Der er 5.934 billeder på Myldretid. Find billeder ud fra tags eller linjenummer, eller prøv lykken for at se tilfældige billeder.

Astra Trans Carpatic MP 12+21 i Bukarest, Rumænien

DSB var som bekendt ikke så heldige med de AnsaldoBreda-byggede IC4- og IC2-togsæt alias DSB litra MG og MP. Alle de 23 IC2-togsæt har forlængst forladt driften hos DSB, og det lykkedes faktisk at sælge dem! Astra Trans Carpatic i Rumænien har således sat en mængde af dem i drift og givet togene egne orange og grønne farver, mens DSBs litra og numre er bibeholdt til glæde for jernbaneentusiaster. Selskabet kører forskellige strækninger i Rumænien, og her ankommer ex. DSB MP 12 (forrest) og 21 fra Brasov til Gara de Nord, altså nordbanegården, i Bukarest. Også en del af storebroderversionen, IC4, er det lykkedes DSB at sælge til Rumænien.

Foto: Thomas de Laine, 9. oktober 2022.

Fire Sprintere hos Kruse, Maribo

Mercedes-Benz Sprinter-minibusser har i snart mange år været et almindeligt syn landet over på ruter med små passagertal og i Flextrafik-anvendelse. Som rutebusser er deres antal i Movialand dog faldet noget de senere år, men Kruse har et antal, der blev nyleveret så sent som i sommeren 2021 til kørsel på Lolland. Her holder fire af dem på selskabets garageanlæg ved Maribo station. Fra venstre 7215, 7216, 7218 og 7217.

Foto: Thomas de Laine, 2. september 2023.

PKS Chelm L00012 på rutebilstationen i Chelm, Polen

Fra 2000 til 2016 kørte PKS Chelm i det østlige Polen med en Leyland-DAB 7-1200L fra 1984, der her soler sig på rutebilstationen i Chelm. Dens fortid hos Vestbanen fornægter sig ikke: Den var vogn 2, senere 207, men blev til bus L00012 hos PKS Chelm, som ellers lod den beholde bl.a. LDB-bomærket og en mængde danske påskrifter.

Foto: Thomas de Laine, 18. september 2012.

Umove 7367 som linje 11 omlagt ad Bernstorffsgade, København

Linje 11 og 33 har siden forsommeren 2023 været berørt af et byggeri, som har forvist linjerne fra deres normale endestation i Rådhuspladsens såkaldte Amagerterminal. Derfor må der i stedet køres i sløjfe ad Bernstorffsgade forbi Hovedbanegårdens busterminal, som dog ikke benyttes, og ad Vesterbrogade til en midlertidig endestation i H.C. Andersens Boulevard på Tivoli-siden. I modsat retning køres ad normal rute. Omlægningen kommer øjensynligt til at vare et godt stykke tid. Umove 7367, Yutong E12LF årg. 2021, er på sin vej mod Rådhuspladsen netop drejet fra Tietgensbro op i Bernstorffsgade, hvorfra den ikke vil svinge ind i busterminalen bag fotografen.

Foto: Thomas de Laine, 21. august 2023.

Odense Bytrafik 38 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

I begyndelsen af 2000'erne blev bybusserne i Odense stadig kørt af det kommunale Odense Bytrafik, og her holdt man både fast i en 50-årig tradition for at købe Volvo-busser og den mørkerøde og grå bemaling med byvåben på fronten. I 2002 fik man leveret vogn 38, en 13,7 meter lang Volvo B10BLE med Aabenraa-bygget karosseri. Snart blev der dog vendt op og ned på det tidligere så traditionelle bybussystem i Odense med FynBus' friske farver og udbud af bybuskørslen: I 2008 overtog Tide Bus både bybustrafikken og bus 38, som dog forblev i brug frem til Tide Bus' ophør på bybusserne sent i 2015. Siden er bussen overgået til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, som har flere andre (Volvo-)busser fra Odense Bytrafik i sin samling. Dette billede er fra museet.

Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2023.

Tide Bus 8262 og 8436 ved Middelfart st.

I busterminalen ved Middelfart st. kommer der både bybusser og rutebiler, og blandt sidstnævnte finder man et alternativ til DSBs tog over Lillebælt. Derfor optræder Sydtrafiks mørkeblå busser også i Middelfart. Her er Tide Bus 8262, Iveco Crossway årg. 2018, ankommet som rute 106 fra Kolding via Erritsø. På FynBus' rute 826U over Brenderup til Vissenbjerg holder en anden Iveco Crossway fra Tide Bus klar til afgang, nemlig bus 8436 fra 2019. Som U'et i rutenummeret angiver, kører ruten mest af hensyn til uddannelsessøgende, hvilket køreplanen også tydeligt afspejler.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2023.

Anchersen 3222 som linje 132 på Hvidovrevej, Hvidovre

Movias linje 132 kan føre historien tilbage til årene omkring 1920, selvom vi skal lidt længere op i tiden, før ruten begyndte at minde mere om nutidens version. Linjen indgik i rutebilpionéren J.P. Pedersens forretning som "Hvidovre Ringlinie". Denne rutebilforretning eksisterede helt frem til 1990 under navnet Hvidovre Rutebiler, og den var fra 1975 HTs største private entreprenør. Hvidovre Ringlinie kørte allerede i løbet af 1920'erne som netop en ringlinje fra Toftegårds Plads ad Gl. Køge Landevej forbi Flaskekroen over Friheden og op ad Hvidovrevej til Vigerslev Allé og tilbage til Toftegårds Plads, men udvidedes efterhånden med en afstikker til Strandmarksskolen og fik senere også kørsel ud på det nye industriområde Avedøre Holme. Ringlinjestrukturen blev brudt 1. oktober 1972, hvor kørslen på Vigerslev Allé mellem Hvidovrevej og Toftegårds Plads faldt bort, og linjen i stedet forlængedes nordpå via Hvidovre st. og Damhustorvet til Ålholm Plads, hvilket fandt sted samtidig med S-banens åbning langs Gl. Køge Landevej. HT udskilte desuden i foråret 1979 kørslen mellem Valby og Avedøre Holme som en separat "hurtigbuslinje" 132H. Endestationen i Valby flyttedes endvidere i september 1981 til busterminalen ved Valby st. Ved de store linjeomlægninger og besparelser i foråret 1989 afkortedes ruten i den anden ende fra Ålholm Plads til Hvidovre st., men det varede kun til 2. juni 1991, hvor den i stedet forlængedes via Damhustorvet til Rødovre Centrum. 1. april 1990 overtog Linjebus kørslen, og Hvidovre Rutebiler ophørte med at eksistere. Det blev til otte år med Linjebus ved roret, hvorefter Combus vandt linjen fra maj 1998. 27. september samme år bortfaldt den på Gl. Køge Landevej mellem Valby st. og Friheden, hvor den ellers havde kørt i omkring 80 år. Den vendte fra maj 2003 tilbage til Valby, men dog ikke med helt samme rute. 24. marts 2013 kom den ekstra langt mod nord, da den i Rødovreenden videreførtes over Husum Torv til Tingbjerg. Den seneste ændring fandt sted ved tilpasningen af busnettet til Metrocityringens åbning 13. oktober 2019, hvor kørslen mellem Valby st. og Friheden nok engang faldt bort. I det 21. århundrede har linjen skiftet operatør tre gange: Connex overtog Combus' aktiviteter i Hovedstadsområdet i foråret 2001, og fra maj 2004 vandt City-Trafik den, men siden oktober 2011 har Anchersen - i øvrigt med garage på Avedøre Holme - haft linjen. Det ændrer sig i december 2023, hvor Umoves elbusser tager over. Her er det Anchersen 3222, en Solaris Urbino 12LE nyleveret til netop linje 132 i efteråret 2011, på Hvidovrevej lige syd for Hvidovre st.

