Der er 2.314 billeder med dette tag:

Århus Sporveje 339 ved Klostertorvet, Århus

Bus 339 er fra en af de første serier Volvo-singlebusser, Århus Sporveje anskaffede. Det skete i 1997, og på dette tidspunkt var DAB normalt den foretrukne leverandør. Volvo havde dog siden 1994 leveret ledbusser. Århus Sporveje 339 som linje 56 ved Klostertorvet i Århus.

Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.

Århus Sporveje 433 i Emil Vetts Passage, Århus

Mellem 1994 og 2000 indkøbte Århus Sporveje i alt 34 ledbusser af typen Volvo B10MA-55/Säffle. Sammen med de 18 DAB-ledbusser, hvoraf de sidste forlod driften i 2007, har det gjort Århus til en af landets største ledbusbyer, og i 2008 er Århus det eneste sted i Danmark, hvor ledbusser anvendes i større omfang. Den store serie Volvo-ledbusser er imidlertid så småt på vej ud. Bus 433 fra 1995 som linje 56 i Emil Vetts Passage.

Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.

Århus Sporveje 384 i Frydenlund, Århus

Efter mange år som fast kunde hos DAB, begyndte Århus Sporveje i 1990'erne i stedet at købe Volvo-busser. En meget talrig type blev således Volvo B10M med Aabenraas System 2000-karrosseri. Bus 384 er et eksemplar af racen leveret i 2000. Den ses her i Frydenlund-endestationen, hvor linje 4 og 24 vender. Begge linjer indgår i det igangværende første udbud af Århus Sporveje-kørsel.

Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.

Århus Sporveje 605 ved Klostertorvet, Århus

En af Århus Sporvejes mange Volvo B12M-busser som linje 3 ved Klostertorvet i Århus. Denne bus, nr. 605, er bygget i Aabenraa og er 13,7 meter lang.

Foto: Thomas de Laine, 30. november 2007.

HT 571 på Artillerivej, København

Artillerivej udgør den østlige grænse til Islands Brygge. Vejen udgår fra Amager Boulevard i nord og fortsætter mod sydvest til et punkt noget nord for slusen og Sjællandsbroen. Bryggen er anlagt på opfyldte arealer, og det skete 1902-05 som en udvidelse af havnekapaciteten. Anlægget af Islands Brygge var i øvrigt årsag til, at det blev nødvendigt at indrette en sluse i Sydhavnen. Bag havnefronten opførtes beboelsesejendomme, og beboelse var der mest af på den nordlige del af bryggen, mens industri prægede den sydlige. Islands Brygge fik sporvogne, da linje 8 i 1907 forlængedes fra Rådhuspladsen til Bryggen, lige ved Langebro. Den blev dog afkortet igen i 1908. Islands Brygge blev efterfølgende betjent af sporvogne på Amager Boulevard, men i 1924 afkortedes og omlagdes linje 4 til en endestation i Thorshavnsgade. Den forlængedes senere til Isafjordsgade og i 1949 til Halfdansgade. I 1954 afkortedes linjen fra Islands Brygge til Otto Mønsteds Plads, og blev erstattet af den nye buslinje 40. Buslinjen afløste året efter også resten af linje 4 og forlængedes samtidig på Islands Brygge til Kigkurren og i myldretiderne Axel Heides Gade. Fra 1960 fortsatte myldretidsturene til Thorvald Borgs Gade. Efter HTs overtagelse, blev linjen forlænget videre ad Artillerivej til enden af denne. I første omgang vendte busserne ved at køre rundt på HTs nye Artillerivej-busanlæg, der indrettedes samme sted, men der kom hurtigt en vendesløjfe uden for anlægget, som linje 40 stadig bruger i dag. Busanlægget lukkede i 1996, og linje 34 blev i 2003 også ført til endestationen på Artillerivej med en anden rute ad Islands Brygge. Linje 34 forsvinder i marts 2008, hvor linje 250S i stedet føres til Bryggen. HT 571, Volvo B59-59/Aaebenraa årg. 1972, skiltet som linje 40 i sløjfen på Artillerivej under en fotoudflugt i 2005. I baggrunden det gamle Artillerivej-busanlæg.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005.

