Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 15. februar 2008

Disse 3 billeder blev tilføjet 15. februar 2008:

Arriva 1893 på Lyngby st.

Arriva 1893 på Lyngby st.

Linje 300S blev oprettet i 1990 og fik efter få år ledbusser; i årene 1994-2000 endda i princippet på alle ture. Busdivisionen anskaffede i 1993 i alt 14 MAN NG.272-ledbusser, som blev fordelt mellem linjerne 11 og 300S, indtil de året efter alle samledes på 300S. Typen var ret udskældt og dertil kom, at ikke færre end tre af seriens busser udbrændte totalt, mens de var i drift. Busserne forlod linje 300S i 2000 og blev taget helt ud af drift i 2003. I dag kører en del af dem hos nye ejere i bl.a. Polen. Bus 1893 på Lyngby st. i juli 2000.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Arriva 1988 på Glostrup st.

Arriva 1988 på Glostrup st.

Hovedstadsområdets sidste ledbusser kører på linje 300S og er snart en saga blot. Der bliver da heller ikke kælet meget for dem, hvilket tydeligt ses på Arriva 1988, Mercedes-Benz O.405GN fra 1996, der 15. februar 2008 kunne mødes på Glostrup st.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2008.

Arriva 1010 på Ishøj st.

Arriva 1010 på Ishøj st.

Den eneste af de fire B10L-ledbusser fra linje 300S, der stadig er i drift, er bus 1010, og den synger på sidste vers. Om kort tid bliver denne og de øvrige resterende ledbusser, der alle er Mercedes'er, erstattet af 13,7 m-Volvo-busser. Arriva 1010 er i øvrigt ikke bare den sidste B10L-ledbus, men også den sidste danske Volvo B10L overhovedet øst for Storebælt. B10L-busserne har generelt ikke fået nogen lang levetid: De første kom til Danmark i 1995, og allerede nu er typen decideret sjælden. 1010 når dog lige at fejre sin 10 års fødselsdag to dage efter optagelsen af dette billede - som den eneste ud af hele serien på 13 busser. På fotografens tur med bussen viste det sig, at den pga. tekniske problemer kun kunne køre langsomt, især op ad bakke, og ved gennemgang til bageste led måtte man dukke sig for ikke at få indmaden af harmonika'en i hovedet! Foto på Ishøj st.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2008.