Søgeresultat: "55.65357,12.56626"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.65357,12.56626 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.65357,12.56626 og fandt 68 billeder.
Keolis 3013 ved Tivoli Hotel, København

Uden den mindste smule forudgående trafikinformation blev Københavns linje 17 fra driftens begyndelse søndag 18. januar 2026 omlagt ad Arni Magnussons Gade og Carsten Niebuhrs Gade forbi fjernbusterminalen ved Dybbølsbro. De stoppesteder, der nu ikke længere betjenes - f.eks. ved Fisketorvet - var ikke på nogen måde forsynet med besked om, at der ikke mere kørte bus. Man havde heller ikke trukket poser over stoppestederne, hvilket ellers ofte sker, når det skal signaleres, at et stoppested ikke er i brug. Og Movia havde ikke lavet nogen ændringsbesked om omlægningen. Der var blot blevet offentliggjort en ny PDF-køreplan på Dinoffentligetransport.dk, og ved opslag i Rejseplanen brugtes den nye rute - dog på kortet vist med et fysisk umuligt sving fra Carsten Niebuhrs Gade ad Dybbølsbro til Kalvebod Brygge! Trods den temmelig uelegante lancering, var det i øvrigt en længe planlagt omlægning, der blev effektueret. Den har måttet afvente diverse bygge- og vejarbejder i og ved Carsten Niebuhrs Gade, som i varierende grad har været en byggeplads i mere end ti år. Keolis 3013 (ex. Anchersen 3013), BYD K9 årg. 2019, drejer fra Arni Magnussons Gade ud på Kalvebod Brygge.
Foto: Thomas de Laine, 18. januar 2026.
Keolis 3015 i Carsten Niebuhrs Gade, København

Keolis 3015 (ex. Anchersen 3015), BYD K9 årg. 2019, som linje 17 i Carsten Niebuhrs Gade ved Københavns Busterminal på linjens første dag forbi stedet. Der er etableret stoppesteder for linje 17 i begge retninger ud for terminalbygningen lige øst for Dybbølsbro, og meget tyder på, linjens chauffører får en daglig kamp mod bilister, der afsætter eller optager fjernbuspassagerer netop samme sted.
Foto: Thomas de Laine, 18. januar 2026.
Keolis 3015 ved Havneholmen st., København

Keolis 3015, BYD K9 årg. 2019, som linje 17 i Carsten Niebuhrs Gade. I baggrunden Fisketorvets lidet pyntelige facade og nedgangen til Havneholmen metrostation.
Foto: Thomas de Laine, 18. januar 2026.
Keolis 3078 i Carsten Niebuhrs Gade, København

Området syd og øst for banelegemet mellem Hovedbanegården og Dybbølsbro har skiftet karakter i de senere år med meget nyt byggeri. I juni 2024 åbnede desuden en ny rutebilstation for fjernbusser med navnet "Københavns Busterminal". Der skulle dog gå halvandet år, før Movias busser begyndte også at betjene terminalen. Det sker med linje 17, som har fået ny rute ad Carsten Niebuhrs Gade. Keolis 3078 (ex. Anchersen 3078), MAN Lion's City 12E årg. 2021, som linje 17 i Carsten Niebuhrs Gade ud for fjernbusterminalens indkørsel.
Foto: Thomas de Laine, 18. januar 2026.
Keolis 3010 i Carsten Niebuhrs Gade, København

Keolis 3010, BYD K9 årg. 2019, i Carsten Niebuhrs Gade ud for Otto Busses Vej. Stoppestedet til højre i billedet er nødtørftigt blevet stillet op lige inden linje 17's omlægning til denne rute og sikrer, at linjen i retning mod byen fortsat har forbindelse til Havneholmen metrostation. Bygningen i baggrunden er DSBs nye værksted for vedligeholdelse af de over 150 elektriske fjerntogsæt, som Alstom leverer i de kommende år.
Foto: Thomas de Laine, 18. januar 2026.
Keolis 3017 på Kalvebod Brygge, København

Keolis 3017 (ex. Anchersen 3017), BYD K9 årg. 2019, som linje 17 på Kalvebod Brygges rampe ned fra Dybbølsbro. Bygningen til venstre rummer hovedsæderne for bl.a. Banedanmark, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet. Siden 18. januar 2026 kører linje 17 på den modsatte side af bygningen.
Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2026.
Keolis 3001 på Kalvebod Brygge, København

