Søgeresultat: "55.465,12.1816"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.465,12.1816 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.465,12.1816 og fandt 135 billeder.
Strøby Turist CF 97 922 ved Køge st.
Scania OmniLine er en sjælden bus øst for Storebælt og ikke mindst i Movia-klæder. Men Strøby Turist har fra august 2011 indsat denne bus fra 2001 med en fortid på Fyn på lokalruter i Køge Kommune. Strøby Turist CF 97 922 forlader Køge st. som linje 241 på eftermiddagsturen mod Algestrup.
Foto: Thomas de Laine, 30. august 2011.
Strøby Turist PX 96 127 ved Ølby st.
Strøby Turist har fra midten af august 2011 indsat denne tidligere Hjørring-bybus på Movia-linje 242 mellem Ølby st., Ll. Skensved og Ejby. Ultimo august fremstod bussen endnu i NTs bybusdesign. Så vidt vides er det en midlertidig bus, der kører, indtil nyt materiel kan indsættes på ruten. Strøby Turist PX 96 127, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, ved Ølby st.
Foto: Thomas de Laine, 30. august 2011.
Arriva 1081 ved Køge st.
Arriva 1081 (opr. Wulff Bus 1010), Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2002, som linje 108 ved Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2011.
Arriva 1912 ved Køge st.
Arriva 1912 (opr. Veolia 6408), Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2006, som linje 210 ved Køge st. Bemærk destinationen: Linje 210 havde i sine sidste år en enkelt eftermiddagstur på hverdage, der i Roskilde vendte på sygehussiden af stationen - vist nok for at indhente en lille forsinkelse, der skyldtes at bussen forinden kørte en tur som linje 243 fra Køge Handelsskole til Køge st. med ankomst lovlig sent til rettidig afgang fra Køge som linje 210!
Foto: Thomas Weidekamp, 22. november 2010.
Arriva 1903 ved Køge st.
Arriva 1903 (opr. Veolia 6399), Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2006, som linje 102A ved Køge st.
Foto: Thomas Weidekamp, 3. april 2011.
Arriva 1911 ved Køge st.
Arriva 1911 (opr. Veolia 6407), Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2006, som linje 101A ved Køge st.
Foto: Thomas Weidekamp, 15. april 2011.
Østsjællandske Jernbaneklubs veterantog krydser Østre Banevej i Køge
Dansk Model Jernbane Union afholdt 2.-3. april 2011 udstilling i Køgehallerne ved Køge Stadion. Der var dog også arrangeret noget at se på for de af os, herunder fotografen, der mere er til skala 1:1. Dels skulle der begge dage køre veterantog fra København H over Roskilde til Køge og retur, og dels ville der være ture med veterantog på Køge Havn. Østsjællandske Jernbaneklub (ØSJK) lagde materiel til, men blev desværre ramt af flere problemer. Togene skulle have været kørt med banens vanlige to motorvogne, men den ene af disse fik motorproblemer, og togene til og fra København blev helt aflyst. Havneturene kunne udføres ved at erstatte den ene motorvogn med DSB-traktor nr. 115 fra 1954, og turene skulle være foregået på Køge Sydhavn med afgang fra havnepladsen lige ved baneoverskæringen syd for Køge station. Et skinnebrud forhindrede dog også denne plan, så togene måtte i stedet køre til Køge Nordhavn med afgang fra ØSJKs egen plads nord for stationen. Til trods for disse vanskeligheder og en del regnvejr var veterantoget alligevel rigtig godt besøgt, da det her søndag 3. april passerer over Østre Banevej i Køge, trukket af DSB-traktoren. Udover veterantoget kørte Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm med museumsbusser i Køge.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
Østsjællandske Jernbaneklub med veterantog på Køge Nordhavn
Østsjællandske Jernbaneklubs veterantog bestående af DSB Mc 651 (nærmest), DSB Cy 4644, Tuborg-vognen og DSB-traktor 115 på Baltic Kaj på Køge Nordhavn. Veterantoget skulle have kørt på Køge Sydhavn, men måtte flyttes til nordhavnen på grund af et skinnebrud.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
KS 571 på Østre Banevej
Sporvejsmuseets KS 571, Volvo B59-59/Aabenraa årg. 1972, på Østre Banevej i Køge - på vej fra stationen til Øststjællandske Jernbaneklubs plads nord for stationen, hvor bussens passagerer skal skifte til veterantog.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
KS 571 på Nørre Boulevard, Køge
HT/Busdivisionen kørte med forskellige Volvo B59 af HTs 800- og 900-serier i Køge-området fra 1990 til 1994, men siden da har man ikke kunnet se B59'ere i Køge. I weekenden 2.-3. april 2011 kørte et eksemplar af racen, KS 571 fra 1972, dog et større antal afgange mellem Køge station og Køge Stadion. Nørre Boulevard i Køge.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
HT 3078 på Nørre Boulevard, Køge
Sporvejsmuseets HT 3078, Leyland-DAB serie II årg. 1973, på Nørre Boulevard i Køge. Serie II-busser kørte i en årrække i 1970'erne og 1980'erne også som bybusser i Køge, bl.a. netop her - dog i andre farver.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
