Der er 6.050 billeder på Myldretid. Find billeder ud fra tags eller linjenummer, eller prøv lykken for at se tilfældige billeder.

Keolis 3633 ved Hjallese st.

Keolis 3633 (opr. Tide Bus 8033), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2009, som linje 35 ved Hjallese st.

Foto: Sikandar Sahil, 22. februar 2024.

Keolis 3521 ved Hjallese st.

Keolis 3521, Iveco Crossway LE årg. 2015, forlader Hjallese st. som linje 35 mod Seden. Flere buslinjer er ført denne vej, for Hjallese station på Svendborgbanen er siden 2022 omstigningssted mellem FynBus' busser, Arrivas tog på Svendborgbanen og Odense Letbane, som har sydvestlig endestation på modsatte side af jernbanen. Det er et af Arrivas Alstom Lint-togsæt, der holder bag bussen, og det er blevet overført fra Jylland til Svendborgbanen til erstatning for de fra DSB overtagne Siemens Desiro-togsæt.

Foto: Sikandar Sahil, 22. februar 2024.

Keolis 3561 på Vinkelvej, Hjallese

Keolis 3561, Scania Citywide årg. 2015, som linje 75 på Vinkelvej ved Hjallese st.

Foto: Sikandar Sahil, 22. februar 2024.

DitoBus 4622 ved Kalundborg st.

DitoBus 4622, Volvo B12M-60/Säffle (8500) årg. 2007, afgår fra Kalundborg st. som linje 545 mod Høng. Denne bus havde på fototidspunktet 17 år på bagen og 1,8 millioner kilometer på tælleren!

Foto: Sikandar Sahil, 25. februar 2024.

Arriva 1024 som linje 213 ved Havdrup st.

Siden december 2019 er Køge Bugt-området syd for Karlslunde Strand busmæssigt næsten isoleret fra resten af Hovedstadsområdet mod nord og vest. Der er kun linje 215 fra Hvalsø/Osted/Havdrup i den fulde driftstid, som dog i hverdagsdagtimerne får selskab af linje 220 fra Roskilde og linje 246 fra Borup/Ejby/Lille Skensved samt om natten af linje 97N fra København. Sparekniven blev for alvor svunget ved decemberkøreplansskiftet 2010. Her havde der bl.a. været arbejdet med et forslag om en ringlinje i Solrød Kommune, der fra Solrød Strand st. skulle gå via Jersie Strand, Jersie landsby, Havdrup stationsby, Gammel Havdrup og Solrød landsby tilbage til Solrød Strand st. og omvendt, mens betjeningen af de øvrige busstrækninger i kommunen skulle ophøre. Denne idé endte ikke med at blive realiseret, men fra 12. december 2010 bortfaldt alle busforbindelser mellem Havdrup og Roskilde - både de direkte og via Snoldelev. Også kørslen mellem Havdrup og Kirke Skensved forsvandt, bl.a. med henvisning til planlagte nye cykelstier på strækningen! Alt i alt udgik linjerne 210, 212 og 213 helt i Solrød Kommune. Den første linje blev helt nedlagt, mens de to sidste kun fortsatte mellem Roskilde og Snoldelev. Den eksisterende linje 215 fik i stedet en ny rute fra Solrød Strand st. via Solrød landsby og Gammel Havdrup til Havdrup st. og videre via Osted til Avnstrup, hvorfra den fem år senere forlængedes til Hvalsø st. Indtil 2010 havde linjerne 212 og 213 haft hver sin rute mellem Havdrup og Solrød, men med omlægningen ophørte betjeningen af Tykmosevej og det sydøstlige Havdrup. Et år senere fulgte så nedlæggelsen af de historiske linjer 121 mellem Køge og København og 126 mellem Solrød Strand og Taastrup, og en ny linje 120 fra Høje Taastrup via Karlslunde og Solrød Strand stationer til Køge erstattede delvist linjerne. Men linje 120 holdt kun til december 2019, hvor den blev nedlagt syd for Karlslunde st. og en ny linje 121 mellem Køge og byudviklingsområdet ved Trylleskoven nord for Solrød Strand kom til. Mellem Karlslunde og Trylleskoven er der herefter kun busbetjening om natten! Her ses Arriva 1024, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, som linje 213 ved Havdrup st. på vej fra Roskilde mod Solrød Strand en snefuld eftermiddag lidt mere end en uge, før Havdrup mistede sine busforbindelser til og fra nord. En passager spurgte fotografen, om han vidste noget om den forestående nye køreplan for hendes daglige rejse, og selvom hun sagde pænt tak for hjælpen, virkede hun ikke oprigtigt glad for svaret...

