Der er 2.250 billeder med dette tag:

Arriva 1980 som linje 156 ved Ballerup st.

Ballerup Bybus blev oprettet 2. oktober 1967 af vognmand Jørgen Andersen, der etablerede en ny busforretning i byen. Han var til dels var i konkurrence med De gule Busser i Herstedøster, som også så Ballerup som deres hjemmebane. Bybussen fik linjenummeret 1 og udgangspunkt ved S-togsstationen, hvorfra der kørtes ad Baltorpvej, Vestbuen, Ågerupvej, den nuværende Hold-an Vej og Magleparken til den store Magleparken-bebyggelse og endestation ved Sydbuen. Bybussen blev betjent med en enkelt bus, som en stor del af tiden havde vognmanden selv ved rattet, og busantallet har principielt holdt sig frem til i dag. Ruten var oprindeligt en traditionel punkt til punkt-linje, men ændredes allerede i december i åbningsåret til at køre direkte ad nuværende Hold-an Vej på tilbagevejen til Ballerup st. Nogle få måneder i 1969-70 var dette ændret således, at der i myldretiden også kørte en linje 2, som betjente Baltorpvej, Vestbuen og Ågerupvej, mens linje 1 kørte direkte til og fra Magleparken i samme tidsrum, men dette var altså kun ordningen for en kort bemærkning. Til gengæld ændredes linje 1 i oktober 1972 til at køre som ringlinje, nemlig ad Vestbuen og Sydbyen fra Baltorpvej til Magleparken i stedet for Ågerupvej og Hold-an Vej. 20. september 1974 blev linjenummeret ændret til 156, som den har haft siden, og 1. april 1975 kom den ind under HT-systemet, idet vognmand Jørgen Andersen - mod sin vilje - blev HT-entreprenør. Herefter fulgte kun småjusteringer af ruten i mange år, og disse ændringer var mest i området lige omkring Ballerup station, hvor der med årene skete en del vejændringer. 1. april 1994 overtog Linjebus alle Jørgen Andersens HT-linjer i Ballerup-området ved HTs 4. udbud, og Linjebus kørte frem til maj 2003 - dog de sidste tre år under navnet Connex. Siden 2003 har Arriva kørt linjen, som fra december 2019 fik elbusser. Den eneste væsentlige ændring i det 21. århundrede fandt sted i oktober 2006, hvor aftenkørslen ophørte, og S-buslinje 400S i stedet fik en særlig aftenudgave, linje 400 uden 'S', med stop ved alle stoppesteder. Linje 400 førtes desuden ad Magleparken i stedet for den sydligste del af Hold-an Vej, således at denne del af Ballerup Bybus' rute fortsat betjentes om aftenen. Aftenkørslen vil nok bortfalde helt, hvis planerne om BRT på linje 400S gøres til virkelighed. Arriva 1980, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, afgår fra Ballerup st. som linje 156 lørdag 7. december 2019 - den sidste dag med dieselbusser på linjen. Dagen efter begyndte en ny kontraktperiode, og når den er til ende i 2029-31, vil Arriva have kørt Ballerup Bybus længere tid end Jørgen Andersen selv, omend Arriva Danmarks navn må forventes ændret inden da.

Foto: Thomas de Laine, 7. december 2019.

DitoBus 4902 i Hillerød garage

DitoBus 4902, Volvo 7900 Electric årg. 2023, på DitoBus' garageanlæg i Hillerød.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 16. oktober 2023.

DitoBus 4901 i Hillerød garage

DitoBus 4901, Volvo 7900 Electric årg. 2023, inde på garageanlægget i Hillerød, som er genåbnet af DitoBus til overtagelsen af kørslen på linje 55E mellem Allerød, Farum, Værløse, Egebjerg og Malmparken st. Senere overtages mere kørsel, som også placeres på garageanlægget i Hillerød. Anlægget er en gammel kending, idet det blev opført af HT tilbage i 1970'erne.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 16. oktober 2023.

