Af Thomas de Laine

Kort over det foreslåede pendlernet fra Movias høringsforslag. Klik for stor udgave.

Ved kommunalreformen for fem år siden overtog kommunerne ansvaret for at finansiere det meste af den kollektive trafik med bus. Siden har der været rigtig mange og omfattende ændringer i busnettet. Mere stabilitet ville åbne mulighed for, at kendskabet til ruterne kunne blive indarbejdet. At vænne passagererne til nye ruter er noget, der erfaringsmæssigt kan tage flere år, men dog "speedes op" med information og markedsføring.

En anden problemstilling er, at kommunernes valg nogen gange falder på at styrke ruterne indenfor kommunegrænsen på bekostning af de kommunegrænseoverskridende ruter. Politisk er der ofte mest fokus på de lokale ruter, men for mange passagerer er det af stor betydning at kunne krydse kommunegrænserne effektivt med bus.

Som et aktuelt eksempel på det sidste kan nævnes Movias linje 154E, der kører mellem Hundige, Høje Taastrup, Ballerup og Gladsaxe. I alt gennem syv kommuner. Af mødemateriale på forskellige af disse kommuners hjemmesider fremgår det, at Høje-Taastrup Kommune ikke ønsker at betale for linjen fra 2013. Kommunen er berettiget til at nedlægge "sin" del af linjen. I Ballerup har man til gengæld en del passagerer, der bruger bussen mellem arbejdspladser og uddannelse i området omkring Lautrupparken og Høje Taastrup station, og linjen har da også flest passagerer mellem netop disse to områder. En nedlæggelse eller opdeling af linjen, så den bortfalder i Høje-Taastrup Kommune, vil selvsagt påvirke disse passagerer. 70 pct. af linjens brugere vil blive påført et ekstra busskifte, såfremt de fortsat vælger at køre med bus. Men omvendt er det forståeligt, at en kommune, der skal finde besparelser på busdriften, prioriterer behovene hos sine egne borgere frem for nabokommunernes.

En slags svar på begge problemstillinger er det såkaldte pendlernet. Nettet skal bestå af et antal udvalgte linjer over hele Movia-området, som parterne så at sige giver hinanden håndslag på ikke at pille for meget ved (linjernes "fredes"). Pendlernettet er ikke et nyt "produkt" over for passagererne ligesom f.eks. R-nettet eller A-busserne, men en mere administrativ størrelse. Men kan det afhjælpe ovennævnte problemer, vil det med tiden være en klar forbedring for passagererne.

Mere ro på - en fredning
Arbejdet med pendlernettet har stået på et stykke tid; tidligere under navnet Busnet13. Nu har Movia udarbejdet et 20 siders høringsforslag, idet pendlernettet sendes i politisk høring i kommunerne og de to regioner med svarfrist i april.

I høringsforslaget hedder det indledningsvist bl.a., at "[d]e sidste år, efter realiseringen af strukturreformen, har været turbulent[e] for aktørerne og til tider også kunderne i den kollektive trafik." Og kort efter: "Ikke at der ikke forsat er behov for justeringer og omprioriteringer, men tiden er inde til at få mere ro på, således at:

• Borgere og virksomheder kan indrette sig efter, at de har den samme betjening også næste år.
• Man ikke alt for ofte skal gennem justeringer og ændringer, som kræver en væsentlig planlægningsindsats.
• Man kan indrette adgangsveje og stoppestedsfaciliteter i tillid til, at de højklassede linjer ligger fast, og investeringer derfor ikke er spildte. ..."

Pendlernettet indebærer i korthed, at de linjer, der indgår, bliver vanskeligere at lave om på:

Med Pendlernettet laves en frivillig aftale om, at dele af busnettet er mere fredet end andet. Kommuner og regioner kan ikke formelt binde sig til aftaler med Movia og hinanden, der ligger ud over det, som loven foreskriver. Men man kan frivilligt forpligtige sig til, at fremtidige tiltag i Pendlernettet sker i respekt for og med hensyntagen til de rejsebehov, som de øvrige aktører har ansvar for at tage vare om. Det skal være let at få linjer ind i Pendlernettet, hvis de ellers lever op til nettets standard. Det skal derimod ikke være så let at tage linjer ud. Det vil være forbundet med synlighed og kræve argumentation - det ligger i musketereden.

