Der er 6.055 billeder på Myldretid. Find billeder ud fra tags eller linjenummer, eller prøv lykken for at se tilfældige billeder.

Lokaltog 2136-2036 ved den gamle Rødvig station

Østbanens endestation i Rødvig har siden 1879 ligget ved Østersøvej - næsten helt ude ved havnen og med direkte udsigt til Rødvigs lille fyrtårn. Men det er besluttet at afkorte banen med omkring en halv kilometer til en ny station nord for Vemmetoftevej, som vil være en mere central placering, og derudover kan det gamle stations- og baneareal bruges på anden vis. En del af det tidligere banelegeme ved Rødvig station ligger allerede nu "brak" som grønt område. Idéen om at afkorte banen til en ny, nordligere station har flere årtier på bagen, men den bliver realiseret i forbindelse med den renovering af Østbanens spor, som går i gang i juni 2023 og vil strække sig omkring et år frem. Første etape af renoveringen gennemføres mellem Køge og Hårlev i sommeren 2023, hvorefter arbejdet fortsætter på Fakse Ladeplads-grenen. Hårlev-Rødvig renoveres i første del af 2024, og det bliver ved den lejlighed, banen afkortes til den nye station. Som følge af sporets ringe tilstand på Østbanen, har Rødvig-togene siden december 2019 kun kørt til og fra Hårlev, hvor der må skiftes til togene mellem Fakse Ladeplads og Køge/Roskilde, så Rødvig-togene ikke bidrager til sliddet på skinnerne mellem Hårlev og Køge. Dog føres to morgen- og eftermiddagstog igennem til og fra Roskilde sammenkoblet med Fakse Ladeplads-togene, men det skyldes kapacitetsbehovet på netop de pågældende afgange. Lokaltogs Alstom Lint-togsæt 2035-2135 og 2036-2136 stod den første fredag i juni 2023 for trafikken mellem Hårlev og Rødvig med krydsning i Klippinge. Her holder 2136-2036 på stationen i Rødvig, hvis stationsbygning i kalksten stammer banens åbning 144 år tidligere.

Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2023.

Østtrafik 191 som linje 253 på Toldbodvej, Køge

Det Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS), nok bedre kendt som Østbanen, gik i 1931 ind i rutebildrift i banens opland, bl.a. fordi jernbanen i løbet af 1920'erne efterhånden var blevet påført mere og mere konkurrence fra private bilruter. Banen forløb dengang som nu fra Køge til Hårlev, hvor den delte sig i en gren videre over Karise til Fakse og Fakse Ladeplads og en gren over Klippinge og Store Heddinge til Rødvig. Østbanens rutebilkørsel kom både til at bestå af bilruter, banen overtog, og nye ruter. 1. april 1931 overtoges således ruten Køge-Strøby Egede-Strøby-Klippinge-Store Heddinge fra vognmand Edvard Frederik Siemssen i Store Heddinge, og få måneder efter etablerede banen selv en mere direkte rute mellem de samme byer, som snart forlængedes helt til Rødvig. Rutebildriften omfattede også andre ruter, og allerede i midten af 1930'erne havde banen 6 rutebiler. De to nævnte ruter mellem Køge og Store Heddinge/Rødvig samledes senere i én, som ganske vist med mellemrum ændredes på forskellig vis, men stadig bestod, da den nordlige del af ruten fra april 1975 kom ind under HT-systemet. Ruten blev samtidig tildelt linjenummer 253. Da Storstrøms Trafikselskab, STS, i 1979 blev etableret, kom ruten dog til at høre under dette i stedet for HT. STS begyndte i midten af 1990'erne at sende kørslen i udbud, men forinden var Østbanens busafdeling blevet udskilt som det selvstændige aktieselskab Østtrafik, der både i 1996, 1999 og 2004 genvandt bl.a. linje 253. Østtrafik blev dog i foråret 2009 solgt af Østbanens arvtager Hovedstadens Lokalbaner, og den nye ejer var DitoBus, som drev Østtrafik videre separat indtil udløbet af kontrakten i foråret 2010. Den nye kontrakt fra dette forår blev vundet af netop DitoBus, og ikke længe efter gik den tilbageværende del af Østtrafik konkurs. DitoBus kørte linje 253 i resten af den tid, linjen lignede sig selv, nemlig frem til august 2016, hvor den radikalt omlagdes til at være en slags åben skolebuslinje, der gav Vallø, Valløby, Strøby, Strøby Egede, Varpelev og Hårlev forbindelse med bl.a. Hotherskolen i Hårlev og Strøbyskolen. Siden da har Lokalbus, der nu hedder Vikingbus, kørt linjen. En uges tid før Østtrafik forsvandt fra linje 253 - og omkring halvanden måned før selskabets konkurs - passerer vogn 191, Volvo B12M-60/Aabenraa (8500) årg. 2003, på dette billede over Køge Å ad Toldbodvej i Køge. Bussen er på vej mod Store Heddinge, som fra 1989 var den sydlige endestation for de fleste ture på linje 253. Vogn 191 bærer stadig Storstrøms Trafikselskabs karakteristiske design, selvom Movia på dette tidspunkt havde været ved magten i mere end tre år.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2010.