DitoBus 4898 - første nye Volvo-bus til Movia i 5½ år - på garageanlægget i Skibby

For første gang i 5½ år er der i oktober 2023 nyleveret Volvo-busser til kørsel for Movia. Det er DitoBus, der har anskaffet en serie Volvo 7900 Electric, der også kaldes en Volvo B0E - altså en 0-litersmotor! I første omgang er der ankommet 6 busser til linjerne 55E og 65E, hvilket er færre, end der skal bruges, men de resterende busser er forsinkede i leveringen. Bl.a. blev en bus beskadiget under transporten til Danmark. Flere B0'ere følger altså, men det bliver så også de sidste Volvo-busser med polskbyggede karosserier - fabrikken i Wroclaw lukker nemlig, og fremover må Volvo-rutebuskunder i Europa få deres busser bygget hos eksempelvis Volvos egyptiske partner! DitoBus 4898 på garageanlægget i Skibby, der fra mandag morgen 16. oktober 2023 kører linje 65E, som overtages fra Keolis, der havde linjen stationeret præcis samme sted.

Foto: Sikandar Sahil, 13. oktober 2023.

DitoBus 4898 fra dørsiden i Skibby garage

DitoBus 4898, en af de nye Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric), på garageanlægget i Skibby. Selvom elbusversionen af Volvo 7900 ligner dieseludgaven, er der lavet nogle justeringer med skrå linjer mv. i forbindelse med den højere tagkant, der er en følge af batteriernes placering på taget.

Foto: Sikandar Sahil, 13. oktober 2023.

DitoBus 4898 i Skibby garage

DitoBus 4898, Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric) årg. 2023, i Skibby garage. Bussen skal bruges på E-buslinjerne 55E og 65E i Movias udbud A21, men E-busser får ikke længere grønne hjørner. A- og S-busser leveret til kørsel i samme udbud får ellers røde og blå hjørner.

Foto: Sikandar Sahil, 13. oktober 2023.

DitoBus 4898 bagfra i Skibby garage

DitoBus 4898, Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric) årg. 2023, set bagfra i Skibby garage. De gule hjulkapsler er et nyere Movia-designkrav, som alle nye busser nu får.

Foto: Sikandar Sahil, 13. oktober 2023.

DitoBus 4900 i Skibby garage

DitoBus 4900, en helt ny Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric), i Skibby garage. Bussen er blandt de først ankomne i en serie Volvo-elbusser til DitoBus i Nordsjælland, der bl.a. tager dem i brug på ekspresbuslinjerne 55E og 65E, som overtages fra Keolis 15. oktober 2023.

Foto: Sikandar Sahil, 13. oktober 2023.

Arriva 1358 som linje 18 ved Mozarts Plads, København

I 2024 åbner Sydhavnsmetroen, som er en gren på Metrocityringen fra Hovedbanegården via bl.a. Sluseholmen og Sydhavnskvarteret til Ny Ellebjerg st. Den ene af de nye stationer ligger under Mozarts Plads, som i øvrigt også i gamle dage har været sporvognsendestation og i nyere tid skiftested mellem busruten, der forbandt Valby med Amager (i mange år linje 37, senere linje 100S, 4A og siden 2019 linje 18), og linjer ind til eller på tværs af byen (i mange år linje 16 henholdsvis 3, men i nyere tid også linjenumre som 7A, 9A og 10). Byggeriet af den kommende metrostation har i flere år medført omfattende afspærringer og visse omlægninger af de linjer, der passerer Mozarts Plads. I syd- og vestgående retning har busserne derfor holdt i Borgmester Christiansens Gade ud for det grønne område langs Louis Pios Gade i stedet for umiddelbart ud for Mozarts Plads, som ligger lidt længere nede ad gaden til højre for billedets kant. Den nuværende busbetjening af Mozarts Plads består af linjerne 7A, 9A, 18 og 23, som alle først kom til pladsen 13. oktober 2019, hvor Københavns linjenet blev omskabt i kølvandet på Metrocityringens åbning. På den første dag med "Nyt Bynet" opsamler Arriva 1358, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2017, passagerer ved det midlertidige stoppested for Mozarts Plads ved Louis Pios Gade.

Foto: Thomas de Laine, 13. oktober 2019.

