Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.66239,12.60484"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.66239,12.60484 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.66239,12.60484 og fandt 59 billeder.

Arriva 1668 ved Lergravsparken st., København

Arriva 1668 ved Lergravsparken st., København

Lergravsparken metrostation åbnede sammen med første etape af den københavnske metro i oktober 2002. Samtidig omlagdes bustrafikken på Amager, så den nye linje 2A kom forbi i stedet for den historie linje 5, som indtil da havde kørt på Østrigsgade, beliggende mellem Lergravsparken og Sundpark Skole. Linje 2A erstattede linje 5 mellem Amagerbrogade/Holmbladsgade og Øresundsvej lige ved Lergravsparken, hvorfra den fortsatte ad primært den tidligere linje 9-rute mod Kastrup. Sløjfen på hjørnet af Østrigsgade og Øresundsvej, som var en gammel sporvognssløjfe, var fra oktober 2002 uændret endestation for den hedengange linje 100S, men det blev fra december 2003 til oktober 2019 i stedet S-bussens erstatning, nemlig linje 4A, der boede i sløjfen. Den blev ved næste store metroåbning i 2019 udskiftet med buslinje 18, samtidig med at linje 2A blev erstattet af buslinje 31 på Østrigsgade. Herudover har bl.a. linje 12 og 77/78 betjent Lergravsparken st. Arriva 1668 (ex. Nettbuss 8468), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 2A på Østrigsgade ved Lergravsparken st. - en tidligere linje 5A-bus.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2019.

HT 556 på Christianshavns Torv, København

HT 556 på Christianshavns Torv, København

Ved køreplansskiftet 13. oktober 2019 forsvandt linje 9 for anden gang fra Christianshavns Torv på grund af en metroåbning. Men i 1980'erne, mens alt endnu åndede fred og ro, var linje 9 en stor linje, som i myldretiderne blev suppleret med faste ekstravogne, de såkaldte karrusel-9'ere, mellem Christianshavns Torv og Østerport st. HT 556, Volvo B59-59/Aabenraa årg. 1972, som linje 9x på Christianshavns Torv. i juni 1988.

Foto: Kim Løvenskjold, ukendt dato.

Arriva 1657 på Christianshavns Torv, København

Arriva 1657 på Christianshavns Torv, København

Arriva 1657 (opr. Nettbuss 8457), Volvo B12BLE/Vest årg. 2007, som linje 2A på Christianshavns Torv folieret som reklame for filmen "The Boss Baby" på Netflix.

Foto: Kim Løvenskjold, 22. oktober 2018.

HT 786 på Amagerfælledvej, København

HT 786 på Amagerfælledvej, København

HT 786, Leyland-DAB LS 575-680/5 årg. 1977, som linje 31 på Amagerfælledvej.

Foto: Niels Hertz, 20. august 1983.

Arriva 1326 i Prinsessegade på Christianshavn

Arriva 1326 i Prinsessegade på Christianshavn

Arriva 1326, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, og en søstervogn som linje 9A i Prinsessegade på Christianshavn.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.

City-Trafik 2411 på Amagerfælledvej, København

City-Trafik 2411 på Amagerfælledvej, København

City-Trafik 2411, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, var mere eller mindre den eneste af City-Trafiks gamle 90'er-busser, der var på gaden lørdag 22. oktober 2011 - den sidste dag for selskabet på en række linjer, heriblandt linje 78, som her ses på Amagerfælledvej. Helt siden 1990, hvor City-Trafik begyndte at køre, har selskabet haft en del linjer på Amager, men efter oktober 2011 kommer busselskabet kun perifært på øen med S-buslinjerne 250S på Islands Brygge og 500S til Ørestad st. Linje 35 og 78 overgik til Anchersen Rute.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2011.