Lokaltog 2034-2134 krydser Køge Å

Østbanen mellem Køge, Hårlev, Fakse Ladeplads og Rødvig står over for en større sporrenovering efter en flerårig proces, hvor pengene til den voksende regning skulle findes, og et BRT-alternativ blev undersøgt. Banens rullende materiel blev fornyet tilbage i 2009, hvor Y-togene udskiftedes med Alstom Lint 41-togsæt. Der blev nyleveret 5 styk, men også overført 2 tog fra de nordsjællandske lokalbaner, nemlig de to ældste nordsjællændere fra 2006. De "brugte" togsæt beholdt i første omgang deres grå og gule design, men i januar 2014 blev de gule fronter folieret i rødt, så togsættene farvemæssigt kom til at ligne Lokaltogs "egne" Lint-tog, selvom der er forskel på designet. Lokaltog 2034-2134, opr. Lokalbanen 102-202, er netop afgået fra Køge og på vej over Køge Å som linje 110R mod Fakse Ladeplads over Rødvig.

Foto: Thomas de Laine, 13. april 2018.

Anchersen 3225 på Artillerivej, København

Solaris Urbino er på europæisk plan efterhånden en særdeles udbredt busmodel. I Danmark er det først og fremmest Aarhus, der har anskaffet typen i stort tal, men også Anchersen bruger en serie Solaris'er i laventréudførelse på linjer i og omkring København. Bus 3225 er en Urbino 12LE leveret i 2011, og det er derfor også en bus, der efterhånden nærmer sig pensionsalderen. Anchersen 3225 som linje 77 på Artillerivej på Amager - i et område, der fuldstændig har skiftet karakter i bussens knap 12-årige levetid.

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2023.

PKS Walcz ZWA 65JR i Czarnkow, Polen

Polen var i 90'erne og 00'erne storaftager af brugte danske busser, men det var langt oftere DAB-busser end Volvo/Aabenraa, der blev købt. Rutebilselskabet PKS Walcz havde da også en stribe Leyland-DABbusser, men i vognparken indgik også enkelte Volvo B10M og desuden et par Bova'er med fortid på de danske veje. Denne bus, som er fotograferet på rutebilstationen i Czarnkow, er en Volvo B10M/Aabenraa nyleveret til DSB i Rønne og rutebilkørsel på Bornholm. Den er fra 1993 og havde hos DSB nr. 347, senere 2347. Linjebus overtog bussen sammen med regionalrutekørslen på Solskinsøen i 1999, og bussen forblev i brug her, til kontrakten måtte overlades til Iversen i 2006. Linjebus, som nu hed Veolia, flyttede da bussen til Jylland, hvor den blev benyttet et par år. Den fik desuden Veolias eget busdesign i grå og hvid med en rød stribe. Det var et temmelig konservativt, men nydeligt design, som bussen beholdt hos sin polske ejer, hvortil den kom i 2009. PKS Walcz benyttede bussen til selskabets bitre ende, og den blev hugget op i 2022.

Foto: Thomas de Laine, 18. september 2019.

Arriva 1051 som erstatning for Metrocityringen ved Østerport st., København

Over to uger i januar 2020 måtte Metrocityringen, der var åbnet kun få måneder tidligere, erstattes fuldt ud af busser, fordi man skulle forberede åbningen af metrogrenen til Nordhavnen, som åbnede i slutningen af marts samme år. Der kørte tre forskellige metrobuslinjer: Linje 111M erstattede metroen i kørselsretning med uret, mens linje 222M kørte mod uret. Gennem City og ud ad Østerbrogade til Svanemøllen st. kørte i begge retninger en linje 444M. Trafikken var omfattende, men som med så megen anden togbuskørsel, valgte mange metropassagerer at søge helt andre ruter. Derfor var busserne ikke specielt fyldte, men det var jo bare en smagsprøve på den Corona-pandemi, der snart fulgte... Arriva stod for kørslen på linje 111M, hvor bus 1051, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, her gør holdt på Oslo Plads ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 26. januar 2020.

