Billeder ➜ Fotografer ➜
Alle billeder optaget af Thomas de Laine
Thomas de Laine har taget 4.289 billeder på Myldretid:
Brædstrup Taxi & Turistfart NC 92 133 i Brædstrup
Volvo B10M var i en lang årrække en af landets mest udbredte buschassiser, og modellen har også været ganske udbredt på verdensplan, idet der blev bygget mere end 50.000 styk mellem 1978 og 2003. I Danmark kom der nye Volvo B10M-busser på gaden hvert år mellem 1979 og 2002, og hovedparten af dem fik karosseri fra Aabenraa Karrosserifabrik, der i øvrigt fra 1994 var ejet af Volvo. B10M'erne var stabile, velkørende og i stand til at forcere mange udfordringer, som f.eks. kørsel over kantsten, hvis den slags var nødvendigt. Såvel DSB som HT aftog store serier Volvo B10M, men også private vognmænd var blandt kunderne. Fris i Hornslet fik således en del, også i ledbusversion, og den orangegule farve på bussen på dette billede lyver ikke: Det er en Volvo B10M/Aabenraa bygget til Fris i 1993, og han fik flere af slagsen dette år. Fris-vognnummeret var 934, hvor '93' indikerede anskaffelsesåret. Bussen tilhørte fra 2000 til sommeren 2011 Brædstrup Taxi og Turistfart, hvor den beholdt sin Fris-bemaling, og det er ved dette selskabs garage i Brædstrup, bussen er fotograferet i foråret 2011. Den er senere blevet ombygget og har 2014-2024 tilhørt et skiltefirma, indregistreret til godstransport. Det sidste viser, at Volvo B10M også af og til kunne bruges til andet end almindelige busser. I 1980'erne og 1990'erne var en Volvo B10M/Aabenraa et ret trivielt syn på en dansk busrute, men i dag er de mest henvist til brug som f.eks. skolebusser, partybusser og - ikke mindst - museumsbusser.
Foto: Thomas de Laine, 19. marts 2011.
Brande Buslinier 42 i Herning
Østrigske Steyr har aldrig været noget udbredt busmærke på de danske veje, og denne Volvo B10B med Steyr SBL 12-karosseri var da også en ener i Brande Busliniers vognpark. Bussen blev som ny bygget til Eduard Schmitt und Co. i Hünfeld i Tyskland i 1994, og sammen med en søstervogn kom den til Danmark i 2005. Alfred Clausen i Stavsø købte bussen på dette billede, mens den anden kom til Jægerspris Køreskole. Brande Buslinier overtog Alfred Clausens bus omkring 2008-09, og den var her indtil foråret 2014. Bussen er siden ophugget. Her ses den efter danske forhold usædvanlige bus, alias Brande Buslinier vogn 42, på selskabets garageanlæg i Herning i foråret 2011.
Foto: Thomas de Laine, 19. marts 2011.
Bergkvarabuss 321 på Clemenstorget, Lund, Sverige
Lund i Skåne ligger ikke så langt fra Danmark og rummer desuden et universitet, som har en del danske studerende. Bergkvarabuss har kørt bybusserne i Lund i en årrække, og netop Bergkvarabuss var tillige en periode medejer af busselskabet Anchersen i Danmark. På Clemenstorget, lige ved banegården, ses her Bergkvarabuss vogn 321, en Mercedes-Benz O530 Citaro CNG-gasbus årg. 2005, på linje 1. Bussen blev udrangeret i 2013.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2012.
Bergkvarabuss 331 på Trollebergsvägen, Lund, Sverige
Bergkvarabuss 331, Mercedes-Benz O530 Citaro CNG-gasbus årg. 2005, som bybuslinje 4 på Trollebergsvägen i Lund. Bussen blev udrangeret herfra i 2015 og kørte efterfølgende fire-fem år i Budapest.
Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2012.
