Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Aabenraa (busproducent)

Der er 1.057 billeder med dette tag:

Færdige HUR- og NT-busser på forpladsen ved Aabenraa Karrosseri

Færdige HUR- og NT-busser på forpladsen ved Aabenraa Karrosseri

To færdige 13,7 m-lavbagperronbusser til NT-entreprenører og tre 13,7 m-laventrébusser til HUR-området.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.

Aabenraa Karrosseris forplads

Aabenraa Karrosseris forplads

Aabenraa Karrosseris forplads med færdige busser, telt, skorsten, og den nyeste produktionshal i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.

Aabenraa Karrosseris nyeste bygning med en ny bus foran

Aabenraa Karrosseris nyeste bygning med en ny bus foran

Aabenraa Karrosserifabriks nyeste bygning med en fabriksny Volvo B12M-rutebil til Wulff Bus. Et snart historisk billede.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.

Aabenraa Karrosseris logo

Aabenraa Karrosseris logo

Aabenraa Karrosseris logo sidder øverst på fabrikkens nyeste bygning.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.

Connex 5109 som linie 129 på Hvidovre st.

Connex 5109 som linie 129 på Hvidovre st.

Linie 129 overgår 23. maj 2004 til City-Trafik, der får linien som kompensation for kørselsnedskæringer på andre af City-Trafiks linier. Samtidig udløber Connex' kontrakt på denne og andre linier, der gives i kompensation. Connex' bus 5109, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, på Hvidovre st.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.

Connex 5020 som linie 130 på Brøndbyøster st.

Connex 5020 som linie 130 på Brøndbyøster st.

Linie 130 overgår også fra Connex til City-Trafik som kompensation pr. 23. maj 2004. Connex' bus 5020, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, på Brøndbyøster st. Bemærk, at bussen er blevet omregistreret til TB 95 825. Dette hænger sammen med, at bussen har været udrangeret i en periode. Bussen er nu blevet genindsat. I alt 25 vogne af denne type er i øvrigt blevet solgt til Wulff Bus.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.

Connex 5012 som linie 135 på Brøndby Strand st.

Connex 5012 som linie 135 på Brøndby Strand st.

City-Trafik overtager 23. maj 2004 linie 135 fra Connex som kompensation for kørselsnedskæringer på andre linier. Connex' bus 5012, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, på Brøndby Strand st. (eller "Brømby Stram", som nogen ville sige). Bussen er omregistreret til TB 93 775, da den har været ude af drift i en periode.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.

Connex 5010 som linie 531P på Glostrup st.

Connex 5010 som linie 531P på Glostrup st.

Også pendulbuslinierne 530P og 531P i Glostrup overgår 23. maj 2004 til City-Trafik som kompensation. Samtidig omlægges linierne fra Glostrup stations sydside til busterminalen på nordsiden af stationen. Fra 23. maj kobles linierne driftsmæssigt med linie 548P og 549P, og det betyder bl.a., at der fremover kommer til at optræde både 13,7 m- og ledbusser på linie 530P og 531P. Som et eksempel på, at historien gentager sig, kan det oplyses, at HT i 1996 lod linie 530P/531P flytte endestation fra Glostrup stations nordside til sydsiden! Connex' bus 5010, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, på Glostrup stations sydside.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.

Connex 5001 som linie 131 på Brøndby Strand st.

Connex 5001 som linie 131 på Brøndby Strand st.

Den 23. maj 2004 sammenlægges linierne 131, Vallensbæk st.-Brøndby Strand st.-Glostrup st., og 166, Glostrup st.-Husum-Gladsaxe-Vangede-Hellerup st.-Charlottenlund Fort, til én linie. Den nye linie 166 kører således hele vejen Vallensbæk st.-Glostrup st.-Charlottenlund Fort. Linie 131 og 166 har dog reelt allerede været driftsmæssigt sammenkoblet i flere år, men over for publikum som selvstændige linier. Connex' bus 5001, der her ses på Brøndby Strand st., har dog tyvstartet. Bussen er linie 131 mod Glostrup st., men prøv at se skiltet i forruden! Bussen, der er en Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1997, er omregistreret til TB 95 781, da den har været udrangeret.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.

Connex 5108 som linje 136 og 5085 som linje 131 på Vallensbæk st.

Connex 5108 som linje 136 og 5085 som linje 131 på Vallensbæk st.

På Vallensbæk st. mødes linje 136 fra Albertslund og 131 fra Glostrup. Dette billede vil dog være ændret fra 23. maj 2004, hvor linje 131 og 166 sammenlægges, således at linje 166 kommer til at køre til Vallensbæk st. i stedet for linje 131. Linje 136 overgår samtidig til City-Trafik, der får linjen i kompensation for kørselsnedskæringer på andre af City-Trafiks linjer. Connex' busser 5108, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, på linje 136 (tv.) og 5085, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1997, på linje 131 (th.) på Vallensbæk st.