Fiat/Ringsted fra Jensens Turisttrafik på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Ringsted Karosserifabrik byggede over nogle år i 1970'erne et karosseri, der forfra til forveksling kunne ligne Aabenraa Karrosserifabriks samtidige design for busser med motoren under gulvet. Det var det fælles brug af den tyske VÖV-forrude og meget ens udformning af frontdestinationsskiltet, der gav den store lighed, men det er nok fair at sige, at samlekvaliteten bestemt ikke var den samme. Derudover byggede Ringsted på Fiat-chassis mod Aabenraas "finere" Volvo B58-chassiser. Blandt køberne af Fiat/Ringstedbusser med "Aabenraa-front" var De Gule Busser i Glostrup og De Hvide Busser/Strandvejsbussen i Hørsholm, men også Ringsteds lokale bybusselskab Jensens Turisttrafik aftog en bus i kort udgave på Fiat 418AL-chassis og med enkeltdøre til kørsel på bybuslinjen. Netop denne bus, der er leveret i 1975, overgik i 1997 til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. I samme periode begyndte der for alvor at komme gang i busbevaringen på museet inklusive aktiv veteranbuskørsel, hvor man en overgang også kørte i Ringsted by. Bussen bruges ikke længere som kørende veteranbus af museet, men den kan beses i bushallen på Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.

Arriva 1123 ved Langgade st., Valby

Da S-togene i september 1941 overtog trafikken mellem Valby og Vanløse, åbnedes også to nye stationer: Valby Langgade og Peter Bangs Vej ved skæringerne med gaderne af samme navne. DSB forlængede desuden sin busrute på Roskildevej, som hidtil havde udgået fra Ålholm Plads, til en busvendeplads på nordsiden af Valby Langgade og vestsiden af Valby Langgade station. På selve Valby Langgade betjentes stationen desuden af Københavns Sporveje med sporvognslinjerne 6 og 15, indtil de blev henholdsvis omstillet til busdrift i 1969 og nedlagt i 1963. Som næsten-nabo til stationen lå i mange år også sporvejenes store, moderne Valby Remise, som efter omstillingen til busdrift blev opretholdt som busgarage, indtil HT nedlagde den i 1991. DSB havde tillige garage for en del af sine rutebiler ved siden af sporvejenes anlæg, næsten ved stationen. I 1999, hvor både sporvejenes linje 6 og DSBs linje 123 ad Roskildevej forlængst var blevet overtaget af HT, afkortedes linje 123 igen til Ålholm Plads, hvorfra man måtte skifte til linje 6 for at nå S-toget på Langgade station. Årsagen var, at linje 123 havde fået problemer med køretiden, og ved at lave denne afkortning kunne man opretholde hidtidigt antal afgange på resten af linjen uden tilførsel af flere busser og chauffører. Busvendepladsen ved stationen blev herefter i omkring 20 år blot brugt til bilparkering, hvorefter pladsen - der i øvrigt retteligt hedder Herman Bangs Plads - er blevet ændret til et fint lille opholdsområde samt en knap så pyntelig genbrugsstation. Buslinje 6 kører fremdeles forbi og har stoppested ud for stationen, men linjenummeret ændredes i 2003 til 26. Arriva 1123, en Scania OmniLink nyleveret til linjen i 2011, holder her ud for pladsen og stationen på Valby Langgade. DSBs S-tog SA 58 afgår som linje C mod byen.

Foto: Thomas de Laine, 27. maj 2023.

Nobina 6038 afgår som linje 400S fra Hundige st.