Foto: Thomas de Laine, 1. september 2023.

Tide Bus 6116 i Aalborg garage

Den ene af Tide Bus' 14 nye Solaris Urbino 24 Electric-dobbeltledbusser, som fra september 2023 indsættes på linje 2 i Aalborg, den såkaldte Plusbus. Siden foråret 2023 har de 24,8 meter lange busser været under prøvekørsel i Aalborg.

Foto: Jeppe Steensgaard, 4. juli 2023.

Lokalbus 9019 på Solrød Strand st.

Busterminalen ved Solrød Strand st. åbnede sammen med Køge Bugt-banens tredje etape fra Hundige til Solrød Strand i slutningen af september 1979. Frem til ibrugtagningen af fjerde og sidste etape af S-banen til Køge fire år senere fungerede Solrød Strand som overgangsstation mellem S-togene og den intensive bustrafik videre sydpå. Terminalen var derfor også indrettet med et par busholdepladser, der var lange nok til linje 121 og 122Es ledbusser. Busterminalen rummede fra begyndelsen linje 121 og 122E samt endestationen for DSBs busrute mod Præstø-Stege. Derudover fik A.P. Hansens linje 213/214 mod Havdrup, Roskilde og Osted endestation i busterminalen, ligesom HTs egen linje 126 mod Taastrup og 246 mod Ejby og Borup afkortedes fra henholdsvis Jersie Strand og den nærliggende, tidligere DSB-rutebilgarage på Solrød Strandvej til busterminalen. Endelig blev terminalen også brugt fast af en skolebus til og fra en privatskole i Solrød landsby, der var etableret netop i 1979. I 2023 er Solrød Strand stations busterminal en af de efterhånden få på Køge Bugt-banen, der ikke er blevet ombygget siden åbningen, når der ses bort fra udskiftningen af læskure og stoppestedsstandere med nyere modeller. Den reinkarnerede linje 121, buslinje 246 og den føromtalte skolebus bruger stadig busterminalen, mens linje 213/214 i dag har størst lighed med linjerne 215 og 220. Linje 126 og forbindelsen til Taastrup blev derimod skåret endegyldigt væk i december 2011. En periode i 2015 fungerede Solrød Strand igen som S-togsendestation i længere tid, og der var indsat et stort antal togbusser - herunder ledbusser - til at klare transporten videre mod Køge. Lokalbus 9019, Volvo B12M-65/Aabenraa (8500) årg. 2003, afgår som togbus E3 mod Køge fra busterminalen i august 2015. Søstervogn 9056 følger efter med en tredje af samme type i baggrunden. Som farven afslører, havde busserne en fortid hos Aarhus Sporveje, nemlig som bus 619 henholdsvis 625.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2015.

Arriva 1050 som linje 66 ved Vesterport st.

