Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nye billeder 12. november 2017

Nye billeder 12. november 2017

6 billeder

Arriva 1274 på Gl. Køge Landevej, Valby Tiden er ved at rinde ud for Volvo 8700LE-busserne på linje 8A. Det daværende Veolia, som på det tidspunkt endnu satte Connex-bomærker på sine busser, fik i eftersommeren 2006 leveret en serie på 16 Volvo B7RLE-busser til linje 18. Her har busserne kørt siden, trods garageskift, ejerskift og linjenummerskift, idet linje 18 siden blev til linje 8A. Men i forbindelse med kontraktskiftet i december 2017 bliver linjens vognpark fornyet. Her ses Arriva 1274, opr. Veolia 6395, som linje 8A på Gl. Køge Landevej ved Ringbanen. Den forrige vogn 1274, som var en Volvo B10R, kørte for øvrigt også flere år på linje 18 i DSV- og Linjebus-tiden.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017

Lokalbus 9054 som S-togsbus ved Valby st. Lokalbus 9054 (opr. Århus Sporveje 641), Volvo B12M/Aabenraa årg. 2004, som grøn togbus (Hundige-uden stop-Åmarken-uden stop-Valby) ved Valby st.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017

Lokalbus 9054 ved Køge st. Lokalbus 9054, Volvo B12M/Aabenraa årg. 2004, som morgenekstrabus på linje 101A mod Køge Gymnasium ved Køge st. (vest). Bussen er ex. Aarhus Sporveje vogn 641. Den nye gangbro over stationen er under opførelse i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 31. oktober 2017

Lokalbus 4414 som S-togsbus ved Valby st. Lokalbus 4414, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som grøn S-togsbus ved Valby st. Den grønne linje - her kørt med en rødhjørnet bus fra Køges bybuslinjer 101A og 102A - var denne spoarbejdsweekend den hurtige rute Valby-Hundige kun med stop ved Åmarken, hvor der var forbindelse til den orange rute Åmarken-Dybbølsbro via Ny Ellebjerg, Sjælør og Sydhavn. De mange S-togsbusser fra Valby station ned ad Gl. Køge Landevej med et miks af stoppende og gennemkørende busser var næsten en genoplivning af linje 121 før Køge Bugt-banens åbning.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017

DD Coach DD6 som S-togsbus ved Valby st. DD Coach med en 14,5 meter lang Volvo B12BLE-70/Säffle (8500LE) årg. 2007 som "rød" S-togsbus ved Valby st. Bussen er vogn DD6 hos DD Coach, som har anskaffet den i oktober 2017. Den kørte fra ny og indtil 2013 hos Göteborgs Spårvägar/GS Buss som vogn 249 og fremstår, som det ses, stadig i blåt Västtrafik-design.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017

Arriva 1414 som S-togsbus ved Valby st. Arriva 1414 (opr. Fjord-bus 7474), DAF SBR4000/Jonckheere årg. 2008, ankommer som S-togsbus til Valby st. Trods sine blå S-hjørner kører bussen som rød togbus mellem Valby og Hundige med stop ved alle stationer fra Åmarken og sydpå. For at bidrage til farve- og konceptforvirringen er langsidereklamen solgt til Socialdemokraterne, der som bekendt deler bogstav med A-busserne.

Foto: Thomas de Laine, 12. november 2017

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
12. november 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/nye_billeder.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.