Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med 2023

Der er 113 billeder med dette tag:

Keolis 2040 i Viemosevej-sløjfen, Islev

Keolis 2040 i Viemosevej-sløjfen, Islev

Sløjfen på Viemosevej i Islev har fået æren af at være den første i en ugentlig serie med endestationssløjfer. Serien fejrer de små endestationer, som ikke ligger ved jernbanestationer eller på store busterminaler. På nordøstsiden af den bro i Islev, der fører Viemosevej over Harrestrup Å, anlagdes den lille busvendeplads i 1967 - cirka 15 år efter villabyggerierne i området. Tidligere på året, 1. april 1967, havde Københavns Sporveje forlænget tre af sine buslinjer over kommunegrænsen ind i og gennem Rødovre Kommune, som havde ønsket at sporvejenes busser skulle overtage den lokale busbetjening efter den lokale vognmand Lars Iversen med firmaet De Blaa Rutebiler. Den ene af linjerne var linje 13, som blev forlænget fra Ålekistevej-sløjfen i Vanløse og bl.a. kom til at betjene Islev, som ligger i Rødovre Kommune. Det var dog først ved en efterfølgende omlægning af linje 13, at den førtes mod nord ad Viemosevej helt frem til den nye sløjfe ved Viemosebro. Det skete 15. oktober 1967. Fortsætter man omkring 600 meter mod nord ad Viemosevej, rammer man kommunegrænsen til Herlev. Det var helt normalt dengang, at man placerede endestationer for offentligt finansierede buslinjer cirka en halv kilometer fra en kommunegrænse, så nabokommunens indbyggere ikke fik for meget glæde af den! Viemosevej-sløjfen er der ikke ændret meget ved i de følgende snart 60 år, og busbetjeningen af selve sløjfen har heller ikke undergået det samme antal forandringer som mange andre steder i Storkøbenhavn. HT ændrede dog ved køreplansskiftet i april 1989 både linje 13 og linje 12, så de kom til at danne par med en stor fællesstrækning mellem Vanløse, City og Amager. I forbindelse med denne omlægning mistede linje 13 kørslen til Viemosevej. En midlertidig shuttlebuslinje kørte i april-maj 1989 mellem Vanløse og Viemosevej, indtil den "permanente" løsning kom ved køreplansskiftet 28. maj, nemlig den nye linje 125 fra Hvidovre st. via Rødovre Centrum til Viemosevej. Denne linje skiftede allerede i oktober 1990 linjenummer til 115, for helt at blive nedlagt 2. juni 1991. Det var ved den lejlighed, linje 12 i stedet førtes til Viemosevej-sløjfen, og her har den haft endestation (på de lange ture) lige siden. Der har i 2010'erne været optræk til at forlænge linje 12 fra Viemosevej-sløjfen til sydsiden af Herlev st., men det blev aldrig til noget. Viemosevej var også i spil, da omlægningerne i forbindelse med letbanens åbning skulle på plads, og her var det på tale at droppe betjeningen af Viemosevej for i stedet at lade 12'eren køre til den nye Rødovre Nord letbanestation. Heller ikke det blev dog en realitet, og linje 12 vender fremdeles ude i et villakvarter lidt væk fra alting. Her ses Keolis 2040, Yutong E12LF årg. 2022, som linje 12 i Viemosevej-sløjfen i efteråret 2023. Bussens skilt viser Svanemøllen, for linje 12 kører siden 2019 ikke mere til Amager. For komplethedens skyld skal det nævnes, at Rødovres servicebuslinje 848 også betjente stedet mellem oktober 2004 og februar 2009.

Foto: Thomas de Laine, 29. oktober 2023.

