Myldretid

Menu

Billeder

Der er 6.325 billeder på Myldretid. Find billeder ud fra tags eller linjenummer, eller prøv lykken for at se tilfældige billeder.

Søg i Billeder efter:

GoCollective 1015 og fire elbusser ved laderen på Refshaleøen, København

GoCollective 1015 og fire elbusser ved laderen på Refshaleøen, København

I begyndelsen af januar 2026 var der store problemer med ladning af VDL-batteriledbusserne på linje 2A. Af de fire ladere ved endestationerne, virkede kun den ene, nemlig den forreste ved Refshaleøen, og den måtte de i drift værende elbusser så deles om. Da der ikke kan køres mere end to omgange på en ladning, var det heller ikke muligt at opretholde den fulde drift på linje 2A med elbusser, så diverse andre busser måtte sættes ind i stedet. Blandt erstatningsbusserne var GoCollective 1015, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, der her ses ved ende- og ladestationen på Refshaleøen. I baggrunden fire VDL Citea-batteriledbusser, hvoraf de tre bageste venter på at komme til. Alle busserne skulle lade op til 80 pct., og det betød, at busserne typisk opholdt sig på Refshaleøen i 20-30 minutter!

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 3. januar 2026.

GoCollective 1349 og 1865 ved Refshaleøen, København

GoCollective 1349 og 1865 ved Refshaleøen, København

GoCollective 1349, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2017, som linje 2A ved endestationen på Refshaleøen. I baggrunden er det blevet 1865' tur til at sutte strøm. VDL Citea-batteriledbusserne kunne kun lade i garagen og i den forreste lader på Refshaleøen denne dag, og derfor måtte 1349 og flere andre dieselbusser træde til.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 3. januar 2026.

GoCollective 1287 på Refshaleøen, København

GoCollective 1287 på Refshaleøen, København

GoCollective 1287, Scania Citywide LE årg. 2019, som linje 2A ved endestationen på Refshaleøen. Bussen var primo januar 2026 i drift på linje 2A, fordi linjens ordinære VDL-batteriledbusser havde problemer med at lade strøm.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 3. januar 2026.

GoCollective 1346 på Refshalevej, København

GoCollective 1346 på Refshalevej, København

GoCollective 1346, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2017, på Refshalevej ud for den tidligere flyhangar. 1300-busserne hører egentlig til på linje 165 og 168, men flere var primo januar 2026 i drift på linje 2A som erstatning for de elektriske VDL Citea-lebusser, der ikke kunne lade tilstrækkeligt ved endestationerne.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 3. januar 2026.

DitoBus 4863 på Hovedgaden ved Skibby

DitoBus 4863 på Hovedgaden ved Skibby

DitoBus 4863, Golden Dragon Pivot E12C årg. 2022, som linje 230R på Hovedgaden ved Skibbys sydlige bygrænse.

Foto: Sikandar Sahil, 4. januar 2026.

Nobina 6033 på Nordre Ringvej, Herlev

Nobina 6033 på Nordre Ringvej, Herlev

Nobina 6033, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, som linje 300S på Nordre Ringvej i Herlev.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2026.

Nobina 4132 ved Glostrup Ejby st.

Nobina 4132 ved Glostrup Ejby st.

Julen 2025 blev ikke hvid, men lige efter nytår lagde en dyne af sne sig over store dele af landet. Nobina 4132, Ebusco 2.2 årg. 2021, som linje 141 ved Glostrup Ejby st. Denne bus og to søskende blev i december overflyttet fra Holte garage til udvidelserne af linje 141 og 149, men har beholdt deres 4100-busnumre fra De Blaa Omnibusser-tiden.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2026.

Nobina 6473 ved Glostrup st.

Nobina 6473 ved Glostrup st.

Der er cirka 2 km ad Nyvej, Hovedvejen og Nordre Ringvej mellem linje 149's to endestationer ved henholdsvis Glostrup station og Smedeland i det nordlige Glostrup. Men turen tager omkring 45 minutter og går via Albertslund! Nobina 6473, Ebusco 2.2 årg. 2021, som linje 149 mod Smedeland ved Glostrup st.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2026.

Vikingbus 577 som letbaneerstatningsbus på Ejby Mosevej ved Rødovre Nord st.

Vikingbus 577 som letbaneerstatningsbus på Ejby Mosevej ved Rødovre Nord st.

Der var godt med sne lørdag 3. januar 2026, og driften på Hovedstadens Letbane var indstillet. Forklaringen herpå blev dog angivet at være signalproblemer, og driften blev genoptaget ved 16-tiden, hvor der stadig var masser af sne. Erstatningsbusserne var denne dag turistbusser fra Vikingbus, hvor det i letbanens første måneder ellers har været Umove-rutemateriel, der har været indsat ved driftsstop. Et problem var det under alle omstændigheder, at letbanen ingen steder har en offentlig driftsstatus, og skærmene på stoppestederne talte blot ned til næste afgang, som aldrig kom. Man kunne derfor ikke se, at letbanen ikke kørte, og at der var indsat busser, eller hvor man skulle stille sig henne, for at komme med dem. En temmelig tom Vikingbus 577/AL 23 223, Setra S517HD årg. 2014, afgår fra Rødovre Nord station som letbaneerstatningsbus mod Glostrup og Ishøj, mens sneen daler ned. På Ejby Mosevej, lige ved letbanens depot, hvor billedet er taget, mødte bussen en ankommende 300S-bus fra nord. Der røg den korrespondance!

