Billeder tagget med Sporvogne

Alle billeder tagget med Sporvogne

Der er 157 billeder med dette tag:

Hovedstadens Letbane 101 på første prøvekørsel ved stop "Glostrup Nord, Hersted"

Den første prøvekørsel på Hovedstadens Letbane er nået frem til stoppestedet "Glostrup Nord", som senere har fået tilføjet "Hersted" af hensyn til Albertslunds byudvikling i den gamle Hersted Industripark. Vognen er nr. 101, den første i en serie på 29, hvoraf cirka halvdelen på fototidspunktet var leveret.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. august 2024.

Hovedstadens Letbane 101 på første prøvekørsel på Søndre Ringvej i Glostrup

Første testkørsel på Hovedstadens Letbane er efter små to timer næsten nået fra kontrol- og vedligeholdelsescentret til Glostrup station. Her er vogntoget, nr. 101, i midten af Søndre Ringvej og skal over i østsiden, lige nord for rampen ned til stationen. Dette er blot det ene af en række steder på Ring 3, hvor letbanen krydser vognbanerne.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. august 2024.

Nobina 6043 og Hovedstadens Letbane 101 på Nordre Ringvej ved stop Rødovre Nord, Ejby

Nutid og fremtid side om side på Ring 3 ved letbanestoppestedet "Rødovre Nord", næsten lige uden for kontrol- og vedligeholdelsescentret. Til venstre Nobina 6043, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, som linje 300S - to år efter nedlæggelsen af linje 30E stadig med grønne hjørner! Og til højre letbanevogntog 101 på første testkørsel. I et års tid vil begge dele kunne ses på Ringvejen.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. august 2024.

Københavns Sporveje 470 og 1065 ved Eilers Eg, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

En serie såkaldte "scrapvogne" blev bygget af Københavns Sporveje i årene under og lige efter anden verdenskrig. Det var simple og allerede ved bygningen teknisk forældede vogne, som der imidlertid var stort brug for, fordi passagerpresset på sporvejene steg stærkt i krigsårene, hvor bl.a. bil- og omnibuskørsel var underlagt restriktioner og stod over for andre forhindringer så som gummimangel. Konstruktionen baserede sig på dele fra sporvejenes reservedelslager. Selvom vognene var nyere end de i 1930'erne byggede bogievogne, blev de udrangeret tidligere. Til gengæld opnåede typen i nogen grad at danne forbillede for de nye sporvogne, der blev bygget til Aarhus efter krigen, idet Aarhus havde mistet sit sporvejsmateriel ved en schalburtageaktion 22. august 1944. Vogntoget på dette billede er Københavns Sporveje nr. 470, som blev bygget i 1945, og bivogn nr. 1065, der er fra 1947. Vognene blev udrangeret i 1967 henholdsvis 1968 i processen med omstilling til busdrift i København. Begge blev ved udrangeringen overtaget af den dengang ret nye forening Sporvejshistorisk Selskab, som i 1978 åbnede Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Vogntoget er under indkørsel til museets sløjfe ved Eilers Eg.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.

Frederiksberg Sporveje 50 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Der var engang, hvor man kunne køre med dobbeltdækkersporvogne i København. Flere eksempler på disse er bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og Frederiksberg Sporveje nr. 50 er det ene. Vognen blev bygget i 1915 af N. Larsens vognfabrik og er en ret traditionel kort, toakslet motorvogn. Øverste etage er delvist åben, så på museets strækning gennem skoven kan man sidde kun under dække af trækronerne - og så trolleystangen! Vognen blev overtaget af Københavns Sporveje fire år efter leveringen, hvor Frederiksberg forpagtede sin sporvognskørsel til den omgivende hovedstadskommune. Ved den lejlighed blev vognen til KS nr. 419, og den forblev i trafik til 1933. Her har den netop krydset med KS 100 ved stoppestedet "Skovkanten" på museet.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.

Oslo-sporvogn 112 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Oslo-sporvogn nr. 112 af SL79-typen, leveret fra Strømmens Værksted ved Oslo i 1983, foran remise 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Vognen ankom i april 2024 til museet efter udrangering fra driften i Oslo, og den køreklare vogn ventes senere på året godkendt til at køre med passagerer på museet. Den er dog kun museets næstyngste vogn - nyeste vogn er Prag-vognen, Tatra T3 nr. 7079, som står til højre for Oslo-vognen på dette billede.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.