Nobina 6023 under skrotning i Holbæk

Nobina 6023 under skrotning i Holbæk

I oktober 2008 indsatte Nobina - som dengang hed Concordia Bus - i alt 48 Volvo B12BLE/Säffle-busser (8500LE) på linje 300S og 400S. Busserne fik numrene 6012-6049, og en meget stor del af dem kører stadig på linje 300S i vinteren 2025. Mens linje 400S fik fornyet vognparken i december 2014, er Volvo-busserne fra 2008 aldrig blev udskiftet på linje 300S, og det skyldes Ring 3-letbanen, der kommer til at erstatte linje 300S. Den sydlige del af letbanen fra Ishøj til kontrol- og vedligeholdelsescentret ved Rødovre Nord-stoppestedet åbner efter planen i 2025, mens resten skal følge i 2026. Volvo-busserne forventes at køre på linje 300S helt til den bitre ende, og dermed vil de altså have udgjort hovedparten af linjens materiel i omkring 18 år - eller halvdelen af hele 300S' levetid. Det er dog ikke alle eksemplarer af racen, der opnår æren af at være med til at lukke og slukke linje 300S: Bus 6023 blev udrangeret i efteråret 2022 som "bare" 14-årig, og her ses den mere end et år senere under ophugning hos Jan Produkt i Holbæk. Bussen nåede at køre omkring 1,3-1,4 millioner kilometer på linje 300S, 400S og regionale natbuslinjer samt som tog- og metrobus.

Foto: Jeppe Steensgaard, 13. december 2023.

Vikingbus 4410 ved Herfølge Skole

Vikingbus 4410 ved Herfølge Skole

Vikingbus 4410, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 102A ved Herfølge Skole.

Foto: Thomas de Laine, 1. april 2023.

Vikingbus 4416 på Ivar Huitfeldtsvej, Køge

Vikingbus 4416 på Ivar Huitfeldtsvej, Køge

Vikingbus 4416, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 245R på Ivar Huitfeldtsvej ved Køge st. - på vej til opsamlingsstoppestedet, før turen går mod Ejby og Borup.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2023.

Vikingbus 4407 på Tessebøllevej, Herfølge

Vikingbus 4407 på Tessebøllevej, Herfølge

Vikingbus 4407, Irisbus Crossway LE årg. 2011, som linje 102A på Tessebøllevej i Herfølge i foråret 2023. Bussen nåede at præstere over 1,2 millioner kilometer på lidt mere end 12 år, hvor den var fast vogn på linjerne 101A og 102A.

Foto: Thomas de Laine, 3. april 2023.

Keolis 8424 på Borups Allé, København

Keolis 8424 på Borups Allé, København

Keolis 8424, VDL Citea XLE årg. 2012, på Borups Allé på vej mod Frederikssundsvejstunnelen. En periode medførte vejarbejde, at linjen kørte gennem tunnelen under Bellahøj i stedet for som normalt at holde på Bellahøj med forbindelse til bl.a. linje 5C og 350S.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2023.

Ex. Keolis 2310 hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

Ex. Keolis 2310 hos Vejstruprød Busimport, Christiansfeld

Tidligere Keolis 2310, Berkhof Ambassador årg. 2007, på pladsen hos Vejstruprød Busimport i Christiansfeld. Bussen blev oprindeligt leveret til De Hvide Busser i Kvistgård som bus 8720.

Foto: Thomas de Laine, 26. april 2023.

Ex. Arriva 1967 hos Vejstruprød Busimport, Hammelev

Ex. Arriva 1967 hos Vejstruprød Busimport, Hammelev

Arriva 1967, Scania OmniLink årg. 2009, blev nyleveret til brug på linje 14 i København og fik også et par år på linje 9A. Men i 2015 blev den overført til kørsel for Midttrafik og fik dette trafikselskabs sennepsgule bybusdesign. Den kørte i Horsens indtil 2020, hvorefter den gjorde tjeneste i Skanderborg. I 2022 var det dog slut, og efter udrangering blev den solgt til Vejstruprød Busimport. Her ses den på denne store busforhandlers plads i Hammelev.

Foto: Thomas de Laine, 26. april 2023.

