Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.6553,12.5666"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.6553,12.5666 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.6553,12.5666 og fandt 52 billeder.

City-Trafiks lånte Citaro-ledbus ud for Thorvald Borgs Gade garage, København

City-Trafiks lånte Citaro-ledbus ud for Thorvald Borgs Gade garage, København

Under klimatopmødet i december 2009 lånte City-Trafik en Mercedes-Benz O.530G-ledbus til kørslen på COP15-linjen. Her ses bussen, der var indregistreret på tyske nummerplader, på Artillerivej ud for City-Trafiks busanlæg på Thorvald Borgs Gade.

Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009.

Vinduessiden af Citaro-demoledbus på Artillerivej, København

Vinduessiden af Citaro-demoledbus på Artillerivej, København

Mercedes Citaro-ledbussen, som City-Trafik lånte til COP15-kørslen, på Artillerivej ud for Thorvald Borgs Gade garage.

Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009.

City-Trafiks to demobusser under COP15 på Artillerivej, København

City-Trafiks to demobusser under COP15 på Artillerivej, København

Begge de to demobusser, som City-Trafik lånte til kørslen under klimatopmødet: Til venstre Mercedes-Benz O.530G-ledbussen og til højre Volvo 7700-hybridbussen på Artillerivej ud for Thorvald Borgs Gade garage, som i øvrigt stod for kørslen på COP15-linjen.

Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009.

City-Trafiks hybridlånebus på Lossepladsvej, København

City-Trafiks hybridlånebus på Lossepladsvej, København

Under klimatopmødet kørte City-Trafik på COP15-linjen bl.a. med denne Volvo 7700-hybridbus, som var lånt til formålet. Her ses bussen på COP15-linjen på Lossepladsvej ved Artillerivej.

Foto: Thomas de Laine, 17. december 2009.

HT 791 på Langebro, København

HT 791 på Langebro, København

HT 791, Leyland-DAB LS 575-680/5 årg. 1977, som linje 12 på Langebro.

Foto: Niels Hertz, 16. april 1983.

HT 1117 i Ingerslevsgade, København

HT 1117 i Ingerslevsgade, København

HT 1117, Scania BR112/DAB årg. 1980, som linje 10H i Ingerslevsgade.

Foto: Niels Hertz, 4. oktober 1983.

City-Trafik 2815 i Thorvald Borgs Gade garage efter branden

City-Trafik 2815 i Thorvald Borgs Gade garage efter branden

Under nogen dramatik udbrændte City-Trafiks dobbeltdækkerbus nr. 2815 mandag morgen 16. februar 2009 på Åboulevard ved Ingemannsvej. Bussen var da i trafik på linje 250S. Heldigvis kom ingen til skade ved ulykken, men bussen kan vist godt afskrives! Ifølge dagspressen samme dag mente Politiet, at branden nok skyldtes et overophedet bremsesystem. Senere blev ruinerne af 2815 fragtet tilbage til City-Trafiks garageanlæg på Thorvald Borgs Gade, hvor Sikandar Sahil har fotograferet den.

Foto: Sikandar Sahil, 17. februar 2009.

Arriva 1734 ved Halmtorvet, København

Arriva 1734 ved Halmtorvet, København

Under modeugen 5.-8. februar var en håndfuld af Arrivas DAB-servicebusser (nr. 1734, 1736, 1750, 1751 og 1764) i drift på en særlig gratis shuttlebuslinje mellem Halmtorvet og Otto Busses Vej. Busserne kørtes fra Vasbygade garage, hvor de også har været hensat siden udrangeringen i begyndelsen af januar. Med andre ord var det nok sidste gang både busserne og Vasbygade garage udførte buskørsel. Bus 1734, DAB serie 11 årg. 1995, ses her ved Halmtorvet. Denne bus var den eneste, som ikke bar særlige modeugereklamer, ligesom den anden servicebus i baggrunden.

Foto: Mick Bruce, 6. februar 2009.

Arriva 1993 på Teglholmen, København

Arriva 1993 på Teglholmen, København

Arriva 1993 og 1994, de to sidste tilbageværende busser af den oprindelige 1900-serie, kører nu fast på linje 16E mellem Valby st. og Teglholmen. Busserne er af typen Volvo B10BLE-60/Aabenraa fra 1997 og i sin tid anskaffet til bl.a. linje 190 og 354 i Nordsjælland. Foto ved endestaionen på Teglholmen.

Foto: Peter Hobel, 5. februar 2009.

City-Trafik 2741 i Ingerslevsgade, København

City-Trafik 2741 i Ingerslevsgade, København

City-Trafiks bus 2741, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2003, er forsøgsvist blevet udstyret med LED-destinationsskilte, der kan vise andre farver end den velkendte orange. Bussen anvendes for tiden på linje 1A og 200S, hvor linjenummeret vises med rød henholdsvis blå farve. Det er således muligt at genindføre farvekoderne for A-, S-, E- og P-buslinjer på destinationsskiltene, når der er fundet en vej uden om det forhold, at man ikke må have f.eks. rødt lys foran på en bus... Farvekoderne forsvandt fra destinationsskiltene i takt med indførelsen af punktmatrixskilte fra 1997/98, og siden 1998 blev der heller ikke lavet nye skilteruller med farve til busser, der stadig havde rulleskilte. Foto på Ingerslevsgade ved Dybbølsbro st.

