Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 5. oktober 2022

Disse 6 billeder blev tilføjet 5. oktober 2022:

PKS Walcz ZWA-65MJ i Walcz, Polen

PKS Walcz ZWA-65MJ i Walcz, Polen

Det polske rutebilselskab PKS Walcz har haft en mængde brugte danske busser og var blandt de sidste operatører i Polen, som fortsat rådede over DAB-busser. Men selskabet trådte i likvidation i efteråret 2022. Virksomheden, der blev privatiseret omkring 2003, havde fået en del økonomiske problemer som følge af først Corona-pandemien og sidst de stigende priser på bl.a. diesel i forbindelse med krigen i Ukraine. Under en gruppe danske busentusiasters besøg i Walcz i september 2019 kunne det dog også konstateres, at busserne allerede dengang mest blev brugt af uddannelsessøgende, mens nyere busser fra konkurrerende selskaber afgik fra stationen i Walcz kort før PKS Walcz' afgange og med flere passagerer. Firmaets nedtur var således tydelig, og dertil kom, at PKS Walcz' vognpark havde en høj gennemsnitsalder - med besøg fra danske entusiaster til følge! Her ankommer PKS Walcz til jernbanestationen i Walcz med en DAB-Silkeborg 12-1200L-rutebil fra 1994. Bussen blev oprindeligt bygget til Limfjordsruterne, vogn 3, hvorfra den kom ind i Pan Bus som nr. 229. Den har kørt i Walcz fra omkring 2011. (D7200-149-7058)

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2019.

PKS Walcz ZWA-W961 i Walcz, Polen

PKS Walcz ZWA-W961 i Walcz, Polen

En Leyland-DAB 7-1200B fra 1987 fra PKS Walcz foran banegården i Walcz, Polen. Bussen fremstår i STS-rutebildesign, dog med helt blå front, selvom bussen aldrig har været STS-bus! Vognen blev i sin tid nyleveret til Thorkils Rutebiler, Køge bybus, som selskabets sidst anskaffede vogn, og den kom i 1990 til Linjebus, nr. 6557/8557, der frem til udrangeringen i 1998 havde den stationeret i Roskilde. Efter en periode som bl.a. lånevogn hos Bus Danmark kom bussen til PKS Walcz i 2000, og her fik den hele 21 år i drift. Den blev skrottet i 2021. (D7200-149-7050)

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2019.

PKS Walcz ZWA-36TM i Walcz, Polen

PKS Walcz ZWA-36TM i Walcz, Polen

Denne Leyland-DAB 7-1200L blev leveret i 1990 til Herluf Poulsen, Hurup Thy, og den kom året efter til Sydthy Rute- og Turistfart. Den havde efterfølgende flere nordjyske ejere, men blev i 2012 eksporteret til Polen, hvor PKS Walcz købte den. Her ses den henstillet foran stationsbygningen i Walcz. (D7200-149-7043)

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2019.

PKS Walcz ZWA-91HH i Walcz, Polen

PKS Walcz ZWA-91HH i Walcz, Polen

I 2008 fik PKS Walcz i Polen denne Leyland-DAB 7-1024L fra 1987. Bussen blev i sin tid bygget til Viggo Johansen i Christiansfeld, men har senere også kørt nogle år hos Bjert Busser i Kolding. På dette billede holder den pause ved jernbanestationen i Walcz, hvorfra PKS Walcz' rutebiler hver eftermiddag afgik over flere omgange med især skoleelever. (D7200-149-7012)

Foto: Thomas de Laine, 16. september 2019.

Lokalbus 4406 på Faksevej ved Præstø

Lokalbus 4406 på Faksevej ved Præstø

Lokalbus 4406, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 102A på Faksevej, omgivet af marker, lige vest for Præstø. (D7200-162-2236)

Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2022.

DitoBus 4780 på Rødeledvej, Præstø

DitoBus 4780 på Rødeledvej, Præstø

DitoBus 4780, Volvo B8RLE-60/Wroclaw (Volvo 8900LE) årg. 2013, som linje 620R på vej ind til Præstø ad Rødeledvej i slutningen af marts 2022. Linjen overgik snart efter til Vikingbus, og bus 4780 har fået nye DitoBus-opgaver andetsteds på Sjælland. (D7200-162-2212)

Foto: Thomas de Laine, 31. marts 2022.