Foto: Thomas de Laine, 3. december 2010.

TLT 3407 ved Teatri väljak, Tallinn, Estland

Tallinna Linnatranspordi (TLT) vogn 3407 opsamler passagerer ved Teatri väljak i det centrale Tallinn. Bussen kører på linje 68 ud til betonforstaden Priisle, som har mange forbindelser med ledbusser til og fra byen. Fra anden halvdel af 1990'erne og omkring tyve år frem var der god chance for at køre med en tidligere dansk bus på netop disse linjer. Bus 3407 har da også dansk fortid, idet den i 1995 blev nyleveret til Århus Sporveje som vogn 434. Det er en Volvo B10MA-55/Säffle fra 1995, som i 2008 kom til den estiske hovedstad, hvor den var i trafik til 2017.

Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2013.

Arriva 5710 ved Næstved st.

Den norske buskarosserifabrik Vest Karosseri blev etableret i Stryn i midten af 1960'erne og må ikke forveksles med Vestfold Bil- og Karosserifabrik, VBK, som i nogle år i 1970'erne byggede en mængde busser til danske kunder. Vest Karosseri fik vi nemlig først at se på danske plader i 1995-96 med Vest Liner- og Vest Ambassdør-modellerne. Her er et eksempel på en Vest Liner, nemlig Arriva 5710, der netop er ankommet til Næstved st. på lokalrute 692. Som bussens dørarrangement giver et hint om, er der tale om en vogn, der i sin tid blev anskaffet af Combus til selskabets kortvarige eventyr med særlige lufthavnsbusser til og fra Billund Lufthavn. Den er bygget på Volvo B10M-chassis til dette formål i 1997, men kom allerede i 1999 til STS-området, hvor den kørte resten af sin tid som almindelig rutebus - først som Combus 2559 og senere som Arriva 5710.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2010.

Arriva 5713 ved Næstved st.

I 1998 kom der et opdateret Vest-karosseri - kaldet V10 på laventrébusser og V25 på højgulvsbusser. Dette er en V25, bygget 1999 på Volvo B10M-chassis til Combus i Næstved, vogn 2562, hvorfra Arriva overtog den. Den blev senere omnummereret til 5713. V10 og V25 blev bygget ind i det 21. århundrede og var i bybusversionen gerne på Volvo B10BLE-chassis, men der kom også et antal korte Volvo B6LE. I den periode i 2002-03, hvor Vest ejede DAB-fabrikken i Silkeborg sammen med brasilianske Busscar Ônibus, blev V10 og V25 også bygget her - samlet set dog kun i godt 20 eksemplarer.

Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2010.

Nettbuss 8480 ved Hovedbanegården, København

Omkring 2004 var Vest-fabrikken klar med nye karosserimodeller: Vest Center til bybusser og Vest Contrast til rutebiler. Det var et design, man måske lige skulle vænne sig til at se på... Til kørsel på landets største buslinje, linje 5A, anskaffede norske Nettbuss 43 Volvo B12BLE med Center-karosseri, som blev sat i drift i efteråret 2007. Busser af samme type blev af et andet norsk busselskab, Tide Bus, også indsat i Odense i et pænt antal. Nettbuss 8480 afgår fra Københavns Hovedbanegård som linje 5A mod Nørrebro og Husum. "Gå ikke over for rødt! Især unge bliver ramt," lyder kampagnefolieringen på bussen. Netop i den fodgængerovergang, bussen krydser på billedet, er der mange, der skynder sig over for rødt, men pigen til venstre for bussen har tydeligvis forstået budskabet!

Foto: Thomas de Laine, 16. december 2009.

