Alle billeder tagget med Sporvogne
Der er 157 billeder med dette tag:
Aarhus Letbane 2208-2108 i Lystrup
Lidt før kl. 8 på premieremorgenen krydser Stadler Tango-vogntog nr. 2208-2108 Sønderskovvej på vej ind til Lystrup station. På dette tidspunkt var de korte L1-skoledagsture mellem Aarhus og Hornslet allerede blevet aflyst resten af ugen...
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2112-2212 ved Kankbøllevej, Hjortshøj
Aarhus Letbane 2112-2212 ved Kankbøllevej i Hjortshøj. Papirsskiltet i forruden siger "L1" og "Ryomgård".
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2212-2112 ved Kankbøllevej, Hjortshøj
Aarhus Letbane vogn 2212-2112 som linje L1 mod Aarhus i Hjortshøj ved Kankbøllevej.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2107-2207 ved Kankbøllevej, Hjortshøj
Aarhus Letbanes Stadler Tango-vogntog 2107-2207 ved Kankbøllevej mellem Hjortshøj og Kankbølle - lidt efter at destinationsskiltene op ad formiddagen begyndte at kunne skilte linje L1 korrekt.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
KS 838 på H.C. Andersens Boulevard, København
Københavns Sporvejes ledvogn 838 svinger fra Rysensteensgade ud på H.C. Andersens Boulevard for at tage turen over Langebro en gang i begyndelsen af 1960'erne. Vognen, der blev leveret i 1962, er indsat på linje 13.
Foto: Torben Liebst, ukendt dato.
Aarhus Letbane 2202-2102 ved Lisbjergskolen
Den øde beliggende letbaneendestation Lisbjergskolen på første dag med letbanen i drift. Vogntoget er nr. 2202-2102, der på denne tur havde bare 3 minutter at vende på efter en køretur på 70 minutter fra Odder.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Aarhus Letbane 2110-2210 ved Klokhøjen st.
Lisbjerg-delen af Aarhus Letbane ligger i et endnu ret ubebygget byudviklingsråde, hvilket står noget i kontrast til det massive letbaneanlæg med bl.a. en stor bro over motorvejen. Her ankommer vogntog 2110-2210 mod Lisbjergskolen til Parkér&Rejs-stationen Klokhøjen.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Aarhus Letbane 2102-2202 på Mårslet st.
På Mårslet station vil halvdelen af turene på Odderbanen have endestation i dagtimerne, når Grenaabanen også er genåbnet. Fra Mårslet og ind mod Aarhus bliver der dermed i fremtiden kvarterdrift. Om aftenen, lørdag eftermiddag fra firetiden og hele søndagen vil der dog fortsat kun være timedrift på hele Odderbanen. Vogntog 2102-2202 mod Lisbjerg ankommer til Mårslet station.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Aarhus Letbane 2104-2204 på Malling st.
Aarhus Letbanes vogntog 2104-2204 ankommer til Malling.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Aarhus Letbane 2109-2209 og 2204-2104 på Malling st.
Krydsning på Malling station den første dag med letbanedrift: Til venstre vogntog 2109-2209 mod Aarhus og Lisbjergskolen og til højre vogntog 2204-2104 mod Odder.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Aarhus Letbane 2112-2212 på Odder st.
Stadler Tango-vogntog nr. 2112-2212 afgår fra Odder på premieredagen. Et tv-hold er også til stede.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Første ordinære letbanevogn i Aarhus ved Skolebakken
Aarhus Letbanes første ordinære vogn under indkørsel til stoppestedet Skolebakken. Turen blev kørt af vogn 1105-1205.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 21. december 2017.
Aarhus Letbane 1105-1205 ved AU Hospital, Aarhus
Første ordinære vogntog på Aarhus Letbane, vogn 1105-1205, er netop ankommet til Universitetshospitalet i Skejby, der foreløbigt er nordlig endestation, og er nu skiltet om for at returnere mod Hovedbanegården.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 21. december 2017.
Aarhus Letbane 1105-1205 på Aarhus H
Første ordinære vogntog på Aarhus Letbane efter ankomsten til Aarhus H. Turen blev kørt af vogntog 1105-1205. Senere vil i dette spor på Aarhus H kunne stå på letbanen mod Odder.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 21. december 2017.
Aarhus Letbane 1110-1210 på Aarhus H
Aarhus Letbane 1110-1210 opsamler passagerer på Aarhus H før afgang mod AU Hospital som linje L2.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 21. december 2017.
