Myldretid

Menu

BillederSøg i Billeder

Søgeresultat: "55.64881,12.53508"

Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:

Søg i Billeder efter:

55.64881,12.53508 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.

Du søgte efter 55.64881,12.53508 og fandt 91 billeder.

Anchersen 3288 ved Sjælør st.

Anchersen 3288 ved Sjælør st.

Da Køge Bugt-banens første etape blev bygget, placeredes en af de nye stationer på vestsiden af skæringen med Sjælør Boulevard i Københavns sydvestkvarter, som også kom til at lægge navn til den nye S-togsstation. Den åbnede 1. oktober 1972 og havde fra begyndelsen betjening med linje 37, der gik fra Valby via Mozarts Plads, Sjællandsbroen og Vejlands Allé til Sundbyvester Plads samt gennem Sundbyøster og over Christianshavn til Holmens Bro. Fra 1983, hvor Køge Bugt-banen var ført igennem til Køge, og den traditionelle intensive buskørsel mellem Valby og Køge neddrosledes, sikredes Køge Bugts fortsatte forbindelse med Valby via gode korrespondancer mellem linje 37 og S-togets linje E på Sjælør station. Der havde tidligere været planer om at sammenbinde linje 37 med linje 39 ad Fasanvejene, men dette blev først til virkelighed i 1997, hvor begge linjer blev beskåret og en ny linje 100S opstod. Det var i praksis den linje, der i december 2003 ændrede status til A-bus under linjenummer 4A og fik stop ved alle stoppesteder. I oktober 2019 ophørte sammenbindingen af Fasanvejslinjen og Vejlands Allé-linjen dog igen, og det er nu linje 18, som kører forbi Sjælør st. mellem Valby og Amager. Planer om at udskille denne delstrækning som en ny linje 8A er dog i støbeskeen. Mens forbindelsen mellem Valby og Amager over Sjællandsbroen har været den primære busbetjening af Sjælør st. de fleste år, har en række andre linjer dog også gennem årene enten passeret stationen eller haft endestation på parkeringspladsen på stationens nordside. Heraf kan nævnes myldretidsekspresbusserne 171E og 172E, i forskellige perioder linje 14, 16E, 18, 38, 78E og 133 samt siden oktober 2019 linje 7A. På dette billede ses Anchersen 3288, en helt ny Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro, på linje 4A på Sjælør Boulevard med jernbanebroen i baggrunden. Anchersen overtog kørslen på linje 4A i december 2015, og billedet er fra første driftsdag.

Foto: Thomas de Laine, 13. december 2015.

Arriva 1358 som linje 18 ved Mozarts Plads, København

Arriva 1358 som linje 18 ved Mozarts Plads, København

I 2024 åbner Sydhavnsmetroen, som er en gren på Metrocityringen fra Hovedbanegården via bl.a. Sluseholmen og Sydhavnskvarteret til Ny Ellebjerg st. Den ene af de nye stationer ligger under Mozarts Plads, som i øvrigt også i gamle dage har været sporvognsendestation og i nyere tid skiftested mellem busruten, der forbandt Valby med Amager (i mange år linje 37, senere linje 100S, 4A og siden 2019 linje 18), og linjer ind til eller på tværs af byen (i mange år linje 16 henholdsvis 3, men i nyere tid også linjenumre som 7A, 9A og 10). Byggeriet af den kommende metrostation har i flere år medført omfattende afspærringer og visse omlægninger af de linjer, der passerer Mozarts Plads. I syd- og vestgående retning har busserne derfor holdt i Borgmester Christiansens Gade ud for det grønne område langs Louis Pios Gade i stedet for umiddelbart ud for Mozarts Plads, som ligger lidt længere nede ad gaden til højre for billedets kant. Den nuværende busbetjening af Mozarts Plads består af linjerne 7A, 9A, 18 og 23, som alle først kom til pladsen 13. oktober 2019, hvor Københavns linjenet blev omskabt i kølvandet på Metrocityringens åbning. På den første dag med "Nyt Bynet" opsamler Arriva 1358, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2017, passagerer ved det midlertidige stoppested for Mozarts Plads ved Louis Pios Gade.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2019.