Arriva 1354 som linje 161 på Tårnvej, Rødovre

Storkøbenhavns linje 161 er blandt Hovedstadsområdet ældre tilbageværende busruter, uanset at den har ændret sig talrige gange i årenes løb og i dag bare er skyggen af sig selv. Men i de forslag til omlægning af busnettet, når Ring 3-letbanen åbner, der i efteråret 2023 cirkulerer, indgår den historiske linjes endelige nedlæggelse. Ruten blev oprettet i juli 1935 af vognmand Eigil Sørensen i Gladsaxe og kørte mellem Gladsaxe og Husum Torv. I 1948 blev den forlænget til Lyngby st. og to år senere et kort stykke i den modsatte ende til Husum st. Ved tildelingen af linjenumre i Københavns Amt i maj 1951 fik ruten nummer 161, og 1. januar 1952 indgik den i Forenede Rutebiler, som Eigil Sørensen var med til at danne. Dette rutebilselskab fik et omfattende rutenet i Københavns forstæder og var i en årrække landets største private busselskab. Senere samme år omlagdes linjen via den nye Gladsaxe Trafikplads. Da buspassagererne begyndte at svigte til fordel for privatbiler og fjernsynskiggeri, ramte de økonomiske følger også Forenede Rutebiler, der overgik til primært kommunalt eje få år før etableringen af HT, Hovedstadsområdets Trafikselskab. Det nye trafikselskab overtog 1. oktober 1974 busdriften i Hovedstadsområdet fra alle offentligt ejede eller offentligt dominerede busselskaber og dermed også Forenede Rutebiler. Under HT forlængedes linjen i april 1978 fra Husum Torv mod syd gennem Rødovre ad Tårnvej, Slotsherrensvej og Islevdalvej mv. til Rødovre st., og fra september 1983 fortsatte den helt til Friheden st. Da HT oprettede linje 200S i juni 1991, overtog den nye linje dog meget af trafikken. Linje 161 fik dels reduceret driften, og dels forlagdes ruten til fra Gladsaxe at køre ad Ring 3 via Herlev st. til Rødovre i stedet for den oprindelige rute over Husum, ligesom linje 161 i sydenden påny afkortedes til Rødovre st. uden for myldretiderne. I myldretiden kørtes herefter til Center Syd på Avedøre Holme og ikke længere til Friheden st., som linje 200S overtog. Sådan fik linjen lov at køre frem til marts 2010, hvor myldretidskørslen syd for Rødovre st. ophørte. Metrocityringens komme i efteråret 2019 fik også følger helt ude på linje 161, som blev ændret i sammenhæng med en mængde andre linjer. Fra 13. oktober 2019 bortfaldt hele ruten nord for Herlev st. således, og dermed kører den nu blot mellem Herlev og Rødovre. Linje 161 indgik i HTs 4. udbud og blev fra 1. april 1994 vundet af De Blaa Omnibusser i Holte, som derved fik rutekørsel længere mod syd end nogensinde før eller siden. De Blaa mistede dog ruten til Linjebus i 1998, som igen tabte den til City-Trafik i 2003. April 2012 overtog Arriva linjen efter et udbud, og den kontrakt udløber i december 2023, hvor Umove indsætter nye elbusser på linjen. På den solrige forårsdag i 2021, hvor dette billede blev taget på Tårnvej i Rødovre, havde Arriva indsat bus 1354, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) fra 2017, som strengt taget ikke hører til på linjen, men typen har været en hyppig gæst på linje 161 siden 2019.

Foto: Thomas de Laine, 29. maj 2021.

Arriva 5668 ved Ringsted st.

Da Arriva vandt en større mængde kørsel på Vest- og Sydsjælland i Movias udbud A3 og A5, blev der anskaffet en serie Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) til kørslen. Disse busser var "rutebiler" med dørarrangement 1-2-0 og lavt gulv i den forreste del af bussen. De introducerede såvel det lave gulv som Movias gule farve på mange af de ruter, de blev indsat på. Busserien, som havde numre i 5500- og 5600-serierne, satte deres præg på kørslen hele kontrakten igennem, men alle er nu udrangeret. Dette eksemplar, bus 5668 fra 2010, kørte alle sine 11 år hos Arriva i Ringsted på især linje 260R mellem Ringsted og Køge, men da fotografen var forbi en sommerdag i 2016, var den dog indsat på linje 411, Ringsted-Ørslev. Sammenhængen er dog på plads, for linje 260R er den tidligere linje 252, mens linje 411 er (resterne af) dens tidligere søsterlinje 251!

Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2016.

Ex. Combus 5139 i Maribor, Slovenien

Da Combus i 1998 overtog Storkøbenhavns linje 200S fra Unibus, anskaffede man en serie Volvo B10BLE med Säffle-byggede karosserier. Busserne adskilte sig lidt fra de mange andre Volvo B10BLE-busser, Combus indsatte i HT-området i 1997-98, ved at have air-condition og de lidt mere komfortable S-busstole. Busserne kørte på linje 200S hele kontrakten igennem, dog fra 2001 for Connex, men blev arbejdsløse, da City-Trafik i 2004 vandt linje 200S. Hele serien fandt dog allerede senere samme år vej til bybusserne i Maribor i Slovenien, hvor enkelte fortsat var i drift i foråret 2016. Dette er Marproms bybus 758 alias Combus 5139 på Mlinska ulica i Maribor.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2016.

Odense Bytrafik 38 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

I begyndelsen af 2000'erne blev bybusserne i Odense stadig kørt af det kommunale Odense Bytrafik, og her holdt man både fast i en 50-årig tradition for at købe Volvo-busser og den mørkerøde og grå bemaling med byvåben på fronten. I 2002 fik man leveret vogn 38, en 13,7 meter lang Volvo B10BLE med Aabenraa-bygget karosseri. Snart blev der dog vendt op og ned på det tidligere så traditionelle bybussystem i Odense med FynBus' friske farver og udbud af bybuskørslen: I 2008 overtog Tide Bus både bybustrafikken og bus 38, som dog forblev i brug frem til Tide Bus' ophør på bybusserne sent i 2015. Siden er bussen overgået til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, som har flere andre (Volvo-)busser fra Odense Bytrafik i sin samling. Dette billede er fra museet.

Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2023.

Lokalbus 9019 på Solrød Strand st.

Busterminalen ved Solrød Strand st. åbnede sammen med Køge Bugt-banens tredje etape fra Hundige til Solrød Strand i slutningen af september 1979. Frem til ibrugtagningen af fjerde og sidste etape af S-banen til Køge fire år senere fungerede Solrød Strand som overgangsstation mellem S-togene og den intensive bustrafik videre sydpå. Terminalen var derfor også indrettet med et par busholdepladser, der var lange nok til linje 121 og 122Es ledbusser. Busterminalen rummede fra begyndelsen linje 121 og 122E samt endestationen for DSBs busrute mod Præstø-Stege. Derudover fik A.P. Hansens linje 213/214 mod Havdrup, Roskilde og Osted endestation i busterminalen, ligesom HTs egen linje 126 mod Taastrup og 246 mod Ejby og Borup afkortedes fra henholdsvis Jersie Strand og den nærliggende, tidligere DSB-rutebilgarage på Solrød Strandvej til busterminalen. Endelig blev terminalen også brugt fast af en skolebus til og fra en privatskole i Solrød landsby, der var etableret netop i 1979. I 2023 er Solrød Strand stations busterminal en af de efterhånden få på Køge Bugt-banen, der ikke er blevet ombygget siden åbningen, når der ses bort fra udskiftningen af læskure og stoppestedsstandere med nyere modeller. Den reinkarnerede linje 121, buslinje 246 og den føromtalte skolebus bruger stadig busterminalen, mens linje 213/214 i dag har størst lighed med linjerne 215 og 220. Linje 126 og forbindelsen til Taastrup blev derimod skåret endegyldigt væk i december 2011. En periode i 2015 fungerede Solrød Strand igen som S-togsendestation i længere tid, og der var indsat et stort antal togbusser - herunder ledbusser - til at klare transporten videre mod Køge. Lokalbus 9019, Volvo B12M-65/Aabenraa (8500) årg. 2003, afgår som togbus E3 mod Køge fra busterminalen i august 2015. Søstervogn 9056 følger efter med en tredje af samme type i baggrunden. Som farven afslører, havde busserne en fortid hos Aarhus Sporveje, nemlig som bus 619 henholdsvis 625.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2015.