Senere kan man under overskriften "Behov for udvidet samarbejde" læse følgende:

Så længe køreplanlægningen og de kortsigtede dispositioner fylder meget, er det vanskeligt at sætte et længere lys på. Med ro omkring Pendlernettet bliver der også tid til at samarbejde om de strategiske langsigtede mål og satsninger. Det kræver imidlertid at:

• Der er et perspektiv, som går på tværs af kommuner. Pendlernettet rummer størstedelen af de kommunegrænseoverskridende linjer. ...

Løbende revisioner af pendlernettet vil selvfølgelig fortsat være både nødvendige og mulige, men de bør ikke finde sted for ofte. Et passende interval for justeringer vil være fire år, således at den første større revision vil ske i 2016, fremgår det af høringsforslaget.

Kommunerne og regionerne vælger selv, hvilke af "deres" linjer, der skal være med i pendlernettet, og der bliver tale om frivillige aftaler om, at denne del af linjenettet er "mere fredet end andet". Faktisk kan kommunerne og regionerne ikke lovligt forpligte sig mere. Der er altså tale om en "musketered", hvor man stiller hinanden i udsigt, at man vil begrænse mængden af ændringer, og at man vil tage hensyn til de passagerers behov, som de andre involverede aktører - f.eks. nabokommunerne - har ansvaret for.

Hvad er med i pendlernettet?
I alt 98 bus- og lokalbanelinjer indgår i det foreslåede pendlernet. Udgangspunktet er de linjeføringer og frekvenser, som findes efter køreplansskiftet i december 2011 tillagt større, allerede vedtagne ændringer med virkning fra 2012. De udvalgte ruter er dem, der for nuværende har en høj standard i form af direkte linjeføringer, relativt mange afgange og kørsel også aften og weekend. Det drejer sig kørsel mellem større byer, internt i disse byer og i oplandet til byerne.

I høringsforslaget findes tabeller med minimumsfrekvenser for optagelse i pendlernettet opdelt på myldretid, øvrige dagtimer, hverdagsaftener og weekend. Det er dog som nævnt kommunerne og regionerne, der som "ejere" af linjerne kan bestemme, hvilke linjer der indgår - ikke Movia. En linje, der kører med minimumsfrekvenserne eller bedre, bliver med andre ord ikke automatisk en del af pendlernettet.

Alle lokalbanerne, også de to uden for R-nettet (Tølløsebanen med linjenummer 410 og Nærumbanen med linjenummer 910) og alle R-, S- og A-buslinjerne (dog pånær batteribuslinjen 11A i København) er med i pendlernettet. Det gælder også enkelte E-linjer og en række andre linjer under "bogstavniveau", hvoraf visse er mulige senere R- og A-linjer.

De i alt 98 linjer står tilsammen for at transportere 75 pct. af alle Movias passagerer, og de udgør 58 pct. af køreplantimerne. 76 pct. af alle Movia-områdets husstande og lidt flere arbejdspladser ligger i oplandet til det kombinerede pendler- og statsbanenet.

I høringsforslagets version er følgende linjer med i pendlernettet:

• Alle 10 lokalbaner, heraf 8 R-linjer: 110R, 210R, 410, 510R, 710R, 910, 920R, 930R, 940R og 960R
• 32 byinterne buslinjer, heraf 15 A-linjer: 1A, 2A, 3A, 4A, 5A, 6A, 9A (forventes oprettet oktober 2013), 101A, 102A, 201A, 202A, 203, 301, 302, 311, 401A, 402, 405E, 421, 422, 501A, 552, 556, 601A, 602, 603, 701, 702, 801A, 901, 902, 903, 907 og 908
• 56 mellembys buslinjer, heraf 24 R-, S- og E-linjer: 18 (Nordhavn st.-Avedøre Holme), 102A (her er tale om Præstø-turene - linjen er samme linje 102A, som er nævnt under byinterne linjer), 120, 123, 143, 150S, 161, 166, 173E, 184, 200S, 215, 220, 230R, 234, 240, 245, 250S, 260R, 300S, 310R, 320, 330E, 334, 350S, 354, 360R, 370, 380R, 381, 382E, 384, 390R, 400S, 400, 420R, 425, 430R, 440R, 460, 470R, 480R, 490, 500S, 520, 540, 560, 570, 600S, 620R, 630R, 660R, 663, 670, 680, 720R, 730, 736 (i høringsforslaget endnu betegnet med gammelt linjenummer 36) og 740

Efter høringen vil Movia fremlægge et endeligt forslag til pendlernettet.

Kilder: Dokument til bestyrelsesmøde i Movia 02.02.12; Pendlernet, høringsforslag, Movia cirka januar 2012 (udateret); referat af workshop om linje 154E, Movia november 2011