Anchersen Rute 3213 på Peder Lykkes Vej, København

Anchersen Rute 3213 på Peder Lykkes Vej, København

Ved køreplansskiftet 23. oktober 2011 nedlagdes alle servicebuslinjerne i Københavns Kommune. Linjerne 871 og 872, der kørte på Amager, blev delvist erstattet ved at omlægge linjerne 77 og 78, som Anchersen efterfølgende også kører netop med de små busser fra de nedlagte servicebuslinjer. Her ses - på servicebuslinjernes sidste dag - Anchersen Rute 3213, Mercedes-Benz O.530K Citaro årg. 2009, som servicebuslinje 871 på Peder Lykkes Vej på Amager med en søstervogn på linje 872 i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2011.

Arriva 1011 på Holmbladsgade, København

Arriva 1011 på Holmbladsgade, København

Arriva har i maj 2011 sat en brugt Volvo B12BLE-62/Aabenraa fra 2004 i drift på københavnske linje 2A. Bussen har en fortid som metrobus i Aalborg. Som ny blev den leveret til Connex i den nordjyske hovedstad som vogn 8436. Det skete i foråret 2004 i forbindelse med åbningen af metrobussystemet i byen. Efter en licitation kom bussen til Arriva i 2006, hvor den fik nummer 8484. I juni 2010 blev den udrangeret fra Aalborg og har siden bl.a. været brugt til S-togsbuskørsel. Her ses bussen i ny forklædning som bus 1011 som linje 2A i Holmbladsgade på Amager.

Foto: Thomas de Laine, 30. maj 2011.

City-Trafik 2100 på Røde Mellemvej, København

City-Trafik 2100 på Røde Mellemvej, København

City-Trafik 2100, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 78 på Røde Mellemvej ganske kort før udrangeringen.

Foto: Thomas Weidekamp, 3. december 2010.

Arriva 1661 på Christianshavns Torv, København

Arriva 1661 på Christianshavns Torv, København

Arriva 1661, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 82N på Christianshavns Torv natten til 2. februar 2010.

Foto: Nicholas Jensen, 2. februar 2010.

Arriva 1652 ved Sønderport, København

Arriva 1652 ved Sønderport, København

Arriva 1652, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 82N på Amagerbrogade ved Sønderport natten til 7. februar 2010.

Foto: Nicholas Jensen, 7. februar 2010.

KS 890 og 887 på Christianshavns Torv, København

KS 890 og 887 på Christianshavns Torv, København

På linje 2's sidste dag som sporvogn mødtes ledvognene 890 (tv.) og 887 (th.) på Christianshavns Torv. Vognene skulle om natten blive de to sidste sporvogne nogensinde på linje 2.

Foto: Torben Liebst, 18. oktober 1969.

Personale og sporvogne foran Sundby Remise, København

Personale og sporvogne foran Sundby Remise, København

Sundby Remises personale, bogiemotorvogn 508 og ledvogn 887 inden lukningen af Sundby Remise, der ophørte med at være driftsremise ved linje 2's omstilling til busdrift i oktober 1969.

Foto: Torben Liebst, 18. oktober 1969.

KS 890 på Amagerbrogade, København

KS 890 på Amagerbrogade, København

KS 890 på Amagerbrogade ud for Sundby Remise ved ankomsten på sin sidste tur på linje 2.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.

KSS 51 ved Sundby Remise, København

KSS 51 ved Sundby Remise, København

Museumshestesporvogn KSS 51 fra 1876 var også med i afskedskavalkaden for sporvognslinje 2. Her ses den ved Sundby Remise.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.

KS 100 ved Sundby Remise, København

KS 100 ved Sundby Remise, København

KS' museumssporvogn nr. 100 deltog i kavalkaden ved afskeden med linje 2. Vognen er stadig bevaret og findes i dag på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Sundby Remise.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.

KS 50 og 190 ved Sundby Remise, København

KS 50 og 190 ved Sundby Remise, København

Et par af vognene fra sporvognslinje 2's afskedskavalkade ved ankomsten(?) til Sundby Remise: nærmest KS-bus nr. 50 og midt i billedet hovedtypemotorvogn nr. 190 fra 1902, der i dag er bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.