Københavns Sporvejes slibevogn S1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Køretøjer drevet af strøm fra batterier er blevet helt almindelige de seneste år. Men skruer vi tiden tilbage til omkring forrige århundredeskifte, var man i København i færd med at elektrificere hele sporvejsnettet, således at den dyre og besværlige hestedrift kunne ophøre. Den form for elektrificering, der løb af med sejren verden rundt, var strømforsyning fra luftledninger, selvom der også fandtes andre systemer. I København valgte man også denne løsning, men forinden nåede man at afprøve vogne, der fik strøm fra datidens batteriteknologi. Det var de såkaldte akkumulatorvogne, og vognen på dette billede var oprindeligt en sådan, bygget af Schultz og Siemens & Halske i 1900. Den blev allerede i 1902 konverteret til luftledningsdrift. Vognen var oprindeligt også dobbeltdækker, men blev ombygget til enetagesvogn i 1924. Den blev endnu engang ændret radikalt i 1952, hvor sporvejene lod den ombygge til slibevogn, og den fik da nummeret S1 og den særlige grønne og hvide arbejdsvognsbemaling. Efter sporvognsdriftens ophør i 1972 overgik vognen til Sporvejshistorisk Selskab, og den er i dag museumsvogn på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Normalt står den blot udstillet, men 30. juli 2022 gjorde den også en tur ud til Eilers Eg. Vognen i baggrunden er Haag-sporvogn nr. 824 fra 1929, som er blandt driftsvognene på Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.
Keolis 2008 som linje 904 ved Slagelse st.
Keolis indsatte i 2021 en mængde nye Yutong-elbusser på linjer i Slagelse Kommune - en kommune, der siden kommunalreformen i 2007 også omfatter byerne Korsør og Skælskør. Men allerede da de nye busser havde et år på bagen, bestilte kommunen et sparekatalog hos Movia, og det mundede ud i, at man i efteråret 2022 besluttede en mængde reduktioner i busdriften fra sommerkøreplansskiftet 25. juni 2023. Blandt andet indgik nedlæggelsen af Slagelses bybuslinjer 904 og 905, som forbandt stationen med sløjferuter i det vestlige og sydvestlige Slagelse (linje 904) henholdsvis det nordlige Slagelse (linje 905). De to linjer havde indtil da haft et par hundrede daglige passagerer. Også linjerne 908 og 909 blev nedlagt, mens man nøjedes med at reducere kørslen på linje 431, 462, 495, 902 og 903. To år før amputationen af rutenettet afgår den næsten nye Keolis 2008, Yutong E12LF, fra Slagelse st. som linje 904 med en søstervogn i baggrunden. Efter nedlæggelserne blev fire af Slagelses Yutong-elbusser overført til København, hvor det tilfældigvis passede med, at man ønskede at fremrykke overgangen til eldrift på linje 12.
Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2021.
PKS Zielona Góra Z70102 i Gubin, Polen
Polske PKS Zielona Góra havde i årene 2007-2022 denne Leyland-DAB 7-1200L fra 1984, som hele vejen igennem kørte til og fra grænsebyen Gubin, hvis tyske del - på modsatte side af Neiße-floden - stadig hedder Guben. Bussen blev bygget til Skjern Rute- og Turistfart, hvor den kørte som vogn 3/JN 93 412, men i 1988 gik den tilbage til DAB, hvorefter den var hos et par mindre vognmænd (m/k) i Brovst og Nibe. Den gik ud af brug i Danmark i sommeren 2006. Hos PKS Zielona Góra fik den vognnummer Z70102, men den beholdt i hele resten af sin levetid sin bemaling fra Danmark inklusive diverse danske påskrifter og sågar logoet for Landsforeningen Danmarks Bilruter. Her holder bussen på rutebilstationen i Gubin i september 2020.
Foto: Thomas de Laine, 10. september 2020.
DD Coach DD6 som togbus på Vigerslev Allé, København
Denne bus kalder sig "Rød togbus", men er umiskendeligt blå fra sin tid hos Västtrafik på den svenske vestkyst. Bussen er en Volvo B12BLE/Säffle (8500LE) fra 2007 og blev som ny leveret til Göteborgs Spårvägar (vogn 249). DD Coach købte bussen i 2017, og her fik den lov at løse opgaver som i weekenden 8.-9. maj 2021, hvor den var med til at erstatte dele af S-banen med busser. Strækningerne var lukket som led i den pågående installation eller afprøvning af det nye CBTC-signalsystem. Bussen passerer på dette billede den tidligere Enghave station.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2021.
