Alle billeder tagget med Aabenraa (busproducent)
Der er 1.068 billeder med dette tag:
Århus Sporveje 370 ved Klostertorvet, Århus
En af Århus Sporvejes mange Volvo B10M-60/Aabenraa-busser, nr. 370 fra 1999, som linje 10 ved Klostertorvet i Århus. Der er ikke længe til disse busser begynder at stå forrest i udrangeringskøen.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 339 ved Klostertorvet, Århus
Bus 339 er fra en af de første serier Volvo-singlebusser, Århus Sporveje anskaffede. Det skete i 1997, og på dette tidspunkt var DAB normalt den foretrukne leverandør. Volvo havde dog siden 1994 leveret ledbusser. Århus Sporveje 339 som linje 56 ved Klostertorvet i Århus.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 384 i Frydenlund, Århus
Efter mange år som fast kunde hos DAB, begyndte Århus Sporveje i 1990'erne i stedet at købe Volvo-busser. En meget talrig type blev således Volvo B10M med Aabenraas System 2000-karrosseri. Bus 384 er et eksemplar af racen leveret i 2000. Den ses her i Frydenlund-endestationen, hvor linje 4 og 24 vender. Begge linjer indgår i det igangværende første udbud af Århus Sporveje-kørsel.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
Århus Sporveje 605 ved Klostertorvet, Århus
En af Århus Sporvejes mange Volvo B12M-busser som linje 3 ved Klostertorvet i Århus. Denne bus, nr. 605, er bygget i Aabenraa og er 13,7 meter lang.
Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.
HT 571 på Artillerivej, København
Artillerivej udgør den østlige grænse til Islands Brygge. Vejen udgår fra Amager Boulevard i nord og fortsætter mod sydvest til et punkt noget nord for slusen og Sjællandsbroen. Bryggen er anlagt på opfyldte arealer, og det skete 1902-05 som en udvidelse af havnekapaciteten. Anlægget af Islands Brygge var i øvrigt årsag til, at det blev nødvendigt at indrette en sluse i Sydhavnen. Bag havnefronten opførtes beboelsesejendomme, og beboelse var der mest af på den nordlige del af bryggen, mens industri prægede den sydlige. Islands Brygge fik sporvogne, da linje 8 i 1907 forlængedes fra Rådhuspladsen til Bryggen, lige ved Langebro. Den blev dog afkortet igen i 1908. Islands Brygge blev efterfølgende betjent af sporvogne på Amager Boulevard, men i 1924 afkortedes og omlagdes linje 4 til en endestation i Thorshavnsgade. Den forlængedes senere til Isafjordsgade og i 1949 til Halfdansgade. I 1954 afkortedes linjen fra Islands Brygge til Otto Mønsteds Plads, og blev erstattet af den nye buslinje 40. Buslinjen afløste året efter også resten af linje 4 og forlængedes samtidig på Islands Brygge til Kigkurren og i myldretiderne Axel Heides Gade. Fra 1960 fortsatte myldretidsturene til Thorvald Borgs Gade. Efter HTs overtagelse, blev linjen forlænget videre ad Artillerivej til enden af denne. I første omgang vendte busserne ved at køre rundt på HTs nye Artillerivej-busanlæg, der indrettedes samme sted, men der kom hurtigt en vendesløjfe uden for anlægget, som linje 40 stadig bruger i dag. Busanlægget lukkede i 1996, og linje 34 blev i 2003 også ført til endestationen på Artillerivej med en anden rute ad Islands Brygge. Linje 34 forsvinder i marts 2008, hvor linje 250S i stedet føres til Bryggen. HT 571, Volvo B59-59/Aaebenraa årg. 1972, skiltet som linje 40 i sløjfen på Artillerivej under en fotoudflugt i 2005. I baggrunden det gamle Artillerivej-busanlæg.
Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.
