Nyheder ➜ Nyhedsarkiv ➜ 2008 ➜
Movias 2. skolebusudbud igang
Af Thomas de Laine
Der er nu sat gang i Movias andet udbud af skolebuskørsel, kaldet udbud U2. Udbuddet omfatter 5 skolebusser og ca. 7.400 årlige køreplantimer i Egedal og Halsnæs kommuner. Sidstnævnte kommune hed tidligere Frederiksværk-Hundested Kommune. Udbudsbekendtgørelsen blev afsendt før jul, og der var frist for at ansøge om prækvalifikation 22. januar. Kørslen skal påbegyndes 10. august 2008.
I Halsnæs Kommune udbydes 1 bus og ca. 2.600 årlige køreplantimer. Her er der tale om en 2-årig kontrakt med mulighed for forlængelse i yderligere højst 2 år. Kørslen i Egedal Kommune kræver 4 busser og udgør ca. 4.800 årlige køreplantimer. Denne kontrakt er 6-årig, ligeledes med mulighed for forlængelse i op til 2 år.
En nærmere omtale af udbuddet vil følge, når udbudsmaterialet foreligger.
Kilde: Udbudsbekendtgørelse 2007/S 246-300466