Gennem 15 år var linje 66 en ikke helt ubetydelig linje i København. Den blev nærmest oprettet som en slags eftertanke til de mange linjeændringer, der i 2002 og 2003 var foretaget som følge af de første metroåbninger i byen. Man havde dels en kort linje 48, som var resterne af den gamle linje 8, der kørte mellem Rådhuspladsen, Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen, og dels savnede man linje 69 på Lygten og Tagensvej. Linje 69 var nemlig blevet omlagt ad Frederiksborgvej i stedet for Lygten-Tagensvej til erstatning for den nedlagte linje 16 og havde desuden fået korte ture, som kun gik mellem Rådhuspladsen og Emdrup Torv. 17. oktober 2004 blev der ryddet op, idet linje 48 og de korte ture på linje 69 faldt bort, og linje 69 fik sin rute ad Lygten og Tagensvej tilbage. I stedet kom en ny linje 66 fra Emdrup Torv ad Frederiksborgvej til Nørrebro st. og ad Rantzausgade mv. til Vesterport st., Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen. Da Opereen åbnede nogle måneder efter oprettelsen, fik linjen i forbindelse med forestillinger ført enkelte ture via Operaen, indtil endestationen ved maj-køreplansskiftet 2005 flyttedes til Operaen, og Refshaleøen blev overladt til den daværende linje 47. Herefter skete der ikke det store, før 24. marts 2013, hvor den nye linje 9A overtog betjeningen mellem Hovedbanegården og Operaen. Linje 66 førtes i stedet gennem bl.a. Holbergsgade til endestation ved Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads. Det pudsige herved var, at der faktisk 1982-91 havde eksisteret en linje 66 mellem Hovedbanegården og Kvæsthusbroen, som gav forbindelse fra og til Bornholmsfærgen og havde fået linjenummer som en slags reference til Dampskibsselskabet af 1866 (ligesom Gråhundbus' Bornhomerbus med rutenummer 866 og en lokal buslinje 566, nu linje 106, mellem Køge st. og Bornholmsfærgens senere færgeleje i Køge). Den sene linje 66 fortsatte frem til 13. oktober 2019, hvor den forsvandt, og et nyt busnet tilpasset den netop åbnede Metrocityring blev indført. Linje 66 blev i hele sin levetid kørt af Arriva - først med blandede dieselbusser, men fra efteråret 2005 delvist med DAB-gasbusser, som efter et udbud blev enerådende på linjen pr. oktober 2006. Gasbusserne blev tre år senere erstattet af en serie fabriksnye Volvo B7RLE-busser, som kørte linjen de resterende ti år af dens levetid. En af disse, Arriva 1050, ses her ved Vesterport st. i retning mod Kvæsthusbroen, Sankt Annæ Plads og det relativt nye skuespilhus.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.

DSB MG 04 på Aalborg Banegård

Et tog, alle vist har hørt om: Efter et udbud placerede DSB i 2000 en ordre på 83 nye togsæt hos italienske AnsaldoBreda. Der var tale om dieseltog til InterCity-trafikken bestående af fire vogne, hvoraf den ene mellemvogn fik lavt gulv, og som i øvrigt indrettedes med 204 siddepladser i ret komfortabel indbyrdes afstand. IC4, som toget kaldes, var et forholdsvis billigt togsæt, der i årene ca. 2003-06 skulle have afløst de på det tidspunkt omtrent 15 år gamle IC3-togsæt som grundstammen i InterCity-systemet. IC3 ville dermed blive frigivet til regionaltogsbrug og muliggøre udrangeringen af Bn-vognene, de såkaldte kreaturvogne, i den sjællandske regionaltrafik. DSB havde desuden sikret sig en option på yderligere 67 IC4-togsæt, så den samlede serie kunne være nået op på i alt 150 tog. Sådan kom det dog ikke til at gå! Første togsæt blev sådan set leveret nogenlunde til tiden i 2003, men ikke før 2007 kunne man som passager for første gang opleve at blive transporteret i et IC4-tog. Selve serieproduktionen kom ikke i gang før 2009. Og i realiteten kom IC4 aldrig til at erstatte IC3 som InterCity-tog, ligesom først lejede, men senere købte, dobbeltdækkervogne i virkeligheden blev afløserne for Bn-vognene på Sjælland. Leverancen fra Italien afsluttedes ikke før i 2013, hvor 82 af de bestilte 83 togsæt var blevet leveret til DSB (det sidste var havnet i Libyen, hvor det blev!). Der var rigtig mange problemer med togene, men man må give DSB, at det faktisk er lykkedes at få en vis andel af serien til at fungere som del af den daglige trafik, hvor de bl.a. i 2023 er fast inventar på Nordvestbanen mellem København og Holbæk-Kalundborg. Togene sendes dog på pension som de første, når de nye elektriske Alstom Coradia Stream, alias DSB IC5, senere i 2020'erne leveres. En regnvåd sommerdag i 2017 står IC4-togsæt nr. 4 på dette billede på Aalborg Banegård. Togsættet blev leveret til DSB allerede omkring 2004 og var en slags prototype og blandt de få tog, DSB kørte med i perioden frem til indsættelsen af de serieproducerede tog. Herefter ombyggedes toget til serieproduktionens standard og har fra cirka 2014-15 indgået i den almindelige drift.

Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.

Nobina 6151 ved Rungsted Kyst st. øst

Mercedes Citaro er også blevet udbredt som "rutebil" i Movialand, hvor Nobina har en del kørende på de nordsjællandske landeveje - både i helgul og som her med blå "R-bushjørner". Nobina 6151 er nyleveret i 2014 til linje 375R mellem Rungsted og Hillerød, hvor den også kørte i en årrække. Den er dog fra december 2021 overført til Nobinas garage i Glostrup og linjer på Københavns Vestegn. Citaro-"rutebiler" på linje 365R og 375R er imidlertid fortsat et hverdagssyn, omend de blå hjørner forsvinder ved næste udbud af kørslen, da Movia har besluttet at afskaffe denne form for produktmarkering på A-, E-, S- og R-busser.

Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2015.

PKS Zielona Góra Z70013 i Sulechów, Polen

26-27 år i drift i Polen og kun 6-7 år i Danmark... Denne Leyland-DAB 7-1200L blev leveret til Sigvald Jensen i Undløse i efteråret 1984, kom i 1987 til DAB, og kørte 1988-91 hos Oluf Larsen i Slagelse. Den returnerede i 1991 til DAB, hvorfra den 1994 solgtes til PPKS Zielona Góra, senere PKS Zielona Góra, i Polen. Her kørte den helt til 2021. I 2019 kunne den ses i Sulechów, endnu på sorte, polske 1990'er-nummerplader.

Foto: Thomas de Laine, 13. september 2019.

Bæks Bus 150 som togerstatningsbus ved Lemvig st.

20. juli 2021 var Lemvigbanens gren mellem Lemvig og Vemb erstattet af bus. Det var en enkelt vogn fra Bæks Bus i Ramme, der stod for trafikken, og det skulle gå stærkt, hvis bare togets køreplan skulle holdes nogenlunde. Det var bestemt ikke på hver runde, det lykkedes at opnå forbindelse til togene i Thyborøn og Vemb. Her opsamler Bæks Bus vogn 150, Scania OmniLine årg. 2005, passagerer mod Vemb ved Lemvig station. De fleste er ankommet med toget fra Thyborøn. Bussen blev som ny bygget til De Grønne Busser i Hinnerup og kørte 2012-18 hos Todbjerg Busser, før den i 2019 kom til Bæks Bus.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.

NESA 62 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

NESA i Gentofte svor i nogle år til de tyske Büssing-dieselbusser, som var med til at erstatte trolleybuskørslen nord for København. NESAs vogn 62 var af en serie Büssing Senator 12D-busser leveret i 1963. Bussen var den nyeste, som ikke nåede med ind i HTs vognpark 1. oktober 1974, hvor det nye trafikselskab overtog trafik og vognpark fra alle de offentligt ejede busselskaber i Hovedstadsområdet, herunder NESA. Vogn 63-65, der også var Büssing'er, kom nemlig med til HT, som dog ikke brugte dem meget og hurtigt udrangerede dem. Vogn 62 endte derimod hos Sporvejshistorisk Selskab, og den kan 40 år senere ses i bushallen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.

