Søgeresultat: "55.461,12.1844"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.461,12.1844 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.461,12.1844 og fandt 114 billeder.
Veolia 6277 og 6284 på Køge st.
Køge Bugt-områdets nye B7RLE'ere erstatter Berkhof-gasbusserne, der har kørt i området, siden Connex, nuv. Veolia, overtog driften 23. oktober 2005. Her ses to eksemplarer, nr. 6277 og 6284, på Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 25. oktober 2006.
Veolia 6264 på Køge st.
På grund mangel på kampdygtige busser på Køge-anlægget, har Veolia lejet et mindre antal DAB 15-1200C-gasbusser tilbage fra Volvo, som de er solgt til. En af dem er 6264, der 14. november 2006 bl.a. kørte på linje 501, Køge st.-Hastrupparken. Også tidligere på året har Køge-garagen haft lånt serie 15-gasbusser, men dengang var det driftsvogne fra de københavnske garager. I efteråret har man endog anvendt en NT-rutebilgrå Volvo B10M/Aabenraa, nr. 4024, på ekstrakørslen!
Foto: Thomas de Laine, 14. november 2006.
Veolia 6277 på Køge st.
I november 2006 påbegynder Veolia en udskiftning af Køge Bugt-områdets DAF/Berkhof-gasbusser, som har givet anledning til en del problemer for Køge-garagen i det års tid, de har kørt der. I stedet indsættes 15 nye Volvo B7RLE/Säffle. Bus 6277 som linje 502 på Køge st. kort før de nye bussers ankomst.
Foto: Thomas de Laine, 25. oktober 2006.
Østtrafik 189 på Køge st.
Efter nogle års fravær vandt Østtrafik igen kørsel for Vestsjællands Trafikselskab pr. 1. januar 2003, hvor man fik en kontrakt med 3 busser på ruterne 472, 474 og 475. Til kørslen anskaffedes nogle Volvo B12M-60/Aabenraa i lavbagperronudførelse, som man godt kan lide det hos VT. Da kontrakten blev genudbudt med virkning fra 1. januar 2006 tabte Østtrafik igen kørslen, og busserne blev overført til STS-området. Bus 189, der her ses på Køge st. som rute 257, er en af de overførte VT-busser.
Foto: Thomas de Laine, 25. oktober 2006.
Veolia 6273 på Køge st.
Veolia i Køge har haft mange problemer med DAF/Berkhof-gasbusserne. Nu har man valgt at gøre noget radikalt ved det, idet 15 nye Volvo-busser er bestilt til levering i efteråret 2006. Herefter leveres Berkhof'erne tilbage til København. Bus 6273 som linje 501 på Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.
DSB MR-sæt 79 og en Lynette fra Østbanen på Køge st.
DSB og Østbanen holder normalt ikke side om side på Køge station. Her ses DSBs MR-sæt 79 mod Roskilde i spor 4 og en tovognslynette fra Lokalbanen (Østbanen) i spor 3. Almindeligvis skal toget fra Roskilde mod Næstved være i spor 3 på dette tidspunkt, men det måtte denne gang holde i spor 2.
Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.
Lokalbanen (Østbanen) Ys 11-Ym 1 forlader Køge st.
Lokalbanens Østbane-togsæt Ys 11 (nærmest)-Ym 1 forlader Køge station i retning mod Fakse Ladeplads. Ym 1 var oprindeligt en dobbeltrettet motorvogn, men den blev senere ombygget og tilkoblet en ny styrevogn, Ys 11.
Foto: Thomas de Laine, 3. maj 2006.
Østtrafik 7657 på Køge st.
HUR-områdets eneste Scania OmniCity kører rutebil mellem Køge og Hårlev. Den tilhører Østtrafik, hvor den kører med nr. 7657. Køge st.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005.
Østtrafik 7632 på Køge st.
Østtrafiks vogn 7632 er en Leyland-DAB 7-1024L, der har været anvendt til HT/HUR-kørsel siden 1998. Den har omkring 18 år på bagen, men har stadig dagligt arbejde i HUR-området som telebus på linje 525 mm.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005.
Østtrafik 7632 på Køge st.
Østtrafiks bus 7632 er efterhånden en gammel sag: Den er leveret til Østbanen i 1988. Som højgulvsbus, kun 10,24 m lang og med døre 1-1-0 er 7632 og den tilsvarende bus 7640 noget usædvanlige i Hovedstadsområdet. Trods alderen er busserne i regelmæssig trafik. Østtrafik kører telebuslinierne 525, 825 og 826 i Køge-området, og nogle ture skal køres med store busser, som her, hvor en eftermiddagsafgang på linie 525 køres af bus 7632.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2004.
Østtrafik 7657 på Køge st.
STS-rute 255 Køge-Hårlev-Karise blev ved STS' køreplansskift den 1. juli 2004 afkortet, så den nu kun kører mellem Køge og Hårlev. Derved kører linien udelukkende inden for HUR-området, og følgelig har HUR overtaget ansvaret for linien. Østtrafik er fortsat entreprenør på linien, men nu for HUR, og på billedet ses firmaets Scania OmniCity nr. 7657 netop afgået fra stoppestedet på Køge stations busterminal.
Foto: Thomas de Laine, 2. august 2004.
Østtrafik 7657 holder pause på Køge st.
Østtrafiks seneste anskaffelse til HUR-kørslen er denne Scania OmniCity-lavgulvsbus. Den er sat i drift på telebusruterne i Køge-området og ses pauserende på Køge station - skiltet som linie 826, der er den ene af telebuslinierne.
Foto: Ronni Bjørn Svensson, 10. juni 2004.
Østbanen med firevognstog på Køge st.
Østbanen har endestation ved sin egen perron i sydenden af Køge st. Her er det et myldretidstog bestående af to togsæt, Ym 8-Ys 18 forrest, der kører til Fakse Ladeplads, og Ym 3-Ys 13 bagest, der kører til Rødvig. Østbanen er gaffeldelt, og i myldretiderne følges tog til hver af grenene ad mellem Køge og Hårlev, hvor forreste halvdel fortsætter mod Fakse Ladeplads, og bageste halvdel skifter retning og kører til Rødvig.
Foto: Thomas de Laine, 23. marts 2004.
Østtrafiks vogn 140 i VT-bemaling på HT-linie 243
Østtrafiks bus 140 på Køge st. 16. marts 1998 om morgenen før afgang som linie 243 mod Handelsskolen. Senere blev bussen omlakeret i HT-gul. I baggrunden en 1300-Volvo fra Bus Danmark på linie 208.
Foto: Thomas de Laine, 16. marts 1998.