Arriva 1927 på Knippelsbro, København
Den nuværende Knippelsbro har forbundet Sjælland med Christianshavn siden 1937. Broen, der netop er blevet fredet, er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, der også har tegnet Langebro, som i samme ombæring også er gjort fredet. Kaj Gottlobs Knippelsbro er den syvende i rækken: Christian IV anlagde en træbro til sin nye bydel i 1618-20, og broen fik med tiden navnet Knippensbro efter brofoged Hans Knip. Navnet har siden ændret sig til Knippelsbro. Flere træbroer senere kom der fra 1869 en jernbro, der igen i 1908 erstattedes med en stålbro. Sporvognene kom til Christianshavn og Knippelsbro, da Kjøbenhavns Sporvei-Selskab i 1872 oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby, den senere linje 2. Dengang mundede Knippelsbro ud i Slotsholmsgade. Senere kom også sporvognslinjerne 5 til Christianshavn og 9 til Amagerbro. Linje 9 erstattede senere linje 5 på Christianshavn, og denne del af linjen erstattedes i 1921 af linje 19, der i 1927 blev skiftet ud med linje 8. Derefter var det 2'eren, 8'eren og 9'eren, der i mange år betjente Knippelsbro. Linjerne omstilledes til busdrift i 1969, 1965 og 1966. Linje 2 blev i 2002 til linje 2A, mens linje 8 i 2004 blev erstattet af linje 66. Endelig er linje 19 siden 2002 resterne af den gamle linje 9. Arriva 1927, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 på Knippelsbro. Broens jernportaler, hvoraf én ses bag bussen, eksisterer i øvrigt til brug for ophæng af sporvognenes kørestrøm.
Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005.
Arriva 1428 på Amagerbrogade, København
Amagerbrogade er med sine 3,4 km den længste af de københavnske brogader. Gaden hed engang blot Amager Landevej, og gav Amager forbindelse til København via Amagerport ved Christianshavns Vold og herfra via Torvegade og Knippelsbro. Amagerport blev nedrevet i 1857, mens Christianshavns Vold vedblev med at være militær befæstning frem til 1909, hvorfor den omfattende bebyggelse, der i de mellemliggende år kom til at præge de andre brokvarterer, gik udenom Amagerbro. Den i nogle få år selvstændige Sundby Kommune blev indlemmet i Københavns Kommune i 1902, og omkring samme tidspunkt opfyldte man Kalvebod Strand, hvorved bl.a. Islands Brygge blev skabt. 1907 åbnede Amager Boulevard, der forbandt Amagerbro, Islands Brygge og Sjælland via Langebro. Sporvogne fik Amagerbrogade allerede i 1872, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (KSS) oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby. Der var her endestation ved Englandsvej, men i 1897 forlængedes linjen nogle få hundrede meter til Augustagade, hvori der indrettedes en remise. Sporvognene på linjen bar i øvrigt et stort C. KSS blev sammenlagt med flere andre sporvejsselskaber til De kjøbenhavnske Sporveje i 1898, og elektrificeringen nåede hurtigt Amagerbrogade-linjen, idet der blev tale om elektrisk drift fra Højbro til Augustagade fra 1901. Samtidig åbnedes den nye Sundby Remise ved Amagerbrogade mellem Parmagade og Smyrnavej, og remisen i Augustagade blev taget ud af brug. Remisebygningen blev senere flyttet til et andet sted på Amager, og den levede helt frem til en brand i 1975. Sporvognslinjen forlængedes fra Augustagade til den nye remise i 1902, og samtidig blev den lagt sammen med linjen fra Højbro til Valby Remise. Senere samme år fik linjen tildelt linjenummeret 2. Stykket af Amagerbrogade forbi den gamle Augustagade-endestation blev senere også betjent af sporvogne fra linje 13 og i myldretiderne linje 9, men fra 1960'erne var det slut: Linje 13 og 9 omstilledes til busdrift i hhv. 1964 og 1966, og begge linjer forsvandt samtidig fra Amagerbrogade. Linje 2 blev buslinje i 1969, hvorefter Augustagade kun passeredes af busser. I HT-tiden kom der flere linjenumre til, idet linje 13 fra 1978 vendte tilbage. Den blev i 1989 erstattet af linje 11, og fra 1996 blev hver anden tur på linje 2 skiftet ud med linje 28, der omlagdes fra Gammelholm. S-buslinjerne 250S og 350S kom til i 1994 hhv. 1995. Linjerne 2, 11 og 28 forsvandt alle i 2002, hvor den nye linje 5A i stedet kom. Fra marts 2008 er det i øvrigt også slut med linje 250S. Linje 5A har stadig et stoppested på Amagerbrogade næsten samme sted som den gamle Augustagade-endestation. Stoppestedet ligger ved Tycho Brahes Allé, og på billedet ses Arriva 1428 som linje 5A netop her. Bussen er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001, og bygningen i baggrunden med den lille kuppel på toppen ligger på hjørnet af Augustagade.