Lokalbus 4404 som S-togsbus i Ingerslevsgade, København
Lokalbus (Vikingbus) 4404, Irisbus Crossway LE årg. 2011 og normalt A-bus i Køge, var i weekenden 8.-9. maj 2021 kommet lidt hjemmefra, da dele af S-banen var erstattet af busser. Her ses den i Ingerslevsgade i København som "Rød togbus" mod Valby og Flintholm.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2021.
Bedford YMT/Plaxton Supreme III på Skjoldenæsholm
I årene cirka 1975-80 kom der en mængde busser med engelske Plaxton-karosserier til Danmark. Den engelske fabrik var grundlagt af Frederick William Plaxton i 1907, men det er altså kun produkter fra en kort periode af fabrikkens liv, der nåede dansk jord. De fleste busser med Plaxton-karosseri til Danmark var bygget på Ford- eller Bedford-chassiser, men også enkelte ældre Volvo B655- og B755-busser blev rekarosseret hos Plaxton i midten af 1970'erne. Bussen her er en Bedford YMT med Plaxton Supreme III-karosseri fra 1975. Dens livsforløb kendes desværre ikke, udover at den marts 2012-august 2015 tilhørte Fårup Skovhus Klubben i Nordjylland, og siden august 2023 har været indregistreret til privat buskørsel på DT 97 753. Bussen gæstede Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm for en enkelt dag 11. maj 2024, hvor museet havde besøg af en mængde veteranbiler. Den tilhører med andre ord ikke museet. Bygningen i baggrunden er Valby Gamle Remise, der blev genopført på Sporvejsmuseet i midten af 1990'erne.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.
GoCollective 1310 ved Kalundborg st.
Kalundborg station udgør endestationen for Nordvestbanen, som åbnede fra Roskilde via Holbæk til Kalundborg 30. december 1874 og således for ganske nylig kunne fejre sin 150-årsfødselsdag. Der er 110 km og knap halvanden time med tog til København. De mindre stationer øst for Holbæk betjenes generelt af andre tog end dem til og fra Kalundborg. I mange år udgjorde overgangen mellem tog og færge i Kalundborg en vigtig del af landsdelsforbindelserne mellem København og Aarhus, hvilket også forklarer stationens størrelse, som ikke helt matcher nutidens toggang, der for det meste begrænser sig til ét tog i timen. Nu om dage er det mest færgen til Samsø, der giver mulighed for at stå til søs efter togturen fra København, og den giver ikke anledning til, at DSB indsætter særlige bådtog. Den nuværende station i Kalundborg er fra 1960, hvor DSB havde fundet det nødvendigt at gøre stationen mere velegnet til netop samspillet med færgefarten, og bygningerne skyldes DSBs daværende overarkitekt Ole Ejnar Bonding (1910-1989). På den nye station fandtes dengang en gangbro fra perronerne direkte til færgen. En rutebilstation på sydsiden af stationen lige ud til havnen - og med stiv kuling året rundt - blev også indrettet. Den fik holdepladser til godt ti rutebiler i "kam", men cirka 1980 blev rutebilstationen ombygget til den nuværende terminal, hvor busserne holder parallelt med jernbanesporene, så der ikke skal bakkes. Det er meningen, at både stationen og dens nærmeste omgivelser i 2025-26 får en større renovering og forskønnelse, hvor hovedbygningen fra 1960 dog vil blive bevaret. Gangbroen fra perronerne til færgen mod Aarhus forsvandt omkring slutningen af 1990'erne. GoCollective 1310, Irisbus Crossway LE årg. 2013, holder klar som linje 553 mod Bjørnstrup. I baggrunden er et IC4-togsæt ankommet som regionaltog fra København.
Foto: Thomas de Laine, 14. februar 2025.
Arriva 1307 ved Kalundborg st.
Det kan være en kold og blæsende oplevelse at vente på bussen ved Kalundborg station, hvor busterminalen ligger lige ud til havnen og vinden fra sydvest! Arriva 1307, Irisbus Crossway LE årg. 2013, svinger ind i busterminalen som linje 551 i november 2021. I baggrunden Kalundborg Fjord.
Foto: Thomas de Laine, 14. november 2021.