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2026.

Nobina 6049 ved Rødovre Nord st.

Nobina 6049 ved Rødovre Nord st.

Nobina 6049, Volvo B12BLE-62/Säffle (8500LE) årg. 2008, i endestationen ved Rødovre Nord letbanestation. På Lille Ringvej ses søstervogn 6033 afgå mod Lundtofte. Kort før letbanens åbning i efteråret 2025 blev de brandskadede bygninger, der længe havde stået forladte mellem den nye busterminal, letbanen og Lille Ringvej, revet ned. I stedet skal der øjensynligt opføres et BOXIT-lagerhotel. Den lille vej, der forbinder busterminalen med Lille Ringvej, hedder i øvrigt Baneskråningen.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2026.

Umove 7440 ved Glostrup st.

Umove 7440 ved Glostrup st.

Umove 7440, BYD eBus B13E01 årg. 2025, som linje 123 ved Glostrup st.

Foto: Thomas de Laine, 3. januar 2026.

Umove 7673 på Hyldegårdsvej, Ordrup

Umove 7673 på Hyldegårdsvej, Ordrup

Umove 7673 er forblevet i trafik efter oktober 2025 som den eneste VDL Citea-bus i Bagsværd garage. Årsagen var så vidt vides i første omgang et vejarbejde, der i en længere periode gav behov for at have en ekstra bus til linje 179. Det var dog ikke længere aktuelt i begyndelsen af januar 2026, hvor 7673 blev foreviget på broen, der tager Hyldegårdsvej over jernbanen i Ordrup ikke så langt fra vendepladsen ved Skovshoved.

Foto: Thomas de Laine, 2. januar 2026.

GoCollective 1284 på Godthåbsvej, Frederiksberg

GoCollective 1284 på Godthåbsvej, Frederiksberg

2026 bliver året, hvor kørslen med Movia-motorbusser i København ophører. Det er i hvert fald planen! Men på nytårsdag, hvor busserne kører efter søndagskøreplanen, og man skulle mene, at der måtte være busser nok i garagen at tage af, var det nødvendigt at sende hele fire dieselbusser ud på linje 2A, som ellers har kørt elektrisk siden december 2019! Det er tydeligvis et problem at holde alle VDL Citea-elledbusserne, som normalt kører på linjen, køreklare. GoCollective 1284, Scania Citywide LE årg. 2019, som linje 2A mod Brønshøj og Tingbjerg på Godthåbsvej på Frederiksberg.

Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2026.

GoCollective 1356 på Godthåbsvej, København

GoCollective 1356 på Godthåbsvej, København

"I regn og slud - posten skal ud," sagde man engang. Bus 1356, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2017, har ikke røde hjørner, er ikke en ledbus, kører ikke på batteri og kunne heller ikke skilte. Men GoCollective i Gladsaxe havde altså fundet det nødvendigt at sende bus 1356 ud på linje 2A, for linjens sædvanlige elledbusser var åbenbart langt fra alle køreklare. Her ses bussen, der normalt huserer på linje 165 og 168, i Grøndalskvarteret på vej mod Rådhuspladsen og Refshaleøen.

Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2026.

GoCollective 1015 på Godthåbsvej, København

GoCollective 1015 på Godthåbsvej, København

Siden begyndelsen af september 2025 har der dagligt været typisk en til to dieselbusser på linje 2A, som egentlig skal køre med elektriske VDL Citea-elbusser. De driller dog i en grad, så GoCollecive i Gladsaxe, som kører linjen, fik tilført tre forhenværende 600S-busser som en midlertidig foranstaltning. GoCollective 1015, Scania OmniExpress 320LE årg. 2016, på Godthåbsvej i Grøndalskvarteret den første dag i 2026 - stadig med blå S-bushjørner.

Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2026.

GoCollective 1287 på Godthåbsvej, Frederiksberg

GoCollective 1287 på Godthåbsvej, Frederiksberg

GoCollective 1287, Scania Citywide LE årg. 2019, som linje 2A på Godthåbsvej på Frederiksberg. Siden busserne 1284-1287 blev tilovers fra linje 176 i oktober 2025, er de blevet i folden hos GoCollective, hvor de normalt er at finde på de dieselbuslinjer og faste ekstrakørsler, som Ejby og Gladsaxe garager kører. Omkring nytår var 1287 dog i brug på linje 2A på grund af mangel på køreklare elledbusser.

Foto: Thomas de Laine, 1. januar 2026.

Umove 7775 ved Husum st.

Umove 7775 ved Husum st.