Arriva 1200 som linje 7A i Sydhavnsgade, København

Arriva 1200 som linje 7A i Sydhavnsgade, København

Da Movias ene forgænger Hovedstadens Udviklingsråd i årene 2002 og 2003 indførte A-buskonceptet, gik linjenumrene fra 1A til 6A. Movia tilføjede i 2013 linje 9A og to år senere linje 8A, mens nummeret 7A af en eller anden grund blev sprunget over, selvom '7' havde været ledigt, siden linje 7E i 1995 blev konverteret til S-buslinje 350S. Men da Københavns busnet skulle tilpasses Metrocityringen i efteråret 2019, blev der brug for linjenummer 7A. Man opdelte nemlig linje 6A, som vedblev at køre mellem Nørreport, Emdrup og Buddinge, mens strækningen mellem Hovedbanegården og Rødovrehallen blev til linje 7A, som desuden førtes via Polititorvet, Fisketorvet, Teglholmen, Sluseholmen og Mozarts Plads til Sjælør og Ny Ellebjerg stationer som en slags forløber for den senere forgrening af Metrocityringen på nogenlunde samme strækning. Dermed fik byen igen en linje 7, som desuden faktisk er blandt de tunge linjer. Det var fra oprettelsen og frem til februar 2022 Arriva, som kørte linje 7A, hvorefter Anchersens MAN-elbusser tog over. Arriva 1200, Scania OmniLink årg. 2012, ses her på linje 7A i Sydhavnsgade. Nogle måneder efter overførtes bussen til linje 200S.

Foto: Thomas de Laine, 15. maj 2021.

Umove 7526 på Hammelstrupvej, København

Umove 7526 på Hammelstrupvej, København

Den definitivt sidste linje 3(A) i København kørte natten mellem lørdag og søndag 12. og 13. oktober 2019. Turen, der gik fra Nordhavn st. med afgang kl. 23.59 til Hammelstrupvej ved Valbyparken, blev kørt af Umove bus 7526, VDL Citea LLE årg. 2015. Linje 3A blev aflivet i forlængelse af Metrocityringens åbning, men dens afløser mellem Valbyparken og Frederiksberg Allé blev linje 9A, der omlagdes til Valbyparken i stedet for at køre gennem City til Christianshavn og Refshaleøen. Efter at bus 7526 således var ankommet til Valbyparken, skiltedes bussen om, og fortsatte i driften på linje 9A's nye rute. Bussen blev den tredje 9A'er med afgang herfra kl. 0.42 og ses her under opholdet ved Valbyparken. Umove overtog både linje 3A og 9A fra Arriva i december 2015 og fik leveret de 40 busser i denne serie til kørslen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2019.

Umove 7536 på Vigerslev Allé ved Carlsberg st., København

Umove 7536 på Vigerslev Allé ved Carlsberg st., København

Da vejforholdene var klar til det, blev linje 9A fra maj 2020 omlagt til at køre ad Vesterfælledvej og Platanvej til Frederiksberg Allé i stedet for via Enghave Plads. Det bringer busserne den korte tur fra Enghavevej ad Vigerslev Allé til Vesterfælledvej og Carlsberg station. Lysreguleringerne, cykel- og biltrafikken på dette stykke af Vigerslev Allé er dog sådan, at busserne i myldretiden kan være over 10 minutter om den blot cirka 200 meter lange tur ad Vigerslev Allé! Umove 7536, VDL Citea LLE årg. 2015, på Vigerslev Allé - med god plads på en lørdag i Corona-tiden.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2020.

Anchersen 3038 på Sjælør Boulevard, København

Anchersen 3038 på Sjælør Boulevard, København

Anchersen 3038, BYD eBus-12 årg. 2020, som linje 18 mellem poppeltræerne på Sjælør Boulevard.

Foto: Thomas de Laine, 15. maj 2021.

Arriva 1648 på Sjælør Boulevard, København

Arriva 1648 på Sjælør Boulevard, København

Arriva overflytter i 2021 Volvo B12BLE/Vest-busserne fra linje 200S til linje 7A. En af de første, der blev flyttet og derfor også på ny fik røde hjørner, var 1648, der her krydser Ring 2 på Sjælør Boulevard. Bussen blev nyleveret i 2007 til Netbus og linje 5A, men har også nået at være fast vogn på linje 2A, inden den fra december 2019 blev indsat på linje 200S. Med snart 14 år på bagen runder bussen 1 million kilometer i løbet af 2021.