GoCollective 1013 på Slangerup rutebilstation
Da HT ved køreplansskiftet 21. oktober 1990 åbnede de første tre S-buslinjer, var linje 600S den ene. Linje 300S kørte på Ring 3, mens linje 400S lå på Ring 4 og Motorring 4. Linje 600S gik ad bl.a. den tidligere hovedvej A6 (primærrute 6) mellem Hillerød, Slangerup, Ølstykke, Jyllinge og Roskilde, og ligesom dens søskende nærmere København erstattede S-bussen nogle tidligere (ekspres)buslinjer på samme strækning. S-busserne fik hurtigt en god søgning, og man gjorde dengang meget ud af komforten og designet på S-buslinjerne, hvor materiellet indrettedes med færre og mere komfortable sæder med ekstra god benplads og deraf følgende reduceret kapacitet i busserne. Hertil kom bl.a. tonede ruder og gulvtæpper. Busserne fik blå og hvide "Matas-striber" i tagkanten, blå baggrund på destinationen og blå "produktfarve" på linjekort mv. Desuden var køreplanen ambitiøs med relativt mange afgange på faste minuttal, og der standsedes kun ved de vigtigste stoppesteder. Det var HT i Frederikssund, der oprindeligt kørte linje 600S, men ved privatiseringen af dette garageanlægs øvrige linjer 1. april 1992, lukkede garagen, og linje 600S flyttedes til Hillerød garage. 26. september 1993 blev linje 600S forlænget fra Roskilde via Tune og Greve til Hundige og erstattede derved en ældre buslinje på samme strækning, og i øvrigt udvidedes køreplanen betragteligt i de år, så man endte med 10-minuttersdrift i myldretiden. Den oprindeligt ikke så store linje 600S var dermed blevet lidt af en transportmaskine med over 20 busser. Linjen kom først i udbud i 2002, hvor Fjord-bus vandt kontrakten, og Fjord-bus genvandt kørslen i 2008. I løbet af denne kontraktperiode blev Fjord-bus til Umove, som tabte linjen til Arriva i 2016. Herefter fulgte otte år med Arriva og til sidst GoCollective på linjen, før Umove erobrede den tilbage fra december 2024. Alle årene siden 2002 har linjen været stationeret på samme anlæg i Slangerup, der blev åbnet af Fjord-bus i 1992, og som 2016-24 var udlejet til Arriva/GoCollective. Seneste ændring på linje 600S fandt sted 15. december 2024, hvor den forlængedes til Ishøj st., og Umoves nye batteribusser blev indsat. På den sidste dag med GoCollective på linjen, ses dette selskabs bus 1013, Scania K280UB/Lahti årg. 2016, på Slangerup rtb. som linje 600S mod Hundige via Roskilde. Til venstre holder søstervogn 1021, der skal til Hillerød. Netop på Slangerup rutebilstation har der i mange år været chaufførafløsning på linjen, og det kan tilføjes, at 600S i en vis forstand virkeliggør det aldrig færdigbyggede stykke af den sjællandske midtbane fra Slangerup til Hillerød. 15. december 2024 overtog Umoves BYD B13E-elbusser linje 600S, og samtidig forsvandt de blå hjørner, som siden 2002-04 har markeret S-busserne i stedet for Matas-striberne. Under kontrakterne i det nye udbud er der heller ikke længere komfortmæssig forskel på S-busser og almindelige busser, så S-busidentiteten er i det store hele visket ud. Bus 1013 er nu overført til Jylland, hvor GoCollective anvender den som reservetogbus. De fleste busser i serien har fået enten denne opgave eller en rolle som reservebusser i Midttrafiks 66. udbud.
Foto: Thomas de Laine, 14. december 2024.
Umove 7053 ved Jyderup st.
De første eksemplarer af BYD B12E-elbussen, som samtidig var dansk premiere på BYDs nye og mere firkantede design, kom på gaden i uge 7/2025, hvor en håndfuld indsattes på Movia-linjerne 432, 541 og 543 i det vestsjællandske (Umoves øvrige linjer i området kørte ikke i skolernes vinterferie). Der bruges i forvejen en del BYD-busser af B-serien herhjemme, nemlig 13 m-busser fra 2022 og 2024 på linje 6A, 250S og 600S, men de har det gamle design, der ligner BYDs K9-model. Der blev så sent som i december 2024 indsat 17 fabriksnye BYD K9-elbusser på Umoves kørsel fra Kalundborg garage, nr. 7021-7037, men planen har hele tiden været, at de skulle afløses af B12E-busser og overflyttes til bl.a. linje 14 i København, som Umove overtager i foråret 2025. I første omgang blev fem af de i december 2024 indsatte busser flyttet til Glostrup garage og linjerne 19, 22 og 23, ligesom en sjette har fundet et foreløbigt hjem på linje 250S. Her opsamler Umove 7053 passagerer ved Jyderup st. inden afgang som linje 541 mod Havnsø.