Foto: Thomas de Laine, 27. april 2004.

Wulff Bus nr. 1120 i Hedensted

Wulff Bus nr. 1120 i Hedensted

Wulff Bus' vogn 1120/OB 94 438 i selskabets egen grønne bemaling på garagen i Hedensted. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1995 med dørpl. 1-1-0.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004.

Wulff Bus nr. 140 i Hedensted

Wulff Bus nr. 140 i Hedensted

Wulff Bus' vogn 140/MZ 93 819 i NT-bemaling på garagen i Hedensted. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1992 med dørpl. 1-1-0.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004.

Wulff Bus nr. 1131 i Hedensted

Wulff Bus nr. 1131 i Hedensted

Krogsgaards blå og hvide busser er en af Wulff Bus' nyerhvervelser. Her er det nr. 1131/NC 92 046 på garagen i Hedensted. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1993 med dørpl. 1-1-0.

Foto: Thomas de Laine, 5. april 2004.

Ex. HT 1742 hos Ståling i Viborg

Ex. HT 1742 hos Ståling i Viborg

Efter udrangering fra HT-området kom HT/Busdivisionen/Bus Danmark nr. 1742 til Køreteknisk Institut i Løgstør. Da man her valgte at droppe busserne for ikke så længe siden kom bussen videre til Ståling i Viborg, hvor den sidst i januar 2004 blev foreviget.

Foto: Thomas de Laine, 27. januar 2004.

Ex. DSB 773 i Taastrup

Ex. DSB 773 i Taastrup

På Bornholm var Volvo/Aabenraa-rutebiler med dørpl. 1-0-0 engang ret almindelige. DSB nr. 773 kørte hos en privat vognmand på Bornholm, i hvis bemaling bussen fremstår på billedet, efter at have tjent DSB. Her ses den i forbindelse med en optankning på tankstation på Køgevej i Taastrup.

Foto: Thomas de Laine, 11. januar 2004.

Arriva nr. 1029 på Hillerød st.

Arriva nr. 1029 på Hillerød st.

Den 23. maj 2004 overgår linie 335, Hillerød st.-Allerød-Farum st., til City-Trafik. Arriva har kørt linien siden 1998 og anvender Volvo B10BLE/Aabenraa-busser som denne, nr. 1029, der er bygget til kontrakten i 1998. Før da kørtes linien af Linjebus, der 1. april 1994 overtog den fra Birkerød Bus Compagni, der havde betjent linien siden dens oprettelse i 1977. Bemærk i øvrigt "blandingsstilen" på bussens destinationsskilt.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.

Arriva nr. 1776 på Holte st.

Arriva nr. 1776 på Holte st.

I 2002 overførte Arriva nogle overtallige busser fra den tabte bybuskørsel i Vejle og Fredericia til HUR-området. Heriblandt var et par højgulvsbusser, nemlig nr. 1775 og 1776. Her er det 1776/LZ 88 559, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1990, der holder på Holte st. - sandsynligvis som personaletransportvogn. Bussen er oprindeligt leveret til Vejle Bustrafik, der dengang kørte bybusserne i Vejle. Herfra kom den i 1995 til Unibus Rutetrafik II, der i 1996 lod den gå videre til Bus Danmark, hvor den fik internnr. 3016. I 1999 blev Bus Danmark til Arriva Danmark, og 26. juni 2002 måtte selskabet afgive bybusserne i Vejle til Wulff Bus efter licitation. Bussen blev da overflødig, og senere på sommeren overførtes den til HUR-området.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2004.

OB 121 ved Odense Banegård Center

OB 121 ved Odense Banegård Center

Odense Bybusser nr. 121 ved Odense Banegård Center. I løbet af 10 minutters ophold ved Odense Banegård Center møder man fire sådanne busser i drift. I 2004! Volvo B58 og B10M med denne karrosserimodel er den vogntype, der har været talrigest i Odense. Således har der kørt mere end 100 eksemplarer af slagsen i Odense.

Foto: Thomas de Laine, 21. januar 2004.

OB 101 og en tilsvarende ved Odense Banegård Center

OB 101 og en tilsvarende ved Odense Banegård Center

Odense Bybusser nr. 101 (forrest) og nr. 1?0 ved Odense Banegård Center. Disse busser er formentlig blandt de næste, der udrangeres, når Odense Bybusser modtager nye busser.

Foto: Thomas de Laine, 21. januar 2004.

OB 109 ved Odense Banegård Center

OB 109 ved Odense Banegård Center

Odense Bybusser nr. 109 ved Odense Banegård Center

Foto: Thomas de Laine, 21. januar 2004.