Rutebilselskabet Haderslev 1202 som rute 900X i Vejle

Vest Horisont udkom i midten af 00'erne, og flere danske kunder købte X-busser med denne karosserimodel. Her er det Rutebilselskabet Haderslevs vogn 1202, som har begyndt sin rejse fra Vejle mod Sønderborg på rute 900X. Bussen er en Volvo B12B fra 2009, som i en alder af 10 år opnåede at blive eksporteret til det land, hvor karosseriet blev bygget! Horisont blev sammen med Center og Contrast den sidste model, Stryn-fabrikken byggede. Produktionen lukkede i 2011.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2010.

Aarhus Letbane 2105-2205 på Oluf Palmes Allé, Aarhus

Stadler Tango-vogn nr. 2105-2205 som linje L2 mod Odder på Olof Palmes Allé i det nordlige Aarhus. I baggrunden ses Aarhus Universitetshospitals heliport, men de fleste foretrækker nok alligevel at ankomme til sygehuset med f.eks. letbanen...

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.

Aarhus Letbane 1111-1211 i krydset Nehrus Allé/Randersvej, Aarhus

Aarhus Letbanes Variobahn-vogn 1111-1211 drejer fra Nehrus Allé ind på Randersvej. Den kører en af de korte ture på linje L2 med endestation på Aarhus H.

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.

Lokalbus 4418 i Høje Taastrup

Høje Taastrup var engang planlagt til at være afgørende i en ny "håndflade" mellem Fingerplanens Køge Bugt- og Roskilde-fingre. Det primært nybyggede område med såvel boliger som arbejdspladser og det i planens ånd navngivne butikscenter "City 2" blev i 1960'erne og 1970'erne placeret i vestlig forlængelse af Taastrup stationsby, men navngivet efter den omtrent tusind år ældre landsby Høje-Taastrup nordvest for jernbanen. Det var i samme periode, der blev etableret bybuskørsel i området, i første omgang udgående fra Taastrup station. Da den nye Høje Taastrup banegård åbnede i 1986, omlagdes bybuskørslen til to dobbeltrettede ringlinjer, linje 117 og 118, som siden har betjent dobbeltbyen Taastrup-Høje Taastrup. Høje Taastrup blev nok aldrig helt, hvad planlæggerne havde tænkt sig, og det kan vel henføres til først den dårlige økonomi i 1970'erne og 1980'erne og siden nyere byudviklingsprojekter som Ørestad. Her ses en bybuslinje 117, som på sin vej fra Taastrup st. svinger fra Gadehavegårdsvej ind på Høje Taastrup Boulevard. Den fortsætter via Høje Taastrup st. og City 2 for til sidst igen at ende ved Taastrup st. Bussen er Lokalbus 4418, en Irisbus SFR151 årg. 2011. Den og de andre Taastrup-bybusser blev i februar 2024 erstattet med nye MAN-batterielbusser.

Foto: Thomas de Laine, 26. april 2017.

Keolis 6021 og 3838 ved Slussen, Stockholm

Ved Slussen syd for den gamle bydel i Stockholm findes en stor busterminal med intensiv betjening af bl.a. mange ledbusser, og hvor der også er omstigning til tunnelbanen. I foråret 2016 mødes et par Keolis-ledbusser ved Slussen: Nærmest Scania OmniLink nr. 6021 fra 2009, som skal køre en linje 414 mod Orminge, og bagved en Volvo B9SALE/Säffle (8500LEA) fra 2005 med vognnummer 3838. B9S-modellen fra Volvo har vi aldrig fået til Danmark, men den er opbygget sådan, at motoren er stående i venstre side i forreste del af bussen.

Foto: Thomas de Laine, 23. april 2016.

Arriva 1802 under ophugning i Glostrup

Arriva 1802 var en 13,7 meter lang Scania OmniLink, som i 2003 blev leveret til motorvejsbuslinje 150S mellem Nørreport og Kokkedal. Linjen kom på det tidspunkt på ny kontrakt, hvor busser af denne type erstattede ledbusserne anskaffet ved linjens oprettelse i vinteren 1998. Bus 1802 kørte på linje 150S hele kontrakten ud, men blev i foråret 2012 erstattet af en ny OmniLink, denne gang på 14,6 meter. Dens afløser står dermed til at blive skiftet ud netop i foråret 2024. Men som kun 9 år gammel blev Arriva 1802 ikke opgivet tilbage i 2012, og den kørte helt frem til 2019 på andre store Arriva-linjer i Københavnsområdet, nemlig 6A, 200S og 350S. I alt tilbagelagde den 1,1 mio. kilometer, før den mødte sin skæbne i "Klostrup".