Foto: Thomas de Laine, 14. februar 2025.
Umove 7054 ved Kalundborg st.
Volvo byggede en årrække i begyndelsen af dette århundrede busser med store 12 liters-dieselmotorer, som f.eks. B12M-højgulvsrutebilen, som der stadig i vinteren 2025 er enkelte tilbage af i Movialand, og laventrébussen B12BLE, der f.eks. kendes fra linje 300S. Mange entusiaster kan godt lide motorlyden fra disse busser. Den nye tids B12'ere tilbyder derimod ikke samme tilfredsstillende lydbillede! Umove 7054, BYD B12E-elbus årg. 2025, ankommer til Kalundborg station som linje 543.
Foto: Thomas de Laine, 14. februar 2025.
Odense Letbane 04 som "Juleekspressen" ved Odeon, Odense
For andet år i træk var et par af Odense Letbanes vogne i julen 2024 særligt udsmykkede og kørte under navnet "Juleekspressen". Folieringen var denne gang lyserød og baseret på bl.a. papirklip med motiver fra bysbarnet H.C. Andersens eventyr. Bag Juleekspressen står Odense Kommune, Odense Letbane, Rosengårdcentret, Tarup Center og VisitOdense m.fl. Det var vogn 02 og 04, der blev dekoreret i 2024, og årets design afveg væsentligt fra 2023-udsmykningen. Vogn 04 ved stoppestedet "Odeon" i den tidligere så brusende Thomas B. Thriges Gade.
Foto: Thomas de Laine, 10. december 2024.
Eagle 05E i Rønninge ved Langeskov
Som en engangsforteelse kom der i 1976 tre Eagle-byggede turistbusser til Danmark, hvor de designmæssigt skilte sig noget ud fra mængden. Eagle havde tydeligvis et amerikansk ophav, men de blev faktisk i en længere årrække bygget hos Kässbohrer i Tyskland, der her til lands mest kendes fra de talrige Setra-busser, og på belgiske fabrikker. Af de tre danske Eagles var to af typen Eagle 05E. Én nyleveredes til A.P. Hansen i Roskilde, hvor den blev brugt i turistdelen af virksomheden frem til cirka slutningen af 1980'erne, mens den anden var en demobus. Demobussen blev i 1978 solgt til Poul Schmidt i Bolderslev i Sønderjylland, men kom senere forbi et par andre vognmænd i samme landsdel. I 1990 havnede den hos Martin Nielsen i Bording længere mod nord på den jyske halvø. På den ene eller anden måde gik det til, at to af de tre Eagle-busser endte i Rønninge ved Langeskov på Fyn, hvor bussen, der oprindeligt var demovogn, her ses i maj 2010. Den er så vidt vides ophugget omkring 2020.
Foto: Thomas de Laine, 29. maj 2010.
Eagle 15-bus med reg.nr. RK 34 703 i Rønninge ved Langeskov
Eagle-busser har på ingen måde været almindelige i Danmark, men i 1976 kom der tre styk. Den ene var denne Eagle 15, som først kørte hos Olau Bus i Hvidovre og senere hos Thy Rejser, Hans Nielsen i Sønderhav, Brændekildes Rutebiler og Poul Schmidt i Bolderslev (som også havde en af de andre Eagle-busser). Bussen har boet en årrække ved et autoværksted i Rønninge på Fyn, og den har siden 30. august 1999 været indregistreret RK 34 703. Den er stadig på nummerplader i februar 2025.
Foto: Thomas de Laine, 29. maj 2010.