Foto: Mick Bruce, 17. juli 2008.

City-Trafik 2457 i Klaksvigsgade, København

City-Trafik 2457 i Klaksvigsgade, København

Nogle få år inde i det nye årtusinde forlagdes linjerne til og fra Islands Brygge fra Thorshavnsgade og i modsat retning Islands Brygge - Ved Langebro til den nye parallelvej Klaksvigsgade. Linje 40 ændredes dog efter en tid til igen at køre under Langebro. Da linje 40 i marts 2008 forsvandt fra Islands Brygge, blev linje 12 i stedet ført ad Islands Brygge - Ved Langebro i retning mod byen. City-Trafik 2457, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 12 i den forholdsvis nye Klaksvigsgade.

Foto: Thomas de Laine, 19. april 2008.

City-Trafik 2816 i Klaksvigsgade, København

City-Trafik 2816 i Klaksvigsgade, København

Linje 250S fik 16. marts 2008 ny rute og kører nu til Islands Brygge. City-Trafik 2816, Volvo B7L/East-Lancs årg. 2001, som linje 250S i Klaksvigsgade.

Foto: Thomas de Laine, 19. april 2008.

Arriva 1479 i Klaksvigsgade, København

Arriva 1479 i Klaksvigsgade, København

Arriva 1479 (ex. Veolia 5171), DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 33 i Klaksvigsgade.

Foto: Thomas de Laine, 19. april 2008.

City-Trafik 2413 på Artillerivej, København

City-Trafik 2413 på Artillerivej, København

City-Trafik 2413, Scania N113CLL/Lahti fra 1996, som linje 34 i vendesløjfen på Artillerivej.

Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2008.

Arriva 1187 i Njalsgade

Arriva 1187 i Njalsgade

Københavnske linje 40 blev oprettet 21. januar 1954, hvor den erstattede en del af sporvognslinje 4, som man ikke ville bekoste en sporomlægning til i forbindelse med ibrugtagningen af den nye Langebro. I første omgang kørte buslinje 40 kun mellem Hovedbanegården og Halfdansgade på Islands Brygge, men fra 2. maj 1955 erstattede den også resten af sporvognslinje 4, der helt bortfaldt, idet der fra Hovedbanegården fortsattes ad Farimagsgaderne til Sølvtorvet. Samtidig forlængedes linjen på Islands Brygge til Kigkurren og på visse ture til Axel Heides Gade. I august 1960 blev linjen igen forlænget i begge ender; dels til Strandboulevarden og dels på Axel Heides Gade-turene til Thorvald Borgs Gade. Fra 1975 forlængedes linjen påny på Islands Brygge, nemlig til helt til bunden af Artillerivej. 16. marts 2008 omlagdes linje 40, så der ikke mere køres til Islands Brygge. I stedet er linjen afkortet til Vesterport st., hvorfra visse ture fortsætter via Christianshavn til Refshaleøen. Linjen betjener således slet ikke længere sin oprindelige rute. Arrivas bus 1187 (ex. Veolia 5057) som linje 40 i Njalsgade på Islands Brygge.

Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.

Arriva 1191 på Artillerivej, København

Arriva 1191 på Artillerivej, København

Arriva 1191 (ex. Veolia 5067) som linje 40 i endestationssløjfen i bunden af Artillerivej. Linjen har kørt hertil siden 1975, og sløjfen lå i øvrigt lige ud for HTs busanlæg på Artillerivej. Netop HT på Artillerivej kørte i mange år linjen. I september 1997 overgik den til Combus og fik gasbusser, som den har haft lige siden. Bus 1191 er leveret i denne forbindelse.

Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2008.

City-Trafik 2102 i Njalsgade, København

City-Trafik 2102 i Njalsgade, København

City-Trafik 2102, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, i Njalsgade som linje 34.

Foto: Thomas de Laine, 14. marts 2008.

Arriva 1198 og City-Trafik 2413 på Artillerivej, København

Arriva 1198 og City-Trafik 2413 på Artillerivej, København

Både linje 34 og 40 forsvandt fra Islands Brygge ved køreplansskiftet i marts 2008. Arriva 1198 (ex. Veolia 5081) på linje 40 og City-Trafik 2413 på linje 34 i endestationssløjfen på Artillerivej.

Foto: Thomas de Laine, 12. marts 2008.

City-Trafik 2805 på Kigkurren, København

City-Trafik 2805 på Kigkurren, København

På sin nye rute på Islands Brygge kører linje 250S bl.a. ad Kigkurren. Det er en vej med brostensbelægning i miserabel tilstand, hvorfor der køres meget langsomt. City-Trafik 2805, Volvo B7L/East-Lancs årg. 2001, på Kigkurren den første dag med kørsel til Islands Brygge.

Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2008.

HT 571 på Artillerivej, København

HT 571 på Artillerivej, København

Artillerivej udgør den østlige grænse til Islands Brygge. Vejen udgår fra Amager Boulevard i nord og fortsætter mod sydvest til et punkt noget nord for slusen og Sjællandsbroen. Bryggen er anlagt på opfyldte arealer, og det skete 1902-05 som en udvidelse af havnekapaciteten. Anlægget af Islands Brygge var i øvrigt årsag til, at det blev nødvendigt at indrette en sluse i Sydhavnen. Bag havnefronten opførtes beboelsesejendomme, og beboelse var der mest af på den nordlige del af bryggen, mens industri prægede den sydlige. Islands Brygge fik sporvogne, da linje 8 i 1907 forlængedes fra Rådhuspladsen til Bryggen, lige ved Langebro. Den blev dog afkortet igen i 1908. Islands Brygge blev efterfølgende betjent af sporvogne på Amager Boulevard, men i 1924 afkortedes og omlagdes linje 4 til en endestation i Thorshavnsgade. Den forlængedes senere til Isafjordsgade og i 1949 til Halfdansgade. I 1954 afkortedes linjen fra Islands Brygge til Otto Mønsteds Plads, og blev erstattet af den nye buslinje 40. Buslinjen afløste året efter også resten af linje 4 og forlængedes samtidig på Islands Brygge til Kigkurren og i myldretiderne Axel Heides Gade. Fra 1960 fortsatte myldretidsturene til Thorvald Borgs Gade. Efter HTs overtagelse, blev linjen forlænget videre ad Artillerivej til enden af denne. I første omgang vendte busserne ved at køre rundt på HTs nye Artillerivej-busanlæg, der indrettedes samme sted, men der kom hurtigt en vendesløjfe uden for anlægget, som linje 40 stadig bruger i dag. Busanlægget lukkede i 1996, og linje 34 blev i 2003 også ført til endestationen på Artillerivej med en anden rute ad Islands Brygge. Linje 34 forsvinder i marts 2008, hvor linje 250S i stedet føres til Bryggen. HT 571, Volvo B59-59/Aaebenraa årg. 1972, skiltet som linje 40 i sløjfen på Artillerivej under en fotoudflugt i 2005. I baggrunden det gamle Artillerivej-busanlæg.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

DSB S-tog SA 28 som linje H+ på Dybbølsbro station

DSB S-tog SA 28 som linje H+ på Dybbølsbro station

Linje H+ var en helt ny linje, der kom med S-togskøreplanen fra september 1993. Linjen kørte mellem Ballerup og Farum og betød, at der nu endelig blev mere end bare tre afgange i timen på Hareskovbanen. Afgangene på linje H og H+ var dog dårligt spredt, så togene kørte næsten lige efter hinanden gennem København med næsten 20 minutters ventetid til følge. På yderstrækningerne var der til gengæld stort set 10 minutter mellem togene. Dette skyldtes, at linje H+ sprang stationer over på Hareskovbanen, mens linje H var en hurtig linje på Frederikssundsbanen. I 2000 forlængedes linje H+ til Veksø og i 2002 til Frederikssund. SA 28 som linje H+ på Dybbølsbro station den sidste dag, linjen kørte.

Foto: Thomas de Laine, 22. september 2007.

HT 322 og HT 571 ved Kigkurren, Islands Brygge

HT 322 og HT 571 ved Kigkurren, Islands Brygge

HT nr. 322, Leyland-DAB LIDRT 12/4 (serie 2), og 571, Volvo B59-59/Aabenraa, i den gamle linje 40-endestation ved Kigkurren på Islands Brygge.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

Veolia 6277 på Teglholmen, København

Veolia 6277 på Teglholmen, København

De seneste måneder har Veolia anvendt DAF/Berkhof-gasbusser på linje 16E, der kører mellem Valby st. og Teglholmen, hvor der deles endestation med linje 10. Fra 7. januar omlægges linje 16E i øvrigt via Ny Ellebjerg st. Bus 6277, der netop er overført fra Køge, blev fanget på Teglholmen en eftermiddag i slutningen af december 2006.

Foto: Sikandar Sahil, 27. december 2006.

Veolia 5130 på Teglholmen, København

Veolia 5130 på Teglholmen, København

Fra 7. januar udvides linje 10 med flere ture til Teglholmen. Veolias bus 5130, en Volvo B10BLE/Aabenraa 1998, som linje 10 på Teglholmen.

Foto: Sikandar Sahil, 27. december 2006.

Swebus 3544 i Ingerslevsgade, København

Swebus 3544 i Ingerslevsgade, København

Swebus' vogn 3544 er en Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus fra 1994, som 24. maj 2005 var en tur i København. Foto på turistbusparkeringspladsen i Ingerselvsgade.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005.