Arriva 1927 på Knippelsbro, København

Den nuværende Knippelsbro har forbundet Sjælland med Christianshavn siden 1937. Broen, der netop er blevet fredet, er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, der også har tegnet Langebro, som i samme ombæring også er gjort fredet. Kaj Gottlobs Knippelsbro er den syvende i rækken: Christian IV anlagde en træbro til sin nye bydel i 1618-20, og broen fik med tiden navnet Knippensbro efter brofoged Hans Knip. Navnet har siden ændret sig til Knippelsbro. Flere træbroer senere kom der fra 1869 en jernbro, der igen i 1908 erstattedes med en stålbro. Sporvognene kom til Christianshavn og Knippelsbro, da Kjøbenhavns Sporvei-Selskab i 1872 oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby, den senere linje 2. Dengang mundede Knippelsbro ud i Slotsholmsgade. Senere kom også sporvognslinjerne 5 til Christianshavn og 9 til Amagerbro. Linje 9 erstattede senere linje 5 på Christianshavn, og denne del af linjen erstattedes i 1921 af linje 19, der i 1927 blev skiftet ud med linje 8. Derefter var det 2'eren, 8'eren og 9'eren, der i mange år betjente Knippelsbro. Linjerne omstilledes til busdrift i 1969, 1965 og 1966. Linje 2 blev i 2002 til linje 2A, mens linje 8 i 2004 blev erstattet af linje 66. Endelig er linje 19 siden 2002 resterne af den gamle linje 9. Arriva 1927, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 på Knippelsbro. Broens jernportaler, hvoraf én ses bag bussen, eksisterer i øvrigt til brug for ophæng af sporvognenes kørestrøm.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005.

Arriva 1428 på Amagerbrogade, København

Amagerbrogade er med sine 3,4 km den længste af de københavnske brogader. Gaden hed engang blot Amager Landevej, og gav Amager forbindelse til København via Amagerport ved Christianshavns Vold og herfra via Torvegade og Knippelsbro. Amagerport blev nedrevet i 1857, mens Christianshavns Vold vedblev med at være militær befæstning frem til 1909, hvorfor den omfattende bebyggelse, der i de mellemliggende år kom til at præge de andre brokvarterer, gik udenom Amagerbro. Den i nogle få år selvstændige Sundby Kommune blev indlemmet i Københavns Kommune i 1902, og omkring samme tidspunkt opfyldte man Kalvebod Strand, hvorved bl.a. Islands Brygge blev skabt. 1907 åbnede Amager Boulevard, der forbandt Amagerbro, Islands Brygge og Sjælland via Langebro. Sporvogne fik Amagerbrogade allerede i 1872, hvor Kjøbenhavns Sporvei-Selskab (KSS) oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby. Der var her endestation ved Englandsvej, men i 1897 forlængedes linjen nogle få hundrede meter til Augustagade, hvori der indrettedes en remise. Sporvognene på linjen bar i øvrigt et stort C. KSS blev sammenlagt med flere andre sporvejsselskaber til De kjøbenhavnske Sporveje i 1898, og elektrificeringen nåede hurtigt Amagerbrogade-linjen, idet der blev tale om elektrisk drift fra Højbro til Augustagade fra 1901. Samtidig åbnedes den nye Sundby Remise ved Amagerbrogade mellem Parmagade og Smyrnavej, og remisen i Augustagade blev taget ud af brug. Remisebygningen blev senere flyttet til et andet sted på Amager, og den levede helt frem til en brand i 1975. Sporvognslinjen forlængedes fra Augustagade til den nye remise i 1902, og samtidig blev den lagt sammen med linjen fra Højbro til Valby Remise. Senere samme år fik linjen tildelt linjenummeret 2. Stykket af Amagerbrogade forbi den gamle Augustagade-endestation blev senere også betjent af sporvogne fra linje 13 og i myldretiderne linje 9, men fra 1960'erne var det slut: Linje 13 og 9 omstilledes til busdrift i hhv. 1964 og 1966, og begge linjer forsvandt samtidig fra Amagerbrogade. Linje 2 blev buslinje i 1969, hvorefter Augustagade kun passeredes af busser. I HT-tiden kom der flere linjenumre til, idet linje 13 fra 1978 vendte tilbage. Den blev i 1989 erstattet af linje 11, og fra 1996 blev hver anden tur på linje 2 skiftet ud med linje 28, der omlagdes fra Gammelholm. S-buslinjerne 250S og 350S kom til i 1994 hhv. 1995. Linjerne 2, 11 og 28 forsvandt alle i 2002, hvor den nye linje 5A i stedet kom. Fra marts 2008 er det i øvrigt også slut med linje 250S. Linje 5A har stadig et stoppested på Amagerbrogade næsten samme sted som den gamle Augustagade-endestation. Stoppestedet ligger ved Tycho Brahes Allé, og på billedet ses Arriva 1428 som linje 5A netop her. Bussen er en Volvo B10BLE-63/Aabenraa fra 2001, og bygningen i baggrunden med den lille kuppel på toppen ligger på hjørnet af Augustagade.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2007.