Linje 400S mellem Lyngby, Bagsværd, Ballerup, Høje Taastrup, Ishøj og Hundige stationer var den ene af de tre første S-buslinjer, som åbnede 21. oktober 1990. Selve ruten er ikke ændret meget i linjens snart 33-årige historie, men frekvensen blev sat op i flere omgange i forhold til det oprindelige kørselsomfang. Linjen blev indtil 1996 kørt af Busdivisionen/Bus Danmark i Ballerup, hvorefter linjen kom i udbud og blev vundet af Unibus. Ved samme lejlighed fik den Volvo B10L-lavgulvsbusser. I 1999 var Arriva dog blevet ejer af både Unibus og Bus Danmark, som nu samledes under Arriva-navnet, og Arriva genvandt desuden linje 400S for årene 2002-2006. B10L'erne udskiftedes da med Volvo B10BLE-busser. Da linjen på ny kom i udbud, løb Concordia Bus med den som del af dette foretagendes første buskontrakt på dansk jord. Der blev ved den lejlighed leveret en stor serie Volvo B12BLE-busser til linje 300S og 400S, og i serien indgik bus 6038, som her afgår fra Hundige station mod Lyngby som linje 400S. Concordia skiftede snart navn til Nobina og kører stadig linje 400S, som dog i 2014 fik udskiftet busserne nok engang, nemlig til Mercedes-Benz O530LE Citaro-busser. Den nyeste udvikling er optræk til, at dele af linjen kan udbygges til BRT-standard.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2013.

DSB SA 34 som midlertidig linje M på Birkerød station

S-banen havde 1989-2002 en linje M, som var en dagtimeforstærkning af linje F, altså linjen på Ringbanen. Den kom senere til at hedde linje F+, og trafikken blev fra 2007 blot til en del af den almindelige linje F. Men de nye S-tog, der blev leveret 1995-2006, nåede at få M'et med på skilterullerne, omend de aldrig nåede at køre på den rigtige linje M. Skiltene blev dog udnyttet, da man over nogle uger i sommeren 2014 etablerede en midlertidig linje, som man kaldte for linje M. Baggrunden var, at der ikke kunne køre S-tog mellem Svanemøllen og Hellerup, hvor byggeriet af den nye Nordhavnsvej krydsede banen. S-togene mellem City og Holte/Hillerød måtte derfor erstattes af en anden forbindelse. Løsningen var at lade Ringbanens tog fra Ny Ellebjerg via Flintholm og Nørrebro til Hellerup forlænge ad Nordbanen til Holte og Hillerød, og denne forbindelse kom til at hedde linje M. Det var i øvrigt anden gang på få år, man lod Ringbanen fortsætte nordpå fra Hellerup på denne måde, men første og hidtil eneste gang, man benyttede linjenummeret M. SA-togsæt 34 som linje M mod Hillerød gør holdt ved Birkerød station.

Foto: Thomas de Laine, 16. august 2014.

Keolis 704 på Boulevarden, Aalborg

Det ene år en trivialitet, det andet år historie: Volvo-rutebusser til Danmark er i en årrække typisk blevet samlet i Wroclaw i Polen, efter at både fabrikken i Säffle i Sverige og den i Aabenraa er lukket. I første kvartal 2024 vil også Volvos polske fabrik stoppe produktionen, og Volvo-rutebusser til Europa skal derefter forsynes med "fremmede" karosserier. Keolis 704 er en Volvo B8RLE af 8900LE-serien, der er samlet i Wroclaw. Den blev leveret til bybusserne i Aalborg i 2014 og ses her i drift som linje 12 på Boulevarden i den indre by. Men også dette hverdagssyn er - næsten - blevet historie, for det meste af Aalborgs bybuspark blev i august 2022 udskiftet med fabriksnye elbusser fra Van Hool og Golden Dragon i det nye "fesne" NT-design. Indtil Plusbussen med nye dobbeltledbusser fra Solaris senere kommer i gang, kører Keolis' afløser som bybusoperatør, Tide Bus, dog videre med nogle overtagne Keolis-busser bygget i Wroclaw. En af dem er Keolis nr. 704, som siden august 2022 lyder nummeret 6525.

Foto: Thomas de Laine, 21. juli 2021.

Ex. Fjord-bus 33 i Glogow, Polen

PKS Glogow vogn 70510 var en DAB 12-1200B, der oprindeligt blev leveret til Fjord-bus i Slangerup i marts 1992. Den indgik i en serie, som blev anskaffet til det nyoprettede selskabs overtagelse af kørsel fra HT i Frederikssund i en af HTs første privatiseringsrunder. Men det var ikke længe, bussen - Fjord-bus nr. 33 - kørte her. Allerede halvandet år gammel overflyttedes bussen til Birkerød Bus Compagni, hvor den kørte de sidste måneder i Birkerød, inden kørslen måtte afgives. Derpå blev bussen overført til City-Trafik og Fredericia bybusser, hvor den til gengæld kørte i otte år - fra 1996 hos Bus Danmark og siden 1999 under Arriva-navnet. Bussen blev i 2004 solgt til PKS Glogow i Polen og ombyggedes da til rutebil: midterdørene fjernedes, og bybussæderne blev erstattet af mere komfortable stole. PKS Glogow beholdt bussen i trafik helt til 2021. Dette billede fra rutebilstationen i Glogow er fra efteråret 2019. 23 år efter, at bussen forlod City-Trafiks vognpark, sidder CT-bomærket stadig i skiltekassen over fordørene!