Ex. HT 1603 på Køreteknisk Anlæg, Ellested, på Fyn

Ex. HT 1603 på Køreteknisk Anlæg, Ellested, på Fyn

En del tidligere rutebusser har fundet vej til køretekniske anlæg rundt omkring i landet. Køreteknisk Anlæg i Ellested på Fyn er et eksempel. Her ses ex. HT/Busdivisionen/Bus Danmark/Arriva nr. 1603 i ny, hvid bemaling, der matcher vejrliget.

Foto: Thomas de Laine, 27. januar 2004.

Ex. HT 1207 hos Ståling i Viborg

Ex. HT 1207 hos Ståling i Viborg

Ex. HT/Busdivisionen/Bus Danmark nr. 1207 (med nr. 1254 til venstre) er endt sine dage hos Ståling i Viborg. Bus 1207 er en Volvo B10M fra 1980 (chassisnummer 106), der brændte i 1986. Bussen blev derpå genopbygget med nyt karrosseri, hvilket er årsagen til det afvigende udseende for en Aabenraa-bus af årgang 1980. Den første del af sit liv kørte bussen hos HT i Frederikssund, men ved lukningen af dette anlæg i 1992 kom bussen til København. I 1993 flyttedes den til Køge, hvor den kørte indtil 1999. Efter udrangeringen i 1999 kørte den nogle måneder hos Linjebus i Gladsaxe som lånevogn i venten på nye busser til bl.a. linie 350S. Senere kom bussen til Ståling i Viborg.

Foto: Thomas de Laine, 27. januar 2004.

Bus 1718 på linie 121, Friheden st.

Bus 1718 på linie 121, Friheden st.

Linie 121 blev ved køreplansskiftet den 14. december 2003 afkortet fra Valby st. til Friheden st. I 80 år - siden 1920 - har linien ellers kørt ind og ud ad Valby på Gl. Køge Landevej. I midten af 1930'erne blev linien forlænget til Køge, og i 1951 blev den tildelt linienummeret 121. Frem til færdiggørelsen af S-banen til Køge i 1983 spillede ruten en særdeles stor rolle, og fik derfor også i 1977 Danmarks første ledbusser. I tidligere tider har både sættevognsbusser og dobbeltdækkere trafikeret ruten. HURs seneste sparerunde betyder imidlertid, at der spares 4 ud af 10 vognløb på linien. Dette opnås ved at afkorte linien fra Valby st. til Friheden st. og at indskrænke kørslen i myldretiderne fra 20- til 30-minuttersdrift. Ved en tilsvarende indskrænkning på linie 126 spares yderligere 1 bus. Her ses bus 1718, Volvo B10BLE-59/Aabenraa årg. 1999, på Friheden st. den sidste dag med kørsel til Valby st. I baggrunden ses en DAB-gasbus årg. 1998 på linie 39, der blev helt nedlagt ved samme køreplansskift. Fra 14. december 2003 er linie 18 alene på Gl. Køge Landevej mellem Valby st. og Friheden st.

Foto: Thomas de Laine, 13. december 2003.

OB 19 opbevaret i en hal. Til højre ex. DSB 773, til venstre ex. City-Trafik 2022

OB 19 opbevaret i en hal. Til højre ex. DSB 773, til venstre ex. City-Trafik 2022

Odense Bytrafik nr. 19, Volvo B58/Aabenraa, blev overtaget af en gruppe entusiaster, da Bushistorisk Selskab skillede sig af med den. Her ses den i den hal, hvor den efterfølgende opbevaredes. Som Odense-bus har den mange særlige detaljer, f.eks. indvendigt destinationsskilt bag lyskassen, den særlige fordør med en enkeltdør, og et mindre dørblad til brug for overgang til dobbeltdør, hvulken aldrig blev taget i brug. Også en særlig, stor, tydelig lampe, der fungerede standser-skilt og stopknapper indbygget i vinduesindfatningen hørte til bussens særlige kendetegn. Endelig var det reflekterende byvåben på fronten noget lidt specielt. At det reflekterer er tydeligt her, da billedet er taget med flash. Betragtes Volvo B58 og Volvo B10M med samme karrosserimodel som værende samme bustype, er dette et eksempel på den absolut allermest udbredte bus i Odense. Til højre ses ex. DSB 773, til venstre ex. City-Trafik 2022.

Foto: Thomas de Laine, 7. december 2003.

Helsingørbussens Volvo B59-bus, ex. HT 695, på Ballerup st.

Helsingørbussens Volvo B59-bus, ex. HT 695, på Ballerup st.

Tilfældet ville, at foreningen Helsingørbussen holdt skovtur samme dag, som Busfronten holdt udflugt, og at Helsingørbussens Volvo B59-bus kom til Ballerup station, samtidig med, at 3078 holdt frokostpause her. Bussen er ex. HT nr. 695, der blev genopbygget med nyt karrosseri efter et uheld, og derfor ikke helt ligner sine søskende fra samme serie. Senere blev bussen kunstbus.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2003.