Kalvebod Brygge har haft busbetjening siden efteråret 1952, hvor Københavns Sporveje lod linje 22 (nej, det er ikke en skrivefejl!) forlænge ad bl.a. Kalvebod Brygge ind til Polititorvet. Bussen kørte kun i myldretiden, hvor industriområdet langs bryggen altså kunne nås direkte med bus. Fra oktober 1969 blev linje 22 erstattet af den nye buslinje 46 fra Vesterport st., og den lod HT i 1976 omlægge over Sjællandsbroen til Bella Center. Driftstiden blev også udvidet. Ved metroens åbning i 2002 blev linje 46 nedlagt til fordel for en ny rute for linje 30 mellem City og det sydlige Amager. I stedet for at køre ad Englandsvej og over Langebro førtes den over Sjællandsbroen og Kalvebod Brygge ind til byen. Denne linje skiftede i 2015 nummer til 34, men fortsatte ellers frem til oktober 2019. Her blev linjen på Kalvebod Brygge erstattet af den nye linje 7A, der kørte som en slags forløber for den kommende metrolinje gennem Sydhavnen, der endnu kun var under anlæg. Den åbnede i sommeren 2024, og nogle måneder senere nedgraderede man linje 7A's del gennem området til en almindelig buslinje med nummeret 17. Efter 73 år og nogle måneder forsvandt de gule busser fra Kalvebod Brygge mellem Arni Magnussons Gade og Otto Busses Vej i midten af januar 2026, hvor linje 17 fik ny rute via fjernbusterminalen i Carsten Niebuhrs Gade. Keolis 3001, BYD K9 årg. 2019, som linje 17 på Kalvebod Brygge på den nu bortfaldne rute. I baggrunden en af byens mange sightseeingbusser, der lægger an til landing ved Tivoli Hotel.
Foto: Thomas de Laine, 12. januar 2026.
Herning Turist vogn 009 og 007 i Carsten Niebuhrs Gade, København

Siden Kombardo Expressen blev etableret, har Herning Turist (Brande Buslinier) i praksis stået for kørslen. Opgaven overgår imidlertid fra 1. juni 2026 til Vikingbus. Her ses Herning Turist vogn 009/BB 25 219 og 007/CT 81 925, Setra S431DT årg. 2016 hhv. 2015, i Carsten Niebuhrs Gade i København i juni 2024 på vej ind i den dengang nyåbnede Københavns Busterminal.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2024.
Herning Turist vogn 007 i Vasbygade, København

Herning Turist (Brande Buslinier) vogn 007/CT 81 925, Setra S431DT årg. 2015, i drift for Kombardo Expressen i Vasbygade i København.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2024.
GoCollective 8817 "Refshaleøen" ud for Islands Brygge Syd, København

Havnebus "Refshaleøen", GoCollective nr. 8817, er på vej mod Teglholmen. Den passerer her Nordtårnet, Vesttårnet og Østtårnet, der står ved sydenden af Islands Brygges moderne bebyggelse - nogenlunde hvor HTs Artillerivej-garageanlæg lå indtil 1996.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2025.
GoCollective 8813 "Nyhavn" ved Teglholmens Sydkaj, København

Havnebus "Nyhavn" alias GoCollective nr. 8813 ligger ved havnebussernes sydlige endestation siden 2011, nemlig Teglholmens Sydkaj. Til højre i billedet ses Sluseholmens bebyggelse, og Teglværksbroen, der fra januar 2011 skabte nem forbindelse mellem Teglholmen og Sluseholmen, ligger til højre, bag fotografen.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2025.
GoCollective 8814 "Nordhavn" ud for H/F Nokken, København

Havnebus Nordhavn, GoCollective bus 8814, på vej mod nord med haveforeningen Nokken for sydenden af Islands Brygge i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2025.
Arriva 1057 på Artillerivej, København

Arriva 1057, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 68 på Artillerivej ud for Haveforeningen Sønderbro.
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2023.
Arriva 1055 på Artillerivej, København

Arriva 1055, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 68 på Artillerivej på Amager. Vejen hed på dette stykke i mange år Lossepladsvej, hvilket man dog valgte at ændre som led i byudviklingen i sydenden af Islands Brygge. En borger foreslog forinden, at det nye vejnavn da så kunne være "Genbrugsvej"!
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2023.
Vikingbus 818 som Fleet-bus i Carsten Niebuhrs Gade, København

En af Vikingbus' 13 Fleet-brandede busser i Carsten Niebuhrs Gade i København, på vej ind til den nye fjernbusterminal ved Dybbølsbro. Bussen er vogn 818, en Irizar i6 fra 2015, og den skal køre søndagens afgang kl. 16.45 mod Aarhus via Odense og Middelfart.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2024.
Københavns Busterminal set mod nordøst

Den overdækkede del af fjernbusterminalen ved Dybbølsbro i København rummer 10 pladser under tag. Bemærk signalerne ved hver plads. Når busser ankommer til terminalen, får de anvist et pladsnummer, og fjernbusoperatøren betaler en fast takst for hvert minut, bussen opholder sig i terminalen.
Foto: Thomas de Laine, 11. april 2024.
Københavns Busterminal set mod sydvest