Arriva 1050 som linje 66 ved Vesterport st.

Gennem 15 år var linje 66 en ikke helt ubetydelig linje i København. Den blev nærmest oprettet som en slags eftertanke til de mange linjeændringer, der i 2002 og 2003 var foretaget som følge af de første metroåbninger i byen. Man havde dels en kort linje 48, som var resterne af den gamle linje 8, der kørte mellem Rådhuspladsen, Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen, og dels savnede man linje 69 på Lygten og Tagensvej. Linje 69 var nemlig blevet omlagt ad Frederiksborgvej i stedet for Lygten-Tagensvej til erstatning for den nedlagte linje 16 og havde desuden fået korte ture, som kun gik mellem Rådhuspladsen og Emdrup Torv. 17. oktober 2004 blev der ryddet op, idet linje 48 og de korte ture på linje 69 faldt bort, og linje 69 fik sin rute ad Lygten og Tagensvej tilbage. I stedet kom en ny linje 66 fra Emdrup Torv ad Frederiksborgvej til Nørrebro st. og ad Rantzausgade mv. til Vesterport st., Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen. Da Opereen åbnede nogle måneder efter oprettelsen, fik linjen i forbindelse med forestillinger ført enkelte ture via Operaen, indtil endestationen ved maj-køreplansskiftet 2005 flyttedes til Operaen, og Refshaleøen blev overladt til den daværende linje 47. Herefter skete der ikke det store, før 24. marts 2013, hvor den nye linje 9A overtog betjeningen mellem Hovedbanegården og Operaen. Linje 66 førtes i stedet gennem bl.a. Holbergsgade til endestation ved Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads. Det pudsige herved var, at der faktisk 1982-91 havde eksisteret en linje 66 mellem Hovedbanegården og Kvæsthusbroen, som gav forbindelse fra og til Bornholmsfærgen og havde fået linjenummer som en slags reference til Dampskibsselskabet af 1866 (ligesom Gråhundbus' Bornhomerbus med rutenummer 866 og en lokal buslinje 566, nu linje 106, mellem Køge st. og Bornholmsfærgens senere færgeleje i Køge). Den sene linje 66 fortsatte frem til 13. oktober 2019, hvor den forsvandt, og et nyt busnet tilpasset den netop åbnede Metrocityring blev indført. Linje 66 blev i hele sin levetid kørt af Arriva - først med blandede dieselbusser, men fra efteråret 2005 delvist med DAB-gasbusser, som efter et udbud blev enerådende på linjen pr. oktober 2006. Gasbusserne blev tre år senere erstattet af en serie fabriksnye Volvo B7RLE-busser, som kørte linjen de resterende ti år af dens levetid. En af disse, Arriva 1050, ses her ved Vesterport st. i retning mod Kvæsthusbroen, Sankt Annæ Plads og det relativt nye skuespilhus.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.

Arriva 1668 ved Lergravsparken st., København

Lergravsparken metrostation åbnede sammen med første etape af den københavnske metro i oktober 2002. Samtidig omlagdes bustrafikken på Amager, så den nye linje 2A kom forbi i stedet for den historie linje 5, som indtil da havde kørt på Østrigsgade, beliggende mellem Lergravsparken og Sundpark Skole. Linje 2A erstattede linje 5 mellem Amagerbrogade/Holmbladsgade og Øresundsvej lige ved Lergravsparken, hvorfra den fortsatte ad primært den tidligere linje 9-rute mod Kastrup. Sløjfen på hjørnet af Østrigsgade og Øresundsvej, som var en gammel sporvognssløjfe, var fra oktober 2002 uændret endestation for den hedengange linje 100S, men det blev fra december 2003 til oktober 2019 i stedet S-bussens erstatning, nemlig linje 4A, der boede i sløjfen. Den blev ved næste store metroåbning i 2019 udskiftet med buslinje 18, samtidig med at linje 2A blev erstattet af buslinje 31 på Østrigsgade. Herudover har bl.a. linje 12 og 77/78 betjent Lergravsparken st. Arriva 1668 (ex. Nettbuss 8468), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 2A på Østrigsgade ved Lergravsparken st. - en tidligere linje 5A-bus.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2019.

