Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.65,12.1339"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.65,12.1339 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.65,12.1339 og fandt 28 billeder.

City-Trafik 45 ved Roskilde Universitetscenter

City-Trafik 45 ved Roskilde Universitetscenter

City-Trafik 45, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1992, som linje 624 ved RUC øst på et tidspunkt i leveringsåret. City-Trafik kørte linje 624 mellem Roskilde Universitetscenter (RUC) og Roskilde st. i perioden 31. maj 1992-31. marts 1994. Linjen blev etableret i 1972, da universitetet åbnede, og havde frem til ibrugtagningen af Trekroner station i 1988 stor betydning.

Foto: Steen Byllemos, ukendt dato.

Nobina 6434 på Trekroner Forskerpark, Roskilde

Nobina 6434 på Trekroner Forskerpark, Roskilde

Nobina 6434, Iveco Crossway LE årg. 2019, som linje 220 på Trekroner Forskerpark ved RUC syd.

Foto: Thomas de Laine, 26. august 2022.

Umove 7405 på Trekroner Allé, Roskilde

Umove 7405 på Trekroner Allé, Roskilde

Umove 7405, Yutong E12LF årg. 2019, på første driftsdag som linje 201A på Trekroner Allé i Trekroner. Bussen er egentlig lige afgået fra Trekroner st., så destinationsskiltet er ikke retvisende.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2019.

HT 1803 ved Trekroner st.

HT 1803 ved Trekroner st.

HT 1803, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1988, som linje 310 ved Trekroner station på stationens åbningsdag lørdag 28. maj 1988. Linje 310 blev også oprettet i forbindelse med stationens åbning og kørte mellem Trekroner og Jyllinge.

Foto: John Christensen (arkiv: Foreningen Busfronten), 28. maj 1988.

Arriva 1984 ved Trekroner st.

Arriva 1984 ved Trekroner st.

Arriva 1984, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 220 ved Trekroner st. Som resten af serien 1968-1984 begyndte denne bus sit liv på linje 3A, men den kom først til Roskilde to år efter de øvrige. Bussen kørte nemlig på linje 8A, indtil den i december 2017 fik nye busser, hvor 1968-1983 rykkede til Roskilde, efter afgivelsen af linje 3A til Umove i december 2015.

Foto: Kim Løvenskjold, 27. december 2018.

Arriva 1971 ved Trekroner st.

Arriva 1971 ved Trekroner st.

Arriva 1971, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 201A ved Trekroner st. - fire måneder før det var slut med B7RLE-busserne i Roskilde.

Foto: Kim Løvenskjold, 27. december 2018.

Orientekspressen ved Trekroner

Orientekspressen ved Trekroner

Tre gange har det legendariske luksustog Orientekspressen kørt på danske skinner: i 1986, 1996 og 2013. Her passerer Orientekspressen med sine 15 flotte, gamle vogne Trekroner trukket af MZ 1401.

Foto: Thomas de Laine, 9. april 2013.

Arriva 1065 på Trekroner Allé, Roskilde

Arriva 1065 på Trekroner Allé, Roskilde

Det er ikke mange år siden, Trekroner øst for Roskilde stort set var ren pløjemark, men efter årtusindskiftet er området blevet ganske tæt bebygget. Og nu er der A-bus hvert kvarter i dagtimerne! Arriva 1065, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som linje 201A på Trekroner Allé.

Foto: Thomas de Laine, 8. juli 2012.

Arriva 1276 på Trekroner Forskerpark, Roskilde

Arriva 1276 på Trekroner Forskerpark, Roskilde

Arriva 1276 (ex. Arriva 3014), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1997, som linje 223E på Trekroner Forskerspark ved RUC uden for Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 16. april 2008.

Arriva 1266 på Trekroner st.

Arriva 1266 på Trekroner st.

Forpladsen og området ved Trekroner st. var et øde sted for få år siden, men er efterhånden ændret til ukendelighed. Arriva 1266, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2004, som linje 604 ved det nye stoppested på Trekroner st. Bygningen i baggrunden er et nyt indkøbscenter - her var der ingenting før.