Ex. Arriva 1140 hos Vejstruprød Busimport, Hammelev

Ex. Arriva 1140 hos Vejstruprød Busimport, Hammelev

Ex. Arriva 1140, Scania OmniLink årg. 2012, på Vejstruprød Busimports plads i Hammelev. Efter 10 års drift på linje 1A i København var der ikke flere opgaver til 1140 og de fleste af dens søskende.

Foto: Thomas de Laine, 26. april 2023.

Arriva 1057 på Artillerivej, København

Arriva 1057 på Artillerivej, København

Arriva 1057, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 68 på Artillerivej ud for Haveforeningen Sønderbro.

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2023.

Arriva 1055 på Artillerivej, København

Arriva 1055 på Artillerivej, København

Arriva 1055, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 68 på Artillerivej på Amager. Vejen hed på dette stykke i mange år Lossepladsvej, hvilket man dog valgte at ændre som led i byudviklingen i sydenden af Islands Brygge. En borger foreslog forinden, at det nye vejnavn da så kunne være "Genbrugsvej"!

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2023.

Anchersen 3225 på Sundbyvester Plads, København

Anchersen 3225 på Sundbyvester Plads, København

Anchersens Solaris-busser blev taget ud af drift i oktober og december 2023 i forbindelse med udløb af kontrakterne på en række linjer i og omkring København. Dermed er den ellers så store polske busproducent indtil videre slet ikke repræsenteret i de københavnske gader, mens Solaris-busserne er ret dominerende i Aarhus. Anchersen 3225, Solaris Urbino 12LE årg. 2011, som linje 77 på Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2023.

Anchersen 3048 på Frederiksborgvej, København

Anchersen 3048 på Frederiksborgvej, København

Anchersen 3048, BYD B13E årg. 2022, som linje 6A på Frederiksborgvej på Bispebjerg.

Foto: Thomas de Laine, 26. februar 2023.

Anchersen 3019 på Pile Allé, Frederiksberg

Anchersen 3019 på Pile Allé, Frederiksberg

Anchersen 3019, BYD K9 årg. 2019, som linje 18 mod Amager på Pile Allé på Frederiksberg.

Foto: Thomas de Laine, 25. marts 2023.

Keolis 2459 under ophugning hos HJM Recycling i Glostrup

Keolis 2459 under ophugning hos HJM Recycling i Glostrup

Keolis 2459 var en DAF SB4000 med VDL Jonckheere Transit-karosseri, som i efteråret 2006 blev leveret fra VDL Bus på Naverland i Glostrup til City-Trafiks garage på Naverland, også i Glostrup. Bussen blev dog bygget på VDLs fabrik i Heerenveen i Holland. Den kørte så godt som hele sit aktive liv hos City-Trafik og Keolis på Naverland garages linjer. Den sidste store opgave var som fast vogn på den nye linje 55E fra marts 2016, og i den anledning fik bussen sine grønne hjørner. Efter 16 års daglig udkørsel fra Glostrup var det dog slut i efteråret 2022, hvor bussen blev udrangeret. I februar 2023 fik den kloen - hos HJM Recycling på Naverland i Glostrup!

Foto: Kim Løvenskjold, 16. februar 2023.

Tide Bus 6116 ved Væddeløbsbanen, Aalborg

Tide Bus 6116 ved Væddeløbsbanen, Aalborg

Aalborg Plusbus kører fra Væddeløbsbanen i den vestlige del af byen via Nytorv og Aalborg Banegård til Aalborg Universitet og det nye universitetshospital i den sydøstlige del af byen. I området lige omkring endestationen ved Væddeløbsbanen kan de 24 meter lange dobbeltledbusser og de ambitiøse Plusbus-anlæg virke lidt overdimensionerede... Tide Bus 6116, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, under endestationsophold i bussløjfen på Skydebanevej, som ligger ved Væddeløbsbanen.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.

