Søgeresultat: "55.6695,12.4986"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.6695,12.4986 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.6695,12.4986 og fandt 74 billeder.
KS 812 på Ålholm Plads, Valby
KS-ledvogn nr. 812 som linje 6 i sløjfen på Ålholm Plads lige før overgangen til busdrift. Linjeskiltene er blevet snuppet af en entusiast - en del af hverdagen op til bussificeringen af en linje. Efter linje 6' overgang til busdrift, var kun linje 2, 5, 7 og 16 tilbage som sporvognslinjer i København, og tre år senere var det helt slut. Bemærk i øvrigt bussen fra Hvidovre Rutebiler i baggrunden.
Foto: Torben Liebst, 26. april 1969.
KS 351 og 347 på Ålholm Plads, Valby
Københavnske linje 6 overgik fra sporvejsdrift til busdrift med virkning fra 27. april 1969, hvilket bl.a. var belejligt pga. Lyngbyvejs ombygning til motorgade. Ved denne bussificering skete der ikke ændringer i linjens rute (bortset fra lige omkring Kgs. Nytorv), så linje 6 kørte fortsat mellem Ålholm Plads og Ryparken. Den nye buslinje fik indsat Leyland-DAB serie 2-busser. Her ses to af dem - nr. 351 til venstre og nr. 347 til højre - på Ålholm Plads på første dag som bus.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
KS 376 fra dørsiden på Ålholm Plads, Valby
Serie 2-busserne til Københavns Sporveje blev en populær bustype. Prototypen (nr. 211) leveredes i 1966, og serieleverancen, der bestod af yderligere 250 busser (nr. 261-510), fandt sted i årene 1967-1970. Det skulle blive så sent som i 1989, at den sidste vogn udgik af driften. Heldigvis er to eksemplarer bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bus 376, der i april 1969 nyleveredes til linje 6, på Ålholm Plads på buslinjens første dag.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
KS 376 fra vinduessiden på Ålholm Plads, Valby
Linje 6 blev i maj 2003 omdøbt til 26 og samtidig indskrænket og omlagt i betydeligt omfang. Linjen overtog bl.a. kørslen ad Frederiksberg Allé fra linje 28 og den inderste del af Sølvgade fra linje 10, ligesom betjeningen af Østerbrogade og Strandvejen helt ophørte til fordel for forskellige linjegrene i Nordhavnen. Ålholm Plads er dog stadig endestation for linjen. KS 376, Leyland-DAB serie 2 årg. 1969, som linje 6 på Ålholm Plads.
Foto: Torben Liebst, 27. april 1969.
Arriva 1274 på Gl. Køge Landevej, Valby
Arriva 1274 (ex. Veolia 6395), Volvo B7RLE-59/Carrus årg. 2006, som linje 18 på Gl. Køge Landevej i Valby.
Foto: Thomas de Laine, 29. april 2008.
Arriva 1229 på Ålholm Plads, København
To af Arrivas busser er i januar 2009 blevet udsmykket som totalreklamer for Haribo-slik. Det er bus 1327 fra linje 15 og bus 1229 fra linje 26. Her ses den sidstnævnte på Ålholm Plads.
Foto: Peter Hobel, 3. februar 2009.
Anchersens Rute 3202 på Roskildevej, København
Anchersens Rute 3202, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2007, som servicebuslinje 860 på Roskildevej i Valby.
Foto: Jeppe Steensgaard, 11. april 2008.
Damm Tours VS 95 843 på Sønderjyllands Allé
Firmaet Damm Tours er ejer af denne MAN Lion's Coach årg. 2002. Foto på Sønderjyllands Allé på Frederiksberg.
Foto: Jeppe Steensgaard, 3. april 2008.
KS 571 og KS 322 ved Peter Bangs Vej st.
KS 571, Volvo B59/Aabenraa, og KS 322, Leyland-DAB serie 2, skiltet som linje 1 under S-banebroen over Peter Bangs Vej, lige ved Peter Bangs Vej st. I dag er linje 1 blevet til linje 15, og en af linjens dobbeltdækkere kan skimtes i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.
DSB S-tog SA 65 på den midlertidige Ny Ellebjerg station
Fredag 10. november 2006 var sidste dag, den midlertidige Ny Ellebjerg station ved Gl. Køge Landevej var i brug. Her ses DSB S-tog SA 65 på stationen på netop denne fredag. Allerede natten efter påbegyndtes nedrivningen af perronen, der var helt væk ved middagstid den følgende dag! Perronen var i øvrigt genbrug, idet den februar 2002-januar 2004 fungerede som den midlertidige C.F. Richs Vej station nord for Flintholm.
Foto: Thomas de Laine, 10. november 2006.
Afslutning af perronen på den midlertidige Ny Ellebjerg station
Perronen for den midlertidige Ny Ellebjerg station var placeret ovenpå det nordligst beliggende af Ringbanens to spor. Dette kunne tydeligt ses ude for enden!
Foto: Thomas de Laine, 10. november 2006.
Skilt på den midlertidige Ny Ellebjerg station
Som skiltet angiver, er dette billede taget på den midlertidige Ny Ellebjerg station, der lå ved Gl. Køge Landevej.