Foto: Jeppe Steensgaard, 18. november 2020.

Umove 7532 som linje 9A på Madvigs Allé, Frederiksberg

I vinteren og foråret 2024 behandles et spareforslag, hvor Københavns linje 9A frekvensreduceres og dermed kommer til at miste sin A-busstatus. Linjen, der har kørt siden marts 2013, fik efter Metrocityringens åbning en ny rute, hvor den ikke længere kommer ind til centrum. Derimod skal passagerer fra både vest og syd skifte til metroen på Frederiksberg Allé, hvorfra der er to stationer og et "kvalitetstillæg" ind til Hovedbanegården. Det tilbud har der ikke været helt nok, der har benyttet sig af. Her ses på første dag med den nye rute en næsten tom linje 9A på Madvigs Allé ved Frederiksberg Allé. Bussen er Umove 7532, en VDL Citea LLE 120 årg. 2015, som i sin tid blev nyleveret til linjen.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2019.

Ex. Brøchners Biler RU 95 277 i Bisjkek, Kirgisistan

Denne bus' fortid hos Brøchners Biler i Sunds fornægter sig ikke, men der skulle til gengæld ikke være den store risiko for forveksling med vognmandens egentlige busser, for billedet er taget i Bisjkek, hovedstaden i Kirgisistan. Bussen er en Setra S315HDH nyleveret 2001 til Riis i Ferring, og den kom til Brøchner i 2008. Det var i 2016, den fik nye ejere i Kirgisistan. Netop i Bisjkek så den udsendte delegation af "busnørder" i øvrigt flere minibusser, som stadig kørte rundt i deres tidligere danske ejeres bemalinger.

Foto: Thomas de Laine, 6. juni 2019.

Ex. Skibby Rejser BS 81.005 på værkstedet på Danmarks Busmuseum i Skælskør

Det tyske busmærke Setra har eksisteret siden 1951, og dets navn er en sammentrækning af "selbsttragend", altså selvbærende. På det tidspunkt, hvor fabrikken blev grundlagt, var det endnu noget nyt med selvbærende busser - de fleste andre byggede et karosseri oven på et "selvstændigt" buschassis. Et eksempel på den første generation af Setra-busser bygget ind i 1960'erne er denne Setra S11 fra 1965, som er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør i hvis værksted, den ses på billedet. Bussen blev som ny turistvogn leveret til Alex Jensen i Skibby alias "Skibby Rejser" og bar nummerpladen BS 81.005. 11-tallet i typebetegnelsen angiver, at bussen har 11 sæderækker - en setrask måde at skrive busstørrelser på.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.

Allinge Turistfart 7 i Allinge

Anden generation af Setra-busser var 100-serien, som produceredes i 1960'erne og 1970'erne og havde typebetegnelser mellem S80 og S180. Men det var med 200-serien, at Setra for alvor fik sit indtog på dansk grund. Setra sad i 1980'erne ret godt på turistbusmarkedet i Danmark med sin 200-serie. En klassiker er således Setra S215HD, som her er eksemplificeret ved en 1983'er, der i 1998 kom brugt fra Tyskland til Allinge Turistfart på Bornholm, hvor den kørte som vogn 7. Den er fotograferet i Allinge. Også i 1980'erne lykkedes det at afsætte en del Setra-rutevogne, især S215UL-überlandbussen, og det primært til entreprenører for Vestsjællands og Storstrøms trafikselskaber.

Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.

Vissenbjerg Turistfart XK 88 425 i Vissenbjerg

Setras 300-serie afløste gradvist 200-modellerne fra begyndelsen af 1990'erne. Også überlandbussen udkom efter nogle år i ny udgave som f.eks. S315UL. De blev også solgt til danske kunder, men en pæn del af dem, der har kørt i Danmark, blev brugtanskaffet som importbusser. Et eksempel på dette er Vissenbjerg Turistfarts XK 88 425, som er bygget i 1997 til en vognmand i Hartheim i Tyskland, men 2005 kom til Fyn, hvor den kørte en håndfuld år. Denne fortid forklarer også det her til lands for Setra'er usædvanlige dørarrangement 2-2-0. Billedet er taget på Vissenbjerg Turistfarts garageanlæg.

