Myldretid

Menu

Billeder

Stationsnær søndag: DitoBus 4780 ved Gørlev st.

DitoBus 4780 ved Gørlev st.

Optaget 14. maj 2023 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 21. maj 2023.   Se billedteknik
Kamera: Canon EOS R7   Brændvidde: 37 mm   Lukkertid: 1/1000 s.   Blænde: ƒ/8   ISO: 250 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

DitoBus 4780, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, krydser tracéet for den nedlagte Værslevbane på Østerled i Gørlev - lige ved den tidligere Gørlev station. Da slagsmålet om den kommende banes linjeføring udspillede sig i 1890'erne, ønskede man fra Kalundborgs side, at den skulle gå via Ulstrup, mens Slagelse ønskede en vestligere linjeføring gennem Gørlev. Slagelse (og Gørlev!) vandt, men i 1971 blev persontrafikken på banen indstillet, og godstrafikken blev kun opretholdt fra Gørlev og sydpå. Sporet fra Gørlev til Værslev - som altså lå nærmest præcis i samme position som det vejbump, bus 4780 på billedet forcerer - fik lov at blive liggende i omkring 20 år, men nu er tracéet i stor udstrækning udlagt som en sti, der begynder netop til venstre for bussen. Linje 570, der på denne tur har endestation i Gørlev, er i øvrigt på sin vej hertil kørt gennem Ulstrup.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Af linje 570   Optaget 14. maj

Tags:

DitoBus Volvo Wroclaw (busproducent) Gørlev 2023 Stationsnær søndag