Foto: Thomas de Laine, 10. november 2006.
Ringbanen under anlæg ved Finsensvej, Frederiksberg
I august 2003 var man igang med at anlægge Ringbanen på den gamle godsbanering. Her er nogle skinner lagt ud, hvor Finsensvej er ført over Ringbanen.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2003.
Arriva 1964 på Finsensvej, København
Arriva 1964, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, var i drift på linje 14 den dag sidste med serie 15-dieselbusser hos Arriva. Finsensvej i Vanløse.
Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2006.
Arriva 1826 ved Ålholm Plads
Arriva 1826 blev taget ud af drift og eksporteret i maj måned 2006. Dermed er der kun tre 12 m-B10L'er tilbage i trafik i hele HUR-området. Her ses bus 1826 ved Ålholm Plads tre uger før afskibningen. Bussen er oprindeligt leveret i november 1996 til Aalborg Omnibus Selskab, hvor den havde nr. 353.
Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.
Arriva 1771 på Ålholm Plads
Arriva 1771 er leveret i 1997 til Bus Danmark i Vejle som nr. 3053, og fulgte med resten af Bus Danmark over i Arriva i 1999. Bussen forblev i Vejle, indtil Arriva tabte bybuskørslen i byen til Wulff Bus i 2002. Derefter blev den overført til HUR-området og omnummereret til 1771. Bemalingen blev der ikke ændret ved: den beholdt skyggebemalingen omkring vinduerne, der også kendtes fra Linjebus og De Blaa Omnibussers Säffle-busser i årene 1993-98. Siden hen har Arriva købt Wulff Bus, og i juni 2005 er bussen overført til Wulff Bus i Haderslev. Ved den lejlighed bliver den dog omlakeret. Bus 1771 på Ålholm Plads, hvor nogle af turene på linje 15 vender.
Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2005.
To ukendte SE ved Danshøj st.
SA'erne kaldes også for "hamstere" - nok fordi fronten med lidt god vilje ligner en hamster. Kælenavnet for SE'erne er defor oplagt: De kaldes for "hamsterunger". To ukendte hamsterunger på linje Bx har netop forladt Danshøj st.
Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2005.
Connex nr. 6352 på Ålholm Plads
Jonckheere er sammen med bl.a. Berkhof en del af VDL-gruppen. Arbejdsdelingen er således, at Berkhof producerer turistbusser, mens Jonckheere leverer bybusser. Dette er forklaringen på, at der kan spores et vist slægtsskab med Connex' DAF/Berkhof-gasbusser nr. 6266-6299, der kendes fra linje 2A. Bussen her er Connex 6352 på Ålholm Plads i Valby. I baggrunden en Arriva-dobbeltdækker på linje 15.
Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005.
Arriva 3067 på Ålholm Plads
Arriva i Roskilde er begyndt at anvende deres Volvo B12BLE/Aabenraa'ere en del på linje 123, Roskilde st.-Ålholm Plads, selvom de rent kontraktsligt hører hjemme på Roskildes bybusser. Sandsynligvis af samme grund "fører" bybusserne nu linjekøreplanen for linje 123. Bus 3067 på Ålholm Plads.
Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2005.
FS 7294 som linje Bx på Danshøj station
En af nyhederne i S-togskøreplanen, der trådte i kraft i januar 2005, var, at S-togslinje Bx nu kører i begge retninger hele dagen mandag-fredag og i øvrigt er forlænget til Klampenborg. Samtidig åbnedes den nye Danshøj station, hvor man kan skifte til Ringbanen. Et gammelt S-tog bestående af FS 7294 (forrest)-MU 8534-FU 8034-MM 7794 på Danshøj station som linje Bx mod Klampenborg. Der er omkring 40 stk. andengenerations-S-tog tilbage (alle 4-vognssæt), og i den næste køreplan, der skal træde i kraft i januar 2006, forventes typen ikke længere anvendt. Så det er om at komme ud at fotografere nogen det sidste år, vi endnu har dem. De kan mødes på linje B, B+, Bx, F, F+, C, H og H+.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2005.
ASEA-tog på Danshøj station
Da den normale drift på Ringbanen satte ind var det udelukkende med ASEA-togene (3. generations-S-togene). På den nye station Danshøj kan man skifte mellem Ringbanens linier F og F+ og Høje Taastrup-banens linie B, B+ og Bx, hvilket tydeligt ses her, hvor et F-tog mod Hellerup holder under(!) et B-tog mod Høje Taastrup på Danshøj station.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.
SA 37 på Danshøj station
Det var også første dag, hvor B-linierne betjente Danshøj station, hvor man kan skifte mellem Høje Taastrup-banen og Ringbanen. Her gør SA 37 som linie B mod Høje Taastrup holdt på Danshøj station.
Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005.
Metrosæt nr. 17 ved Lindevang station
Metrotogsæt nr. 17 forlader Lindevang i retning mod Vanløse. I baggrunden skimtes toppen af Flintholm stations store glastag.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2003.
Metrosæt nr. 09 ved Lindevang station
Metrotogsæt nr. 09 under indkørsel til Lindevang station på indvielsesdagen d. 12. oktober 2003. Denne del af metroen kører meget tæt på bebyggelse, som det kan ses.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2003.