Foto: Thomas de Laine, 29. maj 2010.

DitoBus 348 i Stamholmen garage

Setras 300-serie var den fjerde generation af Setra-busser, og som turistbusser havde de et ret karakteristisk udseende med deres sidespejle og kurvede form på de forreste sideruder. En S317HDH bygget i 1999 til DitoBus, hvor den kørte omkring 12 år som vogn 348, ses her på Nettbuss' garageanlæg på Stamholmen, Avedøre Holme, som DitoBus i en årrække havde nogle turist- og minibusser garagereret på. Den korte version af Setra 300-turistbussen, S309 med 9 sæderækker, blev en overgang samlet på Aabenraa Karrosserifabrik.

Foto: Thomas de Laine, 28. maj 2011.

Vikingbus 4480 i Ørslev garage

I det 21. århundrede blev femte generation af Setra-busser introduceret, og som "rutebil" har man også i Danmark gennem flere år kunnet møde dem. Blandt andet har flere Movia-operatører fået modellen Setra S415LE Business, hvor 'LE' angiver laventréopbygning, mens "Business" reelt betyder, at bussen er samlet i Tyrkiet! Her er det Vikingbus 4480, leveret 2022, i Ørslev garage. Vikingbus anvender disse busser på Movia-linjerne 620R, 640, 660R, 661R, 664, 667 og 750. Også Anchersen, Umove og Tide Bus bruger modellen i Movialand, og man risikerer især at møde dem på Ringsted-kanten, ved hvilken lejlighed man kan gå hen at opdage, at de ikke engang er helt ens...

Foto: Thomas de Laine, 2. september 2023.

Københavns Sporveje 587+1572 ved Flemmingsminde, Skjoldenæsholm

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har en pæn beholdning af de bogievogne tegnet af arkitekt Ib Lunding, som Københavns Sporveje lod producere i årene 1930-41. Der blev bygget 118 motorvogne på sporvejenes eget hovedværksted, og de fleste af de 83 bivogne kom til verden samme sted. Dog lod man Scandia i Randers bygge 30 af bivognene. De længst levende Lunding-bogievogne var i drift helt til sporvejsdriftens ophør i foråret 1972. Her gør motorvogn 587 med bivogn 1572 - begge bygget 1940 og udrangeret 1972 - holdt ved stoppestedet Flemmingsminde på Sporvejsmuseet. Den lille ventesal stammer fra den daværende linje 16-endestation ved Vestre Kirkegårds Allé.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.

City-Trafik 2209 på Formervangen, Herstedøster

Linje 149 har i mange år betjent Herstedøster industrikvarter og været en af den gode gamle slags forstadslinjer, som forbandt sådanne steder - alternativt boligområder - med S-togsstationer og gerne med 20-minuttersdrift i store dele af driftstiden, så det matchede S-banens 20-minutterstakt. City-Trafik 2209, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 149 på Formervangen på vej mod Albertslund st. Linjens ophav var i øvrigt firmaet De gule Busser, som havde garageanlæg på netop Formervangen i Herstedøster nogle få hundrede meter fra det sted, hvor billedet er taget. "Stoppestedsboblerne", som engang fandtes overalt, står stadig på Formervangen i 2024.

Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2010.

Keolis 7446 på Lugnets Allé i Sickla, Stockholm, Sverige

Sickla i Stockholm ligger i sydøstenden af Tvärbanan, som er en letbanelinje, der går nord, vest og syd om byen. I Sickla deler busser og letbane et tracé i midten af vejen, og her er det bybuslinje 74, der således stryger hurtigt over broen, som fører Lugnets Allés over Sicklakanalen. Bussen er Keolis 7446, en MAN NL243 Lion's City-gasbus fra 2009, som har kørt hele sin tilværelse hos Keolis i Stockholm. Dog hed Keolis' busselskab i Sverige ved leveringen endnu Busslink.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2022.