Arriva 1668 ved Lergravsparken st., København

Lergravsparken metrostation åbnede sammen med første etape af den københavnske metro i oktober 2002. Samtidig omlagdes bustrafikken på Amager, så den nye linje 2A kom forbi i stedet for den historie linje 5, som indtil da havde kørt på Østrigsgade, beliggende mellem Lergravsparken og Sundpark Skole. Linje 2A erstattede linje 5 mellem Amagerbrogade/Holmbladsgade og Øresundsvej lige ved Lergravsparken, hvorfra den fortsatte ad primært den tidligere linje 9-rute mod Kastrup. Sløjfen på hjørnet af Østrigsgade og Øresundsvej, som var en gammel sporvognssløjfe, var fra oktober 2002 uændret endestation for den hedengange linje 100S, men det blev fra december 2003 til oktober 2019 i stedet S-bussens erstatning, nemlig linje 4A, der boede i sløjfen. Den blev ved næste store metroåbning i 2019 udskiftet med buslinje 18, samtidig med at linje 2A blev erstattet af buslinje 31 på Østrigsgade. Herudover har bl.a. linje 12 og 77/78 betjent Lergravsparken st. Arriva 1668 (ex. Nettbuss 8468), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 2A på Østrigsgade ved Lergravsparken st. - en tidligere linje 5A-bus.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2019.

Lokalbus 4443 som linje 245R ved Borup st.

HT etablerede linje 245 9. august 1976, hvor et nyt skoleår begyndte. Linjen var nemlig en slags kombineret skolebuslinje og almindelig buslinje, hvis køreplan afslørede, at den mest eksisterede af hensyn til skoleeleverne. Den kørte fra Borup st. via Ejby til Vemmedrup, men ret hurtigt blev enkelte lørdagsture ført via Lellinge helt til Køge. Kørslen mellem Vemmedrup og Køge bortfaldt dog igen efter sommerferien 1980, hvor aften- og weekendkørslen fjernedes. Linjen fik en noget større rolle fra 25. september 1983, hvorfra den igen kom til Køge, idet den erstattede Køges bybuslinje 505 mellem Ejby og Køge. Ruten ændredes og gik herefter uden om Vemmedrup: Fra Borup st. kørtes via Ejby og Ølby til den nye Ølby S-togsstation, som samtidig åbnede, og videre til Køge st. Driften blev også udvidet til kørsel i hele driftstiden. Den forlængede og udvidede linje fik en ekstra transportopgave derved, at den betjente Køges nye handelsskole, som i 1982 var åbnet i Ølby med en temmelig upraktisk placering vest for motorvejen. Linje 245 fik derfor med årene også fast ekstrakørsel mellem Køge st., Ølby st. og Køge Handelsskole. Efter 10 år blev posen dog rystet igen: Der blev gennemført en større omlægning af bustrafikken i Køge-området, hvor kørslen i visse områder omlagdes til telebusbetjening uden for myldretiderne. Det gik bl.a. ud over Ølby landsby og Ejby. Mellem Køge st., Ølby st., Ølby og Ejby og andre mindre byer i området blev trafikken det meste af tiden overtaget af telebuslinje 825. I myldretiderne mandag-fredag kørte dog en ordinær linje 525 med fast rute og køreplan, og den mindede lidt om den linje 505, som linje 245 i 1983 havde erstattet. Ekstrakørslen til og fra Køge Handelsskole blev udskilt som sin egen nye linje 243, og mellem Ejby og Borup bestod erstatningen i linje 246 mellem Solrød Strand, Jersie, Lille Skensved, Ejby og Borup. Endelig blev linje 245's lokale rute mellem Ølby st. og Køge st. dækket ved en omlægning af linje 210 mellem Køge og Roskilde. Dermed blev linje 245 nedlagt fra 8. august 1993. Den oprindelige linje 245 blev hele sin levetid kørt af HT selv. Linjen genopstod 2. januar 2007 - den første hverdag efter den kommunalreform, hvor bl.a. Køge og Skovbo kommuner var blevet sammenlagt. Den nye Køge Kommune ønskede at binde de to dele bedre sammen busmæssigt, og i første omgang blev løsningen linje 245, som kørte mellem Borup st., Ejby, Ølby, Ølby st. og Køge st. - i første omgang kun mandag-fredag i dagtimerne. Fra 13. juni 2010 begyndte linjen at køre hele driftsdøgnet, efter at entreprenøren på linje 525/825 havde indstillet driften og var gået konkurs, uden at der blev fundet en ny entreprenør til at køre telebussen, som dermed manglede. En mere permanent løsning kom 12. december 2010, hvor Køges bustrafik igen omlagdes. Linje 245 blev afkortet fra Køge til Ølby st. og i øvrigt udvidet, idet linje 525 nu også nedlagdes. Trafikken til handelsskolen blev dog fortsat primært varetaget af andre buslinjer. Fra 9. december 2012 forlængedes linjen igen til Køge st., og 25. marts 2018 blev den optaget i R-nettet som linje 245R. December 2017-juni 2021 var linjen igen afkortet til Ølby st. Endelig bør det nævnes, at linjen tillige har fået natbuskørsel i weekenderne. Lokalbus 4443, Irisbus Crossway LE årg. 2012, afventer på dette billede afgang ved Borup st. som linje 245R. Lokalbus har kørt linjen siden december 2011. Før da kørte Veolia og Arriva linjen.

Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2019.

Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16 alias "Heden" ved Harboøre st.

Det sidste sted i landet, man i 2023 endnu kan møde Y-tog, er Lemvigbanen, altså Midtjyske Jernbaners strækning mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn. Det er også nogle af de sent byggede Y-tog, der kører her, men det nærmer sig slutningen for de hyggelige, aldrende "lynetter". Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16, der også lyder navnet "Heden", kører ind på Harboøre station i retning fra Thyborøn mod Lemvig. Togsættet er bygget hos Duewag i Uerdingen i 1983 og blev i 2005 købt brugt fra Nordjyske Jernbaner. Oprindeligt er toget anskaffet af Hirtshalsbanen, hvor det kørte som Ym 35-Ys 69. Nær fotostedet havde "Heden" i øvrigt en kollission med en bil i en jernbaneoverskæring i januar 2022.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.

Anchersen 3268 på Center Boulevard, København

Siden december 2015 har en linje 4A set således ud: en Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro fra Anchersen. Mercedes-busser var i mange år en undtagelse som rutebusser i Danmark, men flere leverancer af Citaro-busser er kommet til Anchersen og Nobina i Movia-området i bl.a. 2014 og 2015. Mens Mercedes'er således nu er et hverdagssyn, kan man ikke længere møde linje 4A, hvor dette billede er taget. Bussen, Anchersen 3268, er ved at dreje fra Center Boulevard ind til Bella Center på sin vej mod Ørestad st. På denne strækning blev linje 4A senere samme år erstattet af den nye linje 18.

Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2019.

PKS Zielona Góra Z40021 i Sulechów, Polen

32 år er jo ingen alder, og PKS Zielona Góra vogn Z40021 er stadig i drift i 2023. Bussen er en DAB-Silkeborg 12-1200L, som i efteråret 1991 blev nyleveret til De Grønne Busser i Rørvig, men efter Vestsjællands Trafikselskabs 3. udbud fra 1997 kørte hos Bus Danmark og senere Arriva på Vestsjælland. Den sluttede sin danske karriere med et par år hos Torben Sørensen i Skælskør, inden den i 2005 blev eksporteret til Zielona Góra til rutebilkørsel på de vestpolske landeveje. Bussen er således også blandt dem, der har kørt længere tid i Polen end i sit oprindelsesland. Her ses den på rutebilstationen i Sulechów, der også fungerer som lokal PKS Zielona Góra-garage.

Foto: Thomas de Laine, 13. september 2019.

Vikingbus 428 som togbus ved Nykøbing Falster st.

Nogle måneder i foråret og sommeren 2021 kørte der ingen tog mellem Orehoved, Nykøbing Falster og Rødby. I stedet fyldte togbusserne godt op på Nykøbing Falster stations busterminal. Vikingbus stillede bl.a. med denne 14 meter lange Volvo B11R (9900) fra 2019, som ses i Nykøbing Falster før en tur mod Rødby Færge. Bussen blev nyleveret til Vedde Turistfart som vogn 28, men blev i 2020 til Vikingbus nr. 428.

Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.

Pariserbussen i Skælskør

Renault TN-busserne var i mange år et fast indslag i det parisiske gadebillede. En serie forskellige versioner byggedes over omkring 40 år fra begyndelsen af 1930'erne. Der var tale om en frontmotorbus med et karosseri bygget af Société des transports en commun de la région parisienne (STCRP), altså byens offentlige trafikselskab. Et 1934-eksemplar af TN6-typen, ex. Paris vogn 2847, kom efter udrangering fra Paris til Ringsted Karosserifabrik, og den er siden bevaret. I 2013 overgik den til Bushistorisk Selskab, og fra 2016 er den hos Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor dette billede er taget. Ligheden med den jævnaldrende Triangel-bus fra Københavns Sporveje, som findes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, er slående. Også sporvejene byggede selv karosseriet på Triangel'en.

Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.

Arriva 1268 ved Roskilde st.

Efter i mange år at have ligget på utilstrækkelig plads ved Gråbrødre Kirkegård og Hestetorvet lige over for Roskilde stations hovedbygning, flyttede Roskilde rutebilstation fra køreplansskiftet i september 1993 til en stor, nyanlagt busterminal en anelse sydvest for stationen. Få år senere opførtes et butikscenter langs terminalen. Der er bygget lidt om siden da, og de enkelte buslinjers placering er rokeret utallige gange, ligesom en del busser efterhånden har været "gennem systemet". Arriva 1268 (opr. Wulff Bus 3068), Volvo B12BLE-59/Aabenraa (8500LE) årg. 2004, som linje 123 mod Glostrup i busterminalen med det føromtalte butikscenter i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 13. april 2019.

John's Turistfart vogn 6 som rute 800 i Nakskov

Storstrøms Trafikselskab (STS) og Fyns Amt, senere FynBus, drev i en årrække i fællesskab en slags fjernbusrute mellem Odense og Nykøbing Falster via Langeland og Spodsbjerg-Tårs-overfarten. Ruten, der bar linjenummer 800 og tilbød noget af en genvej sammenlignet med turen via Korsør, blev imidlertid indstillet i trafikselskabsregi i sommeren 2010. Men 12. december 2010 blev den genetableret som privat, kommerciel fjernbus af John Jalkiewicz fra John's Turistfart i Nykøbing Falster, og selvom antallet af daglige ture i begyndelsen lå betydeligt under STS/FynBus-udgavens niveau, så viste ruten sig levedygtig, og trafikken blev med tiden udvidet. Ruten kører da også stadig og er siden 1. juli 2023 en del af Vikingbus' nye Fleet-fjernbuskoncept. I retning fra Fyn mod Falster afgår John's Turistfarts vogn 6, Mercedes Intouro M årg. 2020, fra Nakskov st. Bussen er siden overtaget af Vikingbus.

Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.

Lokaltog FS 1101-MF 1001 i Maribo

ADtranz, det tidligere Scania i Randers, leverede i 1997 en serie på 13 såkaldte IC2-tog til de østdanske privatbaner. Toget er en kort og forsimplet udgave af DSBs succesfulde IC3-tog. Privatbaneudgaven er så meget nyere, at man har bygget styrevognen med lavgulvssektion mellem bogierne. De 13 tog er alle stadig i drift hos Lokaltog og kører i 2020'erne fortrinsvis på Lollandsbanen og Tølløsebanen, men afløseren kan så småt anes i horisonten, idet Lokaltog i 2023 er i færd med at finde en leverandør af nye batteritog, der bl.a. skal erstatte de 13 IC2'ere. FS 1101-MF 1001 - det første sæt i serien - ankommer her til Maribo st. i retning mod Nakskov.

Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.