Foto: Thomas de Laine, 8. august 2007.
Arriva 1929 ved Nordhavn st.
Gaden Strandboulevarden på Østerbro ligger der, hvor stranden oprindeligt gik. Men fra omkring 1890 rykkede kystlinjen mod øst: Man anlagde Københavns Frihavn nord for Kastellet, og den jord, der gravedes op for at skabe havnebassinerne, blev brugt til at opfylde området mellem havnen og den gamle kystlinje. Frihavnen åbnede i 1894, og Strandboulevarden blev anlagt i 1896. På en dæmning langs Frihavnen anlagdes Kystbanen, åbnet 1897, der i første omgang havde københavnsk endestation på Østerbro station, der i dag kendes som Østerport. Strandboulevarden fik sporvogne i 1901, hvor Blegdamsvejslinjen - den senere linje 3 og nuværende linje 3A - forlængedes til gaden. Samme år åbnedes Århusgade Remise. En egentlig Strandboulevardlinje kommer dog først i 1904, hvor linje 9 oprettes fra Lille Vibenshus ad Strandboulevarden og Østbanegade til Østerbrogade og herfra ad eksisterende spor via Kgs. Nytorv og Christianshavn til Holmbladsgade på Amagerbro. Senere forlænges linjen i begge ender, dels ad Jagtvej m.fl. til Valby, dels i myldretiderne ad Amagerbrogade til Sundby Remise. I 1966 omstilles linje 9 til busdrift, og den forlænges senere til Lufthavnen i Kastrup. Samtidig med omstillingen til busdrift, deles linjen på Østerbro, så strækningen Østerbro-Valby bliver til en ny linje 18. Endelig indrettes der en fælles endestation for linjerne 3, 9 og 18 på Melchiors Plads, en sidegade til Nordre Frihavnsgade kort fra Strandboulevarden. Linje 3 bliver først buslinje i 1968, mens Århusgade Remise blev nedlagt allerede i 1964. Den ikke særligt hensigtsmæssige endestation på Melchiors Plads flyttedes i 1984 til Nordhavn st., hvor der blev indrettet en busterminal i Østbanegade - på en del af det område, hvor der 100 år tidligere var vand. Linje 3 og 18 eksisterer stadig i bedste velgående, førstnævnte dog som linje 3A. Linje 9 opdeltes i 1997 i linje 9 og 19, således at ture, der ikke gik til Lufthavnen betegnedes 19. Derved mente man at kunne undgå at forvirre passagerer, der skulle til Lufthavnen. Ved metroens åbning i 2002 afkortedes linje 9/19 fra Sundbyøster og Lufthavnen til Amagerbro, og kun linjenummeret 19 overlevede. De enkeltcifrede numre er nemlig reserveret til A-buslinjer. Til foråret 2008 forsvinder linje 19 i øvrigt fra Amager. Arriva 1929, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 i Østbanegade ved Nordhavn st.
Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.
Veolia 6327 på Fredensbro, København
Fredensbro benyttes i dag af buslinjerne 6A, 42, 43, 150S, 173E, 184 og 185. Broen forbinder Sølvgade med Fredensgade og Tagensvej. Søerne omkring de indre dele af København var oprindeligt en lang ådal uden for byen. I middelalderen opdæmmedes vandet, således at Peblinge Sø blev skabt. Det blev gjort for at skabe et vandløb til mølledrift. I 1500-tallet ønskede man at styrke byens befæstning, og man anlagde en ny dæmning, hvorved Sortedams Sø blev skabt. Det var dog først i 1700-årene, at søerne blev gjort "firkantede", som vi kender dem i dag. Fredensbro blev anlagt i 1878 og var dengang blot en tre meter bred træbro beregnet for fodgængere. Først i forbindelse med etableringen af sporvejsdrift ad Sølvgade og Tagensvej blev der i stedet anlagt en dæmning over søen. Dæmningen havde en bro i midten, der muliggjorde sejlads. Det var Sølvgadens Sporvejsselskab, der byggede dæmningen og i 1889 påbegyndte hestesporvejsdrift mellem Tagensvej og Sankt Annæ Plads. Linjen, der fra 1902 blev tildelt linjenummer 10, omstilledes i 1905 til elektrisk drift og i 1968 til busdrift. I 2003 afkortedes linjen fra Emdrup Torv til City og betjener således ikke længere sin oprindelige strækning. Her er den i stedet erstattet af den nye linje 6A. Den nuværende dæmning, der ikke har nogen bro, er fra 1976-77. Veolia 6327, nu Arriva 1633, som linje 6A på Fredensbro i juni 2006. Bussen er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003.
Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006.
Arriva 1417 på Nørrebrogade, København
Nørrebrogade er den strækning i København, hvor busserne proppes aller mest med mennesker. Gaden løber fra søerne til Nørrebro st., og i dag trafikeres den af linje 5A og 350S. Før voldenes fald var Nørrebro et landområde med spredt og sparsom bebyggelse, men fra 1852, hvor demarkationslinjen blev flyttet ud, gik omfattende byggeri igang. Frem til århundredskiftet tidobledes befolkningstallet på Nørrebro. Nørrebrogade eksisterede allerede i den landlige periode, hvor den som landevej blev benyttet at nordsjællandske bønder, der leverede landbrugsprodukter til torvehandlen i København. Den kollektive trafikforsyning kom i 1857, hvor de første hestesporvogne forbandt gaden med Kgs. Nytorv, og Nørrebrogade havde sporvognsdrift helt til linje 5 som den sidste københavnske sporvognslinje omstilledes til busdrift i 1972. Siden da har busserne været enerådende. Og busser kom der faktisk først ret sent på Nørrebrogade, nemlig da sporvognslinje 16 i 1970 blev bus. Linjerne 5, 7 og 16 var de klassiske Nørrebrogade-linjer, mens 5A og 350S først er oprettet i 2002 henholdsvis 1995. Arriva 1417, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2001, som linje 5A ved Nørrebros Runddel i august 2007. Dette er allerede nu et historisk billede, idet Netbus to måneder senere overtog linjen.
Foto: Thomas de Laine, 19. august 2007.
Arriva 1387 og 1323 ved Hovedbanegården
En enkelt dag kunne man møde Arriva-busser på linje 5A side om side med nye Volvo B7RLE-busser på linje 15. Bus 1387, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2000, som linje 5A og bus 1323, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 15 i busterminalen ved Hovedbanegården.
Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.
KS 571 på Rådhuspladsen på Kulturnatten 2007
KS 571, Volvo B59/Aabenraa årg. 1972, inden afgang fra Rådhuspladsen i København under Kulturnatten 2007.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2007.
KS 571 på Gammeltorv, København
KS 571 på Gammeltorv i København ved Kulturnatten 2007.
Foto: Thomas de Laine, 12. oktober 2007.
Bystævneparken i august 2007
Omkring vejen Bystævnet i Husum ligger Voldparken, Bystævneparken og Kobbelvænget, der alle er parkbebyggelser fra 1930'erne. For enden af Bystævnet ligger Vestvolden, og buslinje 22 blev forlænget hertil i april 1973. 20 år senere omlagdes linje 22 til Tingbjerg, mens Bystævneparken blev overladt til linje 28, der forlængedes fra Husum Torv. Efter en række røverier mod busserne ved endestationen, flyttedes linje 28's endestationsophold dog til Husum Torv omkring 1998, og senere har linje 22 igen overtaget betjeningen af Bystævneparken, idet der blot køres ned ad Bystævneparken, hvor der vendes 180 grader, og retur på vej til og fra Tingbjerg. Veolias bus 5125, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 drejer 180 grader for enden af Bystævnet.
Foto: Thomas de Laine, 23. august 2007.
Veolia 5106 ved Bystævneparken
Linje 22 har kun et enkelt stoppested ved Bystævneparken, der benyttes af busserne i begge retninger. Desuden er køreplanen sådan tilrettelagt, at busserne også skal holde der næsten samtidigt! Veolia 5106, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 22 på Bystævnet i Husum.
Foto: Thomas de Laine, 23. august 2007.
City-Trafik 2716 på Glostrup st.
