Myldretid

Menu

Billeder

OB 19 opbevaret i en hal. Til højre ex. DSB 773, til venstre ex. City-Trafik 2022

OB 19 opbevaret i en hal. Til højre ex. DSB 773, til venstre ex. City-Trafik 2022

Optaget 7. december 2003 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 7. december 2003.

Odense Bytrafik nr. 19, Volvo B58/Aabenraa, blev overtaget af en gruppe entusiaster, da Bushistorisk Selskab skillede sig af med den. Her ses den i den hal, hvor den efterfølgende opbevaredes. Som Odense-bus har den mange særlige detaljer, f.eks. indvendigt destinationsskilt bag lyskassen, den særlige fordør med en enkeltdør, og et mindre dørblad til brug for overgang til dobbeltdør, hvulken aldrig blev taget i brug. Også en særlig, stor, tydelig lampe, der fungerede standser-skilt og stopknapper indbygget i vinduesindfatningen hørte til bussens særlige kendetegn. Endelig var det reflekterende byvåben på fronten noget lidt specielt. At det reflekterer er tydeligt her, da billedet er taget med flash. Betragtes Volvo B58 og Volvo B10M med samme karrosserimodel som værende samme bustype, er dette et eksempel på den absolut allermest udbredte bus i Odense. Til højre ses ex. DSB 773, til venstre ex. City-Trafik 2022.

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 7. december

Tags:

Busbevarelsesgruppen Danmark Aabenraa (busproducent) Volvo Odense 2003 Bevaring opgivet