Arriva 1929 ved Nordhavn st.

Gaden Strandboulevarden på Østerbro ligger der, hvor stranden oprindeligt gik. Men fra omkring 1890 rykkede kystlinjen mod øst: Man anlagde Københavns Frihavn nord for Kastellet, og den jord, der gravedes op for at skabe havnebassinerne, blev brugt til at opfylde området mellem havnen og den gamle kystlinje. Frihavnen åbnede i 1894, og Strandboulevarden blev anlagt i 1896. På en dæmning langs Frihavnen anlagdes Kystbanen, åbnet 1897, der i første omgang havde københavnsk endestation på Østerbro station, der i dag kendes som Østerport. Strandboulevarden fik sporvogne i 1901, hvor Blegdamsvejslinjen - den senere linje 3 og nuværende linje 3A - forlængedes til gaden. Samme år åbnedes Århusgade Remise. En egentlig Strandboulevardlinje kommer dog først i 1904, hvor linje 9 oprettes fra Lille Vibenshus ad Strandboulevarden og Østbanegade til Østerbrogade og herfra ad eksisterende spor via Kgs. Nytorv og Christianshavn til Holmbladsgade på Amagerbro. Senere forlænges linjen i begge ender, dels ad Jagtvej m.fl. til Valby, dels i myldretiderne ad Amagerbrogade til Sundby Remise. I 1966 omstilles linje 9 til busdrift, og den forlænges senere til Lufthavnen i Kastrup. Samtidig med omstillingen til busdrift, deles linjen på Østerbro, så strækningen Østerbro-Valby bliver til en ny linje 18. Endelig indrettes der en fælles endestation for linjerne 3, 9 og 18 på Melchiors Plads, en sidegade til Nordre Frihavnsgade kort fra Strandboulevarden. Linje 3 bliver først buslinje i 1968, mens Århusgade Remise blev nedlagt allerede i 1964. Den ikke særligt hensigtsmæssige endestation på Melchiors Plads flyttedes i 1984 til Nordhavn st., hvor der blev indrettet en busterminal i Østbanegade - på en del af det område, hvor der 100 år tidligere var vand. Linje 3 og 18 eksisterer stadig i bedste velgående, førstnævnte dog som linje 3A. Linje 9 opdeltes i 1997 i linje 9 og 19, således at ture, der ikke gik til Lufthavnen betegnedes 19. Derved mente man at kunne undgå at forvirre passagerer, der skulle til Lufthavnen. Ved metroens åbning i 2002 afkortedes linje 9/19 fra Sundbyøster og Lufthavnen til Amagerbro, og kun linjenummeret 19 overlevede. De enkeltcifrede numre er nemlig reserveret til A-buslinjer. Til foråret 2008 forsvinder linje 19 i øvrigt fra Amager. Arriva 1929, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 i Østbanegade ved Nordhavn st.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005.

Veolia 6327 på Fredensbro, København

Fredensbro benyttes i dag af buslinjerne 6A, 42, 43, 150S, 173E, 184 og 185. Broen forbinder Sølvgade med Fredensgade og Tagensvej. Søerne omkring de indre dele af København var oprindeligt en lang ådal uden for byen. I middelalderen opdæmmedes vandet, således at Peblinge Sø blev skabt. Det blev gjort for at skabe et vandløb til mølledrift. I 1500-tallet ønskede man at styrke byens befæstning, og man anlagde en ny dæmning, hvorved Sortedams Sø blev skabt. Det var dog først i 1700-årene, at søerne blev gjort "firkantede", som vi kender dem i dag. Fredensbro blev anlagt i 1878 og var dengang blot en tre meter bred træbro beregnet for fodgængere. Først i forbindelse med etableringen af sporvejsdrift ad Sølvgade og Tagensvej blev der i stedet anlagt en dæmning over søen. Dæmningen havde en bro i midten, der muliggjorde sejlads. Det var Sølvgadens Sporvejsselskab, der byggede dæmningen og i 1889 påbegyndte hestesporvejsdrift mellem Tagensvej og Sankt Annæ Plads. Linjen, der fra 1902 blev tildelt linjenummer 10, omstilledes i 1905 til elektrisk drift og i 1968 til busdrift. I 2003 afkortedes linjen fra Emdrup Torv til City og betjener således ikke længere sin oprindelige strækning. Her er den i stedet erstattet af den nye linje 6A. Den nuværende dæmning, der ikke har nogen bro, er fra 1976-77. Veolia 6327, nu Arriva 1633, som linje 6A på Fredensbro i juni 2006. Bussen er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003.