I sommeren 2007 ophørte ledbusdriften på linjerne 141 og 149 i Glostrup-Albertslund-området. Til erstatning for de to B10L-ledbusser, som er blevet udrangeret, har City-Trafik hentet to Volvo B12BLE-62/Aabenraa-busser i 13,7 meters længde hjem fra Aalborg. De to busser - 2715 og 2716 - leveredes oprindeligt til linje 1A i 2003, men blev efter en kørselsreduktion senere overtallige og overførtes til Aalborg, hvor de har kørt som røde "metrobusser". En tredje vogn fra serien, nr. 2717, er fortsat i Aalborg. Bus 2716 som linje 141 på Glostrup st.
Foto: Sikandar Sahil, 23. august 2007.
City-Trafik 2715 på Naverland-anlægget
City-Trafik 2715, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2003, på busanlægget på Naverland i Glostrup.
Foto: Sikandar Sahil, 23. august 2007.
KS 571 ved Hvalsø st.
Sporvejsmuseets Volvo B59-59/Aabenraa årg. 1972, ex. KS 571, ved Hvalsø st.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. august 2007.
Funchs Turisttrafik 30 på Maribo Stationsplads
Funchs Turisttrafik vogn 30 under ophold på Maribo Stationsplads. Bussen er en Volvo B12M-60/Aabenraa-rutebil fra 2003.
Foto: Ronni Bjørn Svensson, 3. maj 2007.
Gislinge Turistfart 55 og Arriva 1706 i Høje Taastrup
To busser holder pause på Blekinge Boulevard i Høje Taastrup nær stationen. Til højre Gislinge Turistfarts vogn 55, ex. Arriva 2045. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil fra 1997. Til venstre Arriva 1706, der er en Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999. Begge busser mødtes tidligere på Køge st.
Foto: Michael Salomonsen, 25. juni 2007.
Veolia 6339 i Gladsaxe garage
Veolias bus 6339 i Gladsaxe garage. Connex, som Veolia tidligere hed, modtog serien 6306-6340 til den nye linje 6A i 2003, men denne linje blev tidligt skåret ned, således at tre busser blev i overskud. Busserne 6338-6340 blev derfor først overført til Valby garage og snart derefter til bybusserne i Kolding, hvor de siden har kørt. Nu er 6339 så vendt tilbage til København og linje 6A til erstatning for den udbrændte bus 6326. Da billedet blev taget, ventedes bussen snart i trafik på linje 6A.
Foto: Sikandar Sahil, 25. juli 2007.
City-Trafik 2721 i Hovedbanegårdens busterminal
Ved triathlonmeterskabet i København 1. juli 2007 var flere buslinjer omlagt. Linje 1A kom derfor bl.a. forbi Hovedbanegårdens busterminal i stedet for at holde på Tietgensbroen, som den plejer. City-Trafik 2721, Volvo B12BLE-62/Aabenraa årg. 2003, i terminalen i Bernstorffsgade.
Foto: Sikandar Sahil, 1. juli 2007.
Arriva 1395 i Veter Voldgade, København
Under triathlonmesterskabet 1. juli 2007 var linje 5A omlagt, så der ikke kørtes gennem Rådhuspladsens busterminal i Jernbanegades forlængelse, men i stedet ad Vester Voldgade med stoppested i dennes vejside. Her kanter Arriva 1395, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, sig uden om en afspærring i Vester Voldgade på vej mod stoppestedet.
Foto: Sikandar Sahil, 1. juli 2007.
Veolia 6322 i Vester Voldgade, København
Veolia 6322, Volvo B12BLE-59/Aabenraa årg. 2003, som linje 6A i Vester Voldgade, lige ved Rådhuspladsen.
Foto: Sikandar Sahil, 1. juli 2007.
Volvo- og DAB-busser på Veolias garage i Gladsaxe
Veolias chauffører nedlagde arbejdet i flere dage i juni i utilfredshed med opsigelsen af en lokalaftale. Det betød bl.a., at det var muligt at fange en stor del af vognparken på én gang hjemme på garagerne. Her ses en del Volvo B10BLE-60/Aabenraa og DAB 15-1200C-gasbusser på Veolias busanlæg i Gladsaxe.
Foto: Sikandar Sahil, 26. juni 2007.