Billeder ➜
Keolis 3013 ved Tivoli Hotel, København

Optaget 18. januar 2026 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 18. januar 2026. Se billedteknik
Kamera: Canon EOS R7 Brændvidde: 79 mm Lukkertid: 1/500 s. Blænde: ƒ/8 ISO: 500 - kan være redigeret og beskåret - Skjul
Uden den mindste smule forudgående trafikinformation blev Københavns linje 17 fra driftens begyndelse søndag 18. januar 2026 omlagt ad Arni Magnussons Gade og Carsten Niebuhrs Gade forbi fjernbusterminalen ved Dybbølsbro. De stoppesteder, der nu ikke længere betjenes - f.eks. ved Fisketorvet - var ikke på nogen måde forsynet med besked om, at der ikke mere kørte bus. Man havde heller ikke trukket poser over stoppestederne, hvilket ellers ofte sker, når det skal signaleres, at et stoppested ikke er i brug. Og Movia havde ikke lavet nogen ændringsbesked om omlægningen. Der var blot blevet offentliggjort en ny PDF-køreplan på Dinoffentligetransport.dk, og ved opslag i Rejseplanen brugtes den nye rute - dog på kortet vist med et fysisk umuligt sving fra Carsten Niebuhrs Gade ad Dybbølsbro til Kalvebod Brygge! Trods den temmelig uelegante lancering, var det i øvrigt en længe planlagt omlægning, der blev effektueret. Den har måttet afvente diverse bygge- og vejarbejder i og ved Carsten Niebuhrs Gade, som i varierende grad har været en byggeplads i mere end ti år. Keolis 3013 (ex. Anchersen 3013), BYD K9 årg. 2019, drejer fra Arni Magnussons Gade ud på Kalvebod Brygge.
Bussens data, historie og billeder
Flere billeder: Fra samme lokalområde Af linje 17 Optaget 18. januar