Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nye billeder 4. februar 2017

Nye billeder 4. februar 2017

9 billeder

Lokalbus 4410 på busvendepladsen på Værftsvej, Køge En ny busvendeplads på et kommunalt areal på Værftsvej nordøst for Køge station blev taget i brug i januar 2017 af linje 102A og 260R. Vendepladsen erstatter den midlertidige vendeplads ved hjørnet af Ivar Huitfeldtsvej og Niels Juelsgade, idet der nu køres tom via den nye vejtunnel under banearealet til Værftsvej og ad denne til vendepladsen. Turen er ca. 900 meter, der altså skal gøres både frem og tilbage, hver gang busserne kommer til Køge st. vest. I den forbindelse har linje 102A, der ellers kører hvert kvarter, nu et endestations-"ophold" i Køge på intet mindre end 20 minutter, hvorfor linjen er udvidet med en bus. Linje 260R nøjes med 10 minutter, mens linje 245, der indtil køreplansskiftet 30. januar 2017 også kørte til Køge st., er blevet afkortet til Ølby st., da linjen ellers ville kræve en bus mere. Afkortningen frigav samtidig den nødvendige ekstra bus til linje 102A! Her ses Lokalbus 4410, Irisbus Crossway LE årg. 2011, på busvendepladsen en tirsdag morgen efter at have gjort turen fra Præstø til Køge på linje 102A.

Foto: Thomas de Laine, 31. januar 2017

Lokalbus 4414 ved Køge st. vest Ved ibrugtagningen af den nye busvendeplads på Værftsvej nordøst for Køge station blev der behov for en bus mere på linje 102A. Samtidig afkortedes linje 245, hvilket frigav en bus. Lokalbus vogn 4414 er således cirka januar 2017 blevet udstyret med røde A-bus-hjørner til kørsel på linje 101A og 102A, og bussen ses her på linje 101A ved Køge stations vestside. Bagved skyder det omfattende Køge Kyst-byggeri op på det område, hvor Køge stations gamle busterminal lå. Bussen er en Irisbus Crossway LE fra 2011.

Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017

Arriva 1010 ved Greve st. I forbindelse med renovering af forpladsen ved Greve station er den gamle, overdækkede busterminal fra 1979 fra 22. januar 2017 blevet spærret af, og imens er busserne på linje 224, 225 og 600S/91N henvist til en midlertidig busterminal indrettet på et område, hvor der normalt er parkeringspladser. Arriva 1010, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, ses her som linje 600S i den midlertidige busterminal. Linje 600S holder i begge retninger sådan her, mens stoppestedet i baggrunden til venstre bruges af linje 224 og 225.

Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017

Lokalbus 4427 ved Greve st. Lokalbus 4427, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 224 i den midlertidige busterminal ved Greve st.

Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017

Lokalbus 4429 ved Greve st. Lokalbus 4429, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 224 i den midlertidige busterminal ved Greve st.

Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017

Arriva 1012 ved Greve st. Arriva 1012, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, ankommer til den midlertidige busterminal ved Greve station. Arriva indsatte 23 busser af typen på linje 600S i december 2016.

Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017

Lokalbus 4431 ved Greve st. Lokalbus 4431, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 225 i den midlertidige busterminal ved Greve st.

Foto: Thomas de Laine, 4. februar 2017

Bus Danmark 1244 på Axeltorv, København Bus Danmark 1244, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1979, som linje 16 på Axeltorv - med den nu nedrivningstruede, men farverige bygning Palads Teatret i baggrunden. Fra køreplansskiftet 1. juni 1997 sprang linje 16 dette stoppested over; bussen forlod driften i efteråret 1998, og i maj 2003 blev linje 16 nedlagt.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 1997

City-Trafik 66 ved Nordhavn st., København City-Trafik vogn 66, DAB 12-1200B årg. 1990, som linje 9 ved Nordhavn station i slutningen af juli 1995. Bussen var i perioden ca. 1995-96 totalreklame for Dow Jones Telerate. Fra juni 1996 kom linje 9 på ny kontrakt i HTs 5. udbud, hvor entreprenørerne ikke måtte have totalreklamer længere. De vendte dog senere tilbage...

Foto: Thomas de Laine, dato ukendt

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
4. februar 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/nye_billeder.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.