KS 1582 ved Sundby Remise, København

KS 1582 ved Sundby Remise, København

KS' bogiebivogn 1582 og en større menneskemængde foran Sundby Remise i forbindelse med afskedskavalkaden for sporvognslinje 2.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.

KS-ledvogn ved Sundby Remise, København

KS-ledvogn ved Sundby Remise, København

En af linje 2's ledvogne foran Sundby Remise omgivet af fotografer og københavnere, der ønskede at sige farvel til deres sporvogne.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.

Henstillede vogne i Sundby Remise, København

Henstillede vogne i Sundby Remise, København

Efter lukningen blev Sundby Remise brugt til henstilling af udrangerede sporvogne. Her ses i vinteren 1969/70 en mængde bogievogne, bl.a. 549 og 604, der afventer at blive brændt.

Foto: Torben Liebst, ukendt dato.

Sundby Remise efter nedlæggelsen, København

Sundby Remise efter nedlæggelsen, København

Der er lukket og slukket i Sundby Remise efter indstillingen af sporvejsdriften på linje 2 i oktober 1969. Remisen er senere nedrevet, og i 2009 ligger der en idrætshal og "Sundbyøster Plads" på stedet.

Foto: Torben Liebst, ukendt dato.

KS 705 i Sundby Remise, København

KS 705 i Sundby Remise, København

Københavns Sporveje byggede i 1949 en prototype på en ny moderne sporvogn, den såkaldte Dukkelise-type. Det blev KS nr. 701. Frem til 1952 fulgte yderligere 7 vogne, nr. 702-708, men herefter blev det aldrig til flere. Alle vognene var faste på linje 2 og natlinje B, hvor de kørte med bivogne af andre typer. Vognene viste sig bl.a. dyrere at bygge end ventet, og de var plaget af svigt i det elektriske system, hvorved skinnebremsen kunne risikere at være utilgængelig. Det var da også et bremseuheld, der førte til, at alle 8 vogne blev taget ud af drift i 1967. Her ses den henstillede vogn 705 i den lukkede Sundby Remise i sommeren 1969.

Foto: Torben Liebsts arkiv, ukendt dato.

Arriva 1093 i Prinsessegade, København

Arriva 1093 i Prinsessegade, København

Arriva 1093, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 66 på broen, der forbinder Prinsessegade med Danneskiold-Samsøes Allé.

Foto: Thomas de Laine, 12. september 2009.

Arriva 1551 på Sundholmsvej, København

Arriva 1551 på Sundholmsvej, København

Torsdag aften 16. april 2009 udbrød en kraftig brand i taget på ejendommen "Sønderborg" på hjørnet af Amagerbrogade og Prags Boulevard. Slukningsarbejdet betød, at Amagerbrogade var spærret over et stykke, og busserne på linje 2A, 5A og 350S måtte omlægges resten af aftenen. Næste morgen kørte linjerne igen normalt, men det varede kun til omkring middagstid, hvor Amagerbrogade igen afspærredes, denne gang dog kun i nordgående retning. Årsagen var frygt for, at et tårn på bygningen skulle styrte ned. Mens kraner indenfor afspærringen arbejdede med at fjerne tårnet, blev linjerne 5A og 350S omlagt i retning mod City, og linjerne 2A, 77/78 og 871 omlagt i begge retninger. Det varede til omkring klokken tyve - et døgns tid efter, at branden brød ud. Arrivas bus 1551, Scania OmniLink årg. 2005, som linje 350S på afveje på Sundholmsvej ved Skotlands Plads.

Foto: Thomas de Laine, 17. april 2009.

Netbus 8474 på Irlandsvej, København

Netbus 8474 på Irlandsvej, København

Linje 5A kørte mod Husum ad Sundbyvestervej, Irlandsvej, Englandsvej, Sundholmsvej og Amagerfælledvej, mens Amagerbrogade var spærret for nedtagning af tårnet på "Sønderborg". Netbus 8474, Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 5A på Irlandsvej.

Foto: Thomas de Laine, 17. april 2009.