Myldretid

Menu

Billeder

Nye billeder 4. juli 2007

Disse 10 billeder blev tilføjet 4. juli 2007:

Veolia 6383 med smadret front

Veolia 6383 med smadret front

1. juli 2007 kørte Veolias bus 6383, Volvo B7RLE/Carrus årg. 2006, op bag i samme selskabs bus 5160, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, på Nordhavn st. Allerede dagen efter kørte Veolia 5178, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, ligeledes ind i bagenden på en fjerde Veolia-bus ved Enghave st. Bus 6383 med smadret forende efter uheldet.

Foto: Sikandar Sahil, 1. juli 2007.

City-Trafik 2049 ved Roskilde st.

City-Trafik 2049 ved Roskilde st.

City-Trafik 2049, DAB 12-1200B årg. 1992, opsamler festivalgæster ved Roskilde st. inden afgang mod Roskilde Festivalens østindgang. I venstre side er der kø til bussen så langt øjet rækker!

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2007.

City-Trafik 2061 ved Roskilde st.

City-Trafik 2061 ved Roskilde st.

City-Trafiks bus 2061, DAB 12-1200B årg. 1990, har fået Movia-logo på - sandsynligvis ved en fejl. Bussen er blandt de vogne, der år efter år har været anvendt ved ekstrakørslen til Roskilde Festivalen. Her forlader bussen Roskilde st. stoppet til randen med festivalgæster.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2007.

City-Trafik 2112 ved Roskilde st.

City-Trafik 2112 ved Roskilde st.

Flere af City-Trafiks DAB serie 15-busser fra 2100-serien blev som overtallige overført fra Hovedstadsområdet til Fredericia og Aalborg i 2002. I Aalborg indførte man senere de såkaldte metrobusser, der er Aalborgs svar på A-busser. Metrobusserne er røde, og City-Trafik 2112 fra 1996 er blevet metrobus på sine gamle dage. I juli 2007 genbesøgte den dog Hovedstadsområdet for at hjælpe til med ekstrakørslen til årets Roskilde Festival. Her ses bussen efter aflæsning af passagerer ved Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2007.

City-Trafik 2108 ved Roskilde st.

City-Trafik 2108 ved Roskilde st.

City-Trafiks bus 2108, DAB 15-1200C årg. 1996, blev overført fra Hovedstadsområdet til Aalborg, da City-Trafik overtog halvdelen af bybuskørslen her i 2002. Bussen fik derfor NT-bybusdesign, der består i den gule farver med de lysegule, hvide og blå skråbånd. Bussen var igen på Sjælland i juli 2007 som ekstrabus til Roskilde Festivalen.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2007.

City-Trafik 2108 på Køgevej, Roskilde

City-Trafik 2108 på Køgevej, Roskilde

City-Trafik 2108, der normalt kører i Aalborg, som ekstrabus til Roskilde Festivalen. Køgevej i Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2007.

City-Trafik 2052 på Køgevej, Roskilde

City-Trafik 2052 på Køgevej, Roskilde

City-Trafik 2052, DAB 12-1200B årg. 1992, som festivalekstrabus på Køgevej i Roskilde. Netop denne bus bærer City-Trafiks grønne logo på fronten.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2007.

City-Trafik 2524 ved Roskilde st.

City-Trafik 2524 ved Roskilde st.

Igen i 2007 benyttes et mindre antal busser fra linje 500S til Roskilde Festival-ekstrakørslen. Bus 2524, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, ved Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2007.

City-Trafik 2048 ved Roskilde st.

City-Trafik 2048 ved Roskilde st.

S-bus-striber er langtfra et hverdagssyn. En af City-Trafiks serie 12'ere fra 1992 har dog stadig sådanne, og den blev i 2007 benyttet til ekstrakørslen til Roskilde Festivalen. Bus 2048 ved Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2007.

City-Trafik 2055 på Køgevej, Roskilde

City-Trafik 2055 på Køgevej, Roskilde

City-Trafik 2055, DAB 12-1200B årg. 1992, på Køgevej i Roskilde. Bussen er en af de faste gæster ved Roskilde Festivalen.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2007.