Myldretid

Menu

Billeder

Fabrikeret fredag: Arriva 5710 ved Næstved st.

Arriva 5710 ved Næstved st.

Optaget 24. marts 2010 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 16. februar 2024.   Se billedteknik
Kamera: NIKON D90   Brændvidde: 45 mm (~ 67 mm)   Lukkertid: 1/500 s.   Blænde: ƒ/7,1   ISO: 400 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

Den norske buskarosserifabrik Vest Karosseri blev etableret i Stryn i midten af 1960'erne og må ikke forveksles med Vestfold Bil- og Karosserifabrik, VBK, som i nogle år i 1970'erne byggede en mængde busser til danske kunder. Vest Karosseri fik vi nemlig først at se på danske plader i 1995-96 med Vest Liner- og Vest Ambassdør-modellerne. Her er et eksempel på en Vest Liner, nemlig Arriva 5710, der netop er ankommet til Næstved st. på lokalrute 692. Som bussens dørarrangement giver et hint om, er der tale om en vogn, der i sin tid blev anskaffet af Combus til selskabets kortvarige eventyr med særlige lufthavnsbusser til og fra Billund Lufthavn. Den er bygget på Volvo B10M-chassis til dette formål i 1997, men kom allerede i 1999 til STS-området, hvor den kørte resten af sin tid som almindelig rutebus - først som Combus 2559 og senere som Arriva 5710.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 24. marts

Tags:

Arriva Vest Volvo Næstved 2010 Fabrikeret fredag