, idet de havde grønne side- og skillevægge og sæderygge. Nogle af dem havde endda teksten "Velkommen i det grønne" stående på døren ind til chaufførpladsen! Denne tekst forsvandt dog senere. Thorvald Borgs Gade garage, København.

Foto: Thomas de Laine, 29. november 2004.

Connex 5184 ved Hovedbanegården

Connex 5184 ved Hovedbanegården

Københavnske linje 48 kørte sidste gang lørdag den 16. oktober. Linjen var resterne af linje 8, der siden 25. maj 2003 har heddet linje 48 og været noget amputeret, idet kun strækningen mellem City og Refshaleøen var tilbage. Connex anvendte DAB 15-1200C-LPG-gasbusser som denne på linjen. Linjen er erstattet af linje 66, der i stedet køres af Arriva. Her ses Connex' bus 5184, DAB-gasbus årg. 1998, i busterminalen ved Hovedbanegården, der i øvrigt er under ombygning for øjeblikket, hvorfor køreretningen i terminallommen er vendt.

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2004.

Paaskes sightseeingbus nr. 917 ved Axeltorv

Paaskes sightseeingbus nr. 917 ved Axeltorv

Sightseeingbus. Tivoli. Sommer. Siden 1996 har der kørt open top-sightseeingbusser i København med forskellige operatører. Her er det Paaskes bus 917, der holder ved Axeltorv.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2003.

Connex' bus 6006 på Vesterport st. som linie 68

Connex' bus 6006 på Vesterport st. som linie 68

I forbindelse med overtagelse af kørsel ved HTs 3. udbud i 1992 modtog Linjebus i alt 34 nye busser; alle Volvo B10M. De 31 var singlebusser, hvoraf 2 stk. fik Aabenraa-karrosseri (nr. 8508-8509/6508-6509), 1 stk. fik Säffle-karrosseri (nr. 8000/6000) og 28 stk. fik DAB-karrosseri (nr. 8001-8028/6001-6028). De sidste 3 busser var ledbusser (nr. 8100-8102/6100-6102) og fik Säffle-karrosseri. Ledbusserne og 16 af DAB-busserne blev udrangeret i forbindelse med tab af samme kørsel i 1996, mens Säffle- og Aabenraa-singlebusserne først blev udrangeret i 1998. De resterende 12 DAB-busser kørte videre på en ny kontrakt på linie 153E og 154E helt til maj 2003. Herefter har der været mandefald blandt vognene, men i august 2003 kunne man fortsat se f.eks. vogn 6006 på linie 68 i København.

Foto: Thomas de Laine, 21. august 2003.

Henkastet strømaftager ved Vesterport st.

Henkastet strømaftager ved Vesterport st.

Denne "tingest" lå henkastet langs Vesterport stations S-togsspor. Det er nederste halvdel af en strømaftager fra et S-tog af fjerde generation. Den ligger der, efter at den en dag svejsede sig fast til køreledningen. Det gav en del trafikale problemer, inden toget kunne køres væk - en pantograf fattigere. Torsdag d. 11. september var en tilsvarende episode ved Nordhavn station årsag til store problemer på S-banen.

Foto: Thomas de Laine, 21. august 2003.

Bus 1007 på Nørreport st.

Bus 1007 på Nørreport st.

Bus 1007 på Nørreport st. som linie 150S. Bussen har ikke S-busstriber, idet den ikke længere skal anvendes til S-buskørsel, når de nye 13,7 m-busser er indsat på linie 150S, hvilket forventes at ske i august måned 2003. De mærkelige lodrette, hvide streger i destinationsskiltet er reflektioner af vinduesrammer på en bygning bagved fotografen. Den bus må have været usædvanligt ren!

Foto: Thomas de Laine, 16. august 2003.

Den første HT-dobbeltdækker har forladt Axeltorv

Den første HT-dobbeltdækker har forladt Axeltorv

Dobbeltdækkerne blev indviet på Axeltorv den 3. april 2001 med deltagelse af bl.a. HT-Orkestret. Derefter var der gratis prøveture. Bus 2810 blev den første bus, der forlod Axeltorv, men den var dog kun for de særligt indbudte fra HUR m.fl. Den ses her, mens den er ved at svinge fra Vesterbrogade ned ad Bernstorffsgade. Senere kørte den første ordinære dobbeltdækker fra Rådhuspladsen mod Buddinge st.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2001.