Foto: Thomas de Laine, 15. maj 2021.

Keolis 8411 på Enghavevej, København

Keolis 8411 på Enghavevej, København

Keolis 8411, MAN Lion's City-hybridbus årg. 2011, som linje 14 på Enghavevej.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2018.

Arriva 1036 ved Sydhavn st., København

Arriva 1036 ved Sydhavn st., København

Linje 10 havde været buslinje i 50 år 13. oktober 2018. Frem til 1968 havde den som sporvogn kørt fra Emdrup ad Tagensvej, over Kgs. Nytorv, Hovedbanegården og Enghave Plads til Toftegårds Plads i Valby, men ved omstillingen til busdrift valgte sporvejene at bytte om på ruteføringerne for linje 10 og 16 sydvest for Enghave Plads. Derfor kom linje 10 som buslinje til at køre ad Enghavevej og Borgbjergsvej til Mozarts Plads i stedet. Med denne ombytning ophørte sporvognsdriften på Enghavevej, hvilket gjorde det forestående arbejde med at bygge nye broer for den kommende S-bane mod Køge Bugt nemmere. Derudover havde man ambitioner om en forlængelse af linjen fra Mozarts Plads, hvilket dog først gennemførtes året efter, hvor linje 10 blev fortsat ad Ellebjergvej og Folehaven til Vigerslev. Linje 10 og 16 byttede igen sydvestgrene i 1974, hvorefter linje 10 på ny kom til Toftegårds Plads, men historien har det jo med at gentage sig, og i 1996 ombyttedes 10'eren og 16'eren nok engang. Når "Nyt Bynet" indføres 15. juli 2019, bliver linje 10 endnu engang omlagt til at køre over Toftegårds Plads. Arriva 1036, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 10 på Enghavevej med Køge Bugt-banens broer i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2018.

Særtog ved indvielsen af Carlsberg station passerer Enghave

Særtog ved indvielsen af Carlsberg station passerer Enghave

Et særtog fra Østerport fragtede transportminister Hans Christian Schmidt, DSBs administrerende direktør Flemming Jensen og et større følge til den nye Carlsberg station, der blev indviet med snoreklipning, taler og musik ved Jernbaneorkestret. Særtoget var det flagsmykkede sæt SA 34, som samtidig er det reneste S-tog, fotografen har set i meget lang tid. Ydermere havde man fundet på at skilte det linje Bx! Her passerer særtoget gennem Enghave station.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2016.

Første S-tog ankommer til Carlsberg station, København

Første S-tog ankommer til Carlsberg station, København

Første S-tog lægger an til landing på den nye Carlsberg station. Det er linje B mod Farum med afgang kl. 12.01 på indvielsesdagen 3. juli 2016. Afgangen blev kørt af SA 94. Når den nye Carlsberg-bydel er vokset frem, forventes den nye station at få ganske mange passagerer, og den er bl.a. tilgodeset med rulletrapper og en stor cykelkælder. Busbetjeningen i området er dog ikke ændret, så vil man skifte til linje 3A, 10 eller 14, må man ud på en kort spadseretur til Enghavevej, men linje 1A kører da forbi på Vigerslev Allé.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2016.

Sidste S-tog afgår fra Enghave station, København

Sidste S-tog afgår fra Enghave station, København

Det definitivt sidste S-tog fra Enghave station blev linje B mod Høje Taastrup 3. juli 2016 kl. 11.54. Afgangen blev kørt af SA 17, der her ses sætte i gang fra stationen. En del interesserede var mødt frem for at forevige det. Adgang til stationen blev umiddelbart efter spærret, og perron, gangbro og trappe mv. vil formentlig blive fjernet i de kommende måneder. På arealet vil der muligvis senere blive etableret et vendespor, der vil gøre det muligt at lade nogle af de vestfrakommende S-tog have den nye Carlsberg station som endestation. Enghave station åbnede som S-togsstation i 1934, men havde forinden eksisteret i en årrække som Vester Fælledvej trinbræt for visse "almindelige" tog.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2016.

