Billeder ➜
Arrivas lånevogn nr. 4000 som bybus i Roskilde.
Optaget 26. april 2004 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 26. april 2004.
Bus 4000 som linje 606, "Roskilde citybus", på Stændertorvet i Roskilde. I 1997-99 leverede DAB i Silkeborg sin serie 15-lavgulvsbus i en særlig gasbusversion. Denne version er kun leveret til Combus (nr. 5042-5092, 5149-5209 og 5267), Bus Danmark (nr. 1082-1147, 1173-1181 og 4000 samt 1172, der opr. var Combus nr. 5209) og Linjebus (nr. 6225-6265). Bus Danmarks busser kører i dag hos Arriva Danmark, mens Combus' og Linjebus' kører hos Connex Danmark (alle internnumre uændrede). De to sidste gasbusser med internnumrene 4000 og 5267 har dog kun kørt hos selskaberne som lånevogne (dvs. mere løst end de øvrige, der reelt også er leasede alle sammen). Bus 4000, der ses på billedet, kørte først hos Arriva i Ryvang på den gamle linje 6 i en længere periode. Herefter har den bl.a. været en kort tur i Aalborg, ligesom den har nået at køre for Connex. Senere er den kommet tilbage til Arriva. 26. april 2004 dukkede den pludselig op som bybus i Roskilde. Bussen leveres tilbage til udlejeren 23. maj 2004, hvor også et større antal af de i 1998 leverede gasbusser udrangeres.
Bussens data, historie og billeder
Flere billeder: Fra samme lokalområde Af linje 606 Optaget 26. april