Søgeresultat: "55.25243,11.31682"
Skriv f.eks. navnet på et busselskab, en bustype, et sted eller en fotograf:
55.25243,11.31682 opfattes som en bredde- og lægdegrad. Der søges i billeder stedfæstet i nærheden af dette punkt.
Du søgte efter 55.25243,11.31682 og fandt 8 billeder.
Museal mandag: Ex. DSB 213 på Danmarks Busmuseum, Skælskør

I slutningen af september 1968 overtog DSB rutebiltrafikken på Bornholm i forbindelse med nedlæggelsen af De Bornholmske Jernbaner (DBJ). DSB fik i den anledning leveret en mængde nye rutebiler, som traditionen tro var Volvo-busser. En af disse er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor den her ses. DSB nr. 213 er en kort Volvo B58 med Aabenraa-karosseri. Den havde oprindeligt dørarrangement 1-0-0, men da den senere blev overført til Sydsjælland, fik bussen indbygget midterdør. Efter udrangering i 1981 havde bussen et længere tilhørsforhold til Fyens Turist Service i Blommenslyst, og dens vognnummer hos dette firma, 23, ses stadig på bussen. I 2000 blev den overtaget af Jernbanemuseet, som imidlertid i 2015 skilte sig af med en del materiel, og da overgik bussen til Bushistorisk Selskab, hvis busser i dag findes på Danmarks Busmuseum. Museet råder også over en fint istandsat Leyland-DAB, som DBJ anskaffede før statsbanernes overtagelse.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Museal mandag: Scania BF86 med Ørum-Petersen-karosseri på Danmarks Busmuseum i Skælskør

En vigtig fabrik i dansk bushistorie var "Ørum-P." i Herning. Den var opkaldt efter Julius Ørum-Petersen, som i 1904 overtog et smedeværksted i Herning, som senere kom til at blive en væsentlig producent af buskarosserier. Faktisk har den i perioder været den største danske producent og var kendt for sin kvalitet, men senere blev den sejlet kraftigt agterud af fabrikkerne i Silkeborg og Aabenraa. Det hjalp nok heller ikke på fremtidssikringen, at man så sent som i 1976 kunne få leveret en bus som på billedet fra Ørum-P.: Et forholdsvis old-school karosseri påbygget et Scania BF86-54-frontmotorchassis! Til gengæld giver det god mening, at en sådan bus er bevaret. Bussen her er leveret i foråret 1976 til Simon Andersen, Hanstholm, men kørte senere hos Hans Clausen, Glejbjerg, Løjt Kirkeby Buslinier og Frederik Andersen i Nybøl. Den har været museumsbus siden 1999 og befinder sig i dag hos Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor den her er fotograferet. Den har siden 2017 igen været på nummerplader.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Alubus-midibus på Danmarks Busmuseum, Skælskør

En Alubus LB 29-011-midibus fra 1981 hos Danmarks Busmuseum i Skælskør. Bussen blev nyleveret til en vognmand i Sorø.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3803 i Skælskør garage

Egon's Turist- & Minibusser 3803, Volvo B7RLE/Wroclaw (8700LE) årg. 2007, i Skælskør garage. Bussen var demobus og lånevogn hos flere forskellige busselskaber i løbet af 2007, før den i 2008 kom til Torben Sørensen, Skælskør, hvor den fulgte med kørslen over til Egon's Turist- & Minibusser i 2012.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3811 i Skælskør garage

Egon's Turist- & Minibusser 3811, Mercedes-Benz O530 Citaro LE årg. 2009, i garagen i Skælskør - hos Danmarks Busmuseum.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Egon's Turist- & Minibusser 3812 i Skælskør garage

Egon's Turist- & Minibusser 3812, Mercedes-Benz O530 Citaro LE årg. 2009, i garagen i Skælskør.
Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.
Egon's Turist- & Minibusser 3810 i Skælskør garage

Egon's Turist- & Minibusser vogn 3810, Mercedes-Benz O530 Citaro K årg. 2009, i garagen i Skælskør, der deles med Danmarks Busmuseum.
Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.
Scania-Vabis fra Bojesen, Hjortekær, på Danmarks Busmuseum

Denne Scania-Vabis B42VE med karrosseri fra Sorø Karosserifabrik blev bygget til Bojesen i Hjortekær (senere Hjortekær Trafik) i december 1952. Siden udrangeringen i 1970 har den været bevaret i forskelligt regi og fra 2013 hos Bushistorisk Selskab. I forbindelse med etableringen af Danmarks Busmuseum i Skælskør i 2016 er bussen blevet udstillet her.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.