Tango-vogn på Aarhus Letbanes Trafik- og Servicenter, Aarhus
Aarhus Letbanes linje Odder-Aarhus-Grenaa skal betjenes med Stadler Tango-vogne. Her ses den først leverede af slagsen på Aarhus Letbanes Trafik- og Servicenter i Aarhus under et åbent hus-arrangement i oktober 2016. Odder-Grenaa-linjen ser ud til at være planlagt til at få linjenummeret L1 at dømme efter skilte mv. under åbent hus-arrangementet - hvilket er lidt pudsigt, eftersom netop de yderste dele til Odder og Grenaa kommer til at åbne senere end de indre dele af letbanen.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 8. oktober 2016.
Variobahn-vogn på Aarhus Letbanes Trafik- og Servicenter, Aarhus
Stadler Variobahn-vogn til Aarhus Letbane på Trafik- og Servicecentret i Aarhus under et åbent hus-arrangement i oktober 2016. Variobahn-vognene skal primært bruges på Odder-Lisbjerg/-Lystrup-linjen, der er i øvrigt ifølge materiale på stedet ser ud til at få linjenummeret L2.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 8. oktober 2016.
Københavns Sporveje 437 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Københavns Sporvejes motorvogn 437 ved kavalkaden på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i anledning af Sporvejshistorisk Selskabs 50 års jubilæum. Vogn 437 var den første vogn foreningen anskaffede, og det skete kort efter stiftelsen i 1965. Nummer 437 blev bygget af Scandia til Københavns Sporveje i 1918, og den var i drift frem til foreningens overtagelse.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.
Malmö Lokaltrafik 74 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Malmö Lokaltrafik 74 er bygget af General Motors i 1946 og var i trafik i Københavns naboby frem sporvejsdriftens ophør i 1973. Her ses den på Sporvejsmueet Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.
"Hønen" på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
"Hønen" på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Denne vogn, der er bygget i 1876, var oprindeligt hesteomnibus, men blev efter nogle år ændret til hestesporvogn.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.
KS 890 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
I 2001 gik en mangeårig drøm for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i opfyldelse, da museet kunne hjemtage to eksemplarer af de Düwag-ledvogne, der i 1960'erne blev de sidste nye sporvogne til byen, fra Alexandria i Egypten, som serien solgtes til ved sporvejsdriftens ophør. Det var vognene 815 og 890, der vendte hjem, og mens 815 en tid fik lov at gøre tjeneste på Skjoldenæsholm, blev nr. 890 den første, man gik i gang med at tilbageføre til københavnsk standard. Det har været et stort stykke arbejde, som efter 14 år endnu ikke er afsluttet, men ved foreningens store jubilæumskavalkade i juni 2015 deltog vognen i kørende og nymalet udgave.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.
Københavns Sporveje-arbejdsvogne på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Et lille vogntog af arbejdsvogne deltog i kavalkaden på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 20. juni 2015. Sporvognen er Københavns Sporvejes slibevogn S1, der oprindeligt var en toetages sporvogn. Foran den er spændt snefejevogn nr. S2, bygget af sporvejene selv i 1941. Bagest i vogntoget er tårnvogn Tv 4, bygget 1931.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.
KS 701 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
KS 701 fra 1949 - en af de kun 8 såkaldte "Dukkelise"-vogne. En bivogn til typen kom aldrig længere end tegnebrættet, så i drift kørtes med bivogne fra andre serier af sporvogne. Her, hvor 701 deltager i Sporvejshistorisk Selskabs 50 års jubilæumskavalkade på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, er det en scrapbivogn.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.
Frederiksberg Sporveje 50 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
En vogn, der viser bredden (og højden), i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms samling: Frederiksberg Sporvejes dobbeltdækkermotorvogn nr. 50 fra 1915. Vognen overtoges af Københavns Sporveje sammen med det frederiksbergske sporvejsselskabs vognpark i 1919, hvor Frederiksberg Kommune forpagtede sporvejsdriften i enklaven til Københavns Sporveje. KS udrangerede vognen i 1933.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.
HHA 3060 og KS 322 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Hamburg-vognen HHA 3060, der er en belgisk-bygget PCC-vogn fra 1951 og i 1958 prøvekørtes af Københavns Sporveje, på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i selskab med Leyland-DAB serie II-bus nr. 322 samt, i baggrunden, Volvo B10M/DAB-bus vogn 1856.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.