Nettbuss 8414 på Teglholmsgade, København

Nettbuss 8414 på Teglholmsgade, København

Med linje 14's forlængelse via Teglholmen og Sluseholmen til Ny Ellebjerg er linjen blevet udvidet en del, siden Nettbuss overtog driften i marts 2013. Der køres endnu med lånebus 8414, en VDL Citea LLE 120 årg. 2012, som kom til allerede efter få måneder, og med Ny Ellebjerg-forlængelsen i april 2014 er kørslen samlet blevet udvidet med endnu 3 busser. Bus 8414 - med det for København usædvanlige dørarrangement 1-2-1 - på Teglholmsgade.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Nettbuss 8411 på Sluseholmen, København

Nettbuss 8411 på Sluseholmen, København

Begge de hybridbusser, Nettbuss i foråret 2014 har indsat på linje 14, er gamle kendinge i Hovedstadsområdet, idet busserne var med i et forsøg med hybridbusser, som Movia fra 2011 til 2013 gennemførte sammen med City-Trafik og De Blaa Omnibusser. De to entreprenører havde hver én MAN-hybridbus og én Volvo-hybridbus som del af forsøget. De to MAN-busser gik efter forsøgets afslutning retur til MAN, hvorfra Nettbuss har fået dem. Nettbuss 8411, MAN Lion's City-hybridbus årg. 2011, som linje 14 på Sluseholmen. Denne bus var City-Trafiks forsøgsbus og kørte i dén sammenhæng med internnummer 2001.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Nettbuss 8436 på Borgmester Christiansens Gade, København

Nettbuss 8436 på Borgmester Christiansens Gade, København

Nettbuss 8436, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Borgmester Christiansens Gade i København.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Arriva 1831 på Borgmester Christiansens Gade, København

Arriva 1831 på Borgmester Christiansens Gade, København

Arriva 1831, Scania OmniLink årg. 2003, som linje 4A på Borgmester Christiansens Gade i Sydhavnen.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Nettbuss 8432 på Carl Jacobsens Vej, København

Nettbuss 8432 på Carl Jacobsens Vej, København

Nettbuss 8432, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 på Carl Jacobsens Vej tæt ved Sjælør st. Her har der efterhånden kørt mange forskellige linjenumre...

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Arriva 1843 på Borgmester Christiansens Gade, København

Arriva 1843 på Borgmester Christiansens Gade, København

Arriva 1843, Scania OmniLink årg. 2004, som linje 4A på Borgmester Christiansens Gade.

Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2014.

Nettbuss 8434 ved Enghave st., København

Nettbuss 8434 ved Enghave st., København

Nettbuss 8434, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 14 ved Enghave st. Linje 14 erstatter fra 24. marts 2013 linje 10's korte ture mellem Rådhuspladsen og Enghave st.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2013.

Arriva 1968 bagfra ved Valbyparken, København

Arriva 1968 bagfra ved Valbyparken, København

Arriva 1968, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2009, som linje 3A ved Valbyparken. Bussen var udsmykket som totalreklame i forbindelse med en kampagne, som Københavns Kommune og Movia stod bag.

Foto: Peter Hobel, 25. april 2011.

Arriva 1425 på Sjælør Boulevard, København

Arriva 1425 på Sjælør Boulevard, København

Arriva 1425, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 4A på Sjælør Boulevard ved Ellebjergvej.

Foto: Thomas de Laine, 15. april 2011.

City-Trafik 2820 på Teglholmsgade, København

City-Trafik 2820 på Teglholmsgade, København

City-Trafik 2820, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som linje 16E på Teglholmsgade, Teglholmen. Man fornemmer måske, at der ikke var brug for en dobbeltdækkers kapacitet... Stedet betjenes fortsat af linje 10 og 30.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2011.

City-Trafik 2512 på Sjælør Boulevard, København

City-Trafik 2512 på Sjælør Boulevard, København

City-Trafik 2512, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, som linje 133 på Sjælør Boulevard ved Ellebjergvej.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2011.

City-Trafik 2822 på Sjælør Boulevard, København

City-Trafik 2822 på Sjælør Boulevard, København

City-Trafik 2822, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som linje 16E den sidste morgen, linjen kørte.

Foto: Thomas de Laine, 15. april 2011.

City-Trafik 2820 på Borgmester Christiansens Gade, København

City-Trafik 2820 på Borgmester Christiansens Gade, København

City-Trafik 2820, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som linje 16E på Borgmester Christiansens Gade dagen før linjens sidste driftsdag. Flagene skyldes royal barnedåb.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2011.