Nettbuss 7000 som lånevogn på Aarhus rutebilstation
I sommeren 2011 havde Østjylland besøg af en lidt usædvanlig rutebil. Nettbuss' afdeling i Aarhus havde nemlig lånt en VDL Citea-demobus, som over en periode i 2010-12 var i trafik hos flere forskellige busselskaber. Bussen var Movia-gul og havde kørt på bl.a. linje 5A og 1A i København, men mens den var i brug for Midttrafik, havde man folieret fronten i mørkeblå. Det var ikke just den korrekte Midttrafik-rutebilnuance! Bussen blev i 2012 solgt til Nettbuss og indsat på linje 250S i København, hvor den var i trafik helt til december 2024, og i det hele taget aftog Nettbuss en hel del VDL-busser, inden fusionen med City-Trafik i 2014. Nettbuss 7000, VDL Citea CLE 137 årg. 2010, pakker ud fra stoppestedet på Aarhus rutebilstation for at afgå som linje 113 til Galten og Silkeborg.
Foto: Thomas de Laine, 25. juli 2011.
Keolis 8518 ved Viby Sjælland st.
Viby Sjælland station har nok busbetjening, men stationen er bestemt ikke noget stort trafikknudepunkt. Cirka en gang i timen kører buslinje 215 igennem på sin øst-vest-gående rute fra Solrød Strand via Havdrup, Viby og Osted til Hvalsø, hvorfra bussen kører videre som linje 219 til Kirke Hyllinge. Viby er således det ene af fire steder, hvor linje 215 har baneforbindelse - i dette tilfælde til Vestbanen mellem København og Storebælt via Roskilde. Vestbanens forlængelse fra Roskilde til Korsør var åbnet i 1856, men en station i Viby kom der først tre år senere. Stationen har aldrig fået en egentlig busterminal, så busserne i hver retning deler blot et stoppested i Søndergade på stationens sydøstside. De senere år har køreplanen været lavet sådan, at øst- og vestgående linje 215-busser holder ved stationen samtidigt midt mellem to togafgange, og da regionaltogene også kører fra Viby på samme minuttal i begge retninger, giver det i alle tilfælde cirka et kvarters omstigningstid. Viby Sjælland station fik så vidt vides busbetjening første gang i 1925, hvor en forgænger til nutidens linje 245R gik herfra via Ejby og Ølby til Køge. Senere blev det sådan, at nogle ture kørte fra nabostationen Borup i stedet, og fra 1961 var det helt slut med at komme til Viby med denne rute. Stationen i Viby fik bus igen i september 1975, hvor HT oprettede en linje 214 fra Osted via Viby og Havdrup stationer til Solrød Strand, Jersie Strand og Lille Skensved. Denne linje blev fra maj 1992 på hverdage erstattet af den nye linje 215, som året efter også tog over i weekenden. Der har været flere justeringer af busdriften i 214- og 215-æraen, hvor der bl.a. var tre år med en ny linje 214 mellem Viby, Osted og Hvalsø, som linje 215 senere opslugte, ligesom der har været skolebusser og sågar en telebuslinje på stationen. Men det korte af det lange er, at Viby Sjælland de seneste næsten 50 år primært har været et punkt på en busrute mellem Osted, Viby, Havdrup og Solrød Strand. Keolis 8518, Berkhof Ambassador årg. 2010, som linje 215 mod Solrød Strand ankommer til Viby Sjælland station i oktober 2020. Stationsbygningen er det store, hvide hus i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 16. oktober 2020.
MZK Zywiec 373 på Powstancow Slaskich, Zywiec
Denne DAB serie 12-bybus er på den ene side dansk og på den anden side en slags "dobbeltudlænding". Den blev nemlig bygget hos DAB-Silkeborg i 1996 til Bussen Trafikkselskap i Kristiansand i Norge - et foretagende, som mellem 1983 og 1997 købte i alt 67 fabriksnye DAB-busser. Hertil kom 19 brugte vogne, ligesom 3 demobusser fandt vej til selskabet. Flere af Kristiansand-busserne opnåede - i lighed med et stort antal DAB-busser fra danske busselskaber - en pæn pensionisttilværelse i Polen, og dermed blev de altså udenlandsdanskere for anden gang. I 2009 blev bussen på billedet, der i Kristiansand var vogn 129, på denne måde solgt til bybusselskabet MZK Zywiec i den polske by Zywiec, som i øvrigt også havde en mængde andre DAB-busser og er hjem for Zywiec-øllen fra et af Polens største bryggerier. Her kørte bussen i ti år som bus 373, indtil den i 2019 blev udrangeret. To år før udrangeringen blev den foreviget som linje 8 på hjørnet af Powstancow Slaskich og Aleja Marszalka Jozefa Pilsudskiego. På det tidspunkt var der kun to andre DAB-busser tilbage i byen. Det kan tilføjes, at et større antal nyere Volvo-busser fra Bussen Trafikkselskap i Kristiansand siden cirka 2011 er kommet til busselskaber i Danmark som brugtbusser.