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2008.

DSB MR-sæt 98 og 07 på Trekroner station

DSB MR-sæt 98 og 07 på Trekroner station

I perioden 9. juli-5. august 2007 forlænges "Lille Syd" (Roskilde-Køge-Næstved) til Høje Taastrup og er alene om at betjene Hedehusene og Trekroner - med MR-tog! Allerede fra tidligere på sommeren var et eftermiddagstog mod Nykøbing F over Køge dog erstattet af MR-tog. MR-sæt 98 og 07 på Trekroner station 7. juni.

Foto: Thomas de Laine, 7. juni 2007.

Roskilde Biblioteks bogbus i Trekroner, Roskilde

Roskilde Biblioteks bogbus i Trekroner, Roskilde

Roskilde Biblioteks bogbus er en Volvo B10M/Kiitokori fra 2001. Den er her på vej mod holdepladsen på Isafjordvej i Trekroner, hvor lokale borgere har adgang til den nogle dage om ugen. Nordens Parkvej i Trekroner.

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2005.

Ex. RML 2587 i Roskilde

Ex. RML 2587 i Roskilde

En tidligere London-dobbeltdækker, AEC-Routemaster nr. RML 2587, ses her på et værksted på Københavnsvej 150 i Roskilde.

Foto: Mick Bruce, 11. juli 2006.

Linjebus 6560 ved Trekroner st.

Linjebus 6560 ved Trekroner st.

I september 1997 blev linje 223E forlænget til Trekroner st. og overtog ved den lejlighed linje 607s betjening af Roskilde Universitetscenter (RUC). Linjen blev på daværende tidspunkt kørt af Linjebus, og en snevejrsmorgen i januar 1998 blev bus 6560 foreviget ved linjens endestation nær RUC. Bus 6560 var i øvrigt fast vogn på linje 223E cirka 1996-98. Bussen er en DAB 7-1200B og oprindeligt bygget til Kurt W. Knudsen, der drev linje 211, Roskilde-Tune-Greve. Hos Knudsen havde den internnr. 3. Linjen og bussen overgik til Linjebus i 1990 ved HTs 2. udbud. I 1993 blev linje 211 i øvrigt nedlagt og erstattet af en forlængelse af linje 600S.

Foto: Dennis Holm Petersen, ukendt dato.

Ex. City-Trafik 2600 i Roskilde

Ex. City-Trafik 2600 i Roskilde

City-Trafiks vogn 2600 fra 1989 var en Leyland-DAB 7-1200L med DAF-motor. Den begyndte sin karriere i Jylland som rutebil med dørarrangement 1-1-0, men i 1993-94 blev den hos DAB ombygget til komfortbus med bl.a. meget fine sæder, tonede termoruder, tæppebeklædte hattehylder mv. og dørarrangement 2-2-1. Unibus havde nemlig købt den til brug som S-bus på linje 200S, og dengang skulle S-busser være noget særligt! Efter to år hos Unibus som vogn 68 blev den solgt til Volvo-forhandler Sommer i 1996, og herfra kom den til City-Trafik som nr. 2600. City-Trafik havde først bussen kørende fra sin garage i Hvidovre, Avedøre, og senere i Glostrup frem til maj 2003, hvor den blev udrangeret. I 2005 er den solgt til en brugtbusforhandler. Her leger 2600 linje 9 på Nordens Parkvej i Trekroner ved Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2005.

Ex. City-Trafik 2600 i Roskilde, set fra dørsiden

Ex. City-Trafik 2600 i Roskilde, set fra dørsiden

At bussen er en ombygget rutebil kan faktisk ses på vognsiden: Pyntelisten flugter med toppen af hjuludskæringerne, hvilket indikerer det højere rutebilgulv (type L) - på fødte bybusser (type B) sidder pyntelisten lavere og er afbrudt af hjuludskæringerne. Forreste siderude og sideruderne lige før og lige efter midterdørene er endvidere utraditionelt små, hvilket skyldes at de er blevet gjort mindre, da man gik fra enkelt for- og midterdør til dobbelte for- og midterdøre. Endelig genbrugte man midterdøren som bagdør, hvorfor ruden i bagdøren har underkant i samme højde som siderudernes underkant i modsætning til de nye midterdøre.