Foto: Thomas de Laine, 12. september 2019.

Keolis 751 på Hobrovej i Skalborg

Keolis overtog 1. august 2022 en mængde kørsel på nordjyske regionalruter i Nordjyllands Trafikselskabs udbud 28.2. Udbuddet blev afgjort mindre end to måneder før overtagelsesdagen, fordi de to første forsøg på at udbyde kørslen begge måtte annulleres. Det stod da også på forhånd klart, at der ikke kunne blive tale om elbuskørsel de første mange måneder. Keolis bestilte nye Ebusco 3.0-elbusser til trafikken, men i første omgang blev der indsat en mængde af de busser, Arriva hidtil havde kørt med. Keolis 751, en 13 meter lang Iveco Crossway LE årg. 2014, er tidligere Arriva bus 2123. Her ses bussen på Hobrovej i Skalborg i trafik på rute 50, Aalborg-Nibe-Løgstør. De nye busser til kørslen får naturligvis det nye NT-design og vil ikke køre i "rutebilgrå" med blå og hvide markeringer.

Foto: Thomas de Laine, 6. august 2022.

SNNB M4 og VNJ M2 i Høng

I weekenden 13.-14. maj markerede Vestsjællands Veterantog under Dansk Jernbane-Klub 125-året for Slagelse-Værslev-banen. En DSB MO fra Jernbanemuseet aflagde visit i samme anledning, men Vestsjællands Veterantog kørte også med eget tog i weekenden, nemlig to Triangel-motorvogne koblet "ryg mod ryg". Her ses toget (bagfra) i Høng ved forgreningen mellem Værslev- og Tølløsebanen. Nærmest (dvs. bagest) er det M4, der blev bygget i 1929 til Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen (SNNB) og var i trafik her frem til Stubbekøbingbanens nedlæggelse i 1966. Den har været hos Vestsjællands Veterantog i Høng siden 2018. I den anden ende er det M2 fra Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ, eller bare "Vestbanen"), hvortil den leveredes i 1926. Den blev taget ud af drift i 1960, og har siden 2011 været i folden hos Vestsjællands Veterantog. Triangel-motorvognene var i 1920'erne med til at udbrede brugen af motorvogne i mindre tog landet over, hvor de bidrog til at rationalisere driften væsentligt i forhold til damplokomotiverne. Vi skal dog frem til efter krigen, før motorvogne og -lokomotiver var i stand til at afløse damplokomotiverne i store og hurtige tog.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

DitoBus 4780 ved Gørlev st.

DitoBus 4780, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, krydser tracéet for den nedlagte Værslevbane på Østerled i Gørlev - lige ved den tidligere Gørlev station. Da slagsmålet om den kommende banes linjeføring udspillede sig i 1890'erne, ønskede man fra Kalundborgs side, at den skulle gå via Ulstrup, mens Slagelse ønskede en vestligere linjeføring gennem Gørlev. Slagelse (og Gørlev!) vandt, men i 1971 blev persontrafikken på banen indstillet, og godstrafikken blev kun opretholdt fra Gørlev og sydpå. Sporet fra Gørlev til Værslev - som altså lå nærmest præcis i samme position som det vejbump, bus 4780 på billedet forcerer - fik lov at blive liggende i omkring 20 år, men nu er tracéet i stor udstrækning udlagt som en sti, der begynder netop til venstre for bussen. Linje 570, der på denne tur har endestation i Gørlev, er i øvrigt på sin vej hertil kørt gennem Ulstrup.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

DitoBus 4772 som linje 430R ved Høng st.

Busruten mellem Kalundborg, Høng og Slagelse har eksisteret i årtier og fungerer stort set som erstatning for den i 1971 nedlagte Slagelse-Værslev-bane. I nordenden har busruten dog en vestligere linjeføring via Ugerløse og Svallerup i stedet for banens via Værslev, Jerslev og Store Fuglede. Ruten bar nummer 23 i det gamle Vestsjællands Trafikselskab, men fik det noget længere linjenummer 430R, da Movia indførte trecifrede linjenumre på regionalruterne uden for Hovedstadsområdet, og R-nettet blev lanceret. Nogen vil dog hævde, at når alle de tidligere tocifrede rutenumre nu blot ender på '0R', så er der jo stadig kun to betydende cifre i nummeret! DitoBus 4772, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, som rute 43 mod Slagelse optager passagerer ved Høng st.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

Metrotogsæt 21 ved Vanløse st.