Foto: Thomas de Laine, 15. september 2017.
Lokaltog 2031-2131 ved Lille Linde
Lille Linde trinbræt, der betjener landsbyen af samme navn et par hundrede meter mod vest og nogle få huse på østsiden af banen, er Østbanens mindst benyttede holdested. I årene 2020-24 har banens passagertal været påvirket af først Corona og derpå den etapevise lukning for renovering, men i 2019, hvor alt endnu åndede fred og ro, havde Lille Linde bare 8,6 daglige påstigere! Lokalbefolkningen skal huske at aktivere signalet på perronen, hvis de vil med toget, men til gengæld kan de nyde ventetiden i en af de efterhånden ikke så udbredte Cadovius-glasfiberbobler, som i dag har opnået kultstatus. Rejsekort-standerne har indfundet sig, og der er installeret kameraovervågning, men ellers er der ikke sket meget siden trinbrættets genoprettelse ved maj-køreplansskiftet i 1992. Trinbrættet blev første gang åbnet i 1930, og det lå oprindeligt på den modsatte side af banens skæring med landevejen. Nordgående tog holdt dog fra 1953 ved en ekstra perron på nordsiden, sådan at der i begge retninger standsedes efter passage af vejen. Østbanen nedlagde imidlertid Lille Linde trinbræt i september 1983 sammen med Store Linde under en kilometer længere mod syd plus trinbrætterne Bjælkerup og Lille Heddinge. På dette tidspunkt blev banens køreplan nemlig optimeret til at føde passagerer ind til S-toget, der samtidig forlængedes til Køge. Mandag 29. juli 2024 forårsagede en fotograf en stigning i Lille Lindes passagertal på 10-12 pct., men toget mod Fakse Ladeplads, som han ville have et billede af, havde dog heller ikke denne gang grund til at standse... Toget er Alstom Lint 41-sæt 2031-2131 fra 2007, som oprindeligt kørte på Odsherreds- og Tølløsebanerne, men som i december 2020 overflyttedes til Østbanen.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2024.
Umove 7982 ved Greve st.
Fra foråret 2025 kører der over 150 BYD-elbusser på Movias linjer. I Danmark findes BYD-rutebusser foreløbigt kun øst for Storebælt, men her er det så også mere end hver tiende bus, der kommer fra bemeldte kinesiske producent, selvom en mindre del af de nyeste er bygget på europæisk grund, nemlig på BYDs fabrik i Ungarn. Det gør BYD-busser nogenlunde lige så almindelige i Movia-regi som busser fra MAN, Mercedes, VDL og Volvo. Hele dette felt ligger til gengæld et pænt stykke bag en anden kinesisk elbusproducent: Yutong. At man på denne måde bliver meget afhængig af kinesiske mærker har i øvrigt vakt kritik i bladet Ingeniøren i vinteren 2024-25, men hvis man ønsker ændringer på det område, skal man nok gå ind i politik. Det kniber i forvejen jævnligt med pengene til busdrift hos trafikbestillerne, og busoperatørerne er i konkurrence med hinanden om kontrakterne. Så der bliver købt busser efter pris, batterirækkevidde, pålidelighed, leveringssikkerhed og lignende kvalitetsparametre og ikke ud fra langsigtede geopolitiske overvejelser! Største bruger af BYD-busser er Umove med små 100 BYD'er fordelt på K9- og B12E-standardbusserne samt de 13 meter lange B13E-busser. Sidstnævnte variant findes på linje 250S og 600S og indsættes fra april 2025 desuden på linje 123. Umove 7982, BYD B13E årg. 2024, ses her ved Greve st. som helt ny og efterhånden ganske typisk Movia-bus.
Foto: Thomas de Laine, 21. december 2024.