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2005.

Arriva KP 94 818 i Roskilde

Arriva KP 94 818 i Roskilde

Arriva i Roskilde har denne Leyland-DAB 7-1200L-rutebil fra 1986. Bussen er et eksempel på en type, der har trafikeret de danske landeveje uden for Hovedstadsområdet i hobetal i 1980'erne og 1990'erne. Den er leveret til Vestbanen (nr. 3, senere 209) i foråret 1986, og der kørte den helt til dannelsen af Vestbus i 1996. Vestbus var Vestbanens busafdeling, der blev selvstændigt aktieselskab, på linje med f.eks. Østbanens udskillelse af sin busafdeling som Østtrafik. Senere blev Vestbus solgt til Arriva, og vogn 209 fulgte med. Bussen anvendes ikke til HUR-kørsel af Arriva, og den henstilles som regel i industrikvarteret omkring Betonvej lidt nord for Arrivas garage i Roskilde. Her ses den på Søndre Mellemvej.

Foto: Thomas de Laine, 22. juni 2005.

ER-sæt 33 ved Trekroner st.

ER-sæt 33 ved Trekroner st.

Regionaltogslinien mellem Roskilde og Lufthavnen nedlægges ved køreplansskiftet i januar 2005. Ved at inddrage disse tog frigøres der kapacitet til flere tog til og fra København på både Roskilde- og Kastrup-banen. Togene "fylder" meget, da de skal grene til og fra ved Vigerslev og Kalvebod og standse i Glostrup. Desuden har de uden for myldretiderne ikke de store passagertal. Linien oprettedes i 1998, da Kastrup-banen indviedes og kræver to tog i brug, "Kaj og Bøje". Materiellet har gennem tiden været IR4 (litra ER), EA og Bn-vogne, IC3 (litra MF) og endda Øresundstog (litra ET). I den sidste lange tid har man kørt med EA og Bn-vogne mandag-fredag og IR4 i weekenden. Lørdag d. 4. december 2004 var det ER-sæt nr. 33 (i nyt design), der passerede Trekroner st. på vej mod Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004.

ME 1504 og Bn-vogne ved Trekroner st.

ME 1504 og Bn-vogne ved Trekroner st.

De røde tog eller "kvægvognene" har reelt ikke længe tilbage. Meningen er, at de skal udrangeres, når IC4 (litra MG) bliver sat i trafik. IC3'erne flyttes til den tid fra InterCity-trafikken til brug som regionaltog. ME 1504 med Bn-vogne, et typisk sjællandsk regionaltog, der at dømme efter tidspunktet (lørdag kl. 14.07) må være på vej mod Rødby Færge, passerer Trekroner st.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004.

ME 1527 og dobbeltdækkervogne ved Trekroner st.

ME 1527 og dobbeltdækkervogne ved Trekroner st.

Fra 1. december 2002 udføres en del af regionaltogskørslen på Sjælland med ME og lejede dobbeltdækkervogne. DSB har været frække nok til at genbruge ellers hellige litra som B og Bk på disse vogne. De ME-lokomotiver, der trækker dobbeltdækkerstammerne, blev ved samme lejlighed malet om i et blåt/rødt design. I perioden op til indsættelsen af dobbeltdækkerne kunne disse lokomotiver ses trække røde vogne. ME 1527 med dobbeltdækkervogne (litra B, Bk m.fl.) ved Trekroner st. på vej mod Vordingborg.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004.

To MF-sæt i gammelt og nyt design ved Trekroner st.

To MF-sæt i gammelt og nyt design ved Trekroner st.