Vikingbus 428 som togbus ved Nykøbing Falster st.

Nogle måneder i foråret og sommeren 2021 kørte der ingen tog mellem Orehoved, Nykøbing Falster og Rødby. I stedet fyldte togbusserne godt op på Nykøbing Falster stations busterminal. Vikingbus stillede bl.a. med denne 14 meter lange Volvo B11R (9900) fra 2019, som ses i Nykøbing Falster før en tur mod Rødby Færge. Bussen blev nyleveret til Vedde Turistfart som vogn 28, men blev i 2020 til Vikingbus nr. 428.

Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.

Arriva 1268 ved Roskilde st.

Efter i mange år at have ligget på utilstrækkelig plads ved Gråbrødre Kirkegård og Hestetorvet lige over for Roskilde stations hovedbygning, flyttede Roskilde rutebilstation fra køreplansskiftet i september 1993 til en stor, nyanlagt busterminal en anelse sydvest for stationen. Få år senere opførtes et butikscenter langs terminalen. Der er bygget lidt om siden da, og de enkelte buslinjers placering er rokeret utallige gange, ligesom en del busser efterhånden har været "gennem systemet". Arriva 1268 (opr. Wulff Bus 3068), Volvo B12BLE-59/Aabenraa (8500LE) årg. 2004, som linje 123 mod Glostrup i busterminalen med det føromtalte butikscenter i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 13. april 2019.

BAT 717 på Vang Havn

I 2009 løb Iversen Busser, der bl.a. havde regionalrutekørslen på Bornholm, ind i så store økonomiske problemer, at driften ikke kunne fortsætte, og løsningen blev i det bornholmske tilfælde, at trafikselskabet BAT selv overtog kørslen. Til formålet erhvervedes en mængde brugte busser fra Århus Sporveje, som de næste cirka tre år satte deres præg på øens landeveje. BAT 717 er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1999, der tidligere kørte i Aarhus som bus 367, men her passerer Vang Havn. Bussen blev taget ud af drift hos BAT i løbet af 2012, hvor man fik leveret nye Irisbus Crossway LE-busser, men den kørte frem til 2020 for Bornholms Frie Idrætsskole.

Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.

Gråhundbus 28 i Ystad, Sverige

Danske busser i udlandet har i visse tilfælde også form af danskdrevne (fjern)busruter, der krydser landegrænser. 1981-2023 stod Gråhundbus i Ballerup bag "Bornholmerbussen" alias rute 866 mellem Københavns Hovedbanegård og Ystad med færgeforbindelse til Rønne. Ruten kørte i mange år med ledbusser på en del af afgangene, og Gråhundbus har derfor ejet en del sådanne. Bus 28 var således en nyleveret Volvo B12MA-55-ledbus med Jonckheere-karosseri fra 2007, som kørte små 9 år hos Gråhundbus, ikke mindst på Bornholmerbussen. Omstigningen til færgen i Ystad så de senere år således ud.

Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.

Arriva 1037 som linje 11 på Kettegård Alle, Hvidovre

Linje 11 har eksisteret mere end en håndfuld gange i den københavnske bus- og sporvejshistorie. Den nuværende 11'er opstod 27. juni 2021, hvor man opfyldte ønskerne hos en gruppe af tidligere linje 1A-passagerer, som efter omlægningen af busnettet ved Metrocityringens åbning i efteråret 2019 havde mistet den direkte forbindelse mellem Hvidovre og City. Løsningen bestod i at opdele buslinje 10, så delen mellem Rådhuspladsen, Toftegårds Plads i Valby og Vigerslev blev forlænget via Hvidovre Hospital og ad Kettevej til den gamle linje 10-bussløjfe på hjørnet af Kettevej og Avedøre Byvej, mens delen fra Brønshøj Torv til Vigerslev førtes ned til Gl. Køge Landevej og Åmarken st. Linjen mellem Rådhuspladsen og Avedøre Byvej fik linjenummer 11, selvom denne del egentlig havde et vist slægtsskab med tidligere tiders linje 10, hvorimod den tværgående linje mellem Brønshøj Torv og Åmarken beholdt nummeret 10. Arriva kørte fortsat begge linjerne med de Volvo B7RLE-busser, der tilbage i 2009 var blevet leveret til netop linje 10, men december samme år overtog Umove kørslen med nye Yutong-elbusser. Arriva 1037, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, på Kettegård Alle i Hvidovre på premieredagen.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.