KS 571 og HT 3078 ved Køge Stadion
De to museumsbusser, Sporvejsmuseet i weekenden 2.-3. april 2011 brugte til pendulkørsel mellem Køge station og Køge Stadion ved "stoppestedet" på Ringvejen ud for Stadion. Forrest KS 571, Volvo B59-59/Aabenraa årg. 1972, og bagest HT 3078, Leyland-DAB serie II årg. 1973.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
HT 3078 ved Køge Stadion
Sporvejsmuseets HT 3078, Leyland-DAB LIDRT 6857/2 (serie II) årg. 1973, på Ringvejen i Køge ved Stadion.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
HT 3078 på Ringvejen, Køge
Sporvejsmuseets HT 3078, Leyland-DAB LIDRT 6857/2 årg. 1973, på Ringvejen i Køge.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
Regionstog 2135-2035 ved Køge station
Østbanen, der kører fra Køge til Hårlev og herfra enten til Fakse Ladeplads eller Rødvig, fik i april 2010 indført linjenumre, da banen indgår i R-nettet på Sjælland. Linje 110R er togene mellem Køge og Fakse Ladeplads, og her ankommer et sådant - behørigt skiltet med linjenummer på fronten - til Køge station. Toget er Regionstogs Alstom Lint 41-togsæt 2035-2135 fra 2009.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
Arriva 1915 på Nørre Boulevard, Køge
Arriva 1915 (opr. Veolia 6411), Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2006, som linje 101A på Nørre Boulevard i Køge. Bussen er nu forsynet med "linjefrise" i tagkanten for linje 101A; dog i større typer, end der normalt anvendes på A-busser.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
Arriva 1875 på Nørre Boulevard, Køge
Ved Movias udbud A8 tabte Arriva alle linjerne i Køge Bugt-området til firmaet Handicap Befordring, der bliver ny Movia-entreprenør på rutekørselsområdet. Arriva 1875 (opr. Combus 5109), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 121 på Nørre Boulevard i Køge i april 2011, få dage efter afgørelsen på udbuddet.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2011.
Arriva 1915 ved Køge st.
Lige siden oprettelsen i december 2010 har de nordgående busser på linje 101A holdt ved et nyt stoppested i lokalkørebanen på Ivar Huitfeldtsvej ved Køge st. ud for S-togssporene 6 og 7 og regionaltogsspor 4. Stoppstedet anvendes også til afsætning for syd fra ankommende busser, og blev taget i brug til dette formål allerede før december-køreplansskiftet. Arriva 1915 (opr. Veolia 6411), Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2006, som linje 101A ved Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 22. januar 2011.
Herfølge Turistfart UK 93 794 ved Køge st.
En af de mange nye Movia-linjenumre, der så dagens lys i december 2010, er 241, som dækker over en linje mellem Køge, Herfølge Skole, Algestrup, Fløjterup, Ringsbjerg og Sædder. Linjen erstatter især linje 526 og kører kun på skoledage. Det er Herfølge Turistfart, der kører, og det foregår med minibusser. Her ses Mercedes-Benz-minibus UK 93 794 ved Køge st. som linje 241.
Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2011.
Herfølge Turistfart UK 97 429 ved Ølby st.
Linje 242 blev oprettet i december 2010 som erstatning for dele af linjerne 210 og 525. Linjen kører mellem Ølby st., Ølsemagle, Ll. Skensved, Højelse, St. Salby, Ll. Salby og Ejby. Herfølge Turistfart står for kørslen, der finder sted med minibus.
Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2011.
Bus Danmark 1190 ved Køge st.
Bus Danmark 1190, Volvo B10M-60/Aabenraa-ReBUS årg. 1980, holder pause ved Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 29. juni 1997.
Arriva 1766 fra vinduessiden ved Køge st.
Arriva overtog i maj 2010 med kort varsel kørslen på telebuslinje 525 og servicebuslinje 856 i Køge-området efter Østtrafiks konkurs. Senere på sommeren har man overført to Mercedes-Benz O.520 Cito-servicebusser årgang 2002 fra servicebuskørslen i Aalborg til Køge, idet der er kommet nye busser til Aalborg i forbindelse med kontraktskiftet her. De to busser har i Køge fået vognnumrene 1765 og 1766 og fremstår, som det ses, stadig i fuldt NT-bybusdesign. Her ses bus 1766 ved Køge st. I Aalborg havde busserne numrene 4411 (nu 1765) og 4414 (nu 1766).
Foto: Thomas de Laine, 9. september 2010.
Arriva 1766 fra dørsiden ved Køge st.
Arriva 1766 (ex. Aalborg 4414), Mercedes-Benz O.520 Cito årg. 2002, ved Køge st. Bemærk papirsskiltet med "Ikke i rute" i forruden.
Foto: Thomas de Laine, 9. september 2010.
Arriva 1766 bagfra ved Køge st.
Arriva 1766 (ex. Aalborg 4414), Mercedes-Benz O.520 Cito årg. 2002, bagfra på Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 9. september 2010.
DitoBus 4682 ved Køge st.
DitoBus 4682 (ex. Østtrafik 171), DAB 12-1200L årg. 1996, er netop ankommet som linje 256 til Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 9. september 2010.