Foto: Thomas de Laine, 11. juni 2006.

Arriva 1451 på Holmens Kanal, København

Holmens Kanal i det centrale København er opkaldt efter en egentlig kanal af samme navn, som gaden indtil 1860'erne forløb parallelt med. Kanalen udgjorde den sydvestlige grænse af Gammelholm, der ikke altid har været landfast med resten af København. Kollektiv trafik fik Holmens Kanal stort set samtidig med, at man var færdig med at fylde kanalen op, nemlig i december 1863, hvor Københavns første sporvognslinje, der havde sin anden endestation ved Frederiksberg Runddel, forlængedes fra Frihedstøtten til Skt. Annæ Plads. Linjen blev drevet af det kortlivede engelske selskab Copenhagen Railway Company (CRC), men blev ved årsskiftet 1865/66 overtaget af det nye Kjøbenhavns Sporvei-Selskab. De sporvognslinjer, der siden begyndelsen af det 20. århundrede hed 1, 6, 9 og 10, var i mange år fast inventar i Holmens Kanal, men den sidste af linjerne, linje 6, omstilledes til busdrift i 1969. I dag betjenes gaden af linje 1A, 15, 19, 26, 29 og 65E. Linjerne 15, 19 og 26 er resterne af de gamle linjer 1, 9 hhv. 6. Linje 1, der altså nu hedder linje 15, er i øvrigt den linje, CRC i sin tid oprettede. CRC anvendte toetages sporvogne, hvor førstesalen var åben. I årene 2003-07 har det ligeledes engelskejede Arriva betjent linje 15 med dobbeltdækkerbusser. Busserne er enddog efter endt anvendelse i København solgt til et engelsk firma, der ombygger dem med åbne førstesale! Arriva 1451, Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker årg. 2001, i Holmens Kanal som linje 15.

Foto: Thomas de Laine, 6. august 2007.

City-Trafik 2813 på Tietgensbroen, København

Tietgensbroen, der fører Tietgensgade over Hovedbanegårdens perroner, bærer i dag busserne på linje 1A og 65E. Broen opførtes som del af etableringen af Københavns tredje hovedbanegård, altså den nuværende, der ibrugtoges 1. december 1911. Tietgensbro åbnede dog allerede fire år tidligere (for netop 100 år siden) og blev straks fra indvielsen benyttet af sporvogne, idet linje 6, der dengang kørte til Enghave, omlagdes via broen. Sporvognslinje 10 forlængedes i 1919 over Tietgensbroen til Enghave og Valby i stedet for linje 6, og linjen blev på broen helt til 2003, hvor den forlagdes til 16'erens gamle rute ad bl.a. Istedgade. Sporvognsskinnerne på broen var i brug til 1968, hvor linje 10 omstilledes til busdrift. I nyere tid har flere andre buslinjer benyttet broen. Af de større linjer kan nævnes linje 650S, som passerede broen i årene 1996-2003 samt dens afløser, linje 1A. Da hovedbanegårdens fjerntogsspor fik køreledninger, blev broen hævet 25 cm i Bernstorffsgade-enden og knap 10 cm i den modsatte ende for at give større frihøjde. Det skete en nat i maj 1984. Tietgensgade og Tietgensbro er opkaldt efter C.F. Tietgen (1829-1901), der i øvrigt havde en finger med i spillet i forhold til flere såvel sporvejs- som jernbaneselskaber i Danmark. Her ses City-Trafik 2813 som linje 65E på vej op på Tietgensbroen en solrig sommereftermiddag i 2006. Bussen er en Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker fra 2001.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.

Arriva 1417 på Nørrebrogade, København

Nørrebrogade er den strækning i København, hvor busserne proppes aller mest med mennesker. Gaden løber fra søerne til Nørrebro st., og i dag trafikeres den af linje 5A og 350S. Før voldenes fald var Nørrebro et landområde med spredt og sparsom bebyggelse, men fra 1852, hvor demarkationslinjen blev flyttet ud, gik omfattende byggeri igang. Frem til århundredskiftet tidobledes befolkningstallet på Nørrebro. Nørrebrogade eksisterede allerede i den landlige periode, hvor den som landevej blev benyttet at nordsjællandske bønder, der leverede landbrugsprodukter til torvehandlen i København. Den kollektive trafikforsyning kom i 1857, hvor de første hestesporvogne forbandt gaden med Kgs. Nytorv, og Nørrebrogade havde sporvognsdrift helt til linje 5 som den sidste københavnske sporvognslinje omstilledes til busdrift i 1972. Siden da har busserne været enerådende. Og busser kom der faktisk først ret sent på Nørrebrogade, nemlig da sporvognslinje 16 i 1970 blev bus. Linjerne 5, 7 og 16 var de klassiske Nørrebrogade-linjer, mens 5A og 350S først er oprettet i 2002 henholdsvis 1995. Arriva 1417, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 2001, som linje 5A ved Nørrebros Runddel i august 2007. Dette er allerede nu et historisk billede, idet Netbus to måneder senere overtog linjen.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2007.