Linje 131 opstod 14. december 2025 som en sammenlægning af linje 132 mellem Tingbjerg og Rødovre Centrum og delen af linje 161 resten af vejen til Rødovre st. Selvom der i den forstand blot er tale om erstatning for dele af to forskellige buslinjer, Umove i forvejen kørte med Yutong E12LF-elbusser, er der alligevel normalt indsat fabriksnyt materiel på den nye linje 131. Umove 7775, Yutong U12 årg. 2025, som linje 131 ved Husum st.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2025.

GoCollective 1473 ved Husum st.

GoCollective 1473 ved Husum st.

GoCollective 1473, BYD eBus B13E01 årg. 2025, som linje 200S ved Husum st.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2025.

GoCollective 1442 ved Husum st.

GoCollective 1442 ved Husum st.

GoCollective 1442, BYD eBus B12E03 årg. 2025, som linje 166 ved Husum st.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2025.

GoCollective 1480 ved Husum st.

GoCollective 1480 ved Husum st.

GoCollective 1480, BYD eBus B13E01 årg. 2025, som linje 200S ved Husum st. Ved årsskiftet 2025-26 blev Husum st. betjent af buslinjerne 131, 166 og 200S, som alle netop havde fået nye busser.

Foto: Thomas de Laine, 30. december 2015.

Umove 7769 på Sallingvej, Vanløse

Umove 7769 på Sallingvej, Vanløse

Der er ikke meget trafik i byen anden juledag! Umove 7769, Yutong U12 årg. 2025, som linje 21 på Sallingvej i Vanløse ved 16-tiden, hvor der plejer at være godt fyldt med biler her.

Foto: Thomas de Laine, 26. december 2025.

GoCollective 1443 ved Glostrup Ejby st.

GoCollective 1443 ved Glostrup Ejby st.

GoCollective 1443, BYD eBus B12E03 årg. 2025, ved linje 166' stoppested på Glostrup Ejby station. I baggrunden ses letbanens stoppested og det stadig overposede stoppested for linje 141.

Foto: Thomas de Laine, 14. december 2025.

Nobina 6470 ved Glostrup Ejby st.

Nobina 6470 ved Glostrup Ejby st.

Linje 141 blev 14. december 2025 forlænget, idet den overtog linje 166's hidtidige rute mellem Glostrup st. og Ejby Industrikvarter. Resten af vejen nordpå fra industrikvarteret kører linje 166 stadig. Begge linjerne er ført ind til en lille, nyindrettet busterminal på østsiden af letbanens stoppested "Glostrup Ejby". Derved blev linje 141 noget længere, selvom ruten gennem Herstedvester samtidig blev overtaget af linje 149. Nobina 6470, Ebusco 2.2 årg. 2021, holder klar til afgang som linje 141 mod Albertslund st. ad en meget lidt direkte rute.

Foto: Thomas de Laine, 14. december 2025.

GoCollective 1436 ved Glostrup Ejby st.

GoCollective 1436 ved Glostrup Ejby st.

GoCollective 1436, en nyleveret BYD eBus B12E03, ankommer til busterminalen ved Glostrup Ejby letbanestation som linje 166, der fra 14. december 2025 har sydlig endestation her. Der er kun ét busstoppested i den lille terminal, men det tilhører linje 141, der har erstattet linje 166 mellem Ejby Industrikvarter og Glostrup. I stedet holder linje 166 ved et stoppested lidt nede ad Ejby Industrivej. På den første dag i den nye busterminal havde man dog endnu ikke trukket poserne af stoppestedsstanderne, så det var ikke lige til at se for publikum, hvor man skulle stille sig, for at komme med linje 141 henholdsvis 166. Det hjælper heller ikke, at busserne nu auto-omskilter til "Ikke i rute" allerede før ankomst, så linjenummeret forsvinder fra bussen, og da busserne typisk også ankom tilpas meget forsinkede til, at de skulle af sted igen med det samme, var man ilde stedt som passager! Det skal dog retfærdigvis siges, at der ikke sås en eneste buspassager i de cirka 45 minutter, fotografen opholdt sig på Glostrup Ejby "station" på premieredagen.

Foto: Thomas de Laine, 14. december 2025.

Nobina 6468 ved Glostrup Ejby st.

Nobina 6468 ved Glostrup Ejby st.

Nobina 6468, Ebusco 2.2 årg. 2021, ved ankomst til Glostrup Ejby stattion som linje 141 fra Albertslund og Glostrup. De historiske linjer 141, 142 og 149, der alle stammer fra firmaet De Gule Busser/Sengeløse Rutebiler, overlevede den store busomlægning ved letbanens åbning, men ikke uden ændringer. Både linje 141 og 149 er blevet betydeligt længere, og linje 149 blev også væsentligt omlagt. Til det udvidede busforbrug på de to linjer, er tre Ebusco-elbusser overflyttet fra Holte til Glostrup garage. Linje 142 har også fået ændret ruten. En af ændringerne, der allerede gennemførtes umiddelbart efter letbanens åbning og ikke først ved december-køreplansskiftet, var en flytning fra Ejby Mosevej til Ringvejen, så der blev skiftemulighed til letbanen ved Glostrup Ejby station. Busstoppestedet længst til venstre i billedet tilhører således linje 142 mod Vanløse.

Foto: Thomas de Laine, 14. december 2025.