På Vanløse metrostation blev sporforholdene i sommeren 2021 ombygget, så spor 3, der tidligere endte blindt i østenden og været benyttet til henstilling af tog, blev forbundet til sporet fra Flintholm mod Vanløse. Efter denne ombygning er det muligt for tog, der ankommer til Vanløse station, at køre næsten helt frem til perronen for spor 2 (langs metroperronens nordside), mens et afgående tog forlader perronen via sporskifterne mellem spor 1 og 2 lige øst for perronen. På denne måde kan man nedbringe forsinkelser som følge af, at ankommende tog i Vanløse må afvente sporplads ved perronen. Det tog dog et godt stykke tid, før den nye mulighed blev taget i brug, men 18. april 2023 om eftermiddagen ankom alle tog til Vanløse ad spor 3 og holdt ved perronen i spor 2, mens et aflåst tog stod parkeret ved perronen i spor 1. Her er det togsæt 21, der kører mod perronen i spor 3. I forgrunden ses transversalerne mellem spor 1 og 2, som spor 3 efter ombygningen tillader ankommende tog at snige sig uden om.

Foto: Thomas de Laine, 18. april 2023.

Keolis 2578 ved Emdrup st., København

Mere end 150 Irisbus/Iveco Crossway LE-busser er siden 2010 skyllet ind over Movialand. Som en buschauffør engang bemærkede over for fotografen, så er det som om, man kan parkere to i garagen om aftenen, og næste morgen står der tre! Keolis 2578 er leveret i efteråret 2014 til linje 21 som del af en serie, der siden har dækket samtlige afgange på linjen. Her er den på vej ind til stoppestedet på Tuborgvej ved Emdrup st.

Foto: Thomas de Laine, 26. februar 2023.

Ex. Aarhus Sporveje 113 på Ussimäe tee i Priisle, Tallinn, Estland

Bybusselskabet i Estlands hovedstad Tallinn - som indtil 2012 hed Tallinna Autobussikoondise (TAK) og nu går under navnet Tallinna Linnatranspordi (TLT) - fik brugte danske busser i midten af 1990'erne. Det var især Volvo- og Scania-busser fra HT, og efterhånden fik selskabet en vognpark bestående i meget høj grad af netop disse mærker. De gamle HT-vogne forsvandt dog i løbet af 00'erne, men "nye" brugte busser blev købt ind, herunder både Volvo- og Scania-busser fra Aarhus Sporveje. Blandt købene var de Scania OmniLink-busser, sporvejene fik leveret i 2001 som et nyt forsøg på at introducere lavt gulv på Aarhus' bybusser. De faldt (heller) ikke i sporvejenes smag, og man fortsatte med at købe højgulvsbusser endnu en håndfuld år, alt imens Scania OmniLink-busserne blev kategoriseret som "lavkapacitetsbusser" i den jyske hovedstad! I 2011 blev de da også sendt på tidlig pension og solgt til Tallinn. Ex. Aarhus Sporveje nr. 113, nu i skikkelse af TLT nr. 3422, nærmer sig endestationen for linje 31 i Tallinn-forstaden Priisle. Bussen blev udrangeret fra Tallinn i 2020.

Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.

Arriva 1045 på Borups Allé, København

Et vejarbejde i foråret 2023 medfører, at de københavnske linjer 68 og 250S ikke som normalt kan køre fra Bellahøj mod Hareskovvej i nordvestlig retning. I stedet er linjerne omlagt gennem Frederikssundsvejstunnelen under Bellahøj. På Arriva 1045, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, viser skiltet "Lyngby st. via Utterslev Torv", men det er løgn og latin, for omlægningen betyder, at bussen må køre ad Hareskovvej helt ud til Mosesvinget ved Utterslev Mose og ad Mosesvinget tilbage til den normale rute. Dermed kommer bussen et godt stykke uden om Utterslev Torv. Bussen er her på Frederikssundsvejstunneldelen af Borups Allé lige sydøst for Bellahøjs busterminal, der ligger på brodækket over tunnelen.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2023.