Tide Bus 6111 ved Gigantium, Aalborg

Tide Bus 6111 ved Gigantium, Aalborg

Tide Bus 6111, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, ved plusbusstoppestedet ved kultur- og idrætscentret Gigantium i Aalborg. Busvejen mellem Aalborg og Aalborg Universitet, som der her køres på, er blevet fornyet som del af Aalborg Plusbus-projektet.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.

Tide Bus 6114 på John F. Kennedys Plads, Aalborg

Tide Bus 6114 på John F. Kennedys Plads, Aalborg

John F. Kennedys Plads i Aalborg er pladsen foran banegården, som samtidig ligger lige over for Aalborg Busterminal. En del af projektet med Aalborg Plusbus var indretning af et stort bybusstoppested med en markant tagoverdækning for Plusbussen på denne plads. Tide Bus 6114, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, holder på John F. Kennedys Plads. Den er kommet fra det særlige bustracé i Jyllandsgade og skal nu fortsætte i blandet trafik op gennem Boulevarden og den centrale del af byen.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.

Tide Bus 6108 på Bertil Ohlins Vej, Aalborg

Tide Bus 6108 på Bertil Ohlins Vej, Aalborg

Aalborg Plusbus forlænges 11. august 2024 i sydøstenden fra AAU Busterminal til Aalborg Universitetshospital. Det er en forlængelse på tre stoppesteder og tre minutter, og i første omgang er det kun to busser i timen, der er forlænget. Men det er sådan her, det vil se ud, når busserne kommer fra hospitalet og kører mod byen og Væddeløbsbanen, den nordvestlige endestation: Tide Bus 6108, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, på Bertil Ohlins Vej lige øst for AAU Busterminal i oktober 2023. Bussen er på vej fra Tide Bus' garageanlæg, som er sydlig nabo til det nye sygehusbyggeri.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.

Tide Bus 6119 i AAU Busterminal, Aalborg

Tide Bus 6119 i AAU Busterminal, Aalborg

AAU Busterminal, dvs. busterminalen ved Aalborg Universitet, var i første omgang den sydøstlige endestation for Aalborg Plusbus, indtil linjen blev forlænget til det nye universitetshospital. Tide Bus 6119, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, afgår fra AAU Busterminal mod Aalborg by.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.

Tide Bus 6112 ved Humlebakken, Aalborg

Tide Bus 6112 ved Humlebakken, Aalborg

Tide Bus 6112, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2022, på Aalborg Plusbus, linje 2, ved Humlebakken. Plusbussen har egne kørespor i midten af gaden.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.

Tide Bus 6119 på Sohngårdsholmsvej, Aalborg

Tide Bus 6119 på Sohngårdsholmsvej, Aalborg

Tide Bus 6118, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, ved Danalien.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.

Tide Bus 6107 på Kastetvej, Aalborg

Tide Bus 6107 på Kastetvej, Aalborg

Tide Bus 6107, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, som linje 2 (Aalborg Plusbus) på Kastetvej ved Aalborg Vestby st. Plusbussens stoppesteder er ganske veludstyrede med store læskærme i moderne design, informationsskærme med realtidsinformation og standere til at checke ind og ud på Rejsekort.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.

Tide Bus 6111 ved Nytorv, Aalborg

Tide Bus 6111 ved Nytorv, Aalborg

Tide Bus 6111, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, som Aalborg Plusbus ved Nytorv. Netop Nytorv var tidligere et centralt busknudepunkt i Aalborg, men denne rolle har andre stoppesteder efterhånden overtaget, og dele af området er blevet gågade.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.

Tide Bus 6119 på busvejen ved Gigantium, Aalborg

Tide Bus 6119 på busvejen ved Gigantium, Aalborg

Tide Bus 6119, Solaris Urbino 24 Electric årg. 2023, på busvejen mellem Aalborg Universitet og Gigantium.

Foto: Thomas de Laine, 17. oktober 2023.