DSB er igang med et designskifte. Det betyder, at man i disse år kan se tog, der består af materiel i forskelligt design. Her er det to IC3-tog i henholdsvis gammelt og nyt design, der passerer Trekroner st. Selvom de hvide tog let kom til at se beskidte ud - det ses tydeligt på MF-sæt nr. 29, der er forrest i billedet - så var det gamle design nu alligevel mere vovet. Det nye design ligner mere det, man kan møde alle andre steder. Dermed ikke sagt, at det ikke er nydeligt.

Foto: Thomas de Laine, 4. december 2004.

Ex. HT 1198 hos Roskilde Jernværk

Ex. HT 1198 hos Roskilde Jernværk

HTs medarbejderfond anvendte tidligere denne bus, der har en fortid som HT nr. 1198. Bussen er en Volvo B58-60/Aabenraa-rutebil med dørpl. 1-1-0, sådan som HT engang fik indrettet deres såkaldte landevejsbusser. Efter udrangering blev bussen bl.a. udstyret med mere komfortable stole. Samtidig ændredes bussens bemaling til HT-gul omkring vinduerne og hvid for neden. Bussen er i 2004 solgt til skrot, og ses her delvist begravet i en bunke pressede personbiler hos Roskilde Jernværk.

Foto: Thomas de Laine, 2. oktober 2004.

Bus 6002 og 3045 på Navervej i Roskilde

Bus 6002 og 3045 på Navervej i Roskilde

Linie 123 mellem Roskilde og Valby har siden 1994, hvor Linjebus overtog den ved licitation, haft garage på Navervej i Roskilde. I 1998 overgik linien og garagen til Arriva, der har haft begge dele siden. Linjebus anvendte indtil 1995 bl.a. bus 6002, Volvo B10M-60/DAB årg. 1992, på linien. Fra 1995 anvendtes nye Scania CN113CLL/Katrineholm-laventrébusser, heriblandt bus 6181. I 1998 overflyttedes begge busser til Linjebus' Gladsaxe-anlæg, og Arriva indsatte egne nye busser. Bus 6181 solgtes i 2004 sammen med 24 tilsvarende busser til Wulff Bus, der har anvendt dem på den kørsel i Roskilde-området, som selskabet overtog fra Arriva 25. maj 2004. Bus 6181 skiftede ved den lejlighed nummer til 3045 og fik en gang hattelak. Scania-busserne har kun været midlertidigt indsat i Roskilde - der kommer i alt 26 nye Volvo B12BLE/Aabenraa-busser i stedet, og leveringerne af disse nærmer sig afslutningen. 3045 er en af de ganske få Scania'er, der er tilbage i Roskilde. Bus 6002 og 6181 (3045) - to tidligere linie 123-busser - mødes en oktoberlørdag i 2004 på Navervej ud for garagen. Begge busser er i øvrigt til salg.

Foto: Thomas de Laine, 2. oktober 2004.

Wulff Bus' vogn 3022 i Trekroner

Wulff Bus' vogn 3022 i Trekroner

Wulffs busser kørte med flag den første driftsdag, hvilket var meget passende, da det samtidig var vognmandens fødselsdag. Bus 3022, tidligere Linjebus/Connex nr. 6191, på Nordens Parkvej i Trekroner ved Roskilde. Bussen er oprindelig leveret til Linjebus i Roskilde, hvor den dog ikke anvendtes som bybus men på bl.a. linie 213/223E, som Wulff Bus også har overtaget.

Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2004.

Arriva 1116 i aftenstemning i Trekroner

Arriva 1116 i aftenstemning i Trekroner

Lørdag den 22. maj 2004 var sidste gang, der var aftendrift på linie 604. Fremover må fotografens fødder transportere ham længere end 150 m, hvis han skal til Roskilde om aftenen. Det er godt, han har en cykel! Arrivas bus 1116, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, på Nordens Parkvej ud for Lysalleen, 150 m fra fotografens bopæl, den sidste aften, der samtidig var sidste dag, Arriva trafikerede linien.

Foto: Thomas de Laine, 22. maj 2004.