Københavns Busterminal for fjernbusser, som åbner 6. juni 2024, set fra Dybbølsbro i retning mod sydvest, hvor indkørslen findes. I denne del af terminalen er pladserne ikke under tag, og der er tre pladser for ledbusser (fjernest i billedet).
Foto: Thomas de Laine, 11. april 2024.
Anchersen 3268 på Center Boulevard, København

Siden december 2015 har en linje 4A set således ud: en Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro fra Anchersen. Mercedes-busser var i mange år en undtagelse som rutebusser i Danmark, men flere leverancer af Citaro-busser er kommet til Anchersen og Nobina i Movia-området i bl.a. 2014 og 2015. Mens Mercedes'er således nu er et hverdagssyn, kan man ikke længere møde linje 4A, hvor dette billede er taget. Bussen, Anchersen 3268, er ved at dreje fra Center Boulevard ind til Bella Center på sin vej mod Ørestad st. På denne strækning blev linje 4A senere samme år erstattet af den nye linje 18.
Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2019.
Anchersen 3225 på Artillerivej, København

Solaris Urbino er på europæisk plan efterhånden en særdeles udbredt busmodel. I Danmark er det først og fremmest Aarhus, der har anskaffet typen i stort tal, men også Anchersen bruger en serie Solaris'er i laventréudførelse på linjer i og omkring København. Bus 3225 er en Urbino 12LE leveret i 2011, og det er derfor også en bus, der efterhånden nærmer sig pensionsalderen. Anchersen 3225 som linje 77 på Artillerivej på Amager - i et område, der fuldstændig har skiftet karakter i bussens knap 12-årige levetid.
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2023.
Arriva 1645 ved den kommende Havneholmen metrostation, København

Når metrolinjen mellem Hovedbanegården, Sydhavnen og Ny Ellebjerg åbner i 2024, kommer der bl.a. en station med navnet Havneholmen på østsiden af Vasbygade lige ved Fisketorvet. Til den tid må man nok regne med, at linje 7A's betjening af den kommende metrostrækning falder væk eller i hvert fald reduceres væsentligt. Men siden introduktionen af "Nyt Bynet" i oktober 2019 har linjen kørt som en slags forløber for metroen. Arriva 1645 (opr. Netbus 8445), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, afgår fra stoppestedet på Vasbygade ved Havneholmen og den kommende metrostation. Ny Ellebjerg station, som optræder på destinationsskiltet, vil i 2024 skifte navn til "København Syd" og blive et skiftested mellem S-tog på Køge Bugt-banen, S-tog på Ringbanen, metrolinje M4, jernbanen mellem Hovedbanegården og Køge Nord samt senere jernbanen mellem Lufthavnen og Roskilde. Stationen forventes også med tiden at få betjening med internationale tog. Måske endda også busser...?
Foto: Thomas de Laine, 5. februar 2022.
Scania-busser hos City-Trafik, Thorvald Borgs Gade

Fire af City-Trafiks Scania N113CLL/Lahti-busser fra 1996 spejler sig i en større vandpyt, mens de står i garagen på Thorvald Borgs Gade. Fra venstre mod højre er det 2411, 2414, 2413 og 2419. Busserne blev anvendt på linje 34 (senere 35), 73 og 77/78 på Amager fra maj 2003 til efteråret 2011.
Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2011.
VW Golf fra HT ved Dybbølsbro st., København

En VW Golf CL-personbil fra 1987 tilhørende HT parkeret ved Dybbølsbro station i forbindelse med S-togsulykken i august 1991. Bemærk skoven af mennesker på selve Dybbølsbro - det var bestemt ikke hverdag i 1991, men blev det senere.
Foto: Nils Støttrup, 19. august 1991.
Keolis 8421 på Artillerivej, København

Keolis 8421, VDL Citea XLE 137 årg. 2012, som linje 250S på Artillerivej ved Thorvald Borgs Gade på Islands Brygge.
Foto: Thomas de Laine, 18. oktober 2014.
Keolis 2835, 2836 og 2832 forlader Thorvald Borgs Gade garage

Busserne bliver kørt væk fra det netop lukkede Thorvald Borgs Gade-anlæg natten til søndag 19. oktober 2014. Fra venstre bus 2835, 2836 og 2832, der alle er Scania OmniLink'er leveret i 2009 til linje 42. Denne linje og de tre busser blev flyttet til Naverland. B12BLE'erne, der anes i højre side, blev brugt til linje 9A-ekstrakørslen og flyttedes med denne til Industriholmen.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 2014.
Keolis 2835 på Thorvald Borgs Gade garage, København

Keolis' bus 2835 ved den sidste påfyldning på Thorvald Borgs Gade garage inden bussen kørtes til sit nye hjem på Naverland. Bussen er en Scania OmniLink, som blev nyleveret til garagen, da City-Trafik vandt linje 42/43 i 2009.
Foto: Torben Liebst, 19. oktober 2014.