Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 4. januar 2011

Disse 8 billeder blev tilføjet 4. januar 2011:

Arriva 1058 og 1063 ved Solrød Strand st.

Arriva 1058 og 1063 ved Solrød Strand st.

Engang var det primært Volvo B10M'er og DAB-busser, man kunne møde på Solrød Strand st. I dag er billedet ændret... Her ses et par helt nye Arriva-busser i Solrød. Til venstre bus 1058, en VDL Ambassador, som linje 215, og til højre bus 1063, en Irisbus Crossway LE som linje 223E. Begge busserne er leveret i forbindelse med køreplans- og kontraktskiftet 12. december 2010.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2011.

Arriva 1072 ved Solrød Strand st.

Arriva 1072 ved Solrød Strand st.

Selvom linje 215 fra december 2010 er blevet en Køge-linje, kan Roskilde garages busser stadig ses på linjen i myldretiderne, hvor kørslen er flettet sammen med linje 212. Om eftermiddagen køres som linje 212 fra Roskilde st. til Hastrup, herfra tom til Solrød Strand st. og som linje 215 til Havdrup st. Fra Havdrup køres tom til Vor Frue, hvorfra der køres som linje 212 til Roskilde st. Der kører to Roskilde-busser i denne "karrusel", hvorved der er timedrift på linje 212 og en supplerende tur i timen fra Solrød til Havdrup. Om morgenen køres den modsatte vej rundt (mere præcist som 215 Havdrup st.-Solrød Strand st., tom til Hastrup, som 212 Hastrup-Roskilde st. og Roskilde st.-Snoldelev Kirke samt endelig tom til Havdrup st.). Bus 1072, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2007, som linje 215 ved Solrød Strand st. Den var denne eftermiddag den ene bus på linje 212/215 - med en lidt klodset beskiltning... Bussen blev oprindeligt bestilt af Veolia til kørslen i Hovedstadsområdet, hvor den skulle have været med til at erstatte gasbusserne, som man ønskede at udfase. Dét projekt blev droppet, og bussen afbestilt. I 2008 lykkedes det at finde en køber til bussen, nemlig Arriva i Randers, der gav den nr. 2992. I 2010, hvor Arriva måtte afgive bybusserne i Randers til Nobina, er bussen overført til Roskilde garage.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2011.

Arriva 1058 ved Solrød Strand st.

Arriva 1058 ved Solrød Strand st.

Arriva 1058, VDL Ambassador årg. 2010, som linje 215 ved Solrød Strand st. Linje 215 blev 12. december 2010 omlagt og forlænget til Solrød Strand, idet linje 212 og 213 er nedlagt i Solrød Kommune og således ikke mere kører mellem Solrød og Havdrup. Samtidig overgik linjen til Arriva i Køge, som bus 1058 altså tilhører. Roskilde garage kører dog stadig halvtimessuppleringen mellem Solrød og Havdrup på hverdage.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2011.

Arriva 1059 ved Ishøj Bycenter

Arriva 1059 ved Ishøj Bycenter

Arrivas nye bus 1059, en VDL Ambassador årg. 2010, som servicebuslinje 857 ved Ishøj Bycenter.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2011.

Herfølge Turistfart UK 93 794 ved Køge st.

Herfølge Turistfart UK 93 794 ved Køge st.

En af de mange nye Movia-linjenumre, der så dagens lys i december 2010, er 241, som dækker over en linje mellem Køge, Herfølge Skole, Algestrup, Fløjterup, Ringsbjerg og Sædder. Linjen erstatter især linje 526 og kører kun på skoledage. Det er Herfølge Turistfart, der kører, og det foregår med minibusser. Her ses Mercedes-Benz-minibus UK 93 794 ved Køge st. som linje 241.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2011.

City-Trafik 2510 på Sundbyvester Plads, København

City-Trafik 2510 på Sundbyvester Plads, København

City-Trafik indsatte i december 2010 15 nye busser på linjerne i Nordsjælland. Mange af de i 2002 leverede Volvo B10BLE/Vest-busser er derfor flyttet til andre City-Trafik-garager, hvor de har afløst ældre vogne. På Amager er det f.eks. gået ud over serie 15. Bus 2510, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, som linje 78 på Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 27. december 2010.

Arriva 1063 ved Solrød Strand st.

Arriva 1063 ved Solrød Strand st.

Som første sted i Hovedstadsområdet har Arriva i Roskilde indsat 5 Irisbus Crossway LE-busser i Movia-trafik. Bus 1063 som linje 223E ved Solrød Strand st. Linje 223E blev i december 2010 omlagt og forlænget til Trekroner Øst, som det noget tilisede skilt på bussen viser. Stoppestedsstanderen er dog ikke rettet!

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2011.

Herfølge Turistfart UK 97 429 ved Ølby st.

Herfølge Turistfart UK 97 429 ved Ølby st.

Linje 242 blev oprettet i december 2010 som erstatning for dele af linjerne 210 og 525. Linjen kører mellem Ølby st., Ølsemagle, Ll. Skensved, Højelse, St. Salby, Ll. Salby og Ejby. Herfølge Turistfart står for kørslen, der finder sted med minibus.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2011.