DSB MO 1846 afgår fra Gørlev

Jernbanen mellem Slagelse og Værslev øst for Kalundborg har 125-årsjubilæum i maj 2023. Banen åbnede 1. maj 1898 og gav, sammen Næstved-Slagelse-banen, en slags tværgående forbindelse på Syd- og Vestsjælland mellem de radiale hovedbaner, der strålede ud fra København. I Værslev-enden fortsatte togene ad Nordvestbanen til Kalundborg. Slagelse-Værslev var dog blandt de mange DSB-sidebaner, som måtte lade livet i 1971, så maj 2023 er også 52-året for DSBs indstilling af persontrafikken på banen, ligesom strækningen mellem Gørlev og Værslev helt blev nedlagt. Sporet fik dog lov at ligge i en årrække. Mellem Høng og Slagelse overtog Høng-Tølløse Jernbanes skinnebusser persontrafikken, og ellers var det rutebiler. Mellem Høng og Gørlev fortsatte DSB med at køre godstog. 125-årsjubilæet markeredes i weekenden 13.-14. maj 2023 af Vestsjællands Veterantog i Høng med kørsel Slagelse-Høng-Gørlev. Man indsatte dels eget tog bestående af Triangel-motorvogne, og dels var der besøg af DSB MO 1846, Frichs 1954, fra Jernbanemuseet i Odense. Netop MO-vognene var helt almindelige på Slagelse-Værslev og mange andre sidebaner. De var i nogen grad med til at slå disse baner ihjel, idet de tunge MO-vogne var hårde ved sporene, og samtidig var de tomandsbetjente og dermed dyre i drift. Slagelse-Værslev havde nok været bedre tjent med enmandsbetjente skinnebusser i lighed med f.eks. Tølløsebanens, men skinnebusser havde DSB en stærk aversion overfor...! Her afgår DSB MO 1846 fra Gørlev. I baggrunden anes banens gamle station i Gørlev, som i dag anvendes til privat beboelse.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

DSB MO 1846 i Høng

DSBs MO-motorvogne er en ægte klassiker, og de satte deres præg på den danske jernbane fra leveringen af de første i 1935 til udrangeringen af de sidste i 1984. Førkrigsserierne af litra MO udgjorde 49 motorvogne bygget 1935-40, nemlig MO nr. 551-599, hvoraf de fleste senere blev omnummereret til 1951-1999. Efterkrigsserien bestod af 90 motorvogne bygget 1951-58, nummereret MO 1801-1890. Mange MO-tog blev erstattet af de nye, tyskbyggede MR-tog, mens andre så at sige blev erstattet af rutebiler i forbindelse med bl.a. de omfattende sidebanenedlæggelser i 1971. På Sjælland gik man mere over til lokomotivtrukne regionaltog med styrevogne, ligesom man på Hareskovbanen i stedet fik S-tog. Således blev antallet af MO stærkt reduceret i løbet af 1970'erne, og i 1984 forsvandt de sidste MO-tog hos DSB, da Hillerød-Helsingør overgik til betjening med lynetter af privatbanetypen. Flere MO-vogne er heldigvis overgået til bevaring, og et flot eksemplar er MO 1846, bygget af Frichs i 1954, som tilhører Jernbanemuseet i Odense. Vognen udløber imidlertid af revision i november 2023, og fortsat kørsel vil indebære, at vognen i høj grad må skilles ad og samles igen. Det ønsker Jernbanemuseet ikke, idet man vil bevare vognen, som den fremstod efter den modernisering, vognen fik som driftsvogn i 1970 - hvilket ikke ville overleve en adskillelse og gensamling. Derfor overgår vognen i 2023 til at være "museumsgenstand", og den vil derfor kun være udstillet og ikke længere på skinnerne som veterantog. Da vognen 13.-14. maj 2023 gæstede Slagelse-Værslev-banen i anledning af strækningens 125-årsjubilæum, var det derfor også et af flere afskedsarrangementer for MO 1846, som finder sted i løbet af 2023, ikke mindst mellem Odense og Fruens Bøge. På dette billede afgår MO 1846 fra Høng mod Slagelse, og den var ganske velbesøgt.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

DSB MO 1846 ved Gørlev st.