Oslo-sporvogn 112 ved Majorstuen, Oslo

Oslo-sporvogn 112, som i april 2024 er tilgået Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, i krydset ved Majorstuen, august 2019. Vognen ankommer som linje 11 eller 19 og er skiltet om til at afgå som linje 12 via Aker Brygge, Jernbanetorget, Storo og Disen til Kjelsås. Vognen er fra den første serie SL79'ere, der havde en enkelt dør bagest i vinduessiden, som dog ikke benyttedes til passagerudveksling. Der er tale om en Duewag-sporvognstype, men vognen er bygget i Norge på Strømmens Værksted uden for Oslo. SL79'erne blev bestilt, da det i løbet af 1970'erne stod klart, at sporvejene i Oslo alligevel ikke skulle nedlægges, som det ellers havde været planlagt. I første omgang kom der 25 vogne, nr. 101-125, som leveredes i 1982-83, og de blev i 1989-90 efterfulgt af endnu 15 vogne, kaldet SL79/II med numrene 126-140. Alle Oslos hidtidige sporvogne har været under udrangering siden 2022, hvor indsættelsen af nye CAF-lavgulvsvogne begyndte.

Foto: Thomas de Laine, 24. august 2019.

Aarhus Letbane 2105-2205 på Oluf Palmes Allé, Aarhus

Stadler Tango-vogn nr. 2105-2205 som linje L2 mod Odder på Olof Palmes Allé i det nordlige Aarhus. I baggrunden ses Aarhus Universitetshospitals heliport, men de fleste foretrækker nok alligevel at ankomme til sygehuset med f.eks. letbanen...

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.

Aarhus Letbane 1111-1211 i krydset Nehrus Allé/Randersvej, Aarhus

Aarhus Letbanes Variobahn-vogn 1111-1211 drejer fra Nehrus Allé ind på Randersvej. Den kører en af de korte ture på linje L2 med endestation på Aarhus H.

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.

Københavns Sporveje 587+1572 ved Flemmingsminde, Skjoldenæsholm

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har en pæn beholdning af de bogievogne tegnet af arkitekt Ib Lunding, som Københavns Sporveje lod producere i årene 1930-41. Der blev bygget 118 motorvogne på sporvejenes eget hovedværksted, og de fleste af de 83 bivogne kom til verden samme sted. Dog lod man Scandia i Randers bygge 30 af bivognene. De længst levende Lunding-bogievogne var i drift helt til sporvejsdriftens ophør i foråret 1972. Her gør motorvogn 587 med bivogn 1572 - begge bygget 1940 og udrangeret 1972 - holdt ved stoppestedet Flemmingsminde på Sporvejsmuseet. Den lille ventesal stammer fra den daværende linje 16-endestation ved Vestre Kirkegårds Allé.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.

Odense Letbane 04 ved stop Vesterbro, Odense

28. maj 2022 blev Odense by nummer to i Danmark med en letbane. Denne dag åbnede en 14,4 km lang linje fra Tarup Center nordvest for centrum via Vesterbro til Odense Banegård og videre via Rosengårdcentret, universitetet og det nye universitetshospital til Hjallese station på Svendborgbanen. Som logo for den nye transportform er valgt et 'O' for Odense med streg under. Dette modsvares i øvrigt på Ring 3 ved København, hvor logoet er et 'L' med streg under. På dette billede ses Stadler Variobahn vogn 04 ved stoppestedet Vesterbro på sin vej fra centrum mod Tarup. I t-krydset bag vognen er der sporskifter for udfletningen af den mulige etape 2-gren til Odense Zoo. Også på modsatte side af centrum er en forgrening forberedt, så man senere kan undgå et længerevarende driftsstop, nemlig i krydset Ørbækvej/Nyborgvej, hvorfra etape 2 tænkes at gå gennem Vollsmose til Seden.

Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.

Odense Letbane 14 ved Campus Odense

Odense Letbane er ført gennem universitetets område ad den nord-syd-gående Campusvej, som kun er for letbane, cykler og fodgængere. Vogn 14, den ene af 16 Stadler Variobahn-vogne, ses her ved Campus Odense i retning mod banegården og Tarup.

Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.

Odense Letbane 12 på Højstrupvej, Odense

Odense Letbane 12, Stadler Variobahn, på Højstrupvej i retning mod Tarup Center.

Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.

Odense Letbane 11 ved Cortex Park, Odense

Odense Letbane 11, Stadler Variobahn, er netop krydset over Niels Bohrs Allé ind på universitetsområdet ved Cortex Park. Universitetet og universitetshospitalet ligger syd for byen på vejen mod endestationen ved Hjallese station på Svendborgbanen.

Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.

Odense Letbane 06 ved stop Højstrup, Odense

Odense Letbanes Stadler Variobahn-vogn nr. 06 gør holdt for at optage en enkelt passager ved stoppestedet Højstrup syd for Tarup. Vognen er på vej mod banegården og Hjallese, men er i dette tilfælde fejlskiltet "Tarup Center".

Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.

"Irma-sporvogn" KS 257 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

I januar 2023 meddelte Coop offentligheden, at den mere end 100 år gamle Irma-supermarkedskæde skulle lukkes. Nogen kan måske huske, at det også 30 år tidligere blev besluttet at lukke Irma-kæden, hvor flere butikker nåede at blive ændret til f.eks. Fakta'er, før beslutningen blev omgjort. Men denne gang mener man det tilsyneladende. Det var formentlig i den anledning, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm havde valgt at stille sin "Irma-sporvogn" frem foran Remise 3 i sommeren 2023. Vognen, der hos Københavns Sporveje var nr. 257, var et tidligt eksempel på totalreklame på københavnske transportmidler, men den har ikke for alvor været i trafik i dette udseende. Faktisk kørte den blot en enkelt dag på linjerne 2 og 5. Irma købte imidlertid senere denne vogn og en bivogn, og i en årrække stod de to vogne i Irma-kaffeposebemaling som blikfang foran Irmas hovedkvarter i Rødovre. Det kan man i øvrigt se mere om i en af årets bogudgivelser fra Sporvejshistorisk Selskab. På Sporvejsmuseet står de to Irma-vogne normalt gemt væk i depot. Når det en dag måtte blive deres tur til en istandsættelse, er det langt fra sikkert, Irma-reklamerne bevares.

Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2023.

Hovedstadens Letbane 101 på kontrol- og vedligeholdelsescentret, Ejby

Den første letbanevogn, der blev leveret til Hovedstadens Letbane, var nr. 101, som ankom i august 2023. Vognen er faktisk færdigbygget tilbage i 2022, men har været et testprogram igennem, inden den blev leveret til Ring 3. Vognen er en Siemens Avenio i længden 36,9 meter med plads til 64 siddende og små 200 stående. De resterende 28 vogne leveres fra oktober 2023 og frem til 2025, hvor letbanen begynder driften.

Foto: Hans Andersen, 27. september 2023.

Århus Sporveje 452 og 3 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

To ret forskellige udgaver af Århus Sporveje mødes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms forplads. Til venstre bus 452, Volvo B10MA-55/Säffle årg. 2000, som siden 2012 har tilhørt museet. Sporvejene fik leveret i alt 34 ledbusser fra Volvo i årene 1994-2000, og nr. 452 blev den sidste. Da man efter en årrække igen købte ledbusser, blev det af Solaris-typen. Til højre er det en af de motorvogne, der byggedes i midten af 1940'erne til Århus Sporveje, dengang det rent faktisk var en sporvej. Sporvejene fik ødelagt sin vognpark ved en Schalburgtage-aktion i august 1944, og ny serie vogne måtte derfor anskaffes. Den første af de nye vogne var bygget af Københavns Sporveje og i nogen grad baseret på hovedstadens såkaldte scrapvogne, som byggedes af forhåndenværende materialer for at få flere sporvogne på gaden under krigen, hvor passagertallene steg kraftigt. Efterfølgende serieproducerede Scandia typen til Århus Sporveje, og heri indgik vogn 3, der byggedes i 1945. Vognene kørte helt til omstillingen til busdrift, der i Aarhus fandt sted i 1971. Vogn 3 blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab allerede i 1973, og da Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm første gang slog dørene op i maj 1978, var det typisk netop Århus-vognen, der modtog gæsterne, idet man som det første havde anlagt en metersporet strækning fra museets hovedindgang og parkeringsplads til forpladsen og remisen, foran hvilken nr. 3 står. Aarhus Sporveje havde nemlig meterspor i modsætning til sporvejene i København og Odense. Museet har også nogle metersporede vogne fra udenlandske sporveje, der sammen med Århus-vognen stadig i 2023 byder museets gæster velkommen.

Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.

Aarhus Letbane 1209-1109 i Lystrup

I slutningen af august 2016 kørte det sidste dieseltog på Grenaabanen og 30. april 2019, bare 139 ugers erstatningsbusdrift senere, indledte Aarhus Letbane trafikken på strækningen, der betjenes af en ny linje L1. Samtidig begyndte letbanen at køre på den nyanlagte strækning mellem Lisbjerg og Lystrup, der køres som en gren på linje L2. Med disse åbninger er hele letbanen langt om længe i drift. Første ordinære vogn i Lystrup blev en linje L2, der ankom kl. 5.06 og returnerede kl 5.12 med en enkelt passager. Det var vogn 1209-1109.