City-Trafik 2514 som Copenhagen Historic Grand Prix-ekstrabus i Hillerødgade, København

"Temporær tirsdag" har tidligere vist en af de ekstrabusser, der hvert år kører mellem Flintholm st. og Copenhagen Historic Grand Prix-løbet på Bellahøj. Ekstrakørslen har, i hvert fald nogle år, formelt været ekstrakørsel på linje 21. I sommeren 2013 kørte City-Trafik ekstrabusserne, hvor også de ordinære linje 21-busser optrådte. Her bus 2514, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, på Hillerødgade. Udover ekstrakørslen giver løbet også anledning til en mængde afspærrede gader med deraf følgende busomlægninger.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2013.

Arriva 1035 ved Åmarken st.

Åmarken station åbnede i 1972 sammen med Køge Bugt-banens første etape fra Dybbølsbro til Vallensbæk. Stationen er beliggende lige øst for Gl. Køge Landevej umiddelbart syd for kommunegrænsen mellem Københavns og Hvidovre kommuner. Stationen har aldrig været banens travleste, og de fleste togrejsende stifter kun rigtigt bekendtskab med den i forbindelse med større driftsuregelmæssigheder eller sporarbejder, idet stationen er den eneste mellem Dybbølsbro og Vallensbæk, hvor sporforholdene egner sig til at vende tog. Derfor har Åmarken ofte været skiftepunktet mellem S-tog og togbusser! Ordinær busdrift har stationen haft mindre af, når der ses bort fra de almindelige busstoppesteder på Gl. Køge Landevej ud for stationen. I april 1989 blev Åmarken dog endestation for den nye linje 23 mellem Hellerup, Nordvest, Vanløse, Valby, Vigerslev og altså Åmarken station. Linjen var en variant af den ældre linje 21 med anderledes rute i sydenden. Selvom linje 23 bestod til efteråret 1997, forsvandt den dog fra Åmarken st. allerede i oktober 1990, hvor den omlagdes, så den fra Vigerslevvej drejede mod nord i stedet mod syd ad Gl. Køge Landevej og fik endestation sammen med makkeren, linje 21, på Toftegårds Plads i Valby. Efter næsten 31 år blev Åmarken st. igen endestation for en rigtig buslinje fra 27. juni 2021, hvor omlægninger i bustrafikken mellem København og Hvidovre medførte, at buslinje 10 ikke længere skulle køre ind til byen, men i stedet føres ned til Åmarken st. Linjen kører mellem Brønshøj Torv, Flintholm st., Ålholm Plads og Åmarken st. og har på hele stykket fra Damhussøen til Åmarken st. i øvrigt samme ruteføring, som linje 23 i sin tid havde. Den nye tværforbindelse, som opstod med omlægningen, har ikke tiltrukket tonsvis af passagerer, men hvis man f.eks. fra Vanløse gerne vil have forbindelse med Køge Bugt-banen og ikke føler for at skifte tog på Folkesundshedsprojekt Ny Ellebjerg, kan man da bruge linje 10 ned til Åmarken... Siden december 2022 kører også Hvidovres servicebuslinje 134 via Åmarken st.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.