Arrivas dobbeltdækkere forlader Ryvang garage

Søndag 28. oktober 2007 kørte Arrivas 13 dobbeltdækkere i samlet flok fra Ryvang garage på Østerbro i København til Esbjerg, hvorfra de skulle sejles til England. De fik kun seks år på de københavnske veje, først på linje 10 og senere på linje 15. Bus 1442 og tre søskende ses her på Borgervænget, mens de forlader Ryvang garage for sidste gang.

Foto: Thomas de Laine, 28. oktober 2007.

Arriva 1333 ved Østerport st.

Linje 15, 19 og 176 fik nye busser, da HURs 19. udbud trådte i kraft 21. oktober 2007. Linjerne var egentlig vundet af Veolia Transport Danmark, men inden kontraktbegyndelsen var dette selskab blevet overtaget af Arriva. Til linjerne er anskaffet 26 nye Volvo B7RLE/Säffle-busser, der får numrene 1314-1339. Busserne har Voith-gear, hvilket vidner om, at ordren på busserne i sin tid blev afgivet af Veolia. Bus 1333 som linje 19 ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Arriva 1319 ved Hovedbanegården

Arriva 1319, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 15 ved Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.

Arriva-lånebus Ex2 ved Vesterport st.

Da ikke alle de nye Volvo B7RLE-busser til linje 15, 19 og 176 er klar til tiden, har Arriva lånt nogle fuldstændigt tilsvarende busser. Lånebus Ex2 er blandt disse og ses her ved Vesterport st. i trafik på linje 15.

Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.

Arriva-lånebus Ex3 ved Hovedbanegården

Den ene af Arrivas lånebusser som linje 15 ved Hovedbanegården. Bussen er en Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007 - nøjagtig som den bus, den erstatter!

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.

Arriva-lånebus Ex1 ved Hovedbanegården

Arrivas lånebus "Ex1" som linje 15 ved Hovedbanegården. Lånebusserne var på gaden fra lørdag 20. oktober, men bliver erstattet med de resterende nye busser i løbet af kort tid.

Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.

Arriva 1325 ved Østerport st.

Linje 15 fik sine nye busser en dag før tiden, hvor Arriva kørte med bl.a. bus 1325, der her ses ved Østerport st. At de nye busser var på gaden betød også, at dobbeltdækkerne ikke kom i trafik denne dag.

Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.

Arriva 1316 ved Husum Torv

Veolia 6412 alias Arriva 1316, som den kom til at hedde, ved Husum Torv. Bussen er en Volvo B7RLE/Säffle, der egentlig skulle have erstattet gasbusser hos Veolia i foråret, men blev afbestilt. I stedet købte Veolia den for anden gang til linje 15, 19 og 176.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Arriva 1318 ved Østerport st.

Arrivas nye bus 1318, Volvo B7RLE/Säffle, som linje 15 ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Arriva 1323 ved Hovedbanegården

Arrivas bus 1323, en helt ny Volvo B7RLE/Säffle, som linje 15 ved Hovedbanegården. Busnummer 1323 har været benyttet tidligere: det sad i næsten 20 år på en Volvo B10M/Aabenraa-nærtrafikbus, der kørte i Køge Bugt-området.

Foto: Thomas de Laine, 20. oktober 2007.

Arriva 1324 på Husum Torv

Bus 1324, Volvo B7RLE/Säffle, som linje 15 ved Husum Torv. Veolia havde bestilt 26 af disse busser til linje 15, 19 og 176, som man fra 21. oktober 2007 skulle overtage fra Arriva, men inden da blev Veolia overtaget af netop Arriva. Bussen her er således bestilt af Veolia, men leveret til Arriva.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2007.

Arriva 1330 ved Amager Centret

En af de nye linje 19-busser, nr. 1330, ved linjens endestation i Brysselgade bag Amager Centret. Bussen er en Volvo B7RLE/Säffle.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.

Arriva 1326 ved Hovedbanegården

Arriva 1326, Volvo B7RLE/Säffle årg. 2007, som linje 15 i Bernstorffsgade ved Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2007.