DSB MO 1846, bygget 1954 på Frichs, er ankommet til Gørlev, hvor Vestsjællands Veterantog har indrettet sin egen særlige perron med bl.a. borde til servering en lille smule syd for den "rigtige" Gørlev station. I baggrunden knejser sukkerfabrikkens siloer. Netop Gørlev Sukkerfabrik var årsag til, at strækningen mellem Høng og Gørlev ikke blev nedlagt i 1971, da DSB ellers indstillede trafikken på Slagelse-Værslev-banen. Man fortsatte på dette stykke som godsbane, og selvom gods på bane ikke længere er, hvad det har været, så er det heldigt for Vestsjællands Veterantog i Høng, at strækningen blev bibeholdt, så man i dag kan køre på banen. MO 1846 tilhører dog Jernbanemuseet i Odense, men gæstede banen i anledning af dens 125-årsjubilæum.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

Nobina 6406 ved Malmparken st.

Malmparken station på Frederikssundbanen åbnede i weekenden 28.-29. maj 1989, samtidig med at S-togene erstattede de lokomotivtrukne tog på strækningen Ballerup-Frederikssund. Flest busser har stationen altid haft i form af busbetjeningen på vejen Malmparken, som stationen er opkaldt efter, nemlig linjer som 7E og de sidste mange år 350S. Men der blev også indrettet en lille busterminal på sydsiden af stationen, som i midten af 2010'erne blev erstattet af den nuværende terminal. Det har været meget skiftende, hvilke linjer, der har haft endestation i terminalen, men det har især været forskellige former for myldretids- og ekspresbuslinjer - især hvis de har heddet 153 eller 153E! Nogle måneder i 2014-15 havde linjerne 142 og 145 desuden endestation ved Malmparken st. Da Region Hovedstaden indledte sit E-buseventur i marts 2016, fik Malmparken st. betjening med hele to af de nye linjer. Linje 40E passerer stationen ude på Malmparken, mens linje 55E har endestation i terminalen. Her er det en linje 40E mod Høje Taastrup, der netop er kørt under S-banebroen, som stationens perroner er placeret på ydersiderne af. Bussen er Nobina 6406, en Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro leveret til opstarten af linjen.

Foto: Thomas de Laine, 26. juli 2021.

Lokalbus 4468 som linje 215 ved Havdrup st.

Linje 215 blev oprettet 31. maj 1992 og har forbundet Havdrup, Viby og Osted lige siden, mens linjens øvrige dele har ændret sig flere gange. Fra oprettelsen kørte linje 215 fra Roskilde st. til Osted Kro, som siden 1970'erne havde været endestation for den daværende linje 214 mellem Osted, Viby, Havdrup og Solrød Strand st. Fra Osted overtog linje 215 mandag-fredag kørslen fra linje 214 til Havdrup. I praksis videreførtes busserne fra Havdrup som linje 213 til Solrød. Efter et år overtoges også weekendkørslen fra linje 214, som nedlagdes. Al kørsel i weekenden blev dog skåret væk fra december 2003. Syv år senere gennemførtes nogle store ændringer i det linjekompleks, som linje 215 indgik i, og ved den lejlighed ophørte linje 215 med at betjene strækningen mellem Osted og Roskilde. I stedet fortsatte busserne fra Osted til Avnstrup, og linje 215 erstattede fuldt ud linje 213 mellem Havdrup og Solrød Strand. På strækningen Havdrup-Solrød fik linjen også kørsel aften og weekend, hvilket kom til at gælde hele linjen fra august 2011. December 2012 blev linjen afkortet i vest til endestation ved Viby st., men det varede kun tre år. December 2015 blev linje 215 forlænget via Osted og Avnstrup til Hvalsø st., og fra Hvalsø fortsætter busserne som linje 219 til Kirke Hyllinge og omvendt. Dermed har man skabt en forholdsvis lang linje, der giver mulighed for at komme uden skift mellem Solrød og Kirke Hyllinge, hvilket der næppe er mange, der benytter sig af. Undervejs betjenes stationer på Køge Bugt-banen (Solrød Strand), Lille Syd (Havdrup), Vestbanen (Viby) og Nordvestbanen (Hvalsø). En hel række busselskaber har med årene betjent linje 215, nemlig City-Trafik (indtil 1994), Linjebus (1994-98), Bus Danmark (1998-99), Arriva (1999-2019, dog afbrudt af tre måneder med Wulff Bus i 2004), Keolis (2015-22) og Lokalbus/Vikingbus (2019-22) samt siden december 2022 DitoBus. I perioden december 2015-december 2022 var kørslen på hverdage delt mellem to busselskaber, nemlig det med kontrakten om linje 215 og det med kontrakten om linje 219. Lokalbus 4468, en Iveco Crossway LE nyleveret til linjen i 2019, holder ved Havdrup st. som linje 215 mod Solrød Strand.

Foto: Thomas de Laine, 11. december 2020.