De Hvide Busser 8787 ved Rungsted Kyst st. øst
Rungsted er blandt de finere forstæder nord for København og kan samtidig prale af en vis bushistorisk betydning, for den ældste kontinuerligt motorbusbetjente strækning i Hovedstadsområdet er forbindelsen ad Rungstedvej mellem Rungsted Kyst station og Hørsholm. Her har der kørt motorbus siden 1912, men over årene har det skiftet en del, hvilke linjer, det har været, og der har i perioder kørt flere linjer på samme tid. Siden 30. juni 2024 er det linje 330R, der holder den historiske fane højt. Også Strandvejsbussen, i dag linje 388, er en del af områdets historie: Denne rute kunne fejre 100 års jubilæum i 2019 og har siden oprettelsen forbundet Klampenborg med Hørsholm og senere Helsingør ad Strandvejen. Ruten forlod dog i årene 2004-13 Strandvejen for at køre "bybus" gennem Rungsted, Hørsholm og Kokkedal. Strandvejsbussen tilhører klubben af lange, radiale ruter, der udgik fra eller nær det centrale København og kørte gennem mange lag af omegnskommuner for til sidst at nå købstæderne. Øvrige sådanne linjer var 121 mellem Valby og Køge (nedlagt), 123 mellem Valby og Roskilde (udgår i dag fra Glostrup), 184 mellem København, Holte og Kokkedal (kører siden 1994 kun til Holte) og 353 mellem Lyngby, Hørsholm og Helsingør ad bl.a. Kongevejen (kører nu kun nord for Kokkedal). Hertil kommer selvfølgelig den nuværende linje 150S med dens forgængere (linje 75E og 173E) på strækningen fra København ad Helsingørmotorvejen til Hørsholm og Kokkedal. I HTs storhedstid udkom flere af linjerne fra midten af 1980'erne som natbusser. Og faktisk er denne type lange buslinjer fra København til købstæderne (og siden 1998 endda lidt længere i weekenden) efterhånden mest et natlinjefænomen, hvor vi finder linje 97N til Greve (tidligere til Køge og Herfølge), 93N til Roskilde og Gevninge og 94N til Hillerød. Billedet her er taget på Rungsted Kyst stations østlige side. Denne station åbnede sammen med Kystbanen i 1897, og den blev senere en af Nordsjællands knudepunktsstationer, da mere lokale Kystbanetog havde endestation her. Tidlige S-baneplaner for København indeholdt sågar en konvertering af Rungsted-togene til S-bane, men det er som bekendt aldrig blevet til noget. Omstilling af Kystbanen til S-bane er dog stadig en idé, der jævnligt luftes i debatten. Som knudepunkt toppede Rungsted Kyst i 1993-94, hvor stationen havde S-busbetjening med linje 500S mod Hørsholm, Birkerød, Farum, Værløse og Ballerup. Imidlertid omlagde DSB driften på Kystbanen i september 1994, ved hvilken lejlighed knudepunktet flyttedes til Kokkedal, hvortil også linje 500S omlagdes. På det tidspunkt havde togene med endestation i Rungsted allerede i en årrække været forlænget til Kokkedal og Nivå, og i det 21. århundrede har de tilmed fået inddraget stoppet i Rungsted! Også Strandvejsbussen er i dag næsten kun en skygge af sig selv med blot timedrift, men den kører fremdeles ind via Rungsted Kyst station. Her er den historiske linje eksemplificeret ved De Hvide Busser 8787, Scania CityWide årg. 2013, der afventer afgangstid mod Klampenborg og Lyngby, som ruten i 1989 blev forlænget til.
Foto: Thomas de Laine, 13. december 2014.
SCR "Centrol" PKR 17XL på Klasztorna i Kozmin Wielkopolski, Polen
Siden 2008 har polske SCR "Centrol" været godt kørende med denne Leyland-DAB 7-1024L fra 1984. I en alder af 40 år var bussen i slutningen af 2024 endnu i aktiv tjeneste hos firmaet, der bruger sine tilbageværende aldrende DAB-busser som skolebusser i og omkring Kozmin Wielkopolski. Bussen blev bygget til Skanderborg Busselskab, vogn 16, og var siden via Ove Mandal i Slagelse, Holger Danske Bustrafik i Billund og Oves Turistfart i Vonge og Give, før salget til Polen.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2019.