Østtrafik 191 som linje 253 på Toldbodvej, Køge

Det Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS), nok bedre kendt som Østbanen, gik i 1931 ind i rutebildrift i banens opland, bl.a. fordi jernbanen i løbet af 1920'erne efterhånden var blevet påført mere og mere konkurrence fra private bilruter. Banen forløb dengang som nu fra Køge til Hårlev, hvor den delte sig i en gren videre over Karise til Fakse og Fakse Ladeplads og en gren over Klippinge og Store Heddinge til Rødvig. Østbanens rutebilkørsel kom både til at bestå af bilruter, banen overtog, og nye ruter. 1. april 1931 overtoges således ruten Køge-Strøby Egede-Strøby-Klippinge-Store Heddinge fra vognmand Edvard Frederik Siemssen i Store Heddinge, og få måneder efter etablerede banen selv en mere direkte rute mellem de samme byer, som snart forlængedes helt til Rødvig. Rutebildriften omfattede også andre ruter, og allerede i midten af 1930'erne havde banen 6 rutebiler. De to nævnte ruter mellem Køge og Store Heddinge/Rødvig samledes senere i én, som ganske vist med mellemrum ændredes på forskellig vis, men stadig bestod, da den nordlige del af ruten fra april 1975 kom ind under HT-systemet. Ruten blev samtidig tildelt linjenummer 253. Da Storstrøms Trafikselskab, STS, i 1979 blev etableret, kom ruten dog til at høre under dette i stedet for HT. STS begyndte i midten af 1990'erne at sende kørslen i udbud, men forinden var Østbanens busafdeling blevet udskilt som det selvstændige aktieselskab Østtrafik, der både i 1996, 1999 og 2004 genvandt bl.a. linje 253. Østtrafik blev dog i foråret 2009 solgt af Østbanens arvtager Hovedstadens Lokalbaner, og den nye ejer var DitoBus, som drev Østtrafik videre separat indtil udløbet af kontrakten i foråret 2010. Den nye kontrakt fra dette forår blev vundet af netop DitoBus, og ikke længe efter gik den tilbageværende del af Østtrafik konkurs. DitoBus kørte linje 253 i resten af den tid, linjen lignede sig selv, nemlig frem til august 2016, hvor den radikalt omlagdes til at være en slags åben skolebuslinje, der gav Vallø, Valløby, Strøby, Strøby Egede, Varpelev og Hårlev forbindelse med bl.a. Hotherskolen i Hårlev og Strøbyskolen. Siden da har Lokalbus, der nu hedder Vikingbus, kørt linjen. En uges tid før Østtrafik forsvandt fra linje 253 - og omkring halvanden måned før selskabets konkurs - passerer vogn 191, Volvo B12M-60/Aabenraa (8500) årg. 2003, på dette billede over Køge Å ad Toldbodvej i Køge. Bussen er på vej mod Store Heddinge, som fra 1989 var den sydlige endestation for de fleste ture på linje 253. Vogn 191 bærer stadig Storstrøms Trafikselskabs karakteristiske design, selvom Movia på dette tidspunkt havde været ved magten i mere end tre år.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2010.

PKS Walcz ZWA 65JR i Czarnkow, Polen

Polen var i 90'erne og 00'erne storaftager af brugte danske busser, men det var langt oftere DAB-busser end Volvo/Aabenraa, der blev købt. Rutebilselskabet PKS Walcz havde da også en stribe Leyland-DABbusser, men i vognparken indgik også enkelte Volvo B10M og desuden et par Bova'er med fortid på de danske veje. Denne bus, som er fotograferet på rutebilstationen i Czarnkow, er en Volvo B10M/Aabenraa nyleveret til DSB i Rønne og rutebilkørsel på Bornholm. Den er fra 1993 og havde hos DSB nr. 347, senere 2347. Linjebus overtog bussen sammen med regionalrutekørslen på Solskinsøen i 1999, og bussen forblev i brug her, til kontrakten måtte overlades til Iversen i 2006. Linjebus, som nu hed Veolia, flyttede da bussen til Jylland, hvor den blev benyttet et par år. Den fik desuden Veolias eget busdesign i grå og hvid med en rød stribe. Det var et temmelig konservativt, men nydeligt design, som bussen beholdt hos sin polske ejer, hvortil den kom i 2009. PKS Walcz benyttede bussen til selskabets bitre ende, og den blev hugget op i 2022.

Foto: Thomas de Laine, 18. september 2019.